Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Giver Betalingsring – bedre kollektiv trafik?

S og SF`s forslag rummer ikke Park and Ride service. Det foreslog Nørrebro handelsforening for et par år siden. FDM forudser trængselstider for de lavtlønnede. De mener, at halvdelen af bilisterne skal forsvinde, for at det batter noget miljømæssig. Men kun en fjerdedel vil forsvinde. Borgerlige politikere har ombestemt sig. Nu betragter de betalingsring som ekstra bilskat. Transportministeren er bange for endnu flere passagerer i overfyldte tog og busser. Det vil koste fra 10 – 25 kr. Man kan vente med at køre hjem til om natten. Da er det gratis.

Dengang var borgerlige tilhængere
For et par år siden talte borgerlige politikere positiv for en betalingsring. Venstres Karsten Nonbo sagde i 2005: 

  • Vi kan lige så godt varme op til dansen og tage en ærlig debat om det. Roadpricing har været et tabu – emne, fordi folk tror, at det kun handler om, at få penge i statskassen. Men det handler om, at vi ikke kan bygge motorveje ind til København med 12,14 eller 16 spor, og vejene inde i København kan heller ikke udbygges mere.

Henriette Kjær var også positiv. Hun sagde i 2005: 

  • Man skal være åben over for nye tiltag, hvis vi skal undgå de store trængselsproblemer, som vi allerede nu ser i andre europæiske byer.

Søren Pind sagde dengang i 2005, da han stillede op til overborgmesterposten:

  • min egen holdning har i en årrække været uafklaret. Jeg er principiel modstander af en skatteskrue og jeg er skeptisk over for overvågningselementet. Men dagligdagen har også sine problemer, når man fastholder, at man ikke skal gøre noget i forhold til trafikken.

Betalingen skulle udelukkende betales af byens gæster, ikke af beboerne, fastslog han senere, samtidig med at han forlangte nogle specielle tekniske løsninger: 

  • under disse omstændigheder kan jeg godt acceptere det pågældende system. Det vil løse vores parkeringsproblem. Det vil skaffe ny infrastruktur. Og det vil mindske trafikpresset.

I dag siger han til politiken.dk: 

  • Jeg gik i 2005 ind for en meget spcifik konstruktion, som jeg siden har mistet tilliden til kan lade sig gøre.

Ekstra skat
SF og Socialdemokraternes udspil betragtes i dag i borgerlige kredse som en ekstra bilskat. Mange bilejere betragter det som ekstra chikane.

Hvad med den kollektive trafik
Transportminister Hans Christian Schmidt er også negativ. Han påpeger, at man de første otte – ni år vil kræve færre penge, end man vil bruge. Det vil betyde et underskud og efterlade et hul. Han mener også, at det er en svaghed i planen, at man ikke har kalkuleret med investeringer i nye tog og busser. Ministeren spørger: 

  •  Skal der presses endnu flere mennesker i de forvejen overfyldte tog og busser?

Og her har transportministeren en pointe. Vi har her på siden under vore artikel Nye Eventyr på Cykelstien beskrevet, at den kollektive trafik kan være meget langsom. Da er i forslaget ikke konkrete planer om nye busforbindelser.
For nogle år siden foreslog Nørrebro Handelsforening en slags Park and Ride Service, der både gik ud på transport af mennesker og gods.
Rød Bloks pointe er, at det bliver mere plads til busserne, så fremkommeligheden bliver bedre.

Hver tredje eller fjerde bil forsvinder
Hver fjerde eller måske hver tredje bil vil forsvinde fra København. Hvis der ikke blev indført en betalingsring ville 681.000 biler krydse den påtænkte betalingsring i 2015. Det anslår Tetraplan i en rapport.

Måske – en øjenåbner
En interessant rapport fra RUC fastslår at

  • pendlere har typisk lagt deres transportmønstre i ret faste mønstre, som de ikke bare lige sådan laver om. Hvis de er vant til at køre på arbejde i bil, så kender de måske slet ikke til, hvad det er sket med S – banen inden for de sidste ti år. Det kan en betalingsring måske være med til at åbne øjnene for.

Pensionsselskaber skal være med til at betale
Helle Thorning Schmidt mener, at de bugnede pensionskasser skal være med til ar finansiere og drive offentlige anlæg, så som den omtalte betalingsring, foruden renovering og anlæggelse af nye broer.

Fra 10 – 25 kr.
Det skal koste 25 kr. at køre ind og ud af København. Betalingsringen vil følge Ring 2 rundt omkring København, såfremt Rød Blok vinder valget.
Indtægterne fra betalingsringen skal sænke prisen på et månedskort med 40 pct. og et klippekort med 25 pct.

Uden for myldretiden skal det koste 15 kr. og om aftenen 10 kr. Man kan også vente med at køre hjem til om natten, for da skal det være gratis.

Konkrete eksempler følger
Den Borgerlige Blok havde været ude og fortælle, at det vil koste bilisterne 18.000 kr. årligt at køre på arbejde. Det tal holder ikke mere. Men mon ikke, at vi i valgkampen vil se eksempler på, at det bliver nok så dyrt at køre på arbejde.

FDM forudser trængselstider
FDM forudser trængselstider for familier med lave lønninger og et uændret miljøproblem med støj og forurening. Organisationen forudser en masse omvejskørsel. Man gør herfra opmærksom på, at syv ud af ti biler i Danmark er benzinbiler med katalysatorer, der ikke bidrager til luftforurening. Hvis man skal mærke en markant nedgang med luft – og støjforurening, så skal biltrafikken halveres.

For familier med børn, der skal hentes og bringes er den kollektive transport ikke et alternativ, siger organisationen. Man kan ikke sammenligne situationen med Stockholm og London siger FDM.
I både England og Sverige er beskatningen af biler meget begrænset i forhold til Danmark.

Bedre kollektiv trafik
Det kan da godt være, at den kollektive trafik bliver bedre, fordi den bliver billigere. Og det kan godt være at fremkommeligheden bliver forbedret. Men når færre vil benytte bilen, så må man dog forvente, at flere vil bruge den kollektive trafik. Men hvis man ikke har sat midler af til det, så bliver den jo ikke bedre af den grund.

Og hvad med de steder, hvor man har sparet på den kollektive trafik. Der ser det heller ikke ud til, at der kommer nye initiativer. Og her gik man og troede at en betalingsring ville føre til bedre infrastruktur.

Hvis du vil vide mere: Læs artiklerne 

  • Betalingsring – dengang 
  • Betalingsring er ikke grøn nok 
  • Myldretid 
  • I vores arkiv finder du ældre artikler om Betalingsringen

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16