Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Krav til Betalingsringen

Det bliver svært for transportministeren at finde fælles fodslag blandt fagbevægelsen til betalingsringen. De har alle forskellige krav til den. Det spænder lige fra rabatordninger, krav til overenskomstforhandlingerne og investeringer i infrastruktur. Der stilles også forskellige krav til en placering.

Fagbevægelsen stiller krav
Indtil nu har man nærmest haft det indtryk, at det kun har været erhvervslivet, der har været imod betalingsringen. Men sådan forholder det sig ikke. Dagbladet Politiken har fundet ud af, at store dele af fagbevægelsen sætter krav i forbindelse med indførelsen af betalingsringen.

Må leve i uvished
Og endnu har man ikke fundet ud af, hvor ringen skal ligge. Det har stor betydning for, hvor mange der skal betale. Men befolkningen må ind til videre leve videre i uvished.

Metals medlemmer kommer i klemme
Dansk Metal er direkte imod at indføre Ringen, fordi det går ud over mobiliteten. Man er meget bekymret, fordi man endnu ikke har fundet ud af, hvor placeringen skal være. Man har i organisationen regnet sig frem til, at en flytning fra Ring 2 til Kommunegrænsen vil betyde, at 224.000 borgere vil blive fanget bag betalingsringen.
Man mener, at organisationens medlemmer kommer i klemme.

Kompensation i overenskomsten
3F har bebudet, at til Overenskomstforhandlingerne vil stille krav om de udgifter, medlemmerne får. Mange af medlemmerne har ikke indflydelse på, hvor de skal møde på arbejde. Man mener, at det er rimeligt, at firmaerne kan indregne udgifterne i de pristilbud, som firmaerne skal give. Så kan de indregne udgifterne i de tilbud, de skal give.

Uenighed
Hos de københavnske socialdemokrater er man imod en placering omkring Ring 2. Her er man mest begejstret for kommunegrænsen. De er tilhænger af den model, som Dansk Metal er modstander af.

FOA kræver rabatordning
FOA kræver en rabatordning til alle københavnere, der skal krydse Ringen for at komme på arbejde.

HK savner infrastruktur
Hos HK – Hovedstaden savner man håndfaste løfter om store infrastrukturprojekter. Det må gerne være projekter, der strækker sig over 5 – 15 år. Det kunne være en Letbane eller en Metro ud af København.

Regnestykket hænger ikke sammen
Som det kan ses, er man i fagbevægelsen stærkt uenige med Socialdemokraterne. Og når man ligger alle de krav sammen, ja så må regeringen lave nogle nye beregninger, for så kan regnestykket nok ikke helt gå op.

  • Hvis du vil vide mere: Om trafik og infrastruktur, læs her på siden: 
  • Den røde mur – nok engang 
  • Stakkels Pendlere 
  • Betalingsring skal hastes igennem 
  • Ikke plads til biler 
  • Mere om den røde mur 
  • Den nye bymur 
  • Betalingsring – dengang 
  • Betalingsring – ikke grøn nok 
  • Bussluse under Højbanen 
  • Giver Betalingsringen bedre kollektiv trafik? 
  • Gør man det rigtige ved trafikken 
  • Hvad med pendlerne? 
  • Myldretid 
  • Skal Nørrebrogade være bilfri? 
  • Ophørsudsalg på Nørrebrogade og flere

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16