Det er alarmerende og provokerende og fremmer bestemt ikke retssikkerheden, når 37 milliarder kroner skal eftergives. Borger og virksomheder skylder i alt over 72 milliarder kroner. Og gælden vokser hurtig. Skat har det problem, at deres IT – system, der skulle have virket i 2009, stadig ikke virker. Samtidig fyres der løbende en masse skattefolk. Virksomheder beskyldes for mere eller mindre i at snyde for 7 milliarder kroner. Men Skat har nedprioriteret dette område.
Bruger en masse tid på ingenting
Hvem har ikke diskuteret med Skat? Om det så gælder fradrag for pension, kørselsfradrag i forbindelse med foredrag, forskellige fradragsberettigede ydelser m.m. Ofte har man tænkt, hvorfor Skat gider at bruge så meget tid på én. Hvorfor falder de ikke over én, der virkelig har pengene og bevidst snyder.
Tabte penge bliver bogført som et aktiv
Skat har bogført alt det vi skylder som et plus i statsbudgettet. I alt blev 24 milliarder kroner i det seneste statsregnskab bogført som et aktiv, selv om Skat indtil videre har opgivet at inddrive denne gæld.
Men måske er disse 24 milliarder kroner tabt for altid. Når så dette bliver bogført som et aktiv, må det være det som vi kalder kreativ bogføring. Det ville bestemt ikke være noget vores egen revisor ville bryde sig om.
Er det et retsvisende billede?
Her gik man og troede, at statsregnskabet ville give et retvisende billede af årsregnskabet. I en privat virksomhed ville de penge, man ikke anså for, at kunne inddrive, blive nedskrevet.
Opgivet at inddrive 37 milliarder kr.
I alt skylder borgere og virksomheder 72 milliarder kroner til Skat. Her er også inkluderet parkeringsafgifter, togbøder, afgifter til institutioner m.m.
Ja skatteministeren har bebudet, at man har opgivet at inddrive 37 milliarder kroner.
Skattekontrol nedprioriteret
Samtidig får man så at vide, at virksomheder mere eller mindre snyder for 7 milliarder kroner. I 42 pct. af 3.000 virksomheders regnskaber har Skat fundet unøjagtigheder. I hver 10. virksomhed er det bevidst snyd, viser en undersøgelse.
På dette område har skatteministeren trods færre ansatte bebudet, at man vil føre flere kontroller. På to år er gælden fra virksomhederne steget med 2,6 milliarder kr.
Men måske er grunden til det voksende mere eller mindre bevidste snyderi, at Skat har nedprioriteret netop dette område.
Mange virksomheder har sikkert oplevet, at det kun er revisorerne, der holder dem i ørerne. Måske burde Skat ændre på deres strategier.
Man skønner at 12 milliarder kr. er socialt bedrageri
12 milliarder kroner af det, der skyldes mens at være socialt bedrageri. Københavns Kommune har alene 1,2 milliarder kroner til gode. Det svarer cirka til fire nye folkeskoler. Blandt andet mangler Københavns Kommune 25 millioner kroner i p – afgift, som staten skulle have inddrevet. Snart er denne regning forældet.
Såfremt disse tal er rigtige bliver underskuddet på statsbudgettet adskillige milliarder større.
IT – systemet skulle have fungeret i 2009
Det er ikke kun manglende eller dårligt IT – system, der er skyld i manglende inddrivelse. Også den økonomiske krise bærer en del af skylden. Hvis der ikke er penge til stede, kan hverken fogeder eller IT – systener gøre noget ved det.
Det omtalte IT -system skulle allerede have brug i 2009, men kører stadig ikke.
Utroligt sløseri
Det synes som om, at det er et utroligt sløseri, at danskerne skylder så stor en sum. Og skatteministeren undskylder sig med, at han har avet det store tilgodehavende fra den tidligere regering.
Folk fyres
Alt imens dette sker, fortsætter Skat med at fyre folk. I de senere år har tusindvis af ansatte forladt Skat, og inden 2014 vil yderligere 800 mand forlade Skat som led i en nedskæringsrunde. Før valget lovede man, at ansætte 900 ekstra medarbejdere.
Regeringen havde ellers bebudet, at man ville slå hårdt imod kampen mod social dumpning og intensiverer jagten på multinationale selskabers skattefusk.
Staten skulle overtage kommunens opgave
I forbindelse med strukturreformen i 2005 flyttedes inddrivelsesopgaven fra kommunen til staten trods kraftige advarsler fra eksperter. Efter flytningen er de offentlige restancer vokset betydelig.
Mennesker på kanten af samfundet
Det forlyder nu, at de 37 milliarder kroner alligevel ikke skal ses som tabt. Hvis skyldneren ikke får betalingsevne vil et nyt krav komme fra Skat. Det kan være at virksomheden atter får gang i hjulene eller at de arbejdsløse igen kommer i arbejde.
Men samtidig lyder det også, at borgere og virksomheder over en bred kam kan slippe for at betale gæld af ældre dato.
- Mange af skyldnerne er på ”mennesker på kanten af samfundet”
Men det argument køber man ikke rigtig i kommunerne. Således udtaler borgmester Erik Fabrin:
- Det er et politisk bekvemlighedsargument. Det er da sikkert rigtig i enkelte tilfælde, men du skal ikke bilde mig ind, at fattige mennesker kan skylde så meget væk
Alarmerende og provokerende
Det er stærk alarmerende og provokorende og fremmer bestemt ikke retsbevistheden for os, der forsøger at overholde lovgivningen.
Noget andet er selvfølgelig for de fattige, der ikke har nogen muligheder.
Men når staten indriver licenspenge gennem udbetalte pensionspenge, til folk, der ikke gang må få kontanthjælp, er da noget galt. Man kunne jo også kigge på personfradraget. På dem, der kan betale. |
