Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Jul med Udsalg

Kunder brokker sig over manglende juletræ på Runddelen. Dan – kortet forbliver i lommen. Men man kan dog få et gebyrfrit lån. Der er ikke meget optimisme at spore i julehandelen. Særlige faktorer gør sig gældende på Nørrebro. Næste år vil hver fjerde butik fyre folk. Manglende forbrug presser væksten. Udsalgsskilte i december vidner på, at butikker mangler penge her og nu

Hvor er juletræet?
Hvor bliver juletræet af på Runddelen? Det spørgsmål er man blevet stillet mange gange her op mod jul. Men der kommer ingen juletræ. Sidste år måtte Nørrebro Handelsforening sørge for at træet blev rejst flere gange. Der var nogle, der mente, at der ikke skulle fejres jul på Nørrebro.

Har rustet sig til Jul
Mange brancher har rustet sig her op mod jul. Det er nu, at hele årets omsætning skal reddes. Det tabte skal indhentes. Men det kniber gevaldigt.
De ansatte skal finde sig i ydmyge tilråb, når der er kø ved kassen. Det er mange, der bliver stresset at mange folk i butikken. Andre spejder forgæves efter kunderne.
Dan – kortet forbliver i lommen.

Krisefrygt og eurokrise hæmmer danskernes købelyst.

Gebyrfrit lån
Man kan også bare forhøje sin kredit. Således forsøger Bilka, Føtex, Imerco, El – giganten og andre at indføre julefreden ved at finansiere et rente – og gebyrfrit lån fra Expres Bank. Betales til tiden er lånene reelt gratis.

Savner sikkerhed på Nettet
Mange holder sig også tilbage, når der skal bestilles varer på Nettet. Her kunne man undgå stres. Men her er der utryghed. Man føler ikke optimal sikkerhed.

Flere butiksansatte i ledighed
I oktober steg arbejdsløsheden igen med 500. Lige nu er 164.300 arbejdsløse, og flere er på vej, når julehandelen slår fejl. I løbet af 2012 kan ledigheden sagtens nærme sig 190.000. Og butikssektoren vil levere mange af disse nye ledige. Sidste år forsvandt 25.000 stillinger fra detailhandelen. I 2012 vil hver fjerde butik skære ned i medarbejderstaben. Kun 7 procent vil ansætte flere medarbejdere.

LG's pengekasse er tom
Lønmodtagernes Garantifond forudsiger et katastrofeår. Fondens lønudbetalinger bliver næste år på ca. en milliard kroner. Det betyder, at fondens pengekasse skraber bunden. Så må arbejdsgiverne fylde den op igen.
Danmark har den tvivlsomme ære, at ligge i toppen, når det gælder antallet af konkurser.

Flere ting gør sig gældende på Nørrebro
Det er luget meget ud i detailhandelen, ikke mindst på Nørrebro. Men den negative tendens vil fortsætte. Krisen vil betyde konsolideringer og yderligere butikslukninger. Problemet på Nørrebro har været at også andre ting har betydet omsætningsnedgang.

Hver dansker skylder 137.000 kr.
Det er nok de færreste dansker, der ved, at vi hver især skylder 137.000 kr. Hvis de vidste det, ville de sikkert spare endnu mere i julegave.
Og det paradoksale er, at Familien Danmark sparer 12 kr. op, for hver 100 kr., som de tjener. En almindelig familie bruger 15.000 kr. mindre, end de plejer.

Mere fokus
I 2007 lånte forbrugerne glædeligt 80 milliarder kroner mere, end de sparede op til. Men danskerne bekymrer sig i dag meget mere om, hvor meget de skylder end tidligere.
Tre ud af fire danskere har fået mere fokus på ikke at klatte pengene væk

Kan ikke stole på undersøgelser
Familien Danmark vil hver især bruge 4.444 kr. til jul, heraf vil julegaverne udgøre 2.500 kr.
Ca. 40 pct. af budgettet går til tøj og sko, mens omkring 30 pct. går til forbrugerelektronik.
Samlet forventes det danske salg i de seks uger fra midt i november til årets udgang, at stige med 500 - 800 millioner kroner.
Den samlede omsætning forventes at stige til 13,5 milliarder kroner mod 12,7 milliarder kroner sidste år.

Op til jul er der mange undersøgelser, der går på, hvor mange penge, man vil bruge. Nu skal man dog ikke tro på alt, hvad man læser. Således fortæller en af undersøgelserne, at de lavtlønnede vil bruge mere på julegaverne.
Der er meget stor forskel på holdninger og handlinger, når man spørger folk til deres forbrug.

Forbrugerne har skiftet holdning til forbrug. Det vil gå mange år, før vi kommer op på samme niveau som før krisen.

Manglende forbrug presser væksten ned
Det faldene private og offentlige forbrug presser væksten ned. Vi køber færre biler, varer og tjenester.

Udsalgsskilte i december
Og mange butikker føler sig så presset, at de allerede holder udsalg i december i stedet for januar. Men denne tendens gør blot ond værre. Før i tiden var november/december en sikker indtægtskilde.
Tendensen er et klar krisetegn. Udsalgsskilte i december er tegn på, at butikken har brug for penge her og nu.

Ingen optimisme i detailhandelen
Det er ikke just optimisme, der præger detailhandelen. I Dansk Erhverv forudser man en stagnerende julehandel. Fire ud af ti butikker forventer at årets julehandel bliver mindre end sidste år.

Nørrebro Handelsforening håber på det bedste og ønsker alle medlemmer, forretningsforbindelser og læsere af www.norrebro.dk en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16