DSB – ikke på skinner

Havde DSB været et privat selskab havde de næppe overlevet den nuværende situation. Pludselig har man brug for 600 millioner kroner – bare til at betale renter. DSB skylder 18 milliarder kroner. Effektiviseringer og besparelser har ikke båret frugt. Dyrere billetpriser, færre afgange og nedlæggelse af små ruter kan blive resultatet. Busselskaber truer DSB i mere end en forstand. Den kollektive trafik har fået et alvorlig knæk.

DSB har det ikke godt
DSB har det ikke godt. Her tænker vi ikke så meget på sporskifte – og signalproblemer, der betyder, at mange kommer for sent på arbejde om morgenen.

Politikere hylder den kollektive trafik
Her tænker vi på DSB's økonomiske situation. Selskabet er vores vigtigste udbyder ud i den kollektive trafik. Og det er netop den kollektive trafik som politikerne så ofte hylder frem for bilerne.

Flere med tog – men udgiften stiger
Men hvordan ser det ud med DSB, som har været gennem så meget. Kører det på skinner?
Det sjove er, at flere og flere kører tog, men økonomien har det stadig dårligere og dårligere. Underskuddet stiger.

Ikke effektiv nok
Sammenligner man med udenlandske selvskaber er DSB langt fra så effektiv som disse. De ansattes fagforeninger har forhandlet ret så favorable vilkår for visse faggrupper inden for DSB. Det gavner bestemt ikke effektiviseringen. Men det er bestemt ikke dårlig af fagforeningen.

600 mill. kr. mere end forventet
Og det er så galt, at man nu skal optage lån bare for at klare driften. De næste to år skal selskabet betale hele 600 millioner kroner mere end forventet bare for at kunne betale renteudgifter.

Har de smækket kassen i?
Rygter vil vide, at kreditinstitutioner har smækket kassen i. De vil ikke låne DSB flere penge. Fuldkomne fejlslagne investeringer har bragt DSB i en uoverskuelig situation. De står over for, at skulle optage yderligere lån på over 8 milliarder kroner. I forvejen har selskabet en gæld på 18 milliarder kroner og et stort underskud.

Gamle lån skal refinansieres og driften giver større underskud end forventet.

DSB må låne markedsvilkår
For bare at kunne betale renterne har staten skulle garantere for DSB, så långiverne er sikre for at få deres penge igen.
Men nu har EU sagt stop. Det er konkurrenceforvridende det som staten gør. Så nu må DSB låne på markedsvilkår. Det er grunden til de ekstra 600 millioner kroner.

Et privat selskab havde næppe overlevet
Det er et nødlidende selskab, som staten er gået ind for at hjælpe. Havde det været et privat selskab, havde det næppe overlevet. Og for skatteyderne er selskabet en dyr fornøjelse.

Busselskaber i krig med DSB
Og det er ikke umuligt, at det betyder højere priser. Og det er problematisk. To busselskaber er gået i krig mod DSB, og tilbyder favorable priser mellem Århus og København. Godt nok tager det lidt ekstra tid, for man tager over Storebæltsbroen.
Det kan også betyde færre afgange, samt nedlæggelse af mindre ruter.
Staten forfordeler
Andre selskaber har anlagt sag mod DSB. De mener, at Staten forfordeler DSB ved at tilbyde dem lavere rente, end hvad andre selvskaber kan opnå.

Nye regninger i vente
Hvis det ikke bliver strammet op her og nu, så lurer et regulært sammenbrud. Politikernes lovning om bedre kollektiv trafik kan derfor ikke overholdes.
Og det er sikkert ikke slut med regning til de danske skatteyder for at holde lov i DSB.

Skandalesager koster
En række skandalesager belaster stadig DSB – de forsinkede og fejlbelastede IC4 – tog og DSBFirst – sagen. Det har kostet adskillige direktører jobbet og sendt store regninger til DSB.

Overadministreret?
Transportministeriet har selv udarbejdet nogle tal, der viser, at DSB Fjern – og Regionaltog samt DSB S – Tog bruger over tre gange så meget per kørt kilometer end konkurrenterne Arriva og Lokalbanerne.
Man skulle så tro, at DSB er overadministreret, når de både kører dyrere og samtidig kører med gammelt og dårligt fungerende materiel.
DSB har i årevis snakket om effektiviseringer og nedskæringer. Men det har åbenbart endnu ikke udmøntet sig på regnskaberne.

Kan ikke ophæve kontrakten
DSB har åbenbart haft dårlige rådgivere, da der blev forhandlet med det italienske Ansaldo – Breda. For situationen i dag er at det er for dyrt juridisk og økonomisk at ophæve kontrakten.

Tvunget til forlig
DSB har været tvunget til at indgå et forlig om levering af de sidste 22 stk, IC 4 og 14 IC – 2 tog. For 12 år siden var der store forventninger, da man indgik kontrakt på levering af i alt 83 stk. IC 4 – tog.

Det nye forlig indebærer, at alle togsæt skal leveres inden udgangen af oktober 2013. Sker det ikke, kan DSB annullere resten af togordren. Samtidig har DSB fået rabat på levering af af reservedele på 2,25 milliarder kroner.

Den kollektive trafik har med DSB´s krisesituation lidt et alvorligt knæk. Hvis du vil vide mere om den kollektive trafik så gå ind i arkivet.