Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Kaos ved Nørreport

Dette er en situationsrapport en tidlig mandag formiddag fra Nørreport Station. Det er dag 1 i en langvarig afspærring af området. Vi var cyklet til området. Det virkede kaotisk. Dårlig skiltning, mangelfuld trafikregulering, sure buspassagerer, busser i kø og lige før, der opstod trafikuheld. Pludselig vender en lastbil midt i det hele. Det kan kun blive bedre. Er der nogen, der har sovet i timen?

Dag 1 ved Nørreport
Vi havde et ærinde inde i byen, og var cyklet derind. Men vi skulle da lige se, hvordan det gik ved Nørreport en tidlig mandag formiddag. Det var den første dag, hvor stationen var afspærret. Og det vil den være frem til foråret 2014. Vi har tidligere beskrevet forholdene.

Kaos
Situationen kan kun beskrives med et ord, kaos.
Almindelige bilister trodser forbuddet, og kører lige igennem. Lastbiler laver farlige manøvre, da de opdager, at de ikke må køre her.

Kun en til at regulere trafikken
En enkelt arbejder iført orange vest forsøger på bedste vis, at regulere trafikken, men det er en umulig opgave. Hvor er politiet? Hvorfor udskriver de ikke bøder?
Dette virkede som om, at der alt for få personer til at regulere trafikken. Og dem, der var her, var overbebyrdet.

Pludselig var der modkørende trafik
Bilisterne mener, at når du nu alligevel er der, så kan de bare køre igennem. Mens vi er der, opstår der farlige situationer, for pludselig kommer der modkørende trafik.
Det var utroligt, at der ikke skete ulykker.

Trafiklysene var ikke indstillet
Det virkede også som om trafiklysene ikke var indstillet efter den nye situation.

Busserne holdt i kø
Busserne holder i en lang kø. Der var vel 8 – 9 stykker. De kunne ikke komme nogen vegne. Det må have givet forsinkelser. Nye stoppesteder var oprettet, men det var alle chauffører ikke orienteret om, for de kørte bare forbi. Vi oplevede masser af vrede folk, der ventede forgæves på deres bus. Burde man ikke have omlagt nogle af ruterne, for det her virkede overhovedet ikke .

Skiltningen var ikke tilstrækkelig
Man kan spørge sig selv om skiltningen var tilstrækkelig. Hvorfor havde man ikke malet på asfalten. Det havde måske heller ikke hjulpet. Selv om medierne i månedsvis har bebudet spærring omkring Nørreport, virkede bilisterne overrasket.
Det var som om, at mange ikke forstod skiltningen. Måske skulle man have lavet den mere pædagogisk. Nogle bilister anede ikke, hvor de så skulle køre hen.

Der skete ikke noget
I årevis har biler man kørt igennem her, så kunne man jo lige så godt fortsætte. Der skete jo ikke noget. Ingen bøder, ingen politi.

Stakkels butikker
Det er ikke spændende at have butik her i området, lige her om mod jul i dette kaos.
Selv cyklisterne var forvirrede
Selv cyklisterne var forvirret. Der var mange af dem. Mange foretog forvirrede manøvre. Lad det være sagt med det samme. Første dag ved Nørreport virkede kaotisk uden form for organisation med mangelfuld skiltning. Her var kun sporadisk politi.
Det kan kun blive bedre.

Har haft tid til at organisere
Man skulle jo tro, at planlæggerne havde haft tid til at organisere afspærringen på en betryggende måde. Men det virkede som om, at der er nogen, der har sovet i timen.

Mere trafik på Nørrebro
Og mon ikke vi kan mærke omlægningerne på Nørrebro? Snart vil den i forvejen belastede vej, Jagtvejen få endnu flere biler. Vær sikker på at Trafikradioen i den kommende tid vil berette om 

  • der er kø på Jagtvejen.

Læs artiklen: Ikke plads til biler 

  • den beskriver, hvad der sker omkring Nørreport Station fremover.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16