Inden 8 – 13 år vil en tredjedel af butiksarealet forsvinde. Grunden er nethandel, manglende forbrug og den ny lukkelov. Nørrebrogade er allerede knækket midt over. I mange butikker er julehandelen altafgørende. Søndagsåben har ikke skabt meromsætning. Detailsalget er stadig faldende. Mange specialbutikker bliver de første, der lukker. Lukkeloven giver en gevinst på 10 milliarder – til centrene. På Nørrebro spørger man, hvorfor man ikke har råd til at købet et større juletræ. De kunder, der på Nørrebro svigter de lokale butikker, regner med, at det stadig er butikkerne, der skal betale for julebelysningen over hele Nørrebrogade.
En tredjedel lukker
En tredjedel af det samlede butiksareal i Danmark risikerer at forsvinde inden for de næste få år. Det er konklusionen i to forskellige analyser. Det eneste de er uenige om, er, hvor hurtigt det vil gå.
Mellem 8 og 13 år
Den ene analyse siger, at det vil ske frem mod år 2020 (om 8 år), mens den anden vurderer, at vi skal frem til år 2025 (altså 13 år). Til gengæld er de to analyser enige om, at det hovedsagelig er en gruppe butikker, der er alvorlig truet. Og det er boghandlere, som vi allerede har været inde på. Men også andre butikstyper er truet. Det er blandt andet butikker med køkkenudstyr og elektronik, isenkræmmer og optikere.
Butikscentre bliver også ramt
Heller ikke butikscentre vil gå ram forbi. Selv om salget stagnerer, fortsætter byggeriet af nye butikscentre. Lige nu er der ifølge ICP (Institut for Centerplanlægning) godt 300 butikscentre og 15 nye er på vej. Lige så mange er på vej til at blive udvidet.
Også disse er truet af alternative salgskanaler som grænse – og nethandel samt Outlets.
Der fyres og spares
Omsætningen i danske butikker falder, der fyres og spares, og det bliver endnu værre. Salget i detailhandelen er faldet med 13 pct. siden 2007 viser tal fra Danmarks Statistik. Hver tredje detailvirksomhed planlægger at fyre. Politikerne havde regnet med noget andet, efter at lukkeloven blev liberaliseret.
Men noget tyder på, at søndags – omsætningen blot har taget noget af omsætningen mandag, tirsdag, onsdag.
Hvad ønsker mændene?
Og hvert år håber butikkerne på øget salg. Også i år har man spurgt et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, hvad de ønsker sig til jul. Og mænd ønsker sig ikke nødvendigvis værktøj, som det foretrukne, og kvinder ikke nødvendigvis frækt undertøj. Her er mændenes ønsker:
1. Tøj og sko
2. Mobiltelefoner og tablets
3. Film (dvd og blu – ray)
4. Spillekonsoller (PlayStation, Nintendo og X-Box)
5. Gavekort
6. Bøger
7. Kaffe – og ekspressomaskiner
8. Penge
9. Gavekort til underholding/rejser
10. Spil til computer og konsoller
11. Dvd – eller blu – ray afspiller
12. Elværktøj og haveredskaber
13. Motionsudstyr og trænningstøj
14. Udstyr til bilen
15. Køkkenudstyr og maskiner
Hvad ønsker kvInderne?
Og hvad er det lige kvinderne ønsker sig?
1. Parfume og makeup
2. Gavekort
3. Køkkenudstyr og maskiner
4. Smykker
5. Kaffe – og ekspressomaskiner
6. Gavekort til underholding og rejser
7. Tøj og sko
8. Boligdekoration og indretning
9. Bøger
10. Penge
11. Helse (eltandbørster, barbermaskiner o.s.v.)
12. Lingerie
13. Wellness – produkter
14. Motionsudstyr og træningstøj
15. Film (dvd og blu – ray)
Forventet stigning på 2,4 pct.
Uden et overbevisende julesalg, vil mange butikker få ondt i kassekreditten. Bankerne er således meget tilbageholdne m.h.t. kassekreditten.
Det er betryggende, at Dansk Erhverv forventer en stigning i omsætningen til jul selv om det bare er på 2,4 pct.
Helt præcis tror 36 pct. af Dansk Details medlemmer på en stigende julehandel, mens 33 pct. forventer et fald.
Kun hver fjerde forbruger vil spare
En undersøgelse som Deloitte har foretaget viser, at hver anden dansker (45 pct.) vil spendere mere på forbruget til gaver og julemaden. Blot hver fjerde (25 pct.) vil spare.
Men lad os nu se, når det hele bliver realiteter.
Øde butikker i bymidten
Tanken om store, øde butiksarealer i byernes centrum lyder heller ikke hyggeligt.
Men forbrugerne er glade for, at få varer leveret direkte ved hoveddøren, bestilt på Nettet. De tænker ikke så meget på de negative følger.
Centrene vinder 10 milliarder på lukkeloven
Også den lempede lukkelov gør sin indflydelse. De store handelsgader, der i forvejen slås med nethandel, skal nu også i forstærket grad slås med centrene, som udnytter de nye muligheder fuldt ud.
Centrene vinder cirka 10 milliarder kroner på den nye lukkelov. De har i dag en markedsandel på 24 pct. Denne andel vil blive øget. Deres force er den fælles strategi om fælles åbningstider og markedsføring.
Søndagsåben giver ikke mere omsætning
Også i oktober var der nedgang for detailhandelen. Søndags – åben har bare flyttet omsætningen fra lørdag og mandag.
Udgifterne for butikkerne i forbindelse med åbningstiderne er blevet større, men omsætningen er ikke steget.
Nørrebrogade er knækket over
Nørrebrogade er allerede knækket midt over og flere handelsgader vil følge after. Om et til to år vil der være mange flere ledige lejemål på Nørrebrogade. Og udlejerne må nok acceptere en lavere leje, ellers kommer butikslokalerne til at stå halvtomme.
Så skulle man tro, at politikerne var klar med nye tiltag, når de kan se udviklingen komme. Men da må man nok sige, at for Københavns tilfælde, så foretager de tiltag, som for så alvorlige konsekvenser, at før så driftige handelsgader som Nørrebrogade knækker nakken.
Manglende forbrug
Det manglende forbrug og kundernes skeptiske forventninger til fremtiden er også en alvorlig hemsko for detailhandelen.
Mange specialbutikker lukker først
Allerede nu er handelsgaderne præget af banklukninger. Næsten hver fjerde filial er lukket siden 2002. Tilbage er godt 1.600 afdelinger. Der vil lukke yderligere 400 de næste fem år.
På handelsgaderne vil også snart flere boghandlere, pladebutikker, videoudlejning og butikker med forbrugerelektronik lukke.
Discountbutikker som Netto, Fakta, Rema 1000 og Lidl vil fortsætte deres vækst.
For Nørrebro er der kun en vej
Skal Nørebro overleve som handelscenter er det kun en vej, og det er sammenhold og fællesskab. Man burde samle kræfterne og styrke fælles markedsføring. De tilbageværende butikker bliver nødt til at understøtte hinanden ved at lave fælles markedsføring.
Sparer på fagløært personale
I butikkerne burde man satse på kvalitet og service, men i stedet ansætter man ufaglært arbejdskraft for at spare på lønudgifterne. Det er ikke vejen frem.
Har man virkelig ikke råd til et større juletræ?
Lukkede butikker og presset økonomi får det svært for butikkerne at sige ja til julebelysning. Det gælder også på Nørrebro. Takket være Lokaludvalget og Nørrebro Handelsforening er det dog lykkedes at få lidt julestemning op omkring Runddelen.
Men hvert år afstedkommer julebelysning eller mangel på samme kritik på Nørrebro.
- Har man virkelig ikke råd til større juletræ?
- Det er da ikke så sært at kunderne forsvinder fra Nørrebro
- At sammenligne Nordre Frihavnsgade og Nørrebrogade er at sammenligne DDR og Vesttyskland. o.s.v.
Det er butikkerne, der skal betale
Ja selv et stormøde omkring den manglende julebelysning blev der indkaldt til. Her blev der opfordret til sammenhold, men man forventer stadig, at det er butikkerne, der betaler for juleudsmykning over hele Nørrebrogade.
Men det er ikke kun på Nørrebro, der er svært at finde finansiering til fælles aktiviteter. |
