Nye administrative byrder vælter over detailhandelen. Sukkerafgifter, Fedtafgifter m.m. får trailer – folket til at valfarte til Tyskland. Ny kæmpecenter på vej ved Malmø. Discount – butikker vælter frem. Nye åbningstider skævrider butiksstrukturen. Tilbudsaviser koster. Og i Sverige kan man få dagligvarer til halv pris. Men kan man nu også det? Forbrugerråd og skatteministeren er rystet. Butikker skal i fremtiden tænke kreativt. Måske var faglært personale med høj service og varekendskab vejen frem til succes.
Penge at spare i Sverige?
En stikprøveundersøgelse som avisen 24timer har lavet viser, at de danske forbrugere må betale mere end dobbelt så meget for dagligvarerne end forbrugerne i Sverige.
Avisen købte 32 af de mest populære dagligvarer i Bilka. De samme varer blev købt i det svenske varehus Gekås, der ligger 200 kilometer fra København.
I Bilka lød regningen på 964,32 kr. I Gekås lød regningen på 453,71 kr. Det er en besparelse på 52 pct.
Forbrugerrådet rystet
Forbrugerrådet er rystet over afsløringen. Man mener, at det giver et retvisende indtryk af prisforskellene. Men det afviser Dansk Erhverv. I en presseinfo mener man ikke, at der kan drages nogle gyldige konklusioner:
- En netop offentliggjort analyse fra analyseinstituttet Nielsen viser, at hvis man sammenligner alle dagligvarepriser gennem et halvt år i Danmark og Sverige, så er de svenske priser dyrere end de danske
- Analysen er i modsætning til 24timers sammenligning baseret på de faktiske priser med varierende tilbud og på hele sortimentet og viser altså et helt anderledes resultat end de mere eller mindre tilfældige varer, som 24timer har valgt at sammenligne.
Aktive forbrugere også rystet
Men Aktive Forbrugere er ikke enige i den konklusion:
- Når prisniveauet for fødevarer og dagligvarer i forvejen generelt er meget højt i Danmark, så ansporer det jo heller ikke nødvendigvis de store varehuse som Bilka til at udnytte stordriftsfordelene til lavere priser til forbrugerne.
Kunstigt høje priser?
Straks kaster medierne sig over Coop, Dansk Supermarked og Arla. Atter engang skal vi høre, at de groft udnytter deres kartellignende status på det danske marked til kunstigt høje priser.
Er sammenligningen korrekt?
Er det nu også helt fair at sammenligne Gekås med Bilka.?
Gekås er super – discount, og Bilka ligger vel nærmest i midten mellem det dyreste og billigste valg. Hvis man havde sammenlignet ICA med Bilka havde det givet et helt andet resultat.
Tilbudsaviserne koster
Politikerne mener, at tilbudsaviserne bærer sin part af for dyre priser i Danmark. Derfor er det bebudet nye afgifter på disse.
To forskere fra CBS konkluderer i en rapport, at tilbudsaviserne koster danske forbrugere 12 milliarder kroner. Det skyldes, at leverandørerne skal betale en såkaldt kædetold. Den koster typisk mellem 19 og 40 pct.
Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen konkluderer der for, at den danske forbruger betaler 8 – 10 pct. for meget for varerne.
Mon ikke tilbudsaviserne har toppet i Danmark. Efterhånden vil disse blive overtaget af andre medier.
Hvad er rigtigt – Hvad er forkert?
Men det er nu langt fra alle, der er enige i den konklusion.
Mange mener, at det er de høje afgifter, gebyrer og moms, der er skyld i høje priser. Men avisen 24timer mener, at kun en trediedel af overprisen skyldes gebyrer.
Også skatteministeren er af den mening, at manglende konkurrence er skyld i for høje priser.
- Føtex er sej, vi gør mere for dig
- Lidl: Kvalitet behøver ikke at koste en formue
- SuperBest har en dicountbutik indeni
- Bilka: Tænk stort – Betal småt.
Er disse slogans rigtige.?
Skal man gøre som i Gekås?
Ifølge 24timer er løsningen lige som i Gekås:
- Vi har aldrig noget på tilbud. Intet på kampagne. Ingen former for rabatter. Ingen bonusser. Vi har ingen mellemhandlere. Ingen grossister, og vi bruger ingen penge på markedsføring. Det giver meget lavere omkostninger, og så kan vi jo sælge billigere.
Hvad er rigtig og forkert i debatten, er svært at afgøre.
København – femte dyrest
I hvert fald har PriceRunner beregnet sig frem til, at København er den femte dyreste by blandt 32 storbyer. Men man regner med masser af besøgende. Turister vil strømme til for at se vores cykelkultur, afslappede livsstil, høje gastronomi og designertøj.
Nu kommer Coops
Men i hvert fald skal konkurrenterne vogte sig, for nu vil Coop bruge en milliard kroner for at vinde markedsandele. Bestyrelsen har nikket ja til at føre en aggressiv strategiplan, der skal skaffe Coop – familien højere omsætning, bedre indtjening og flere markedsandele i perioden frem til 2015.
Det går godt for Rema 1000
Det går åbenbart også godt for Rema 1000. Omsætningen er fordoblet på bare fem år. Målet er at etablere 15 – 20 nye forretninger hvert år.
Og de har store ambitioner. Planen er, at Rema, der i dag har 266 butikker i Danmark inden for en overskuelig fremtid vil nå op på 20 – 25 pct. af discountmarkedet i Danmark.
Men bliver det nu så let?
Fakta har afsat milliarder til at vokse på det danske marked og Aldi er på vej med et nyt butikskoncept. Men førerpositionen har Netto stadig med 424 butikker.
Sidste år omsatte Netto for 14,2 mia kr. i Danmark foran Fakta med 8,5 mia kr.
Farvel til den lille købmand
Men det er nok tid til at vinke farvel til den lille købmand henne på hjørnet. Frem mod år 2020 vil antallet af små købmandsbutikker falde til sølle 200 på landsplan. Butikstætheden vil falde og det går ud over nærbutikkerne.
En del af årsagen er den kraftige vækst af de de nye discountbutikker som Rema, Lidt og Kiwi.
Og udviklingen får ekstra fart på, når lukkeloven bortfalder den 1. oktober 2012. Så får de store dagligvarebutikker lov til at holde søndagsåbent.
Discount styrter frem
I dag er der 1.398 discountbutikker som Netto og Fakta. Det tal vil vokse til 1.700 i 2020. De seneste kriseår har fået danskerne til at øge deres indkøb i discountbutikker. Rundt om i landet skyder disse butikker op som paddehatte.
Snart udgør discountbutikkerne halvdelen af dagligvarehandelen.
- i 2008 var det 40 pct.
- i 2010 var det 44 pct.
- i 2015 vil det være 55 pct.
Faglært personale, høj service og varekendskab
Fakta holder nu åbent alle ugens dage fra 8 til 21. Det har Irma svaret igen på. De holder nu også åbent til kl. 21.
De nye lukketider kommer til at forvride butiksstrukturen. I sidste ende vil det give kunderne færre valgmuligheder. Måske burde de tilbageværende butikker satse noget mere på faglært personale, høj service og varekendskab. Så vil kunderne komme.
Irma har rekord – overskud
Irma tjente bedre i 2011 end året forinden. De har præsenteret det bedste regnskab i deres 124 års historie. Dagligvarekæden Irma trodser krisen. De har vokseværk. Kæden satser på en ny billigere produktlinie Irma Hverdag. Ambitionerne er også, at blive de bedste på Nettet.
Kæmpe center på vej
Mon ikke Fields og Fisketorvet skal finde på et eller andet for i oktober måned åbner der 27 minutter fra København et kæmpe shopping – center. Centret kommer til at bestå af en blanding af 200 butikker og cafeer. Der bliver plads til 3.200 biler. Men man kan da også bare tage toget, som går til Malmø. Toget standser direkte ved centret.
I Helsinge og omegn er Føtex og Lidl på vej. Et nyt center skulle også være på vej. Man skulle nu har fået fat i investorer.
Ved Taastrup kommer et nyt Bycenter. Det kommer til at bestå af en stor dagligvarebutik, mindre butikker, liberalt erhverv og boliger.
Butikker skal være kreative
Danske butikker med lommesmerter er tvunget til at afprøve opfindsomme løsninger for at lokke pengestærke forbrugere ind. Mellemdyre butikker og kæder bliver efterladt i dyb krise. Butikker er tvunget til at finde kreative løsninger. Events i form af eksklusive klubber, aftenarrangementer og særtilbud skal få butikkerne til at klare sig gennem krisen. Alle butikker er tvunget til at gøre noget ekstra.
Løsningen er ikke bare at sende kedelige kataloger ud. De skal adskille sig fra andre og indeholde noget ekstraordinært.
Holdninger og følelser får større og større betydning for forbrugerne.
Nye administrative byrder
Og det hele bliver bestemt ikke lettere af nye afgifter og nye administrative byrder. Således er der kommet nye sukker – og chokoladeafgifter. Marmeladefabrikker frygter lukninger. Og ude i butikkerne frygter man at et glas marmelade vil stige med 50 pct. Således vil 400 gram marmelade stige fra 23.95 til 40 kr. Rødbeder vil stige med 10 kr. til 28 kr. og ketchup stiger fra 24.95 kr. til 33 kr.
Slut med sønderjyske pølser
Et nyt fødevarekrav fra EU driller også. Således bliver det svært for dem, der producerer Sønderjyske Pølser og Bornholmer – haner. Hvis man producerer til nogle uden for en radius af 50 kilometer er der indførst skærpede krav til engros – virksomhed. Der er ikke den store forståelse hos fødevareministeren. Hun svarer igen med at det drejer sig om fødevaresikkerhed.
Det hele betyder at de berømt sønderjyske pølser måske i fremtiden kun bliver tilbudt sønderjyder.
Fedtafgiften volder problemer
Også fedtafgiften volder kvaler. Danske slagtemestre har således stævnet staten. Ifølge Danske slagtemestre er en af problemerne, at store virksomheder som Danish Crown har mulighed for at slippe for afgiften ved at eksportere de fede udskæringer. De muligheder har den lille slagter ikke.
Prisstigninger
Vi slutter med en lille servicemeddelelse. Følgende varer bliver dyrere. Det skyldes ikke grådighed hos de store giganter men nye afgifter:
- Ritter – sport – før 19.95 kr. nu 20.70 kr.
- En kasse med 30 øl før 139.50 nu 147,- kr.
- En liter is – før 14.95 – nu 17,60 kr.
- ½ liter sukkerholdig sodavand – før 12.95 kr. – nu 13,26 kr.
Vi kunne sagtens finde flere varer. I grænsebutikkerne i Tyskland jubler man over afgifterne. En sand bølge af trailere vil snart indfinde sig. |
