Nørrebros første kirke har fødselsdag. Læs denne interessante artikel i samarbejde med www.dengang.dk
I 1856 påbegyndtes bygningen af Skt. Johannes Kirken. Undervejs slap pengene op. Budgettet var på 30.000 rigsdaler. Men regningen lød på 117.000 rigsdaler. Frederik den Syvende og Grevinde Danner indviede kirken i 1861. Pastor Frimodt var en markant præst. Når han holdt gudstjeneste besvimede folk i massevis. Et samariterkorps stod altid parat. Nogle kaldte Frimodt for Helvedespræsten. Han malede himlen rød over København.
Stort område
Kirken har ligget der længst – på Nørrebro. Ja den har ligget der siden den 25. august 1861, hvor den blev indviet. Dengang var sognearealet enormt. Det strakte sig fra Rynesten i vest til Øresundskysten i øst og ud til Lersøen og Slukefter i nord.
Dengang var befolkningsantallet på 16.000 sjæle, moderat, men det skulle hurtig ændre sig.
Starten gik i 1852
Vi skal tilbage til 1852, hvor to unge teologer, Ludvig Helweg og Nicolaj Holten fandt hinanden. De dannede en komité, hvis formand blev P.D. Feilberg, der var arkivar i Nationalbanken. Det var disse tre, der efter ni års kamp, endelig kunne se, at kirken blev indviet.
Ja Nicolai Holten skrev faktisk et indlæg i Fædrelandet med titlen:
- Er det ikke Muligt, at Menigheden selv rejser en Kirke
Opførelsen skete hovedsagelig for privat indsamlede midler, men med tilskud og støtte fra magistraten og et lån fra staten. I alt 116.000 rigsdaler blev der fremskaffet.
Det gik lidt trægt med indsamlingen. Den 11. august 1853 havde man kun lige fået indsamlet, så man kunne bygge et våbenhus.
Det hjalp lidt, da en pensioneret præst ved navn Rafn gik ind og hjalp til med indsamlingen. I 1854 var indsamlingen forøget med 4.000 rigsdaler.
Inspireret af Bindesbøl
Og den skulle ligge på Skt. Hans Plads. Vinder af denne konkurrence blev Theodor Sørensen.
Han var nyuddannet og stærk inspireret af datidens store kirkearkitekt, Michael Gottlieb Bindesbøll. Det var også Sørensen, der stod for Alderstrøsts fuldendelse.
Man påbegyndte bygningen af Skt. Johannes Kirke i 1856.
Grundsten – til ære for Gud
Byggegrunden, der lå på Blegdams Fælled blev foræret af Københavns Kommune og Krigsministeriet. Og på grundstenen stod der:
- Til Ære for Gud og Opbyggelse af Menigheden.
Grundstenen blev lagt den 20. juni 1856. Frederik den Syvende nedlagde grundstenen. Kirkens arkitekt, Theodor Sørensen kom med murske og murhammer placeret på en fløjlspude.
Ved den lejlighed havde kongen 1.000 rigsdaler med.
Tilløbsstykke
Og det var første gang man brugte den gotiske stil omkring København. Og borgerskabet inde fra byen valfartede ud til stedet. Man skulle da se, hvad der foregik. Dengang blev det berettet at kirken havde en længde af 70 alen mellem murerne og en bredde af 40 alen i korsfløjene. Den øvrige bredde var 27 ½ alen.
Man gik ind i et prægtigt og et vælvet rum, sagde man dengang.
Lige i nærheden blev der bygget en kommuneskole. Jo et rigtig lille torv dannede sig efterhånden.
Kirken var opkaldt efter den nærliggende Skt. Hans Torv. Det var herfra, der udgik hyrevogne til Dyrehavsbakken.
To altertavler
Altertavlen består af et maleri fra 1818, forestillende Kristi Himmelfart.
Det vil sige, at ved indvielsen havde man ingen altertavle. Det var arkivar Feilberg, der forærede en kopi after Rubens, Kortfæstelsen. Den hænger nu i kirkens østerarm, og nåede aldrig at opfylde sin hensigt.
Oprindelig var alt træværk malet i en mørk brun egetræsfarve, hvis kulør endnu kan ses på soklerne til indsamlingsbøsserne ved kirkens indgang.
Imponerende Orgel
Et imponerende orgel efter datidens forhold, fik man også. Med 54 stemmer må det have været at af de største i København. Man var så heldig at få foræret døbefonten i marmor af stenhugger Jochumsen. Og dåbskanden blev foræret af brændevinsbrænder, Jean Willians.
Brygger Jacobsen skænkede i 1876 to relieffer, der hænger i korsarmene.
Kongen omgivet af løbere
Jo, der siges skam at der var løbere foran Kong Frederik den Syvendes karet, da han ankom til indvielsen. Og han havde selveste Grevinde Danner med
Man skulle tro, at han godt kunne finde frem til stedet. Tårnet var på 54 meter.
Det var ingen, der havde troet, at der skulle gå så lang tid med byggeriet. Men det måtte stoppes undervejs Man manglede simpelthen penge. De første beregninger i 1852 havde tydet på, at man skulle bruge 30.000 rigsdaler.
Men regningen kom i alt til at lyde på knap 117.000 rigsdaler.
Pyntet på Nørrebrogade
På Nørrebrogade var der pyntet med flag og blomsterdekorationer. Højtideligheden blev også overværet af arveprinsen, ministre, overpræsidenten, borgmestre og rådmænd.
Kongen blev modtaget af Sjællands biskop, Martensen, som førte ham til sin æresplads.
En speciel Andante af Emit Hartmann blev opført i kirken. Biskoppen holdt en tale foran alteret og foretog den egentlige indvielse. Han glemte heller ikke, at holde en bøn for kongen og kongehuset.
Gudløshed
Kirken havde fået en rigtig forkæmper for Gud som præst. Han kunne godt se gudløsheden, denne Rudolf Frimodt. Vækkelsen var i høj grad påkrævet og blev det nok ikke mindre – på Nørrebro.
I 1874 bestod sognet af 40.000 sjæle
Situationen i midten af 1800 – tallet var, at der var mangel på kirker i hele København. Befolkningen på Nørrebro måtte vandre ind til den gamle by for at gå i kirke. Befolkningen i København blev fordoblet i tidsrummet 1800 til 1870. Antallet af præster og kirker forblev uændret.
Og sognet voksede med enormt. Kirkelige handlinger som bryllupper, barnedåb og sjælesorg blev til tider hastet igennem. Man var i den grad overbebyrdet. I 1874 bestod sognet af 40.000 sjæle.
I 1885 var man oppe på 60.000 indbyggere på trods af, at Sankt Stefans, Hellig Kors og Sankt Jacobs Sogne var blevet udskilt fra Skt. Johannes Sogn.
Soicialister før og imod
Socialister på Nørrebro gjorde nu heller ikke tingene bedre for kirken. Nu skal dertil siges, at mange socialister dog mente, at Jesus var en af deres, som også kæmpede de små i samfundet.
Grundlagde Indre Mission
Den gode pastor Frimodt fandt på Nørrebro mange fortabte sjæle. Måske var det en af årsagerne til, at han i 1865 grundlagde Københavns Indre Mission.
Og der måtte absolut flere kirker til på Nørrebro for at kunne klare presset. Vores pastor og Indre Mission gik i spidsen, og den 26. september 1874 kunne den næste kirke på Nørrebro – Skt. Stefans Kirke indvies.
Flere nye kirker
Men udviklingen fortsatte på Nørrebro. De vantro måtte nødvendigvis have flere kirker. I løbet af syv år fra 1874 til 1880 fik København fire nye kirker, Stefans, Jakobs, Paul og Matthæus. Og det var ikke mindst Frimodts fortjeneste.
Socialister skulle bekæmpes
Frimodt var antisocialist.
I den socialistiske presse blev Frimodt udsat for voldsom kritik. Han blev fremstillet som borgerskabets og overklassens typiske gejstlige lakaj.
Efter 1872 så han som sin vigtigste hovedkamp at bekæmpe socialismen.
Arbejderne i kirken
Også politimester Crone mente, at socialisterne skulle udryddes. Da arbejderne forsøgte, at holde møde på Nørre Fælled i 1872, blev grundloven sat ud af kraft.
Arbejderne blev angrebet af store politistyrker og husarer. Borgerskabet var skræmt af socialisternes møde.
På et tidspunkt blev døren til Skt. Johannes Kirken trykket ind. Arbejderne var trængt op i en krog. Pastoren lod sig dog ikke anfægte, af arbejdernes indtrængen. Han fortsatte sin prædiken:
- På Moses stol sidder nu de skriftkloge og farisæerne.
Og nede fra arbejderne lød der en dyb stemme:
En markant præst
Frimodt betragtede kirkerne som Høfder, der skulle bryde massernes oprørte hav. Han ville lærer masserne, at Jesus havde to naturer
- en guddommelig
- en menneskelig
Men hvem var han, denne markante præst?
Han var født på Birkendegård under Lerchenborg. Hans forældre var godsinspektør, Kammerraad Johan Frimodt og Nicoline Cathrine.
Han blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn i 1848, og kandidat i 1854. Nogle år var han religionslærer og i 1857 fik han ansættelse som adjunkt i Sorø. Hans ønske var dog, at blive præst. Og det blev han så i 1861 i Skt. Johannes Kirken.
Stifter af søndagsskolen
Hans præstegerning satte spor. Han havde en stærk personlighed og en varm forkyndelse.
I 1865 han en af de ivrigste i stiftelsen af Kirkelig Forening for Indre Mission i København. Til sin død i 1879 var han foreningens formand. Søndagsskolerne og Magdalene hjemmet var også hans fortjeneste.
Folk besvimede
Frimodt var de mest omtalte præst i byen – i disse år. Han var en af de nye missionske præster. Han flammetavler fyldte Skt. Johannes Kirken søndag efter søndag.
Nogle kaldte ham Helvedpræsikanten, der malede himlen rød over København. Størstedelen af tilhørerne var alvorlig grebet af hans ildefulde forkyndelse. Mange sad under prædiken med ansigtet skjult i hænderne og adskillige hulkede højt, eller udstødte ubeherskede suk eller skrig.
Ja sådan fortalte Henrik Pontoppidan, der havde Skt. Johannes Kirken som sin sognekirke.
Et af Frimodts drastiske virkemidler var, at han midt under en prædiken med fremstrakt hånd og direkte tiltalte en eller anden tilhører nede på det tætpakkede kirkegulv.
- Du gamle synder dernede, ja dig med det hvide hår og skæg. Det er dig, jeg taler til nu. Og mærk dig mine ord. Dommens dag er nær for dig. Er du beredt?
Der skete ting og sager i Skt Johannes Kirken under Frimodts prædiken. Et frivillig samariterkorps var altid til stede i kirken, når Frimodt prædikede. De bar mange af de udpegede ud, som var besvimet efter pastorens manende ord.
Ved at løfte sit flammende sværd drev han mange forvildede sjæle tilbage til kirken.
Alle talte om præsten
Den dynamiske Frimodt er begravet uden for kirkens sydlige korsarm sammen med sin kone Sophie Magdalene. En mindesten minder om den præst alle talte om – ikke kun på Nørrebro.
Kirken er bygget som en hal med tre lige høje spidshvælvede skibe og to korsarme, tårn med våbenhus og hovedindgang i sydvest. På hver side af våbenhuset findes to små bygninger, et præsteværelse og en såkaldt skriftestol.
Ved kirkens 50 års jubilæum skænkede Brygger Jacobsen nogle glasmalerier.
Hvis du vil vide mere: Om Kirker og det åndelige: Læs følgende på www.dengang.dk
- Assitens Kirkegaard – 250 år
- Da Gertrud rejste fra kisten
- Grundtvig på Nørrebro
- Kirke og Mennesker på Nørrebro
- Livet på Assistens Kikegaard
- Under jorden – på Assistens Kirkegaard
- Begravelse på Assistens Kirkegaard 1887
- En engelsk kirke ved Østerbro (under Østerbro)
- Ganisons Kirkegård (under Østerbro)
|
