Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Ghetto og Folkeskole på Nørrebro

Tænk at hver anden barn på Indre Nørrebro går i privatskole. For at gavne folkeskolen ændrede Kommunen skoledistrikterne. Det afstedkom voldsomme forældre – protester. Hver tredje af de indvandrer – unge får aldrig en anden uddannelse end folkeskolen. Og i Nørrebros ghettoer vokser fattigdommen. Uligheden forstærkes på Nørrebro, trods politikernes lovning på det modsatte. Vi har nu 33 ghettoer (belastede boligområder) i Danmark. Det er tale om 10 nye og 5 afgående områder. Men hvad skal vi med alle disse ranglister? Gavner de overhovedet?

Hvert andet barn går i privatskole
Nørrebro er tolerant og mangfoldig, ja sådan var det i hvert fald engang. Vi har tidligere her på siden stillet spørgsmålstegn ved om Nørrebros mangfoldighed kan bibeholdes.

Nu viser nye tal, at hver andet barn på Indre Nørrebro sendes på privatskole. Det må være et alvorligt problem for folkeskolen. Vi må gå ud fra, at dem, der sendes på privatskole er ressourcestærke. Og det er dem, folkeskolen har brug for, for at hive andre op. Sådan som udviklingen tegner til, så skaber dette en ulighed.

Forældre protesterer
Således er to tredjedele af børnene i Blågårds Skole to – sprogede. For nylig ændrede Københavns Kommune netop skoledistrikterne for at styrke eksempelvis Blågård Skole. Men dette er sket under store protester fra forældrenes side.

En af grundende til, at forældre fravælger folkeskolen er de såkaldte ranglister. Og når man så sender en forkert liste ud, ja så skal det gå galt. Hvorfor skal skoler hænges ud, fordi karakteren ikke er god nok?

Hver tredje får ikke en uddannelse
Nye tal fra Københavns Kommune viser også, at andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller i gang med en ungdomsuddannelse er faldet med 3,6 pct.
Det må være skuffende for Københavns Kommune, der har satset massivt på tosprogede elever. En ungdomsuddannelse er alt afgørende for de unges fremtid.

Langt mere end hver tredje nydansker forlader folkeskolen og får aldrig nogen anden uddannelse.

Snorksover fædrene?
Her kommer undertegnede i tanke om et interview i Politiken, hvor sangeren Isam B fra gruppen Outlandish udtalte, at det hverken var en svag folkeskole eller systemets skyld, at de ikke fik en uddannelse. Det var forældrene især fædrene, der havde svigtet deres drengebørn. De havde overladt opdragelsen af dem til gaden. 

  • Fædrene snorksover i kaffeklubberne eller i moskeerne i stedet for at bruge tid på deres drenge. Mange af de her drenge, der melder sig ind i bander, skriger jo efter en stærk faderrolle, der kan fortælle dem, hvad der er rigtig og forkert.

Bruger de sociale myndigheder nok tid, der hvor skoene trykker?

Ingen netværk
De unge fra de belastede områder har heller ikke det netværk, der skal til i dagens Danmark for at få et arbejde.

Vi hører ikke om dem, der ikke laver ballade
Mange af disse unge kommer fra Nørrebros belastede beboelsesområder, som meget upassende stadig bliver kaldt ghetto.
Det er altid, dem der laver ballade, man hører om. Størstedelen som trods alt ønsker at leve i fred og fordragelighed, hører man ikke om.

100 millioner til politiet
Politiet har nu får en ekstra bevilling på 100 millioner kr. til at yde en mere helhjertet og tilstedeværende indsats, der kan målrettes mod de enkelte ghettoer og sågar de belastede familier, som alle sikkert ved, hvem er.
Man vil ikke mere finde sig i, at nogle af landets boligområder er plaget af hård kriminalitet. Folk skal kunne gå ud om aftenen og deltage i aktiviteter i lokalområdet.
Blød indsats og jernnæven
Politiet vil bruge en kombination af en blød indsats, hvor børn og unge får tillid til politiet, samt jernnæven, hvor de hårdeste kriminelle bliver taget ud af spillet.

Kendetegnende for en ghetto
Kendetegnende for de såkaldte ghettoer som Tingbjerg og Mjølnerparken er, at over halvdelen af beboerne i boligkomplekset har indvandrerbaggrund og at arbejdsløsheden overstiger 40 pct. Desuden skal en hvis andel af beboerne har begået kriminalitet.

Uligheden skal udjævnes
Nogle politikere i Københavns Kommune har talt om, at uligheden mellem eksempelvis Mjølnerparken og Østerbro skal udslettes. Dermed udviskes social ulighed. Det vil nok ikke lige ske i morgen. Tanken er jo sådan fin. Men det ser ud til at uligheden er voksende.

Ghetto er bedre end sit rygte
Ghettoer er normalt bedre end sin rygte. Beboerne lever i det daglige fredeligt sammen. Men de sociale problemer og kriminaliteten er større her.
For nylig viste en undersøgelse fra Center for Boligsocialudvikling, at antallet af sigtelser i 13 belastede boligområder er faldet med mellem 20 og 50 pct. de seneste fem år.

Fattigdommen er voksende
Et overset problem i de belastede boligområder er fattigdommen. Andelen af beboere, der lever under OECD's fattigdomsgrænse blev fordoblet fra 2002 til 2010. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Der skal mere til
Fattigdomsydelser er afløst af starthjælp og kontanthjælpsloft. På Nørrebro yder detailhandelen sin del til at at skabe arbejdspladser.
Men der skal meget mere til. Skal der skabes en lighed, må der en koordineret indsats i gang.

København er Danmarks fattigste kommune
Pardoksalt nok er København den fattigste kommune. Der ligger milliarder af kroner, der er opsparet, men det mærker man ikke i de belastede boligområder.
Det er særlig på Nørrebro og Nordvest de fattige bor.

Anerkender ikke fattigdomsgrænsen
Tænk 8,1 pct. af Københavns befolkning lever under fattig - grænsen. Her ligger København på en solid førsteplads. Nu er det så heldig, at der ikke er nogen fattigdomsgrænse i Danmark. Og meget passende er det kunde færreste politikere, der anerkender OECD's fattigdomsgrænse.

København handler om mere end fremgang og vækst.

En simpel liste
Egentlig burde man lave en liste, der viser, hvad man skal gøre for at få støtte til for eksempel her i Mjølnerparken: 

  • lektier 
  • foreningsdeltagelse 
  • uddannelse 
  • fodboldturneringer 
  • retshjælp 
  • cykelkurser 
  • modermålsundervisning

Fra Hash til hårde stoffer
Tager man en tur gennem Mjølnerparken ja så oplever man unge under 15 år ryge vandpibe og hash. Men hårdere stoffer er også herude, siger nogle af beboerne. Og det lovede ghetto – politi ser man kun, når der er ballade, herude.

Nu er der 33 belastede områder i Danmark
På den forhadte ghetto – liste er der føjet 10 nye områder til, mens fem er blevet fjernet. Danmark råder nu over 33 socialt udsatte boligområder.

En del af hverdagen
For detailhandelen på Nørrebro er fattigdommen en del af hverdagen.

Hvis du vil læse mere: Så gå i arkivet: 

  • Mange fattige på Nørrebro 
  • Ghettoplan – til glæde for Nørrebro? 
  • Kom til Nørrebro – Joachim 
  • De fattige på Nørrebro 
  • Mjølnerparken er cool

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16