Hvis du læser denne artikel, kan du godt forstå, hvorfor man ikke bruger løs af penge til glæde for dansk detailhandel. Rød og blå blok er kun enige om, at der er krise, og så er det slut. Man kan ikke engang blive enige om, at der er blevet flere fattige i Mjølnerparken. Og økonomer kan ikke blive enige om danskerne skal bruge løs, eller få afviklet verdens største privatgæld. Blå blok mener, at Rød blok styrter direkte mod afgrunden med græske tilstande. Finansministeriet har udarbejdet et ”troværdigt” budget.
Direkte mod afgrunden
Hvis oppositionen kommer til magten skal hver familie af med mere end 28.000 kr. om året, og Danmark vil nærme sig lige så katastrofale tilstande som i Grækenland. Vores nettogæld vil løbe helt op i 320 mia. kr. i 2020. Det er direkte mod afgrunden.
Er Finansministeriet troværdigt?
Men ikke alle økonomer er enige i den konklusion. De mener, at der skal sættes gang i vækst og jobskabelse.
Alt skal gå galt i den såkaldte Fair Løsning når man skal nå dette underskud, og det tror økonomerne heller ikke på. Meget smart har Løkke fået Finansministeriet til at beregne underskuddet. Men er det ikke bare et bestillingsarbejde?
Det drejer sig om økonomi
Det drejer sig om økonomi. Og det vil den kommende valgkamp også bære præg af. Men hos forbrugerne skaber kampagner og prognoser usikkerhed. De holder igen. Og dette er bandt andet til skade for dansk detailhandel.
Kig bag facaden
Under overskriften Kig bag facaden skyder Lars Løkke en skrækkampagne i gang. Selv kalder han det en oplysningskampagne.
Det endelig mål er, at få vælgerne fra rød blok over i blå blok.
Venstre mener ikke, at det er en skrækkampagne. Man vil bare have rød blok til at åbne for posen, for hvordan de egentlig vil løse den økonomiske situation. Unægtelig er der løse ender i rød bloks beregning.
Disse tiltag er med til at forvirre befolkningen. Hvad skal man tro på.
18.000 kr. for at køre på arbejde
En af kampagnes budskaber er, at man skal betale 18.000 kr. om året for at køre på arbejde. Og det er ikke ganske usandt. Når man skal betale 40 kr. for at komme ind i den kommende betalingsring, ja så kan det koste 18.000 kr. om året, men intet er vedtaget. Vi har tidligere her på siden beskrevet den kommende betalingsring.
Amerikanske tilstande
Det er nærmeste amerikanske tilstande i krigen mellem de to blokke. Således vil rød blok besvare angrebet med humor. Men ellers sker der ikke noget, der kan forbedre den økonomiske situation i Danmark. Løkke er frustreret over, at argumenter og tal fuldstændig preller af på rød blok. Og vælgerne bliver forvirret over tal og argumenter. Hvis nu diskussionen blev ført på deres vilkår, kunne de måske forstå det.
Økonomer trækker sig
Flere økonomer har udtalt, at de nu vil trækkefølehornene tilbage, og ikke deltage i debatten. De mener, at det er svært at komme med faglige kommentarer. Man bliver hele tiden spurgt:
- Er du for den blå eller røde blok?
Spørgsmålet er så, hvornår sættes der initiativer i gang til at kunne løse beskæftigelsessituationen?
Hvad med ophavsretten?
At man så har hugget et foto, som finansministeren mener bare yderlige giver debat, er en anden sag. Mon ikke befolkningen mener, at det efterhånden er for meget.
Rød blok tilbagelænet
Rød blok virker tilbagelænet og viger uden om konkret kritik af deres planer. De virker meget selvsikker. Men har de grund til det? Meningstallene ser gode ud, men en fjerdedel af vælgerne har endnu ikke besluttet sig.
En halv million kan ikke betale deres regninger
Økonomien hos en halv million danskere er så presset, at de ikke mener, at de kan betale deres regninger. Det er Ugebrevet A4, der har gennemført en undersøgelse.
Pensionsselskaberne har mistet 13 mia. kr.
De seneste ugers massive fald på aktiemarkedet har kostet pensionsselskaberne mange penge. Således fortæller Økonomisk Ugebrev, at de danske pensionsselskaber har mistet 13 milliarder kroner.
Kun halvdelen arbejder
For 14 dage siden sagde en afslappet finansminister, at vi klarede os fin i Danmark. Det var ingen grund til at frygte noget som helst. Men statsministeren havde en mere alvorlig tone på.
Vi skal også minde om, at 20.000 flere er kommet på kontanthjælp de sidste tre år. Desuden er halvdelen af danskerne ikke på arbejdsmarkedet. Det er en farlig tendens.
Igen bliver vi forvirret
Det politiske budskab er klar og tydelig. Danskerne skal bruge penge for at skabe vækst. Men problemet er, at danskernes gæld er blandt verdens højeste. Nogle økonomer mener, derfor, at denne gæld skal betales, inden forbruget sættes i vejret.
Men danskerne har også en høj pensionsopsparing, derfor kan forbruget sagtens forøges, mener andre økonomer.
Igen bliver danskerne forvirret.
DA: Vi arbejder for lidt
Man er også uenige om, hvor produktive vi er. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at det er katastrofalt, at vi kun arbejder 37,7 timer om ugen. I England er arbejdstiden på gennemsnitlig på 42,2 timer. Rød blok mener derimod, at beregner man arbejdstiden pr. familie med mand og kone, ligger Danmark i top.
Er det så sært at danskerne bliver forvirret?
Er de fattige i Mjølnerparken?
En anden ting som rød og blå blok også er uenige om, og det er antallet af fattige i de såkaldte ghetto – områder. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så er andelen af fattige i disse områder steget med 60 – 80 pct. mellem 2002 og 2009. Det vil med andre ord sige, at hver fjerde beboer i Mjølnerparken lever under OECDs fattigdomsgrænse.
Dette bliver total afvist af Venstre. Her beskylder man Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for at bruge tal fra Socialdemokratiet. Partiet beskyldes af Venstre for ikke at lægge tal frem. Stigende arbejdsløshed og dårligere sociale tilskud er nogle af grundende til den stigende fattigdom. Egentlig skulle andelen af indvandrere i Mjølnerparken reduceres. Men de seneste tal tyder på en stigning til omkring 90 pct.
Amerikanerne skal øge med 3 pct.
Men de globale økonomi giver også panderynker hos de danske forbrugere. En nyt tilbagefald i den globale økonomi øges markant. Således skal økonomien i USA øges med 3 pct. for at arbejdsløsheden forbedres, og det er der intet, der tyder på. Tværtimod er tilliden fra erhvervslivet lig nul.
Diplomat. Hvad med skatteforhøjelse?
En dansk topdiplomat betegner det som en katastrofe, at USA bare have hævet gældsloftet. Han gør opmærksom på, at amerikanerne skal bruge en femtedel af deres årlige indtægter bare til at betale renter. Han mener, at en markant skatteforhøjelse havde været en bedre løsning for amerikanerne og hele verden.
Hollænderne vil ikke betale for andre
I Holland er man trætte af hele tiden, at skulle bidrage til at hjælpe Euro – landene. Et flertal af befolkningen mener, at det er bedt at stå uden for Euro – samarbejdet.
Grækenland og Portugal klarer den ikke
Førende økonomer mener ikke, at Grækenland og Portugal klarer krisen. De mener, at Spanien og Italien lige og lige klarer krisen. Men det kommer til at gå ud over befolkningen, der skal klare store besparelser.
Landende skal under topstyring
Problemet er også, at Tyskland og Frankrig ikke i længden kan klare at hjælpe de betrængte lande, uden at det gå ud over deres kreditværdighed. Og de to lande vil nu have en Euro – præsident. Ligeledes skal der indføres en penge – transaktions – skat, samt en slags topstyring. Man ønsker at kunne styre de enkelte lande i form af et gældsloft.
Tyskerne har afvist indførelse af såkaldte EURO – obligationer. Det vil ramme landet mærkbart, hvis statsobligationer blev erstattet af EURO – obligationer. Ja beregninger viser, at det vil koste tyskerne 47 mia. Euro.
Og Tyskland selv mærker nu også en afmatning. Hidtil har den tyske økonomi virket som lokomotiv for Europa. Også tallene fra Frankrig er skuffende.
Valg nu
Danskerne skal have valg nu – hellere i dag ind i morgen, siger de Konservatives leder, Lars Barfoed.
- Vi får ikke gang i økonomien før valget er overstået
Sådan siger den Konservative leder, og det har han jo ganske ret i. De Radikale vil have økonomisk indgreb her og nu.
Med disse udsigter er der nok ikke håb, at danskerne foreløbig bruger løs – til glæde for detailhandelen.
Læs også artiklerne:
- Økonomien har ondt
- Hvor mange butikker lukker?
|
