Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Trafikken er fyldt med huller

Alt i mens krisen fortsætter i detailhandelen, fortsætter planerne med at udelukke bilerne fra Nørrebro. Man bruger statistisk materiale for at fremme egen målsætning. Der findes politikere, der påstår, at manglende biler, vil give større omsætning. I storcenterene klapper de i hænderne. Samtidig får befolkningen at vide, at detailhandlerne på Nørrebro er imod enhver form for miljøforbedring. Væk er debatten, om detailhandelens sociale og kulturelle rolle.

Huller i trafikken
Der er masser af huller på gader og cykelstier i København i øjeblikket. Men det er så sandelig også mange huller i Trafik – debatten.

Planen fortsætter
Alt imens detailhandelen klager over manglende omsætning, grundet manglende forbrug, fortsætter Københavns Kommune med deres planer, om at få bilerne væk fra Nørrebro. Det sker samtidig med, at overborgmesteren er ude i medierne for at proklamere, at erhvervslivet skal have bedre vilkår i København.

I er manipulerende
Tydelig er det i hvert fald, at visse politikere og deres spindoktorer ikke læser denne side. Når Nørrebro Handelsforening har protesteret mod initiativer, der kan bremse detailhandelens vækst og påpeget mangler i diverse undersøgelse, ja så har foreningen fået at vide, at de er manipulerende.
Og lad os slå fast med syvtommer - søm. Erhvervsdrivende er hverken mere eller mindre miljøbevidste end gennemsnits – danskeren. Hvor ofte får man ikke skudt i skoene, at man er imod forbedringer i miljøet?

Statistiske tal bruges til fremme eget mål
Det er besynderligt, at se politikere misbruge statistiske tal til at fremme deres eget mål. Således kan man i medierne læse, at detailhandelen på Nørrebro vil få omsætningsstigning, når biltrafikken begrænses. Og så får vi at vide, at handelen på Nørrebro foretages for 90 pct.´s vedkommende af lokale. Med andre ord, befolkningen får at vide, at kun 10 pct. af omsætningen udgøres af bilister. Det er jo rent sludder, at argumentere på den måde.

Omsætningen vil stige uden biler
Efter politikernes opfattelse vil omsætningen stige, når der kommer færre biler. Det er nu ikke den opfattelse som butikkerne på Indre Nørrebro har fået. Politikere mener, at behovet stiger hos Nørrebros befolkning, når bilerne udebliver.
Man bliver ved med at sammenligne med forholdende på Strøget.

Storcenterene klapper i hænderne
Alt imens klapper de hænderne i storcenterene. Her er der masser af p – pladser. Og centrenes succes skyldes jo netop p – pladserne. Og også Nørrebros miljøbevidste befolkning tager sikkert også turen i bil om søndagen til storcenteret.

Politikere, vær dog ærlige
Hvorfor er politikerne ikke ærlige, når de kører hetz mod privatbilismen? Vær dog ærlig i stedet for at bruge statistikken efter forgodtbefindende .
Bedre tilkørselsforhold er alfa og omega.

Nørrebro mister kunder
Forholdene er sådan, at Ydre Nørrebro er overforsynet inden for detailhandel. Dette skyldes Kvikly og Føtex. De har masser af kunder, som ikke kan kaldes lokale. Anderledes er det med Indre Nørrebro.
Mange af de kunder fra andre bydele, der før kom på Nørrebro, kommer ikke mere. De synes, at de trafikale gener er for store.

Der skal være plads til den nødvendige trafik
Og hvordan de nye forhold om et par år kommer til at påvirke Kvickly og Føtex vides ikke. Det afhænger nok af tilkørselsforholdene til deres respektive p – pladser. For beslutningen om busslusen er åbenbart endelig taget, selv om undertegnede mente, at Nørrebro Lokaludvalg havde nogle trafikale indvendinger.

Og det man glemmer i trafik – debatten er problematikken med den nødvendige trafik. Kan butikkerne få deres varer leveret? Kan håndværkeren køre til døren? Hvis låsesmeden skal bruge mere tid på at levere et pengeskab, fordi man ikke må køre hen til ejendommen, ja så må kunden betale. Det samme gælder for Fru Jensen, der skal have leveret et nyt køkken.

Det skader konkurrenceevnen
Man skal heller ikke glemme, at chikaner for trafikken stiller Nørrebro dårligere end andre bydele. Med andre ord Nørrebro stilles dårligere rent konkurrencemæssigt.

En vigtig social og kulturel rolle
Detailhandelen på Nørrebro har en vigtig social rolle. I mange virksomheder har man ansat ekstra ansatte, som har brug for en succesoplevelse. Disse muligheder vil forsvinde, hvis Nørrebros detailhandel skal skære yderligere ned.
Politikerne glemmer også, at detailhandelen på Nørrebro i sig selv udgør et stykke kultur. Og denne kultur forsvinder i takt med butikslukninger.

Omsætningsnedgang
Hånden på hjertet, så er det ikke kun trafik – gener, der forudsager butikslukninger. Folk har i den grad ændret købsvaner, og lukkeloven har også haft sin indvirkning. Mange butikker har ikke haft mulighed for at tilpasse sig de ændrede vilkår.
Det manglende forbrug og den større ulighed, der også skinner igennem på Nørrebro, mærkes også i butikkerne.

Bedre trafikal infrastruktur ønskes
Det er tvingende nødvendig med en bedre trafikal infrastruktur i København. Metro og en havnetunnel vil hjælpe gevaldigt på dette. Der kommer til at bo flere og flere mennesker i København. Inden for de næste 15 år vil befolkningen stige med 21 pct. i København. Disse mennesker har også behov for en bedre infrastruktur. Og folk i de bestående bydele burde have mulighed for at handle lokalt. Det kommer efterhånden til at knibe på Nørrebro, hvor kædebutikker også begynder at lukke.

Hvis du vil vide mere: Her på siden kan du finde et utal af artikler, der beskæftiger sig med trak og infrastruktur – samt mangel på samme.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16