Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Generalforsamling

Referat af Generalforsamling i Nørrebro Handelsforening, afholdt torsdag den 29. marts 2007 hos restaurant Mama Africe - Griffenfeldsgade 17 - 2200 København N

Offentliggjort 6. maj 2007

  1. Valg af dirigent
    Hans Thomsen blev valgt som dirigent. Han fastslog, at Generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
  2. Beretninger
    1. Bestyrelsesberetning ved formanden
      • Denne beretning forefindes særskilt på Klik her

        Kommentarer:
      • Næstformand, Hans Mejlshede var i USA og havde sendt en hilsen.
      • Søren Hansen havde sendt en skriftlig hilsen. Han meddelte, at han ikke kunne være til stede. Han fastslog, at vi skulle tage en etnisk indehaver af ikke dansk herkomst ind i bestyrelsen, på den måde kunne vi måske komme den omfattende momssvindel til livs. Søren Hansen beklagede også den omfattende graffiti – svineri på Nørrebro. Derudover anmodede han om at komme i betragtning til en af foreningens lejligheder. Dette blev noteret.
      • En hilsen var der også fra Benny Granstrøm, der var på ferie. Han modtog gerne genvalg.
      • Knud Schou mente, at politikerne skal være parate, når vi kaldte på dem. Det glædede ham, at der var kommet gang i SSH, og roste NHs engagement i den forbindelse. Han fastslog desuden, at indvandrerbutikker burde gøre mere ud af deres facader.
      • Niels Peter Jensen fra Arbejdernes Landsbank mener, at det er nødvendigt, at politikerne kommer til Nørrebro. Han mente, at oprydningen efter urolighederne var dårlig gennemført. Vejene er stadig i dårlig stand f.eks. ligger der smeltet glas på kørerbanen, kirkegårdsmuren er ikke gjort ordentlig rent. Han savnede en udmelding fra Nørrebro Handelsforening omkring den nye p – ordning.
      • Bent Aarebo Pedersen fra Danmarks Handelsforeninger havde også roser til overs for beskæftigelses og integrationsborgmester, Jacob Hauggård. Han mente, at Nørrebro er et godt alternativ til Christiania, der nu bliver normaliseret. Dette burde man tænke på, og få Nørrebro bedre markedsført.
      • Piet Paaske fra Lokalavisen Nørrebro og Nordvest mente, at NH var meget politisk. Nogle gange, glemmer man at det er en handelsforening. Han var imponeret over det store besøgstal på hjemmesiden, men mener ikke, at det i sig selv sælger varer.
      • Johnny Beyer erkendte at NH var en meget politisk forening. Grundet foreningens anstrengte økonomi kunne man ikke begge ting, ved også at være en stor markedsføringsforening. Han konkluderede at kendskabsgraden til Nørrebro var stor i Danmark og resten af Verden, også for det positive. Fremadrettet glædede han sig til markedsføringskampagner med Nørrebro Avis.
      • Christiania er meget større end Tivoli – turistmæssig set. Nørrebro kan blive meget større end det mondæne Vesterbro, og det er ikke kun på grund af Ungdomshuset. Det er på grund af dens mangfoldighed.
      • Smeltet glas på kørerbanen giver et forkert indtryk, og facaderne ser ikke godt ud. For nogle år siden havde man en facadeudvalg, der fik udrettet en del ting. Sådan et facadeudvalg kunne vi godt have brug for igen. Men det kræver kapital udefra.
      • Johnny Beyer følte også, at visse politikere svigter Nørrebro, m.h.t. p – afgiften, så vil den skabe større rotation, og mere plads til kunderne. Medarbejdere måske vælge at tage bussen eller cyklen, når p – afgifterne fortsætter med at stige.
      • Knud Schou var politisk uenig med Ritt Bjerregaard, men havde ros til hende, for et arrangement han har afholdt med hende. Knud havde af holdt arrangementet i sin egenskab af formand for ældreklubben.
      • Beretningen blev godkendt
    2. Beretningen om Nørrebro Handelsforenings ejendom ved administrator Bent Johansen
      • Efter omfattende byggearbejder de foregående år, var der ikke foretaget noget ved ejendommen i det indeværende år. Der har været 4 udskiftninger blandt lejerne. Der er stor tilfredshed blandt lejerne især for det flotte gårdmiljø.
      • Beretningen blev godkendt uden kommentarer
    3. Beretning om Nørrebro Handelsforenings loppemarked ved Gunnar Berling
      • Loppemarkedet går ind i sin 21. sæson. Der er meget skarp konkurrence fra loppemarkedet ved Nørrebrohallen. P – automaterne bevirker, at det koster 7 x 9, kr.(kl.7 – 14) ekstra, at have en bod. Stadeholderne bør have 20 kroner rabat på grund af p – afgifterne, foreslog Gunnar Berling. Mundtlig har man fra Københavns Kommune fået at vide, at man ikke fra år 2007 skal betale afgift til Vej og Park. Gunnar Berling var stærk utilfreds med den manglende omtale af juletræstænding og loppemarkedet i Nørrebro Avis, man fik i stedet en aftale med Urban. Loppemarkedet har ingen gæld.

        Kommentarer:
      • Piet Paaske mente, at man skulle give Nørrebro Avis en chance. Der var for nylig sket store ændringer på redaktionen og i ledelsen.
      • Niels Peter Jensen fortalte, at Arbejdernes Landsbank heller ikke havde gode erfaringer med avisen
      • Uwe Brodersen kom dog avisen til undsætning, og var godt tilfreds med omtalen af Det Gamle Nørrebro.
        Inga Berling takkede Steenberg Bog&Ide for, at de altid støttede med gaver til julearrangementet, det burde flere gøre.
      • Der udspandt sig en diskussion omkring rabat til stadeholderne på 20 kr.
    4. Beretningen blev godkendt, og der var enighed om 20 kroners rabat til stadeholderne.
      • Beretning om Handelsforeningens rolle i kvarterløftet ved Uwe Brodersen.
        • Nørrebro Park Kvarterløft lukker ved udgangen af 2007, Beboernes kvarterløft fortsætter.
        • Informateket i Stefansgade lukker i påsken, nogle flyttes til Lundtoftegade, butikskonsulenterne til Valby og miljøarbejderen til Kvarterløft Nordvest.
        • Borups Plads er blevet moderniseret.
        • Nørrebro Parken bliver 25 – 30 % dyrere end beregnet. Der kan forventes en reduktion i de oprindelige planer.
        • Mangfoldighedskonference er blevet afholdt, blev formet som en retssag.
        • Kulturelle Markedsdage er afholdt uden vores deltagelse, vi havde hverken tid eller penge.
        • Planer om et Kulturhus ved Hillerødgades Skole er opgivet til fordel for et internationalt Kulturhus ved
        • Nørrebrohallen. Pris 62 millioner kroner. her er der planer om, at både bibliotek, Verdens Kultur centret og spillestedet Global Copenhagen skal etablere sig. Politikerne er med på ideen. Finansieringen skal på dagsordenen til budgetforhandlingerne i 2008. Det bliver et unikt samspil mellem kultur, foreningsliv og integration. Størrelsen bliver på 3.000 kvm.
          Nørrebrohallen skal moderniseres til fremtidens idrætshus, men skal også bruges til kulturelle formål.
        • Stefansgade skal moderniseres og trafikdæmpende foranstaltninger gennemføres
        • Man vil lave en kvalitets bog over det, der er opnået omkring Kvarterløft.
        • Man har bevilliget 200.000 kr. til et oplæg fra Nørrebro Handelsforening omkring lancering Nørrebrogade – Danmarks længste basar. Der har været afholdt møde omkring planlægningen. Lanceringen skal foregå i oktober i forbindelse med Kulturnatten. NH har søgt fonde m.m.
        • (Efterfølgende har Kvarterløft Nørrebro Park uden varsel og information trukket tilskuddet tilbage).
        • Man vil lave en bog, der fokuserer på de resultater, Kvarterløft Nørrebro Park har opnået.
        • Områdeløft Mimersgade:
        • 640 bygninger er kortlagt, ejerne opfordres til at søge fonde til forbedringer
        • Mjølnerparken har fået penge via Landsbyggefonden.
        • Projekt Creative Ghetto har fået 923.000, bl.a. til at 12 beboere fra Mjølnerparken kan komme i arbejde.
        • Kampen om fredning af Fragtmandshallerne var forgæves.
        • Samarbejdet mellem Partnerskabet (Københavns Kommune og real Dania) er ikke uden problemer.
        • Der har været afholdt borgermøder omkring Super – Kilen. Den skal løbe fra Nørrebrogade til Tagensvej på de gamle jernbanespor via pladsen ved Nørrebrohallen, Mimers Plads og forbindelserne langs Mjølnerparken til DSB – arealet og Rentemestervej – kvarteret. Facaderne mod Super Kilen skal gøres åben. Der uskrives en international arkitektkonkurrence, prisen er cirka 50 millioner kroner.
        • DSB – arealet skal være aktivitetspark og beboelsesområde, hvis ellers man kan blive færdige med at forhandle.
        • Projekt grønne stiforbindelser udsættes til 2009
        • Bananapark ved Rådmandsgades Skole skal moderniseres
        • En trafikplan for området er godkendt af Styregruppen. Det betyder lukkede veje og en bussluse. Det vil måske betyde, at Føtex skal have en ny indgang. I Mjølnerparken er man bekymret over, at planen vil føre til, at man bruger denne til gennemgangs – kørsel. Måske bliver Bragesgade spærret for gennemkørsel, eller der indføres ensretning. Hvad sker der så med trafikken til det nye Kulturhus? Der laves indsnævringer og hævede kryds. Der kommer ikke underjordisk p – anlæg ved den nye Metro – station eller andre steder. Det trækker bare nye trafikanter til, mener man. Der er forslag om gågade i Ægirsgade mellem Mimersgade og Nanasgade. Men for at det skal gøres attraktivt, kræves det oprettelse af flere butikker. Planen fører til, at flere o – pladser lukkes.
        • Det nye Nørrebro Torv bliver sikkert en realitet, når den nye Metro Station indvies. Allerede for nogle år siden brugte vi meget tid på at gennemgå tegninger og forslag, men da blev hele planen skrinlagt. Trafikplanen koster cirka 50 millioner kroner.
        • Der er lavet en film om Områdeløft og integration – vores næstformand, Hans Mejlshede medvirker.
        • Der skal etableres et sundheds – og elitehus.
        • Et nyt Kvarterløft er opstået i Harraldsgade
        • Et nyt lokaludvalg skal etableres på Nørrebro. Det skal bestå af 23 repræsentanter. NH vil forsøge at få en plads.
      • Beretningen blev taget til efterretning
  3. Aflæggelse af revideret regnskab for foreningen, afdelingernes regnskab vil foreligge i revideret stand hos kassereren.
  4. Vedtagelse af budget og kontingentsatser.

    Punkt 3 og 4 blev lagt sammen og gennemgået af kassereren Rie Nielsen.

    Rie uddelte nogle gennemskuelige regnskabsark, der lettede gennemgangen. De samlede regnskaber godkendt af den statsautoriserede revisor lå til gennemsyn på mødet. Dette regnskab vil også blive lagt på foreningens hjemmeside som pdf – fil

    Fonden: Der var desværre 11.000 kr. i underskud grundet kursfald i kapitalværdierne. Man håber næste år at kunne få et overskud og uddele legater fra fonden.

    Kommentarer:

    Johnny Titkovski, spurgte om man kunne overføre beløbet til en bankkonto og få en renteindtægt, det er bedre end et underskud.
    Rie Nielsen svarede at pengene er bundet til formålet men man måtte godt overføre penge til en bankkonto, og afhænde papirer m.m.

    Budget og regnskab vedrørende fonden blev godkendt

    Loppemarked
    : Indtægten var på cirka 75.000 kr. deraf fik kommunen 25.000 kr. i afgifter.

    Budget og regnskab vedr. loppemarked blev godkendt

    Regnskab vedr. Nørrebro Handelsforening: Det er ejendommen, der løfter foreningen. Kassereren gjorde opmærksom på, at hvis foreningens aktiviteter, skulle fortsætte uændret, kræves der mindst 14 nye medlemmer. Revisionsudgifter er en væsentlig udgift og besparelser er nødvendige derfor anbefalede bestyrelsen, et alternativt revisionsfirma – som kan gøre opgaven billigere.

    Kommentarer:
    Flere i forsamlingen anbefalede, at regnskabet blev udsendt med indkaldelsen.
    Hans Thomsen mente, at revisionspåtegningerne også skulle udsendes.
    Knud Schou gjorde opmærksom på, at de interne revisorer ikke har haft regnskabet til gennemsyn.
    Bent Johansen kunne ikke redegøre for ejendommens specificerede regnskab, da det var integreret i hovedtal i Nørrebro Handelsforenings regnskab, som et led i besparelser til revisionsomkostningerne.
    Niels Peter Jensen mente ikke, at det var så vigtigt at de interne revisorer kiggede regnskabet igennem.
    Bent Arrebo Pedersen slog fast, at regnskabet ikke kunne godkendes, såfremt de interne revisorer ikke havde godkendt det.
    Knud Schou fastslog, at han ikke ville kritisere regnskabet, men alene fremgangsmåden.
    Annette Wegener gjorde opmærksom på, at en afskaffelse af de interne revisorer kun kunne ske gennem en Generalforsamlingsbeslutning og ind til da, skulle loven overholdes.
    Hans Thomsen ville om mulig læse protokollatet op til næste generalforsamling og henstillede til, at bestyrelsen overholdt loven samt rettede sig efter de faldende bemærkninger.
    Dette lovede bestyrelsen.

    Regnskabet blev godkendt med de faldende bemærkninger og henstillinger.
    Budget blev godkendt uden bemærkninger
  5. Indkommende forslag
    1. Bestyrelsens indstilling til opløsning af fonden

      Rie Nielsen gennemgik dette punkt.
      Bestyrelsen har efter beslutning ved sidste års generalforsamling sendt ansøgning om frigivelse af den bundne kapital til fordel for Nørrebro Handelsforening.

      Midlerne skal bruges til at fremme forhold og interesser for medlemmerne ved faglige, kulturelle og sociale møder og arrangementer.

      Denne formulering blev tiltrådt af forsamlingen
  6. Valg til bestyrelsen
    1. Formand – Johnny Beyer – var villig til genvalg – blev genvalgt
    2. Næstformand, Hans Mejlshede var ikke på valg
    3. Kasserer Rie Nielsen var ikke på valg
    4. Sekretær – Uwe Brodersen – var villig til genvalg – blev genvalgt
    5. Op til 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer på valg
      Kurt Scheelsbeck blev genvalgt
      Jørgen Holm blev genvalgt
      Annette Wegener blev genvalgt
      Piet Paaske blev nyvalgt
      Fatima Gelle blev nyvalgt
      Tommy Grünner – Pedersen ønskede ikke genvalg
    6. Gunnar Berling blev genvalgt som bestyrelsessuppleant
      Inga Berling blev genvalgt som bestyrelsessuppleant
    7. Benny Granstrøm blev valgt som intern revisor
      Knud Schou blev valgt som intern revisor
  7. Valg af revisionsfirma
    På baggrund af tidligere kommentarer blev et nyt revisionsfirma foreslået og valgt
    Forslaget var SC Revisorerne – Statsautoriseret revisor.

    Kommentarer:
    Knud Schou spurgte om det var nødvendig med en statsautoriseret revisor?.
    Niels Peter Jensen mente, at det var en fordel at bruge en sådan revisor, også af hensyn til fonden.
    Fra forsamlingen lød det, at almindelige revisorer kunne gøre det lige så godt.

    Valg af nyt revisionsfirma blev godkendt.
  8. Eventuelt
    • Niels Peter Jensen forslog atter i år, at man skulle uddele en pris til en person, der havde gjort noget for Nørrebro. Måske burde prisen ikke hedde Årets brosten, som han foreslog sidste år, men Årets ildsjæl – måske.
    • Bent Arrebo Pedersen mente, at Johnny Beyer havde gjort det usædvanligt godt. Han havde været stærk medvirkende til, at Nørrebro trods alt har fået et positivt omdømme. Meldingerne Fra Danmarks Handelsforeninger vedr. foreningens hjemmeside var meget positiv. Hjemmesiden er med til at forstærke det positive ry af bydelen. Hjemmesiden er et godt alternativ til de eksisterende nyheds – medier. Mange andre medier bruger siden. Bent var især overrasket over det høje besøgstal. Han lagde også selv informationer ind, og havde hæftet sig ved mere omtale i medierne af Danmarks Handelsforeningers udmeldinger.
    • Detailhandelen i København er stoppet op, og Bent forudser en tilbagegang. Kvalitet og økologi er in. Det er her, der skal satses. Omsætning pr. enhed er i tilbagegang.
    • Markedsføring af Nørrebro, som et godt turistmål og som et godt indkøbssted er mere vigtig nu end før. Og Nørrebro som et alternativ til Christiania bør det satses på.
    • Johnny Beyer takkede Tommy Grünner – Pedersen for sit store arbejde i handelsforeningens bestyrelse, for hans mange input og ideer.
    • Formanden nævnte også, at valget af Mama Africa, som mødestedet dette år, var et bevidst valg. Nørrebro har så mange mangfoldige muligheder og så mange mangfoldige mennesker, at vi skal bruge dette på en positiv måde.
    • Dirigenten Hans Thomsen takkede for god ro og orden og for en god diskussion

Generalforsamlingen sluttede kl. 22.40
Ref: Uwe Brodersen


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16