Arbejdsløse behandles som undermennesker. De behandles ikke med værdighed og respekt. De er underlagt styring, kontrol og straf. I løbet af et år blev 30 pct. af dagpenge – og dagpengemodtagere sanktioneret. De arbejdsløse sendes på pipfuglekurser, for at finde deres indre fugl. Ofte er aktiveringen Danmarks bedste p – plads. 11.000 mangler praktikplads. Virksomheder tager ikke det antal lærlinge, der er behov for. Det skyldes i sidste ende det manglende forbrug. Det offentlige fratager nogle steder detailhandelen muligheden for indtjening og forlanger samtidig stigende social engagement.
Sidder og venter på penge
De to overnævnte er blevet symbolet på henholdsvis dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere. Holdningen er blevet, at folk på offentlig ydelse er dovne og kun sidder derhjemme og venter på penge fra det offentlige.
Carina fik mange penge
Dovne Robert fra Nordvest har vakt vild forargelse i Velfærds – Danmark. Det gjorde Carina fra Nørrebro også.
Carina fik flere penge udbetalt end en butiks – ansat, nogen sinde kunne drømme om.
Sandheden er en helt anden. Folk vil hellere end gerne have et arbejde.
Allerede i 2010 konstaterede Rigsrevisionen i en rapport, at
- aktivering af de ikke – arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke bragte dem i beskæftigelse
Uligheden forværres
Hvorfor er det lige, at en side som denne, skal beskæftige sig med dette? Fordi det netop på Nørrebro og i Nordvest findes nogle af de største koncentrationer af dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere i København.
Sandheden er, at deres forhold forringes væsentlig, og dermed forværres uligheden i det danske samfund. Skal vi være kynisk, så betyder også at købelysten og forbrugsmulighederne falder.
Arbejdsløse er undermennesker
De arbejdsløse er blevet undermennesker. De priviligerede peger finger af dagpenge – og kontanthjælpsmodtagere. De skal finde sig i nedværdigende udtalelser i den offentlige debat. Danmark samler ikke mere dem op, som har modgang. De bliver omtalt som tabere.
George Orwell levede ikke forgæves
En politiker udtalte, at man skulle sætte krav om sterilisation til unge piger, de havde mange børn, hvis de fortsat ville have kontanthjælp. Velkommen til overvågningssamfundet 1984. George Orwell levede ikke forgæves.
Man taler i dag om, dem der har fortjent og dem, der bare snylter. En anden brugt frase er yder og nyder.
Og så er der folkevalgte politikere der brækker sig over socialt udsatte danskere, der søger julehjælp, eller når de vil tvinge akademikere til at søge job i Netto.
Politikere holder sig ikke tilbage, og fortæller de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, at de lever af andre folks penge. Eller hvad med bemærkningen:
- Hvad med den overførselsindkomst, du selv skovler ind?
Styring, kontrol og straf
Den enkelte ledige behandles ofte som en brik i et meningsløst bureaukrati baseret på styring, kontrol og straf.
Der står tusindvis af velkvalificerede ledige, som er arbejdsparate til at skabe vækst i Danmark. I stedet for meningsløst aktivering burde man interessere sig for det enkelte individ og hvilke ambitioner, den enkelte ledige har.
Systematisk overvågning
Flere kommuner har også i strid med lovgivningen indrømmet, at de i strid med loven systematisk har overvåget borgere. Økonomiske forhold bliver kulegravet, ekskæresters boligforhold bliver kigget efter i sømmene, tjekker Facebook – profiler og kigget efter mandesko.
Politiker sender et negativt billede
Familien Danmark er begyndt at se skævt til dem, der ikke vil være med i fællesskabet. Politikerne sender i den grad et negativt billede af danskere på kontanthjælp eller dagpenge.
Mange må vinke farvel til dagpenge
Dansk Metal har netop foretaget en undersøgelse blandt deres ledige medarbejdere. Her forventer halvdelen, at de bliver nødt til at fraflytte deres bolig. Kun 23 pct. forventer, at kunne få kontanthjælp.
Den 1. januar vil mellem 9.000 og 16.000 kunne vinke farvel til dagpenge.
Politisk selvmål
Og den enlige mor, Carina fra Nørrebro opfundet af SF'eren Özlem Cekic har været med til at sætte et fingeraftryk på den skatteaftale, der er vedtaget. Nu bliver der større forskel på et lavtlønsjob og kontanthjælp.
Carina – debatten var politisk selvmål. Debatten blev rykket et helt andet sted hen end der, hvor store dele af venstrefløjen havde håbet på. Det rejste et folkeligt oprør hos skaffedyrene.
Det betød at indkomstskatten blev lettet hos den arbejdende middelklasse, men ikke hos kontanthjælpsmodtagerne. Hver fjerde dansker mente pludselig at rettigheden til sociale ydelser, var gået for vidt.
Det er de svage, der bliver ramt
Der findes sikkert mange Dovne Robert'er og Carin'er rundt omkring. Ingen tvivl om det. Udgifterne til offentlig ydelse stiger, så var det ikke på tide, at der skete noget? Problemet er bare, at det er de svage, der bliver ramt.
Det er rigtigt, at der er en del samfundsnasser. Men det er langt fra kendetegnende for kontanthjælps – og dagpenge – modtagere. Vi får hver dag henvendelser fra folk, der gerne vil have et arbejde i vores butik.
Tilbud matcher ikke
Problemet er også, at samfundet ikke kan komme med et tilbud, der matcher de evner og kræfter, man har. I stedet bliver man sendt på at hav af aktiveringskurser.
Ikke nok stillinger
229.000 er arbejdsløse i dag. Det er 8 pct. af arbejdsstyrken uden arbejde. De opslående stillinger bliver færre og færre. I foråret var der 5.000 stillinger på landsplan, som virksomheder ville have besat. I 2008 var det 39.000.
Men der er langt flere uden arbejde. Ledighedstallene overser et stort hul af skjulte arbejdsløse. Det er dem, der ikke er registeret. Det er de ca. 30.000 der i aktivering, og 30.000, der er under uddannelse. Og så er det 40.000, der ikke kan få understøttelse. Og mange af dem kan ikke engang få kontanthjælp. De er også gledet ud af al mulige hjælpeordninger. Der er ingen sikkerhedsnet.
Måske bruger de af den opsparing, de har samlet sammen. Til sidst er det ikke mere at leve for.
Akutpakke hjælper ikke
Regeringen har netop indført en akutpakke. Men denne indsats skaffer ikke de ledige et job. I løbet af det næste halve år vil tusinder og atter tusinder falde ud af dagpenge – systemet. Intet job – ingen dagpenge – ingen kontanthjælp.
Tusinder tvinges snart fra hus og hjem. For hvor er jobbene. Ledigheden stiger og i takt med dette så stiger foragten i den danske befolkning også over for dem, der ikke selv kan klare sig.
Jobcentret interesserer sig ikke mere for en
Og når du først mister kontanthjælpen, så interesserer jobcentret sig heller ikke mere for dig. Så er du overladt helt til dig selv. Det viser et konkret eksempel som www.norrebro.dk tidligere har omtalt.
Uoverensstemmelser
Arbejdsmarkedsstyrelsen mener ikke, at en ledig skal fraflytte sin bolig, hvis den tjener som familiebolig, for at kunne få kontanthjælp. Er det friværdi i boligen, er det mulighed for at tage lån i friværdien, men hvad nu hvis banken siger nej?
Ingen advokater vil tage sagen. Der er ikke nok penge i det.
Kommunen kræver, at den ledige sælger sin andelsbolig, og bruger disse penge. Hun skal finde et ny bolig. Københavns Kommune har nægtet hende kontanthjælp.
30 pct. blev sanktioneret
Alt imens gør man alt for at stresse den ledige. Du skal sandelig ikke misse bare et enkelt møde, så mister du alt. Selv om du har en god grund til udeblivelse.
Straf og sanktioner er der masser af inden for dette system. Og der er ingen, der tjekker om disse midler er rimelige. Sidste år blev 30 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere sanktioneret på grund af manglende rådighed.
Sygt og degeret samfund
Imens bliver det bebudet at kontrollen med Dovne Robert skal skærpes. Det borgerlige Danmark er tydeligvis atter blevet forarget af denne Robert. Således udtalte Joachim B. Olsen til BT:
- Det er et sygt og degenereret samfund, der på den måde tillader, at folk år ud og ind kan være på offentlig forsørgelse uden at der har konsekvenser. Det er en skandale.
Pipfuglekurser
Hvorfor er det kun 9 pct. af de ledige, der sendes i et uddannelsesforløb? De bliver jo slet ikke gearet til fremtidens behov. Hele 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ufaglærte. I mange år har Danmark brugt oceaner af tid og penge på såkaldte pipfuglekurser. Her skulle den ledige finde sin egen indre fugl!
Tænk, man bruger seks milliarder kroner om året til dette.
Danmarks bedste p – plads
Således blev en arbejdsløs socialrådgiver sat til at sortere risede bremseklodser fra. Det skulle der så gå en hel måned med. Og de firmaer, der arrangerer disse kurser, tjener styrtende med penge, bare man kalder det aktiveringskurser.
Mon ikke denne form for aktivering er Danmarks bedste parkeringsplads.
Kommuner sender ledige på disse parkeringspladser for ellers skal der betales penge tilbage til staten. En arbejdsløs under 30 år skal aktiveres inden for tre måneder, for folk over 30 år er fristen ni måneder
Er det ikke på tide, at man kigger beskæftigelsesindsatsen efter i sømmene?
Alt imens fortsætter folkevalgte politikere, at komme med forslag om, at kontanthjælpsmodtagere skal lade sig sterilisere, som en betingelse for at få kontanthjælp.
Det er lykken at have et arbejde
For et langt overvejende flertal af de ledige i det danske samfund er lykken, at at have arbejde og få en månedsløn og være en del af samfundet. Flere har søgt over flere hundrede stillinger.
Det tærer og slider på familien, når nogen er arbejdsløs. Når jobbet forsvinder, ja så forsvinder identiteten, den sociale omgangskreds og formålet med at stå op om morgenen. Alle har brug for en hjælpende hånd en gang imellem.
Borger, der i sidste ende må gå til kommunen efter hjælp er ofte skamfulde. De er ramt på deres selvværd og er flove. Det er blandt andet disse mennesker,nogle politikere og medier beskylder at have kræver - mentalitet.
De politiker og partier, der normalt støtter de svageste, trækker også i bremsen. Samfundets bund, står for skud.
Der mangler respekt og værdighed
Hvorfor viser vi ikke respekt og værdighed over for hinanden? Hvorfor er der nogen, der skal hånes konstant? Er det virkelig nogen, der tror, at det er fedt, at være arbejdsløs?
Mangel på arbejde er et samfundsproblem, som alle burde være med til at løse.
11.000 mangler praktikplads
En ikke helt ung mand har fået topkarakter inden for IT. Ingen kan bruge ham, han er lidt ældre end de andre. Han må tilbage til skolen i skolepraktik. Det betyder, at han ikke kan gøre sin uddannelse færdig.
Fornylig råbte regeringen højt. Man havde fundet 800 millioner kroner til praktikpladser og erhvervsuddannelser. Men i dag mangler 11.000 en praktikplads. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bliver 6.500 unge bremset i deres uddannelse. De penge, der er afsat forslår ikke af meget. Der skal gøres meget mere for at få den massive ungdomsarbejdsløshed ned.
Kun en femtedel vælger erhvervsuddannelse
Kun 20,4 pct. der forlod folkeskolen i sommer valgte en erhvervsuddannelse. I 2001 var tallet 31,7 pct.
I Tyskland vælger 57,5 pct. af de unge en erhvervsrettet uddannelse.
Man starter med kontanthjælp
Nye tal viser også, at antallet af unge under 25 år aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet. De søger allerede nu kontanthjælp. Antallet af unge mellem 15 og 24 år er steget til 68.000 i det første halvår af 2012. At starte på kontanthjælp er heller ikke det bedste signal at sende en arbejdsgiver.
Skal der bruges pisk?
Tager vi HK - området, så er 24.000 forretninger, supermarkeder, butikker og kontorvirksomheder godkendt til at tage lærlinge og praktikanter. Men kun 8.000 af dem har åbnet dørene for en elev. To ud af tre virksomheder har overhovedet ikke ansat en eneste elev. Der burde være praktikpladser til alle. Men krisen rammer mange steder. Ministren har været fremme med tanker om økonomisk afstraffelser over for de virksomheder, der ikke vil tage flere elever. Med andre ord, der skal nu bruges pisk. Men hvad nu hvis ordrebøgerne ikke bugner?
Virksomheder vil hamstre praktikanter
Politikere har været fremme med forslag om, at virksomheder skal have fuld refusion. På den måde skulle problemet med praktikpladser løses. Men hvad med dem, der skal have fodfæste på arbejdsmarkedet. Nogle virksomheder vil i det tilfælde hamstre praktikanter for at spare lønudgifter.
De økonomiske prognoser er nedslående
Prognoser for den økonomiske vækst er nedslående. Forbrugerne holder igen, pengene bliver ikke brugt til forbrug. Midt i denne økonomiske depression, er det så dem, der mener, at skattelettelse vil være midlet til øget forbrug, og dermed ansættelse af flere medarbejdere.
Der bør ske noget
Der bør jo ske noget. Således er hver fjerde i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst. Mange langtidsledige bliver aktiveret igen og igen.
Det offentlige forringer mulighederne
Men hvad nu, hvis det offentlige ved hjælp af diverse tiltag forringer mulighederne for detailhandelen at forbedre deres indtjening, ja så kan man vel ikke forvente, at de i stigende grad påtager sig en samfundsmæssig indsats ved at tage et stigende antal elever? Se blot, hvad der sker på Nørrebrogade?
På www.norrebro.dk har vi tidligere behandlet emnet: Læs
- Plads til alle på arbejdsmarkedet (2006)
- Jagtet vildt 1 – 3 (2007)
- Er arbejdsløse, jagtet vildt (2007)
- Flere jobs på Nørrebro (2007)
- Som arbejdsløs, er du udelukket (2007)
- Big Brother udvider overvågningen (2008)
- Jobtyranni (2008)
- Nørrebro og Finanskrisen (2009)
- Mange fattige på Nørrebro (2010)
- Hvad uddannes vi til? (2011)
- Gør din pligt, kræv din ret (2011)
- Kom til Nørrebro, Jochim (2011)
- Se Fattige på Nørrebro (2012)
- Det er status, at have det rigtige job (2012)
- Flere forandringer på Nørrebro (2012)
- og mange flere artikler (gå i arkivet – og brug søgefunktionen)
|
