Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

København bliver skamrost

København bliver skamrost af alverdens medier. På Nørrebro har vi næsten alt det, der skal til. Vi får nu forlænget vores cykel – motorvej. I Nørrebro Handelsforening overvejer man om der er samarbejdspartnere til igen at markedsføre Nørrebro som den farverige og mangfoldige bydel. Men er alle på Nørrebro interesseret i international turisme? Er der nok tryghed? Hvad mener medierne om vores hovedstad? Og er det den rigtige konklusion?

Den mangfoldige farverige bydel
Alverdens medier skamroser København. Og det paradoksale er, at Nørrebro indeholder mange af de ting, vores hovedstad roses for. Tænk hvis nu Elmegade, Blågårdsgade, Jægersborggade, Nørrebro Handelsforening, Lokaludvalget kunne forenes og markedsføre bydelen. Måske vil Visit Copenhagen være med denne gang. For Handelsforeningen har mere end en gang forsøgt, at markedsføre Nørrebro, som den mangfoldige, farverige bydel. Men det kneb med opbakningen.

Er der nok tryghed?
Spørgsmålet er bare om Nørrebro er gearet for international besøg. Er der nok tryghed? Og ønsker alle på Nørrebro, at vi får den tilgang?
Nu hvor vi skal have forlænget vores cykel – motorvej er det i høj grad værd at overveje nogle tiltag. I Nørrebro Handelsforening håber man, at finde nogle samarbejdspartnere.

Verdens lykkeligste folk
Først roste OECD os for at være verdens lykkeligst folk. Hvert år undersøger man, hvor glade og tilfredse folk er i 155 lande.

Så kom den britiske avis The Guardian og skamroste vores hovedstad: 

  • Vi holder fri i weekenden 
  • Vi cykler på vores mange cykelstier 
  • Både mænd og kvinder holder barselsorlov 
  • Smuk arkitektur i alt fra Arne Jacobsen – møbler til Henning Larsens Operahus. 
  • Vi elsker at slappe af i parker. 
  • Det er trygt at færdes i byen om natten 
  • Masser af restauranter – endda en del med Michelin – stjerner – og mange små, lokale butikker.

Stearinlys
Det, der måske overrasker, er at vi tænder stearinlys ved en hver given lejlighed. Om det er en rigtig påstand, vides ikke. Men det lyder da meget hyggeligt.

Hele 34 sider var afsat til Verdens lykkeligste folkefærd i det trendy magasin Monocle. Bladet plejer, at skrive om danske møbler, danske designere eller danske vindmøller.

Torvehallerne bliver præsenteret side om side med det nordiske køkken, boghandelen Cinnober, DR, Politiken, galleriet Nicolai Wallner og teatret Hotel Pro Forma.
Magasinet besøger også lige Storm og Rud Rasmussen

Mest travle cykelområde
Først var det The Guardian, der roste København. Nu er det så BBC, der gør det samme. I artiklen Living green in Copenhagen, er det København som grøn by, der bliver fremhævet, ja så er det alle cyklister: 

  • Hvis du vil forstå, hvorfor København er Europas grønneste by, så tag til Dronning Louises Bro i Københavns centrum i myldretiden om morgenen. Her kører omkring 35.000 cyklistpendlere hver dag over broen, hvilket gør det til en af de mest travle cykelområder i den vestlige verden.

Vi cykler hver dag 1,2 millioner km
Ja englænderne er imponeret over, at københavnerne hver dag cykler 1,2 millioner kilometer.

Økologi og miljø
Den miljøbesvisthed, der præger madkulturen i København bliver fremhævet som grønne højdepunkter. Organiske supermarkeder som Øko Best og Din Baghave bliver fremhævet.
Ja og så er det også Danmarks første kulstofneutrale øl, Globe Ale, der bliver anbefalet.
Det CO2 – neutrale Crowne Plaza Copenhagen Towers begejstrer journalisten. Dertil kommer de elektriske bybuser, samt ambitionen om at 50 pct. skal cykle i skole og på arbejde i 2015.

Grønne områder
På listen over lækre grønne områder ser vi Fælledparken, Kalvebod Fælled og Amager Strandpark. Men også havnebassinerne på Islands Brygge får et plus.
Så snart foråret er sprunget ud, bruger danskerne mest mulig tid udendørs. De elsker at slappe af i de smukke parker og griller gerne pølser.

Rent vand og fødselsdagssang
Journalisten er forundret over, at en by med 1,2 millioner mennesker kan præsentere så rent vand.
Men andre ting gør sig gældende så som vores arkitektur og den fælles barselsorlov for både mænd og kvinder.
Børn er meget respekteret i Danmark. 15 minutter efter fødslen bliver der sunget fødselsdagssang. Og så var der 24 timers adgang til jordemødre og sygeplejerske – gratis.
Journalisten roser vores design: 

  • Uanset, hvor du kigger, fra metrostationer til skoler, venners hjem og endda frisører, er der funktionelle og elegante objekter.

Tryg by og Michelin – restauranter
København er en tryg by, journalisten har ingen betænkeligheder ved at løbe en tur i mørket med sin iPod frit fremme. På samme måde ville hun heller ikke betænke sig at sætte datteren i en barnevogn uden for en café.
Ja og så er man imponeret over de mange små selvstændige butikker og caféer, der er i København. Og så er der mange muligheder for at gå på en Michelin – restaurant.

Men vores take away – mad er ikke godt og vinteren kan være bidende kold og mørk. Så er det lige vores høje skattetryk. Ja og så at danskerne virker bange for andre kulturer

En by, der virker
Den rapkæftede vært i bilprogrammet Top Gear, Jerymy Clarkson er vild med os danske cyklister. Normalt har han kun hån til overs over for cyklister. 

  • Næsten alle cykler, næsten hvorhen det skal være.

Værten fortæller, at i København har bystyret valgt cyklen fra for bilen: 

  • København er cykling bare en behagelig måde at komme omkring på. Ingen har hjelm på (det har denne sides redaktør). Man har det tøj på, man skal have på, når man kommer frem. For pigernes vedkommende lader det til, at være meget korte nederdele, og ingen kører, som om de der med i Tour de France. Det ville gøre folk svedige og uattraktive, derfor kører de akkurat hurtigt nok til at holde balancen. 
  • Resultatet er en by, der virker. Det er behageligt, at se på. Det er utroligt stille. Det er sikkert, og ingen spilder halvdelen af deres liv på at lede efter en parkeringsplads. Jeg ville flytte dertil på et øjeblik.

Inspirere til bedre cykelbyer
The Times fortæller, at arkitekten Bjarke Ingels skal inspirere til bedre cykelbyer i Storbritannien.

Og magasinet The Ecologist har kåret København til Europas mest cool grønne by.

Den 3. bedste by – at leve i
En gang om året laver det britiske livsstilsmagasin Monocle ”The Liveable Citiesindex”. Det er en liste, der kårer verdens bedste 25 byer, at leve i. For tre år siden landende København på en flot førsteplads. I dag ligger byen på en tredje plads efter Helsinki og Zürich.

Det er ambitionerne om at blive CO2 – neutral i 2025 og et laboratorium for grønne oplysninger, der placerer København i toppen af listen. Men magasinet bruger også parametre som tryghed, tolerance, beskæftigelse, skolesystem, leveomkostninger, design, kultur og miljø for at finde ud af, hvilke byer, der er bedst at leve i.
Parametre som standere, hvor el – biler kan blive ladet op og antal pladser med udendørsservering samt omfanget af grønne områder og antal soltimer, tæller også.

Butikker lukker om søndagen
Det har trukket ned, at kun et fåtal af restauranter serverer mad mad efter midnat eller butikker, der har åbent om søndagen. En storby skal helst have puls døgnet og ugen rundt, mener magasinet.

Stolt af trafikpropper på cykelstien
CNN mener, at København er fremtidens by man har heftet sig ved hestevogne i gaderne og unge mænd, der hopper på hovedet i det rene havnevand. Og de fleste københavnere tager cyklen. Der er cyklisterne, der hersker i København, konkluderer Tv – stationen.

I København har de et problem, som de er stolt af, mener TV – værten, nemlig trafikpropper på cykelstien.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16