Østerbro Handelsforening er genopstået. I Nørrebro Handelsforening byder vi dem velkommen. Vi markerer begivenheden med at dukke ned i nogle Østerbro – gader i 1930, hvor handelslivet trives særdeles godt. Det var dengang, en Jaffa – appelsin kostede 25 øre. Skovser – konen kom og solgte friske fisk. Kongen red sig en tur på Strandboulevarden. Vi følger også lige en reportage fra en landskamp Danmark _ Sverige fra 1908 i Parken. Jo det var dengang, at der var hele to biler i Slagelsesgade. Artiklen er blevet til i samarbejde med www.dengang.dk
Handelsforening genopstået
I december måned holdt Østerbro Handelsforening ekstraordinær generalforsamling. Her blev Henrik Eg Nielsen fra Danske Bank valgt som formand. Så efter mange års dvale er Østerbro Handelsforening genopstået.
Vil lave en hjemmeside
En af de vigtigste ting for foreningen er at få samlet de erhvervsdrivende. Det er særlig tre ting man vil satse på i begyndelsen:
- Handelsmiljø
- Netværk
- Offentligt talerør i forbindelse med alle væsentlige forhold for bydelen.
Til det formål vil foreningen etablere en velfungerende hjemmeside, som skal præsenteres til den ordinære generalforsamling den 23. februar.
Nørrebro Handelsforening håber på godt samarbejde
Nørrebro Handelsforening ønsker den ny/gammel handelsforening velkommen, og håber på et godt samarbejde.
Vi markerer begivenheden med en artikel om, hvordan handelslivet så ud omkring 1930 på Østerbro. Det er ikke en historie om Østerbro Handelsforenings historie men et tilfældig duk ned i nogle Østerbro – gader.
Tre privatskoler
Dengang hed den Østre Gasværksskole. Det var en almindelig kommuneskole. Så hed den Strandvejsskolen.
Og når vi nu er ved skoler, så kunne dem, der havde råd på Østerbro, vælge mellem tre private underskoler. Her kunne man dog, hvis forældrenes indtægt var lille, få friplads.
Pjaskeri i Gefion – springvandet
Man pjaskede rundt i Gefion – Springvandet og om vinteren kælkede man ned af Kastelsvoldene.
Viljestyrke til at passere skikmutter
Det skulle en hvis viljestyrke til at passere alle Slikmutter på Østerbro dengang. For fem øre kunne man få en slikpind, nas (en plade sød – syrligt sammenpresset blødt slikaffald) eller en blikdåse salmiakpastiller.
Urtekræmmere og spækhøkere
Urtekræmmere var der også masser af. Her blev købt mel, gryn, krydderier, sukker, kaffe (friskmalet fra egen kværn) og konserves.
Der var også spækhøkere, der solgte kødpålæg og flæskekød. Skulle man have lidt bedre kød eller okse – eller kalvesteg, ja så gik man til en rigtig slagter.
Skovser – konen
Den ugentlige fisk var der rig mulighed for at få i en butik. Man kunne også få den hos den omvandrende skovserkone. Hun kom fra Skovshoved med en trækvogn.
Hun parterede og rensede sildene eller rødspætterne direkte på køkkenbordet.
Det var tydeligt at høre, når hun var der. Hendes reklameråb var lige som en melodi
- Siiiild er godt
- Røøø – spætterrr
En Jaffa – appelsin til 25 øre
Cigarhandleren havde en afdeling med tobak og en anden havde bøger og papirvarer. Man kunne også få Buffalo – Bill hefter. Ja og så var der postkort med revueviser.
Grønthandleren havde kartofler og frugt. Ved juletid kunne man købe kæmpestore Jaffa – appelsiner til 25 øre. Dengang en anseelig pris. Billigere var Jamaica – bananer.
Overskaaret wienerbrød til 25 øre
Rugbrød fandtes groft eller fint, maltet eller umaltet i store tunge klodser, der skulle skæres op i brødmaskinen. Allerede dengang var der masser af fødevarer i Nordre Frihavnsgade.
Så kunne man få overskaaret Wienerbrød til 4 øre stykket.
En radio hos cykelsmeden
Cykelsmeden solgte også radioer. Den nærliggende dame – eller herrefrisør kunne levere personlige plejeting.
Ja frisøren kunne klare en gang barbering for 25 øre. En god herreklipning kostede en krone. Oppe i nærheden af Langelinie på Strandboulevarden kunne en drengeklipning klares for 35 øre i Figaro – salonen.
Kongens ridesti
Nogle gange var det dog nødvendig at tage til byen. Det kunne man så gøre med linie 9, der havde skinner på hver side af Strandboulevarden. I midteranlægget var der en ridesti med promonade, og bænke. Man sagde, at det kun blev opretholdt af hensyn til Christian den Tiendes ridetur. Når han kom ridende i sin garderuniform, standsede man og hilste ærbødigt. Så fik man til gengæld en kongelig honnør.
Damerne nejede, og smådrengene tog deres matroshue af og bukkede.
Linie 9 blev også kaldt Papegøjen, fordi dens skilte var røde og grønne.
En tur til Frihavnen
Man kunne tage en tur ned ad Århusgade forbi line 9's remiser, under jernbaneviadukten ved Østbanegade, og så kigge på alle træbarakker i havnen. Der var en stærk duft af træ og tang.
Om søndagen var Frihavnens store bassiner et udflugtsmål. Her holdt de store Amerika – både, Frederik den Ottende og Oscar den Anden.
Til Langelinie
Man kunne for 10 øre få en tur over til bagsiden af Langelinie. Så kunne man gå ud på den lange mole. Måske kunne man derefter komme videre med motorbåden til Holmens Kirke.
På Høje Langelinie var det fin udsigt til turistbåde eller fremmede krigsskibe, når der var flådebesøg.
En yndet beskæftigelse var også at gætte, hvilket spor toget ville passere under den gamle Langeliniebro. Man kunne også blive væk i røg og damp, når det gode gammeldags damplokomotiv passerede.
På Strandvejen
Man kunne aflægge Strandvejens Køkkenudstyr et besøg. Det lå på hjørnet til Tåsingegade. Vinduerne var tæt pakkede af porcelæn og glas. Over hoveddøren stod der:
- Bing og Grøndahls Maage Empire til nedsatte Priser – ca. ½ Pris.
På skiltet, der stak ud fra ejendommen stod der:
- Kgl. Porcelain nedsat 10 procent.
Den amerikanske metode
Ved siden af denne flotte butik lå Papir og Kunst, derefter Fredby og Co. Uden for forretningen stod et skilt:
- Oppresning, mens De venter – Benklæder 1 kr.
Under skiltet hang et andet budskab, Hatte renses. Og kiggede man godt efter i vinduet, så stod der, at man brugte, den Amerikanske Metode, naar Tøj og Hatte blev presset.
Derefter lå en barber og frisør. Så fulgte Aug. Balsløws Farve Tapet forretning, der også solgte linoleum. Lige før opgangen til Strandvejen 9 (Østerbrogade 109) var der en blomsterforretning.
De dyre cigaretter
Efter opgangen var der en butik, der solgte cigarer og Soussa – cigaretter. Det var de dyreste cigaretter, dengang. De blev kun røget af den bedre stillede del af befolkningen.
Ved siden af lå Knud Jensens Urforretning(Uhre – Briller). Så fulgte Rococo Broderiforretning og L. Bruun Viktualieforretning. På hjørnet af Strandvejen og Hjørtøgade lå Strandvejens Messe.
Schous Sæbehus
Længere henne af Strandvejen lå Schous Sæbehus. Der kunne man købe sæbe og ting til personlig pleje, Halex tandbørster, Perletand tandpasta, hårpromade, Ilka barbersæbe, læbestift, pudderkvaste, kamme hårnet, vaskepulver, opvaskebørster, perlekæder og håndtasker.
Det var fabrikant Laurits Schou, der stod bag de populære sæbehuse. De skød op som svampe i løbet af de første årtier af det 19. århundrede. I 1927 var der ikke mindre end 846 filialer rundt omkring i landet.
HB
Hovedstadens Brugsforretning (HB) lå på Jagtvejen. Det er der, hvor Døgn – Netto ligger i dag. I 1916 blev HB startet i lokaler ved Nørrebros Runddel.
Til Fodbold i Parken
Man kunne også gå en tur i Parken, hvor Stævnet ofte spillede mod engelske klubber som Huddersfield, Arsenal og Sheffield Wednesday.
Det var festdag, når der blev spillet landskamp mod Sverige. Glade skåninger delte øl og snaps med det danske publikum.
Danmark – Sverige
Der var altid liv og glade dage når der var landskamp mod arvefjenden. 10 år inden vores gåtur i bydelen kunne datidens medier berette følgende:
- Ved den Landskamp mellem Sverige og Danmark, hvortil Dansk Boldspil Union havde indbudt Københavnerne Søndag den 2. juni, hentede vore hjemlige Fodboldspillere paany Sejren hjem. Dette vil dog ikke sige, at det Svenske Spil var daarligt – tværtimod. Det stod betydeligt over vort eget i Elegance og Nobelesse, og Sejren maa tilskrives vore Spillers større Hurtighed i Forbindelse med en – særlig mod Matchens Slutning – tiltagende, lidet flaterende Brutalitet.
- Dagen kan derimod opvise et sørgerligt nederlag for vort Fodboldpublikum. Det røbede i sin Opførsel den totaleste Mangel paa Dannelse og simpel Høflighed mod vore Gæster ved uden Afbrydelse at opføre en Pibe – og Fløjtekoncert, der kun hører hjemme paa Dyrehavsbakken Sct. Hansnat. Skal det virkelig være nødvendigt at omskabe vor smukke Sports – Arena til et Arnested for slige pøbelagtige Optøjer? Den kontinuerlige Barrikade af knuste Ølflasker, der slyngede sig rundt om den larmende Skueplads, dannede en sørgeligt passende Ramme om det hele Billed.
Svømmeundervisning i mudrende vande
En tur gennem Gammel Kalkbrænderivej var en helt anden oplevelse. Her var smukke gamle villaer med Det kongelige Opfostringshus.
Der var obligatorisk svømmeundervisning i skolen. Det foregik for nogle på badeanstalten Øresund i Frihavnen. Mange uhumskheder skulle passeres. Hr. Kjeldsens lange stang med bøjle førte dog eleverne frelst gennem bassinet.
Ragede op over det jævne borgerskab
Og i Slagelsesgade boede der folk, der ragede op over det jævne borgerskab. Her boede en konventualinde, professorinde, komponist – enke, marinemester – enke og en komtesse.
Det var også her komponisten Niels W. Gade en vinterdag gled med sin violin. Han var ulykkelig, og troede den havde lidt skade. Langt om længe overlod han nøglen til violinkassen til lillebil – manden . Det viste sig, at kassen var tom. I sin forvirring havde komponisten glemt at tage sin elskede violin med sig.
En smugkro
I cigarbutikken var det i beskedent omfang udskænkning af spiritus. Konerne talte om, at cigarhandleren holdt smugkro. Sandheden var, at cigarhandleren ikke kunne eksistere uden denne nebengeschäft. Der var nemlig alt for mange cigarhandlere på Østerbro.
Hos marskandiserne i Slagelsesgade var der var der hverken hullede støvler eller rustent bestik. Her var sølvtøj, teaterkikkerter, vifter, skilderier i glas og ramme og indbundne bøger med guldsnit.
Fru Sørensens ismejeri
Her lå også Fru Sørensens Ismejeri. Men ikke alle gad at komme her. De mente, at Fru Sørensen vejede fingrene med, når hun skulle veje margarine eller smør.
Kejser Franz Josef
Og her boede også Kejser Franz Josef. Ja urtekræmmer Jensen lignede ham. Han var ikke en person, der var til forandringer. Således kunne der gå mange år, før der kom en ny vinduesudstilling.
Til højre stod en sukkertop og helt til venstre var der en opstilling af 6 ruller af det almindelig gul WC – papir. Det var fint opstillet som en pyramide.
I midten var der anbragt 4 glasskåle på høj fod. I dem var der tørrede svesker, rosiner, havregrød og hvedemel. Ved juletid blev der plads til en ekstra skål med julekonfekt. Og så blev vinduet forsynet med vattotter, der skulle udgøre det for julesne.
Beboerne blev meget fortørnet, da der blev begået indbrud i butikken. Urtekræmmer Jensen anskaffede en stor langhåret vagthund, der hed Kis. Jensen indrømmede, at det var et mærkelig navn til en vagthund, men han ville ikke forvirre den ved at omdøbe den.
Rigtige købmænd
I Slagelsesgade kom der også nogen, der kaldte sig købmænd. De stillede varer i pap – og trækasser op på fortovet. Nogle af beboerne syntes at dette var mærkelig. Løsgående hunde kunne så snuse til det og gøre det, der var værre.
Fru Edelstein
En som de andre kvinder havde respekt for, var Fru Edelstein. Hun var jøde, og familien var flygtet over Hals og Hoved. Det de andre kvinder ikke kunne forstå var, at de havde tid til at tage deres kostbare indbo med sig. Fru Edelstein sagde kun det mest nødvendige i butikkerne. Men i vindueskarmen kunne hun stå i timevis og snakke i telefon.
Men efterhånden opstod der en mistanke hos genbo – konerne. De lange telefonsamtaler var det rene humbug. Hun talte kun med sig selv. Sympatien for hende forsvandt efterhånden.
Korpigerne var beskidte
Gik man en tur ned af Slagelsesgade kunne man møde en Brændselsforretning og ovenover en rulleforretning. Hun havde en plakat ophængt til en af de små teatre på Frederiksberg. For det fik hun og hendes mand en fribillet.
Men rullekonen synes nu ikke at forestillingen var god. Der blev fortalt sjofle vittigheder, som kun mandfolkene synes var gode. Og så var korpigerne beskidte, da de viste lår.
Fiske, fasaner og harer
Ude foran viktualieforretningen bredte der sig hver middag en dejlig duft af biskemad og andre kødretter med stegte løg. Butikken holdt middagsbord for pensionister mellem 12 og 1. Hver tirsdag blev der serveret fisk. De var nu ikke så vanskelige at få fat i, for naboen var fiskehandler. Om efteråret blev der solgt fasaner og harer.
Det hvide hus
Oppe på Østerbrogade var der et konditori, der var kongelig hofleverandør. Det ville indehaveren af Det hvide hus i Slagelsesgade også gerne være. Det ville have kastet glans over gaden. Man rådede over en trækvogn, så man kunne sagtens levere vare til Amalienborg.
Elektrisk malet
Der var også en kaffeforretning og en sæbeforretning. Normalt blev kaffebønnerne malet med mekanisk apparatur med håndsving, men her rådede man over en elektrisk en af slagsen. Jo, Bernhard Nielsens Kaffeforretning var moderne.
Her blev også fremstillet konfekt. Det skete i baglokalet. De kostede 8 øre stykket, men restlageret efter nytår kunne erhverves for halv pris pr. stk.
To biler i Slagelsesgade
Der var ikke mange biler i gaden – dengang. Grosserer Olsen havde en fornem bil, der hed Kronborg. Det vil sige den rigtige betegnelse var Kronborg Karosserifabrik. Hver søndag formiddag foretog han reparationer på den fornemme bil.
Ja så var det også den unge Leonhardsen. Han havde en Lillebil. Uden telefon skulle han kæmpe mod de to store Taxa – Motor og Auto – Taxa.
Undgå Ringstedgade og Holsteinsgade 8
Dengang gik skulle man helst undgå Ringstedgade, for her boede mange bisser. Og Holsteinsgade 8 skulle man også undgå. Her var foregået en rovmord. Det var ganske vist helt tilbage i 1912 – men alligevel. Den myrdede var blikkenslager.
Tidligere har www.norrebro.dk bragt artiklen:
- Har Østerbro en handelsforening (Se i arkivet eller brug søgefunktion)
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder masser af artikler om det gamle Østerbro. |
