Antallet af gaderøverier er stærk stigende på Nørrebro. Der er ingen tal på, om antallet af butikstyverier er stigende. Men meldinger tyder på, at Politiet nedprioriterer denne kriminalitet. Og måske burde man i den forbindelse opprioritere denne kriminalitet samt den vold, der opstår i den forbindelse. Nørrebro Handelsforening håber at politikerne hæver bøden for den overtrædelse. En gravid butiksassistent føler sig i forbindelse med et formodet butiksrøveri ydmyget af politiet.
Gaderøverier er et stort problem på Nørrebro. Alene på Nørrebrogade foregår fire ud af seks gaderøverier i København. Nørrebrogade har den kedelige fornøjelse at ligge som nr.1, når det gælder denne forbrydelse. Men også på andre gader på Nørrebro foregår dette.
Hvor mange tyverier, der foregår i butikkerne, vides ikke. Det er ikke kun skolepiger og skoledrenge, der har lange arme. Nogle butikker har observeret organiseret tyveri, hvor man har pågrebet tyve med lister på varer, der er efterspurgte.
Indtrykket hos handelsforeningen er, at langt fra alle tyverier bliver anmeldt. Når man ringer til politiet, får man at vide, at det må man selv klare. Man kan bare udprinte en anmeldelsesblanket fra Nettet.
- Der er ingen ledige vogne i øjeblikket.
Det er ofte den besked de handlende får. Og det er sikkert også sandheden. Politiet i hovedstadsområdet skal spare ret så meget.
Nedprioriteringen går på den måde ud over butikstyveri.
De seneste fem år er antallet af anmeldte butikstyverier i København steget med 56 pct. Det ser ud til at stigningen er størst i hovedstadsområdet.
Ofte bliver der i forbindelse med pågribelse anvendt vold. Og hvis der ikke er vagtmandksab til stedet, er det butikspersonalet, der oplever denne vold.
Det er dog Nørrebro Handelsforenings opfattelse, at et fremmøde fra politiets side kan have stor præventiv virkning, så fremtidige tyverier måske kunne hindres i fremtiden. Og andre former for kriminalitet kunne måske også forhindres.
Fra foreningens side mener man, at politiet må tage det stigende problem mere alvorlig, ligesom politikerne må hæve bøderne for butikstyveri.
I stedet må ansatte i stigende grad fungere som betjente. Og det er der bestemt ikke alle ansatte, der er glade for. Det er vel meget forståelig. Langt fra alle butikker har vagtkorps.
Nørrebro Handelsforening er også af den opfattelse, at overvågningsudstyret i de enkelte butikker bør forbedres. Ikke af hensyn til overvågning af de ansatte, men for deres sikkerhed.
Fornyelig fik Handelsforeningen en henvendelse fra en gravid kvinde i midten af 30erne. Hun er ansat i en større butik på Nørrebrogade.
Hun stod ved kassen, men måtte forlade den et øjeblik. Pludselig så hun en kvinde bag ved kassen. Hun mente bestemt, at kunne høre, at kasse gik i. På en eller anden måde, må kvinden have fået kassen op, tænkte hun.
Hun kaldte straks på hjælp, og butikkens førstemand kom løbende til. Da den kvindelige ansatte ville stoppe den formodede tyv, blev hun skubbet voldsomt.
Hun var bange , grundet sin tilstand, og blev ret chokeret.
Førstemanden løb efter den formodede tyv, og fik hende standset omkring Nørrebros Runddel. Han bad hende følge frivillig med, men det havde hun sandelig ikke i sinde. Hun slog vildt om sig. For at få hende til at følge med, måtte der bruges lidt kraftigere midler. Det fik så den formodede tyv til at true med anmeldelse for vold.
I mellemtiden var politiet blevet alarmeret. Men efter 20 minutter var de ikke dukket op. Førstemanden spurgte derefter, hvad der var blevet sagt, da man ringede op. Tyveri, blev der svaret.
Prøv med røveri, som det jo var formodningen. Det hjalp, efter fem minutter dukkede en politibil nu op med udrykning.
Der blev foretaget undersøgelser. Man fandt ingen penge hos den formodede tyv. Hun kunne ikke give nogen fornuftig forklaring på, hvad hun skulle bag kassen, hvorfor hun skulle skubbe til den gravide ekspedient, eller hvorfor hun ikke fulgte frivillig tilbage til butikken.
Desværre var overvågnings – mekanismen defekt, harddisken virkede ikke. Da politiet ikke kunne finde nogle penge hos den formodede tyv, blev politiet nødt til at lade kvinden løbe.
Da den overfaldne butiksassistent ville anmelde kvinden for overfaldet, fik hun at vide, at det kunne hun ikke, da der ikke kunne bevises, at der var taget penge. Såfremt hun ville anmelde episoden skulle hun selv møde op på Bispebjerg Station.
Det gjorde hun så om aftenen efter hendes arbejde. Men her ville man ikke modtage anmeldelsen.
- Hvad så med mit barn, hvis det har taget skade?
Så fik hun at vide, at der jo var skrevet rapport i butikken, så hvis det viser sig, at barnet har taget skade, o.s.v.
Den kvindelig butiksassistent, der ikke vil have sit navn frem, føler sig ydmyget. Og hun sætter spørgsmålstegn, om hun næste gang vil sætte sit helbred på spil, uden at det har konsekvenser for den, der overfalder:
- Med min indsats forhindrede jeg sikkert et røveri
Det var en, der fik en bøde på 2.000 kr. for at spytte på Pia Kjærsgaard, og så skal hun bare slippe, når vi bliver forulempet. Der er godt nok forskel på folk. Kan Nørrebro Handelsforening hjælpe mig?
Ja sådan var spørgsmålet fra den kvindelige ansatte.? Vi giver spørgsmålet videre til vore læsere. En ting er jura, en anden ting er moral, etik og retfærdighed? |
