Uligheden. Dette er en fordel for velfærden, mener Liberal Alliance. Yderligere reformer inden for SU og kontanthjælp kan ventes. Og dette går ud over det Fattige Nørrebro. Vi hører aldrig om De Glemte. Og så fortsætter man bevidstløs med den samme beskæftigelsesindsats, selv om den ikke virker. Uligheden vokser, og det afspejler sig på forbruget. Og banken ser ikke med milde øjne på, at du bliver arbejdsløs. Du bliver mindre kreditværdig.
Økonomisk utryghed i vente
Gallup har netop foretaget en analyse, der viser at 47 pct. af den danske befolkning ikke vil skabe et bedre samfund for næste generation. De mener, at fremtiden giver mere økonomisk utryghed, 45 pct. tror på mindre økonomisk lighed og 40 pct. mener, at Danmark giver mindre medmenneskelig omsorg, end tilfældet er i dag.
Håber på at uligheden vokser
Den øgede ulighed skyldes regeringens såkaldte reformer.
Ja og en mand, der siger tingene lige ud, Joachim B. Olsen håber ligefrem, at uligheden øges i Danmark:
- Når man laver nogle af de her reformer, hvor man blidt skubber folk ud på arbejdsmarkedet ved for eksempel at fjerne efterløn, forkorte dagpengeperioden, lave en kontanthjælpsreform og samtidig hæver niveauet for, hvornår man begynder at betale topskat, så skaber man lidt mere velstand, mens der kommer en lidt højere grad af ulighed. Men vi bliver alle sammen rigere, når folk kommer ind på arbejdsmarkedet.
Skubbe ”blidt” til folk
Ja, Liberal Alliance kalder det at skubbe folk blidt ind på arbejdsmarkedet. Og man får jo ikke folk nødvendigvis ind på arbejdsmarkedet ved at spænde ben for dem. For det er jo ikke arbejde til alle.
Ikke meget sympati fra de ”frelste”
Og vores ven, Joachim B. Olsen var også med til, at der skete et skred i vores holdning til de socialt udsatte. Carina og Dovne Robert mødte ikke meget sympati i den danske befolkning. Og det var fra dem, de såkaldte ”frelste”, der havde deres på det tørre.
Man kan sige at jo større ulighed der er, jo større utryghed er der.
Julehjælp
12.000 havde i år søgt julehjælp hos Frelsens Hær, hvilket er en rekord. Den julehjælp man typisk fik, bestod af et gavekort til et supermarked på 700 til 1.200 kr., afhængig af antallet af børn i familien.
Tommelfinger - reglen var, at man som eneforsørger med to børn var berettiget til julehjælp, når det månedlige rådighedsbeløb var 3.000 – 4.000 kr.
Arrogant holdning til de socialt udsatte
Og Joachim B. Olsen var ude med riven igen. Han mente, at det stigende antal ansøgere til julehjælp i år ikke skyldtes stigende fattigdom, men ganske enkelt, fordi julehjælp er gratis. Det må siges at være en meget arrogant holdning til de social udsatte i vores samfund.
Dovne samfundsnassere
Filosofien bag dagpenge – massakren er, at flertal af de arbejdsløse er dovne samfundsnassere. For når de mister dagpengeretten så letter de røven og finde et arbejde. Denne mistænkeliggørelse er urimelig. Mange står lige før afgrunden og har ikke fundet det arbejde, som politikkerne har sagt, er let at finde.
Massakren bliver indført i en tid, hvor 27 pct. af de arbejdsløse er langtidsledige. Andelen af langtidsledige er den højeste i 14 år.
Hører ikke om ”de glemte”
Også folk på helt almindelig kontanthjælp sidder hårdt i det. Men vi hører kun om dem, der får tilskud til bolig og institution. Glemt er dem, der ikke har råd til fagforenings – kontingent, og som af kommunen er bedt om, at sælge deres hjem – en andelslejlighed.
Mange af disse er også glemt af jobcentrene. Ja centrene bliver ligefrem chokeret, når disse mennesker henvender sig. Det er så dem, der slet ikke har noget at leve af. De har en død kapital – deres andelslejlighed.
Ikke alle får kontanthjælp
Også mange af dem, som i år mister deres dagpengeret vil være blandt dem, der kan stille sig i kø for at få julehjælp. Får man ikke et akutjob eller kommer i gang med en uddannelse er det ikke sikker at kontanthjælpen automatisk kommer. Står der en gammel bil til en værdi af 20.000 kr. på gaden, ja så er der ingen kontanthjælp.
Ja i alt har over 49.500 over hele landet fået et brev om, at de vil miste deres dagpenge i første halvdel af 2013, heraf langt de fleste i årets første tre måneder.
Højere rente i banken
Ja og bankerne vurderer, at mister du først dit job, ja så skruer de op for gebyrer og renter. Din økonomi bliver dårligere, så du bliver en risiko for banken. Dem, der knap kan betale, skal betale endnu mere.
Den mest forgældede fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne skylder i gennemsnit 250.000 kr.
Yderligere reformer rammer de svageste
Der går rygter om, at der kommer yderligere reformer på SU – området og kontanthjælpsområdet. Det kommer til at betyde meget for Nørrebro. Som vi en tidligere artikel har påpeget så hører Nørrebro til blandt de allerfattigste områder i Danmark. Men på Nørrebro, bor også mange studerende.
Dette har betydning for forbruget. Og det kan butikkerne mærke.
Fungerer jobcentrene?
Og hvorfor er jobindsatsen ikke bedre? Hvorfor bruger det private erhvervsliv ikke jobcentrene bedre? Det er fordi det offentlige beskæftigelsessystem ikke har fundet ud af at agere rigtig på arbejdsmarkedet. De har ikke formodet at sikre det private arbejdsmarked den beskæftigelse, som de har brug for.
Akutjob – en nødløsning?
Regeringen havde bebudet, at i alt 12.500 akutjob skulle slås op. Men kun 5.528 er slået op siden den 31. oktober. Men disse job er ikke nødvendigvis blevet besat af dem, der har hårdest brug for jobs – nemlig de langtidsledige.
Og de private arbejdsgivere har indtil nu kun bidraget med 1.179 jobs.
Beskæftigelsen må i vejret
Beskæftigelsen må i vejret. Det kræver en kombination af lave lønstigninger, øget uddannelsesindsats og øget produktivitet.
Privat løntilskud er vejen frem
I 2011 brugte Danmark 5,5 milliarder kroner på at få folk i arbejde. Og det ser ud til at privat løntilskud er vejen frem. Offentlig lønstiskud har ikke samme effekt. Men mange ledige tilbydes offentlig jobtræning, selv om det ikke har nogen effekt.
Korte virksomhedsrelaterede forløb synes at være en succes.
Uddannelsesaktivitet ser ud til at fastholde den ledige i arbejdsløshed.
Galt i hele Europa
Det er nu over 11 millioner personer i EU, der har manglet arbejde i over et år. Fire ud af ti borgere i EU er i dag at betegne som langtidsledige.
Resultatet er, at der bliver flere fattige i EU.
Det har også en negativ effekt, hvis alle på samme tid sparer for at nedbringe et underskud.
Hvis du vil læse mere om de udsatte på Nørrebro: Se her:
- Nørrebro ville være Danmarks fattigste kommune (2012)
- Fordi du skal (2012)
- Dovne Robert og Carine (2012)
- Det er status – at have det rigtige job (2012)
- Kom til Nørrebro – Joachim (2011)
- Gør din pligt – kræv din ret (2011)
- De fattige på Nørrebro (2011)
- Hvad uddannes vi til? (2011)
- Ghettoplan – til glæde for Nørrebro?
- Mange fattige på Nørrebro (2010)
- Er arbejdsløse jagtet vildt? (2007)
- Jagtet vildt 1 – 3 (2006)
- Skævheder i samfundet (2005)
|
