Velkommen til den nyeste udgave af vores lille magasin. Hvad rører det sig i detailhandelen i øjeblikket? Økonomi er en mærkelig størrelse. Det viser vore eksempler. Der er gang i apoteker – spørgsmålet i øjeblikket. Et stigende antal danskere køber nu også deres fødevarer i Tyskland. Der er masser af penge, at spare. Og tænk 50 grænsebutikker sælger mere øl end 1.500 danske butikker. Og så er det problemer for små og mellemstore butikker at få forhøjet kassekreditten og låne til udvidelser i banken. Og så betyder afskaffelsen af lukkeloven store omvæltninger.
Teknisk problem
Vi har her på siden henvist til artikler, som p.t. ikke er i vores arkiv. Det har vi gjort i forbindelse med andre artikler om samme emne. Og det har vi gjort, når journalister har ringet i forbindelse med aktuelle problemer.
Det er et teknisk problem, som vi håber, at kunne løse i forbindelse med opdatering af vores omfangsrige arkiv. Vi beklager.
Har du styr på den ny lukkelov?
Snart forsvinder resterne af den gamle lukkelov. Konkurrencen mellem supermarkeder og discountbutikker bliver optrappet.
Søndagsåbent for alle vil betyde, at der bliver mere kamp om kunderne. Kampen vil betyde flytning af markedsandel og kundestrøm. Det vil kunne mærkes af ret mange butikker. Vi vil også kunne se en øget brancheglidning.
Fra 1. oktober kan alle butikker holde åbent om søndagen. De store dagligvarekæder meleder allerede nu, at de vil udnytte muligheden.
1.000 nærbutikker, mindre supermarkeder og kiosker vil forsvinde inden 2020. Og vi skal huske på, at forbruget ikke bliver øget. Energiforbruget og udgifterne vil blive øget. I begyndelsen vil det betyde gyldne tider for ufaglærte. Og det vil gå ud over de butikker, der vælger at holde lukket.
De små butikker vil blive til større butikker. Og på et eller andet tidspunkt vil situationen føre til prisstigninger
Friværdiger faldet med 770 milliarder kr.
Gennemsnits – boligejeren har mistet 540.000 kr. og det bare på fem år. Faldet i friværdien betyder først og fremmest noget, når boligen skal sælges, eller hvis man vil have nyt tag, vinduer eller køkken.
En trøst er, at aktiekursen er tilbage på 2007 – niveau.
Dårlige tal
Dansk Industri kan mærke afmatningen i den globale efterspørgsel. Industriproduktionen faldt med 0,9 pct. fra april til maj. Det er tredje måned i træk, at der ar fald i produktionen. Det er et klart signal om, at eksporten er under pres. Privatforbruget rører sig ikke ud af flækken. Investeringerne udvikler sig ligeledes svagt.
Får forbrugerne det bedre?
Den store stigning i priser er aftaget, og reallønnen nærmer sig et plus. Det betyder, at der er mindre inflation. Familiebudgettet er dog stadig under pres. Der er vigende lønvækst og stigende skatter.
Storm på efterlønnen
Langt flere end ventet har hævet deres efterløn. Hele 583.000 danskere har forladt ordningen. 24 milliarder kr. er der blevet udbetalt, men de er ikke kommet detailhandelen til gode. Danskerne vil hellere spare op.
En lille smule bedre
I maj måned steg forbruget. Men det var dog kun med beskedne 0,2 pct. Salget af mad og dagligvarer faldt med 0,3 pct. Til gengæld steg salget af tøj med 1,3 pct. Man havde forventet en større fremgang grundet udbetaling af efterlønspenge.
Danskernes gæld er et problem
Danskerne er ”ekstremt” forgældede. Det udgør et problem for den danske økonomi. Stigningen set inden for de sidste 10 år har øget gældssætningen til 290 pct. af de disponible indkomster. Særlig på boligmarkedet er det et problem. Den store udbredelse af realkreditlån med afdragsfrihed medvirker til at gøre situationen endnu mere skrøbelig. Rentetilpasnings – lån udgår i øjeblikket 70 pct. af alle boliglån. Dette forhold gør husholdingerne historisk følsomme over for renteændringer.
Danskerne sparer op
Selv om danskernes gæld vokser, ja så vokser opsparingen også. Det går så ud over forbruget. I løbet af de sidste 12 måneder er danskernes opsparing vokset med 26 milliarder kr. . den samlede opsparing er nu på 814 milliarder kroner. Det er halvdelen af det danske bruttonationalprodukt. Men det er meget lidt afkast på opsparingerne.
Vi er alle millionære?
Økonomien er en mærkelig størrelse. Selv om butikkerne klager og klager, som de har gjort det siden krisen satte ind, så er danskerne dem med verdens største disponible aktiver. Helt præcis så ejer hver dansker 1.056.000 kroner ifølge tal fra Danmarks Statistik. Værdien af vores bolig og velpostrede pensionsordninger er det, der vægter mest. Den samlede danske formue er således 6.000 mia. kr. Og det er vel at mærke efter at danskernes gæld er trukket.
Vi arbejder for lidt
Selv om vi alle mener, at vi arbejder alt for meget. Ja så arbejder vi faktisk mindre end vi gjorde for ti år siden. Vi arbejder en time og 20 minutter mindre end vi gjorde i 2001. Danskerne arbejde 34,5 timer om ugen i 2001. I 2009 var det faldet til 33,2 timer om ugen. Dette betyder, at vi får produceret mindre velstand. Lukketider og lukkedage er i den forbindelse et stort problem.
Butikker som showrooms
Mange butikker bruges ofte som showrooms, når kunder vil checke en vare. Den bliver oftere og oftere bestilt på nettet. Som modtræk kan man tilbyde rådgivning og service på højt niveau.
Ny fødevarekrise truer
De knastørre marker i det amerikanske landbrugsland, kan være den gnist, der antænder den første globale fødevarekrise siden 2008. Problemet er i høj grad majsen. Inden for de næste par måneder vil prisen stige på mel og gryn. Senere følger kød og mælk.
Russiske turister er købelystne
Russiske turister har et døgnforbrug på 2.354 kr., viser en rapport fra Visit Denmark. Således besøgte 76.000 russere Danmark i 2011. I Magasin er omsætningen fra russiske kunder steget med 50 pct. Så nu overvejes det, at fremstille skilte på russisk.
Kinesere kan også bruge penge
En kineser bruger 1.762 kr. i døgnet. Deres forbrug er steget med 65 pct. Det er nok ikke Nørrebro, de besøger men mere butikker som Birger Christensen, Georg Jensen, Gucci, Burnerry og Illums Bolighus. Et par steder har man nu tilknyttet kinesisk personale.
Dem, der bruger færrest penge er tyskerne, det er kun 431 kr.
Sukkerafgiften bliver afskaffet
Alt tyder på, at den forhadte sukkerafgift bliver droppet. Den er den umulig at indføre. Administrativt skulle den indbringe staten 1,3 millioner kr. Modellen synes, at være forkastet, også fordi den sundhedsmæssig er urimelig. Hvis afgiften var kommet, ville det have gavnet grænsehandelen yderligere.
Fedtafgift får Kærgården til at skrumpe
Producenter har valgt at lade indholdet krympe for at undgå at bryde et psykologisk prisloft. Ved at skære i vægten forsøger producenterne at holde prisen. Det er nok lige at bevæge sig på kanten af lovgivningen. Mon man kan få producenterne til at skrive på pakken, at indholdet er ændret? Det kan man vel næppe.
Hver anden grøntsag har sprøjtegift
Frugt og grønt er sund. Dog ikke når de indeholder rester af sprøjtegift. Forskning viser, at stofferne er ødelæggende for hjernefunktionen. Kontrollører har fundet giftrester på hver tredje udenlandske tomat og hvert andet udenlandske salathovede.
Agnes Cupcakes har fået ny ejer
Kageforretningens nye ejer lover uddannelse og ordentlige forhold for de ansatte. Det blakkede ry skal der nu gøres noget ved. Alle ansatte skal på barista – kursus. Vellavet kaffe bliver en af forretningens nye satsninger.
Den skandaleombruste kagekæde er blevet overtaget af Onfone – stifteren, Morten Strunge. Den tidligere direktør har fået sparket.
En kamp om sommerferien
Ifølge HK Privat har hver fjerde HK' er oplevet en kamp for at holde ferie i de populære uger 29, 30 og 31. Og over en tredjedel har oplevet at arbejdspladsen har dikteret ferieugerne. Og hver 10. har måtte indrette sig efter daginstitutioner m.m.
Aldi laver fyringsfælder
Discountkæden bruger testkøb som fyringsfælder. Det bliver blandt andet brugt mod dem, man gerne vil af med. Koncernen nægter at tilpasse sig reglerne på det danske arbejdsmarked. Normalt vælger multinationale virksomheder at tilpasse personlepolitikken til det nye land, de ønsker at drive virksomhed i. Aldi er også immun over for dårlig omtale. Og fagforeninger er ilde set.
Lidl bygger kæmpe lager
Lidl er i gang med at bygge et kæmpe lager med 200 arbejdspladser på en grund ved Køge. Centrallageret skal forsyne eksisterende og kommende Lidl – butikker øst for Storebælt. Den nykøbte grund er lige som 12 fodboldbaner. Det danske hovedsæde ligger i Kolding.
Fakta får ny chef
Efter kun et år som kædedirektør for Fakta, forlader Jan Gerber sit job. Han tiltræder nu et job som koncernchef for Danæg – koncernen og dens virksomheder i Danmark og Sverige.
Fleggaard angriber danske købmænd
Tyske Fleggaard går i kødet på danske supermarkeders avance. De er selv skyld i, at danskerne flygter over grænsen og køber fødevarer. Det er ikke kun de høje danske afgifter, der er skyld i det lyder det fra Fleggaard Detail i Tyskland.
Discount – priser stiger
Dagbladet Politiken har foretaget et check på prisudviklingen i discountkæderne Netto og Rema 1000. Her er priserne steget med helt op til 11 pct. på et år.
Online – Grænsehandel stiger markant
Alt fra børnetøj til elektronik gør danskerne til et af EU's mest E – handlende folkefærd. Nethandelen i forretninger uden for Danmark vil stige fra 9 mia. kr. i 2011 til 22 mia. i 2020. den elektroniske grænsehandel boomer. Detailhandelen er bekymret men Forbrugerrådet er begejstret. Forbrugerne får mere udbud og lavere priser.
50 Grænsebutikker sælger masser af øl
Grænsebutikkerne sælger masser af fødevarer. Men grænsebutikkerne sælger halvdelen af alle øl og sodavand som sælges i Danmark. Med andre ord – 50 grænsebutikker sælger flere øl end 1.500 danske butikker. Disse tal er væsentlig højere, end dem som skatteministeriet har regnet sig frem til.
Grænsehandelen har store konsekvenser
Butikker, flere timers kørsel fra grænsen kan også mærke, at danskerne i stigende grad køber fødevareprodukter syd for grænsen.
Butikker, der ligger to timers kørsel fra grænsen mister i gennemsnit to pct. i deres omsætning grundet grænsehandelen. Dem, der ligger mindre end en times kørsel fra overgangen til Tyskland går glip af 6,7 pct.
Effekten bliver stigende jo nærmere man kommer grænsen. Og det er ikke kun øl og sodavand man henter på den anden side. Man skal huske på, at Tyskland kun har 7 pct. moms på fødevarer.
Kapitalfond vil sælge Matas
Efter knap seks år som ejere, vil kapitalfonden CVC sælge Matas. Den 294 butikker store kæde vil ifølge rygter sættes til salg efter sommerferien. Matas vil kunne indbringe 4,5 – 6 mia. kr. I fjor omsatte koncernen for godt 3 mia. kr. Koncernen har 2.500 medarbejdere.
De resterende 38 selvstændige materialister i kæden føler sig presset af kapitalfonden til at sælge. Ja man taler ligefrem om en trussel.
Matas klar med apoteker
Konkurrencerådet har henvendt sig direkte til regeringen i et forsøg på at slå hul i det danske apotekermonopol. Står det til rådet, så skal der være fri etableringsret så både butikskæder og privatpersoner kan nedsætte sig som apotekere, når blot de har uddannede farmaceuter og fagfolk til at rådgive og betjene kunderne.
Som reglen er i dag, må Matas ikke selv etablere apoteker. Til gengæld har kædet indledt et fuldt lovligt samarbejde med apotekeren i Uldum. Dette stærkt kontroversielle samarbejde har medført at Matas har miniapoteker i 50 mats – butikker.
Apotekerne tjener masser af penge, fordi der ikke er konkurrence, ja sådan mener konkurrencerådet. I Danmark er der 17.252 indbyggere pr. apotek, I Sverige er der 9.893 indbyggere pr. apotek. Og for Frankrig er tallet 2.895.
Skat skruer bissen på
Danske virksomheder kan se frem til en sand bøderegn, hvis de indberetter forkert til Skat. Specielt mindre virksomheder uden store administrative afdelinger risikere at komme i karambolage med den nye bødeordning.
Iværksætter – gen
Mens antallet af danske iværksættere er faldet, starter flere nydanskere deres egen forretning. En tyrkisk grønthandler i Danmark tjener typisk en årsløn på 200.000 kr. før skat, selv om han står op klokken to om natten for at hente grøntsager og må arbejde 70 timer om ugen. Men det magre resultat har en positiv effekt på næste generation.
En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at mens antallet af danske iværksættere er faldet med 2,3 pct. i kriseårene fra 2009 til og med 2011, så voksede antallet af nydanske iværksættere med 10,3 pct. i samme periode. Et kig i Danmarks Statistik viser, at der er godt 12.300 selvstændige med ikke – vestlig baggrund i Danmark.
Kig bare på Nørrebro.
Coop går i krig om netkunder
Bilka.dk er gået i offensiven. Det samme sker nu for coop.dk. Allerede i dag kan man købe alt fra cykler, drivhuse til vvs og elektronik. Antallet af varer vil stige markant. I dag er omsætningen på et trecifret millionbeløb. Man vil satse mere på flere mærkevarer, designs og overraskelser.
Fejl på kasseboner
Du kan tjene en formue ved at tjekke din kassebon, hvis du forlader butikken. Ja sådan var meldingen fra gratisavisen 24Timer. Man har fundet ud af, at der ofte er fejl på kassebonen. Hvor mange penge, butikkerne tjener på, ved ikke at give rabat, vides ikke.
Flügger fik det ringeste resultat i 10 år
Flüggers omsætning voksede i 2011/12 til 1.760 mio kr. men driftsresultat blev mere end halveret. Salgsudviklingen har medført væsentlig større omkostninger end forudset. En af grundende til dårlige resultat skyldes ifølge Flügger, at påskevejret svigtede. I Polen er omsætningen vokset med 26 pct. Og i Kina er omsætningen steget med 25 pct.
SuperBest i krise
Efter kød – og finanskrise er den hårdt prøvede SuperBest – kæde tvunget til at tænke nyt. I løbet af fire år har kæden mistet 59 butikker og tabt 4 milliarder kroner i omsætning. Et forsøg at samle 175 tilbageværende butikker er mislykket. Kvaliteten i de tilbageværende butikker er alt for uens. Måske bliver løsningen en opsplitning i forskellige koncepter.
Butikker fusker med prisgaranti
Forskellige kæder bevæger sig på kant med loven, når de lokker med prisgaranti. Det viser Søndagsavisens gennemgang af seks butikskæders produkter med prisgaranti.
Kunder bliver snydt på tre forskellige måder:
1. Prisen sættes ikke ned for alle kunder, når en kunde har fundet varen billigere et andet sted.
2. Prisgarantien har begrænsninger, uden at der bliver givet en saglig begrundelse.
3. Der loves prisgaranti på egne mærkevarer,som man ikke kan købe andre steder.
Kunderne mister tilliden til de berørte kæder. De føler sig snydt.
Kreditklemme skaber problemer
Bankernes udlån til erhvervslivet er faldet drastisk siden 2009. Det øger riskoen for, at butikker og andre virksomheder bukker under. Levedygtige projekter bliver heller aldrig realiseret. Og investeringer i nye arbejdspladser bliver det heller ikke noget af. Butikker med fremgang har heller ikke mulighed for at skrue op.
Pengeinstitutternes lån er faldet med hele 28,5 pct. Realkreditten har dog øget med 5,5 pct. |
