Københavns Kommune havde stævnet Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men de tabte sagen. Og den egentlige regning blev på 101 millioner kr. Kommunen var blevet advaret, om at ordningen omkring aktivering var ulovlig. Men det overhørte forvaltningen. Efterfølgende har befolkningen så fået at vide, at ingen handlede i ond tro. Men begrebet – Aktivering er blevet ændret. Og det er vel strafbart, hvis vi konstatere, at kommunen har spekuleret i kassetænkning og ledige. Embedsmænd betragter sagaen som en sejr. For egentlig havde arbejdsmarkedsstyrelsen 330 millioner kr. tilbagebetalt. Er du forvirret, ja så bliver du ikke mindre forvirret ved at læse dette.
Kassetænkning
For et stykke siden bragte vi en artikel Bruges ledige til kassetænkning? Baggrunden var en sag omkring unges aktivering i Farvergade.
Ikke noget at komme efter
Københavns Kommune fortalte, at de havde overholdt alle regler. Og i medierne kunne man læse, at diverse borgmestre lovede Københavns borgere, at det overhovedet ikke var noget at komme efter.
Skrabet tilbud
Det handlede om, at kontanthjælpsmodtagere blev spist af med et skrabet tilbud. Og politikerne håbede så på, at de kunne få skrabet den højeste refusion hjem fra staten. Og kommunen blev advaret allerede i 2008 om, at det ikke var helt lovligt, det som de foretog sig. En embedsmand havde allerede i 2008 undersøgt, om ordningen levede op til lovens krav. Han kunne konstatere, at ordningen ikke levede op til lovens krav.
Officielt skulle huset i Farvergade summe af aktivitet og flere end 700 ledige. Kommunen hævede refusion for 25 timers aktivitet, men i virkeligheden mødte de halvanden time om ugen. På papiret stod der Intensivt 25 – timers jobsøgningskursus.
Sagen førte også til en bitter personstrid, som ikke klædte kommunen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen blev stævnet
Københavns Kommune var så skråsikker, at de stævnede Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Den 7. december forelå så en afgørelse fra Østre Landsret. Den fastslog, at Københavns Kommune skulle betale 60 millioner kroner tilbage til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Men det viser sig, at denne regning er langt større. Og det er byens borgere, der skal betale.
Regning på 101 millioner kr.
Det viser sig, at kommunen yderligere skal betale advokatregning på 6 millioner kroner plus sagens omkostninger. Men glemt er det også, at der også skal betales 33,4 millioner kroner retur for refusion for 2010.
Skal vi være helt nøjagtig så løber regningen op i 101 millioner kroner.
Man betragter det som en sejr
Politikerne undskylder sig med, at de var blevet orienteret om fra embedsmænd og borgmester i forvaltningen om, at alt blev fulgt efter reglerne.
Om sagen så skal køres i sidste instans, ja det afgør en advokatvurdering. Og sådan en koster yderligere.
Og det sjove, at embedsmænd i forvaltningen kalder det for en sejr. For egentlig havde Arbejdsmarkedsstyrelsen forlangt hele 390 millioner kroner retur.
Kære læser, hvis du er forvirret, er det ikke noget at sige til.
Ingen handlede i god tro
Embedsmænd i Københavns Kommune mener stadig, at de har retten på deres side. De giver udtryk for, at de har fået kompetent juridisk rådgivning.
Gidsler i spillet er de ledige, og kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune, samt byens skatteborgere.
Men at sagen skal holdes hemmelig, kan virke lidt betænkelig. Og vi kan vel blive anmeldt for, at beskylde kommunen for et bevidst forsøg på at spekulere i regler.
For som borgmestrene har sagt i sagen:
- Ingen i Forvaltningen har handlet i ond tro.
En positiv ting er det vel kommet ud af sagen. Og det er vel, at der er grænser for, hvad man kan kalde for aktivering.
Demokratiet har mange ansigter
Da Nørrebro Handelsforening via Handelsstandens Indkøbsordning tabte en sag mod Københavns Kommune blev bestyrelsesmedlemmerne truet med bestyrelsesansvar. Det var en sag, hvor kommunen pludselig ændrede samarbejdsaftalen. Dette betød et tab for Indkøbsordningen på adskillige millioner af kroner.
Demokratiet kan sandelig have mange ansigter.
Hvis du vil vide mere: Læs
- Bruges ledige til Kassetænkning?
|
