Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Mere om den Røde Mur

Klager for 170 år siden
Dengang klagede fabrikant Heegaard til Magistraten. Han synes, det var urimeligt, at hans arbejdere inde fra København skulle betale for at komme gennem byporten på arbejde på Nørrebro. Det var for ca. 170 år siden.

Infrastrukturen burde forbedres først
Lad det være sagt med det samme. Nørrebro Handelsforening har ikke noget imod et system, der kunne begrænse biltrafikken og fremme miljøet. Men der må være grænser for galskaben.

Københavns infrastruktur kunne forbedres på mange områder. En havnetunnel ville kunne fjerne meget trafik. En Metro – City – Ring er også en væsentlig forbedring, men Muren skal indføres hurtigst muligt.

Og indtil da, laver man små prestigeprojekter som for eksempel med Nørrebrogade uden kompensation for erhvervslivet. Hvor meget effekt har det på det samlede København?

Kommunen skal selv betale
Man indfører et fordyrende system med kommunens egne 1.000 biler. De skal betale, når de passerer Muren. Ja hjemmehjælperne skal også betale. Kun ambulancer og politi slipper gratis igennem.

Kommunen kræver således penge af egne kasser. Dette højner administrationen. Og de københavnske skatteydere må punge ekstra penge i kassen.
Skraldebiler og postbiler skal også betale.

Betal, når du har brug for akut lægehjælp
Og fra maj 2012 er der ikke mere en skadestue til rådighed inden for betalingsringen, idet Frederiksberg Skadestue vil holde lukket om natten. Man skal så ved akut lægehjælp krydse betalingsringen.

Og så barsler SF med at beboerlicensen skal væsentlig op i pris, når Muren bliver til virkelighed.

Pensionskasser bliver advaret
Venstre er gået så vidt til at advare pensionskasser mod at investere i en betalingsring mon ikke sådanne kasser selv kan vurdere om en investering giver et rimeligt afkast.

Indtil nu er Murens placering ikke været til forhandling. Det vil sige de mennesker, der går ud over, har ikke været indraget.

Milliardlån nødvendigt
En kommende rød regering tvinges til at optage milliardlån til at finansiere en betalingsring. Ifølge Fair Løsning skal ringen give to milliarder i indtægt hvert år. Den ene milliard skal efter planen bruges til takstnedsættelser i den kollektive trafik.
Men en takstnedsættelse vil årlig koste 240 millioner kroner mere end det, man har regnet sig frem til. Det har Transportministeriet regnet sig frem til.

Men egentlig er der endnu ikke fremlagt en plan til etableringsomkostninger. Og bompenge er en meget dyr måde, at inddrive penge på. Her har Nørrebro Handelsforening også givet bud på alternative løsninger.

Jubel og det modsatte
Tilhængerne jubler, for nu bliver der gjort noget for miljøet. Spørgsmålet er så, om det er nok. Modstanderne mener, at Muren er en chikane og en forsinkelse på vej til arbejde. Det er også dem, der mener, at den kollektive trafik i forvejen er overbelastet.

Er muren lagt fast?
Muren ligger åbenbart fast. Men er det en optimal placering? Manu Sareen mener således, at den er fejlplaceret. Og til Politiken har overborgmester Frank Jensen udtalt: 

  • Vi skal jo ikke koble storhjernen fra, når der skal laves en betalingsring. Den skal laves, så den lever op til formålet, men folk skal også kunne få deres hverdag til at hænge sammen. Det skal gøres ligesom i Stockholm, hvor man tog indfaldsvej for indfaldsvej, så man fik den fysisk rigtige placering.

Hvorfor hastes den igennem?
En række socialdemokratiske borgmestre i hovedstadsområdet kræver konkrete tilsagn om investeringer i den kollektive trafik og parkeringspladser. Man mener, at det er vigtigt, at den kollektive trafik skal fungere, inden en betalingsring skal fungere. Det betyder også at kvaliteten i S – togene og at der skal flere busser til.

I omegnskommunerne vil man ikke have pendlernes biler holdene på villavejene. Man efterlyser flere busbaner på vejene og p – pladser. Pengene fra betalingsringen skulle give lavere takster og bedre infrastruktur. Og noget tyder på, at med de problemer, der for eksempel er hos DSB, så har det lidt lange udsigter.
Hvorfor man så haster en betalingsring igennem, er uforståeligt.

Et hastværk med indførelse af betalingsringen kan få betydning for kommunalvalget i 2013. For en ting er sikker. Planerne om betalingsringen kostede mange stemmer for Socialdemokraterne i hovedstadsområdet.

Hvad med handelsdistrikterne?
Overborgmesteren har selv peget på et problem med skoledistrikterne. Således skal nogle forældre af med 50 kr. om dagen for at køre deres poder i skolerne. Man kunne jo for den sags skyld også pege på, at linjeføringen ødelægger det for naturlige handelsdistrikter. Nordvest bliver således frataget Nørrebro.

CO 2 – udslip
I London har betalingsringen betydet 70.000 færre biler dagligt i det centrale London. Men kan man sammenligne London med København. Således har Danmark nærmest verdensrekord, når det gælder bilafgifter.

Og når vi nu er ved London, så har man her stillet større krav til bussernes CO 2 – udslip. Hvorfor skal man absolut kopiere London. I tidligere artikler har Nørrebro Handelsforening peget på alternative muligheder.

Fleksibilitet og mobilitet
Den kollektive trafik bør kunne give samme fleksibilitet og mobilitet som bilen. Men det kræver hyppigere afgange, mere plads og kollektiv trafik til tiden. Det er ikke altid prisen, der er afgørende.

Trafikken i Indre By er faldende
Vi har fået at vide, at trafikmængden i København er stigende, men det svarer ikke til fakta. Fra Københavns Kommunes egne tal kan det ses, at trafikmængden i Indre By er faldet siden år 2000.

Med den nye teknologi er der andre muligheder. Men der er også større muligheder for overvågningen.

Afstemning ja eller nej?
Flere partier har givet udtryk for, at spørgsmålet om betalingsringen skal sendes til afstemning. Og det er så forskellige fortolkninger af, om man kan dette. For hvis det er tale om en ekstra skat, så lægger Grundloven op til, at det kan man ikke. Faktisk er det statsministeren, der skal tage afgørelsen; 

  • Er det en skat, eller er det ikke en skat?

Det bliver spændende. Og hvis det så ikke er en skat, kan sagen om Betalingsringen sendes til afstemning, hvis 60 underskrifter forlanger dette.

Hvis du vil vide mere om – Trafik læs her på siden:

  • Den nye Bymur 
  • Koks i den kollektive 
  • Betalingsring – dengang 
  • Betalingsring – ikke grøn nok 
  • Bussluse under Højbanen 
  • Flere p – pladser i København 
  • Giver Betalingsringen bedre kollektiv trafik? 
  • Gør man det rigtige ved trafikken 
  • Hvad med Pendlerne? 
  • Hvad sker der med P – Pladserne? 
  • København – cyklernes paradis? 
  • Myldretid 
  • Nye eventyr på cykelstien 
  • Skal Nørrebrogade være bilfri? 
  • Vejarbejde presser butikker på Nørrebrogade 
  • Bedre Information ønskes 
  • mange ældre artikler om trafik kan læses under arkivet.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16