Er det vi får at vide af virksomhedskonsulenter rigtig? Se her, hvordan fremtidens detailhandel skal agere. For at kunne klare sig, skal man lave en organisation bestående at net – og fysisk butik. Forbrugerne er vilde med digitale butikker. Vi giver et bud på fremtidens butik. Snart forsvinder 40 pct. af de fysiske butikker. Nu kan vi få nyt ”gademad” i København. Isenkræmmere har store problemer. Se også Top 10 inden for storcentrene. Det store problem er danskernes manglende forbrug. Konkurser inden for detailhandel har nået rekorden. Og så bliver pauser sjældent respekteret inden for detailhandelen.
Ny Gademad i København
Det skal være lettere, at være mobil madsælger i København. Kommunen vil droppe licensbetalingen på 24.000 kr. om året. Det skal være gratis at sælge mad til de forbipasserende. Københavns Kommune vil endda indrette 30 salgspladser, som skal forbeholdes 30 mindre mobile salgsboder. Det bliver tale om en slags rotationsordning, hvor man kan skiftes til at have de mest attraktive salgspladser.
Nu håber, pølsevognene, så at de med tiden også slipper for afgifter. De betaler 1.259 kr. pr. m2. For de mest attraktive pladser. Også detailhandelen håber, at de kan slippe for at skulle betale for at stille stativer op foran deres butikker.
Således har Nørrebro Handelsforening endnu intet hørt noget omkring deres forslag om, at det skulle være gratis at stille cykelstativer ud foran butikken på den nye Nørrebrogade.
Problemer for isenkræmmerne
Isenkræmmer – branchen er i krise. Salget af elektriske husholdingsapparater, bestik, kopper og tallerkner er faldet med ti procent. Og stadig flere potter og pander bliver købt i supermarkederne. 13 pct. af isenkram – produkterne sælges i dag via nettet.
De seneste fire år har der været fire kæder, Imerco (150 butikker), Inspiration (40 butikker), Kop & Kande (en frivillig kæde af 92 selvstændige butikker) og Bahne (15 butikker)
Inspiration kører med underskud, og Imerco gjorde det i 2010. Kop & Kande kører med et pænt overskud. Trenden er, at forbrugerne i stigende grad handler isenkram i kæderne Bilka, Føtex og Kvickly og på Nettet.
Salget dykker i sko – og tøjforretninger
I Danmarks tøjforretninger er omsætningen 16 pct. lavere end før krisen. I skoforretningerne er den 18 pct. lavere.
De største Shoppingcentre
skal vi prøve at kigge på de største shoppingcentre herhjemme. Læg lige mærke til, hvor mange p – pladser, de forskellige centre har. Det skal ses i lyset af, at et flertal af københavnske politikere mener, at det engang største shoppingcenter i Danmark – Nørrebrogade nærmest skal vi billøs. Nu kan man lave sådan en Top – 10 liste på mange måder. Vi har valgt at fokusere på 2011 – omsætningen:
1. Field´s 136 butikker, 74.000 kvadratmeter, 3.000 p – pladser
2. Aalborg Storcenter 63 butikker, 35.000 kvadratmeter, 2.300 p – pladser
3. Rødovre Centrum 114 butikker, 39.400 kvadratmeter, 3.000 p – pladser
4. Kolding Storcenter 124 butikker, 60.000 kvadratmeter, 2.500 p – pladser
5. Lyngby Storcenter 110 butikker, 34.000 kvadratmeter, 1.200 p – pladser
6. Rosengårdcentret 154 butikker, 54.000 kvadratmeter, 3.000 p – pladser
7. Waves 106 butikker, 74.900 kvadratmeter, 3.200 p – pladser
8. Næstved Storcenter 73 butikker, 32.600 kvadratmeter, 2.000 p – pladser
9. Fisketorvet 101 butikker, 39.000 kvadratmeter, 2.000 p – pladser
10. Bruuns Gallery 93 butikker, 29.000 kvadratmeter, 1.000 p – pladser
Kigger vi på omsætningsfremgangen må vinderen være Aalborg Storcenter. Og nogle storcentre havde endda tilbagegang. Det gælder blandt andet for
Kolding Storcenter
Lyngby Storcenter
Rosengårcentret
Fisketorvet .
Vi gider ikke være selvstændige
Kun en fjerdedel af danskerne gider i dag at være selvstændige. I 2009 var det hver tredje dansker. I januar var der startet 6.713 nye virksomheder. Det er et fald på næsten 15 pct. i forhold til sidste år. Og det er en skam. Vi har behov for flere selvstændige i en periode med lavkonjunktur. Det er ikke et naturligt valg at blive selvstændig.
Forbrugerne vil være digitale
De detailhandlere, der ikke formår at indstille sig efter den digitale virkelighed, har ingen fremtid i dansk detailhandel. Vi har tidligere beskrevet bogbranchen i en række artikler.
Tag for eksempel bolia.com. Godt nok, har man en møbel - butik. Men hvis du vil vide noget, skal du betjene dig af din medbragte I – pad.
Du kan også bruge apps og hjemmesider, Facebook og Twitter m.m. Alt hos Bolia produceres efter ordre. Man har ikke noget centrallager. I mange webshops har man returret. Man kan gå ind ind i en GLS – shop og returnere den købte vare omkostningsfrit.
Udvalgsbutikkerne er i dag i store vanskeligheder. Siden krisen er startede i 2007 er omsætningen i dansk detailhandel fra 132 milliarder kr. til 117 milliarder.
Og 15 pct. af al omsætning foregik over nettet. Og denne handel forøges med 15 pct. om året.
Halvdelen af alle danskere, har en smartphone. 20 pct. har en tablet. De danske forbrugere ser i dag den fysiske og de elektroniske butikker som en helhed. Cirka en fjerdedel af kunder checker priser begge steder, og fysisk undersøger de varen i den almindelige detailhandel.
62 pct. mener, at det er sikkert at handle på nettet og 56 pct. synes, at det er fantastisk. 17 pct. gør brug af social shopping via hjemmesider som Sweet Deal. Tilbuddet træder i kraft, når et vist antal personer tilslutter sig.
Den forandrede forbrugeradfærd skaber bekymringer hos den danske udvalgshandel. Det er ikke nok med kundeservice, vareudvalg og god betjening. Vi skal alle til at tænke på en ny måde. Det kan også være betænkelig at vores butikker kun bruges som showroom. Vejen frem er såkaldt cross channel. Det er distribution og service på tværs af alle salgskanaler – både fysisk og elektronisk.
Nye butikker skal indrettes på en helt ny måde. Der skal være interessezoner, begejstringszoner, tilbudszoner m.m. Inden for de første seks meter i butikken, skal den vise, hvad den kan. Her skal ikke være rodekasser med tilbudsvarer og gamle nyheder.
Fremtidens butikker har heller ikke kassekøer, kunderne scanner selv deres varer., mens de lægger dem i kassen, hvor de betaler via deres mobiltelefon.
GPS – systemer hjælper kunden med at finde rundt i butikken og til bestemte varegrupper.
I fremtiden bliver der færre butikker. Forudsigelser har været inde på, at op mod 40 pct. forsvinder inden for 2025.
Det vigtige er at kunne fastholde et kyndigt butikspersonale. Nye bonusordninger skal udvikles. Og så skal man lære, at en kunde, der nødvendigvis går tomhændet ud af butikken ikke er en mistet kunde.
Nye modeller for fordeling af omkostninger og indtjening skal udvikles.
Danskerne er blevet sparsommelige
Danskerne er her i krisen blevet mere påholdene. Mange har også mistet deres arbejde. Mange har også mistet store dele af deres boligformuer. Det er ikke kun et spørgsmål om forsigtighed. Vi har vel også et reelt behov for at styrke vores privatøkonomi.
Det materielle statusræs har ændret karakter. Indtil 2008 var det som en forbrugsfest.
Svigtende forbrug holder økonomien nede
Den aktuelle krise skyldes ikke, at eksporten klarer sig specielt dårligt. Det er derimod det private forbrug og virksomhedernes manglende investeringer, der i udpræget grad har svigtet. Mere end 75 pct. af alle jobs herhjemme er afhængige af den hjemmelige efterspørgsel. Derimod er kun 25 pct. af alle jobs koblet til eksport.
Den hjemmelige efterspørgsel er lige nu 130 milliarder kroner lavere, end før krisen startede. Eksporten er stort set på samme niveau som før 2008. At den svage hjemmelige efterspørgsel er blevet endnu tydeligere ses, når vi sammenligner med Tyskland og Sverige.
Butiksdøden fortsætter
Det er ingen hemmelighed, at der er krise i detailhandelen. Diverse trafikreguleringer får denne krise til at vokse. Omsætningen falder, og butikker har svært ved at låne penge i banken. Samtidig stiger e – handelen. I 2012 offentliggjorde kreditvurderings – virksomheden Soliditet en analyse, som viste, at 40 pct. af modevirksomhederne inden for detail har så ringe en kreditværdighed, at de reelt balancerer på kanten af konkurs.
Detailbranchen var med 123 konkurser den branche, der havde flest konkurser i november 2012. Dernæst kom Bygge – og anlægsbranchen med 87 konkurser. Afviklingen af lukkeloven får en del af skylden.
Ser man på hele perioden fra januar 2012 til nu ligger detailhandelen desværre også på førstepladsen med 1.021 konkurser. Dermed står detailhandelen for hver femte konkurs ud af det samlede antal konkurser i år.
Hold pauser
Det kan være svært at holde pauser, når man er ansat i detailhandelen, selv om man selv betaler for dem. For når kantinen ligger i forbindelse med butikken, er det meget let at forstyrre kollegaen, når man har et problem. I magasinet Arbejdsmiljø fandt vi ellers disse gode råd:
-
Hold en kort pause inden næste opgave. Tag et par dybe vejrtrækninger, indtil du har ro på. Gentages efter behov.
-
Øv dig i at slappe af og nyde de ufrivillige pauser, mens du for eksempel venter ved printeren, ved computeren eller på at komme igennem en telefonkø. Træk vejret dyb ned i maven og gentag, indtil du er rolig.
-
Afslut altid en opgave med en kort pause, så du får lagt låg på rent mentalt. Du skaber ny energi, og du får lettere ved at huske de faglige detaljer.
-
Få pauser plottet ind på to do listen
-
Tillad dig selv at ”falde i staver”over noget, du synes er rart, dejligt, smukt eller behageligt. Når du bruger sanserne på den måde, slapper krop og hoved af.
-
Fortæl dine kollegaer, at de skal respektere, at du holder din pause.
-
Arbejdsmiljø og helbred 2012
Resultaterne fra den største danske spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og helbred nogensinde er nu offentliggjort. 16.300 har deltaget i målingen, som vil blive gentaget hvert år frem til 2020:
-
15 pct. føler sig stressede ofte eller hele tiden
-
33 pct. har haft smerter flere gange ugentligt inden for de sidste tre måneder
-
42 pct. er udsat for forstyrrende støj i mindst en fjerdedel af arbejdstiden.
-
84 pct. samarbejder altid eller ofte med deres kolleger, når der opstår problemer, der kræver løsninger.
-
89 pct. har altid eller ofte indflydelse på, hvordan de løser deres arbejdsopgaver.
Aldi har fået ny topchef
På trods af gode tider for discountbutikker, har det set sort ud for de danske Aldi – butikker. Flere års underskud og massiv kritik af arbejdsforholdene har fået de danske forbrugere til at fravælge Aldi. Således fravælger hver 7. dansker på grund af arbejdsforholdene. I de 249 butikker blev der omsat for 3,65 milliarder kr. Det er det laveste tal siden 2007. Aldis moderkoncern har postet hele 200 millioner kroner i de danske butikker og ansat en ny topchef.
Købmagergade skal graves op igen
Efter to års byggerod kunne butikkerne i Købmagergade ånde lettet op. Under renoveringen mistede mange af butikkerne op til 70 pct. af omsætningen. Butikkerne i Frederiksborggade skal nu vende sig til at gaden brydes op igen. En dårlig planlægning og koordinering fra Banedanmark og Københavns Kommune kommer nu til at ramme detailhandelen hårdt.
Royal Copenhagen i Rema 1000
Siden december har man kunnet købe Mega Mussel fra Royal Copenhagen i Rema 1000. For kunderne er der mange hundrede af kroner at spare. Det er åbenbart ikke noget Royal Copenhagen bryder sig om. Det går ud over deres image. Men det hævder i høj grad Rema 1000´s image. En skål der hos Royal Copenhagen koster 1.499 kr. kan købes i Rema 1000 for 799 kr.
50 SuperBest – butikker bliver til Eurospar
Eurospar satser på discount, mens SuperBest får et bredere varesortiment. Dette er en af årsagen til, at 50 SuperBest – butikker skifter. 92 SuperBest butikker bliver tilbage. Og for EuroSpar btyder det, at de pludselig får 20 nye butikker på Sjælland.
Flere turister
Mon regeringens vækstpakke fører til flere turister på Nørrebro. Tursitbranchen får i hvert fald muligheden for at trække 75 pct. af momsen fra mod tidligere 50 pct. Danmarks andel af turister af de 60 millioner, der årligt besøger Nordeuropa er faldet fra 20 pct. til 15 pct. Alle vore nabolande kan mønstre et stigende antal turister.
Coop flytter jobs til Indien
62 medarbejdere i Coop er blevet opsagt. Bogholderiet og regnskabsafdelingen flytter til Indien. Det handler om, at få omkostningerne ned og effektivisere.
Build – a – bear konkurs
De 150 ansatte i de danske Build – A – Bear butikker har ikke fået deres løn for februar måned. Allerede i 2011 havde koncernen en gæld på 61 millioner kr.
Pas på dit Dankort
Misbruget af Dankort er i stigning. Fra 2011 – 2012 steg misbruget på nettet fra 10,9 mio kr. til 16,8 mio. kr. viser nye tal fra betalingsselskabet Nets. Det svarer til en stigning på 54 pct. Det er især fupmails, der er skyld i misbruget. Men også nethandelen bliver angrebet. Der findes også hjemmesider, der holder op med at fungere lige så snart, man har brugt sit dankort.
Hvem er størst?
Inden for detailhandelen, er det giganternes kamp. For et par uger siden fremkom Dansk Supermarked med årsregnskabet. Nu fulgte så Coop.
Første omgang vandt Dansk Supermarked med en omsætning på 55,6 mia. kr. mod Coop med 44,8 mia. kr. Men anden omgang målt i antal af butikker tilfalder Coop med 1.206 butikker mod Dansk Supermarked med 550 butikker i Danmark.
En tur til Grænsen
Nykredit har lavet en interessant undersøgelse. Således skal man købe 3.840 dåsesodavand, hvis man bor i Århus og at det skal kunne betale sig. Man kan også gøre det op i havarti – oste. Så skal det næsten tusinde til. Begge eksempler vil ganske givet føre til ondt i maven.
Den væsentligste besparelse er især slik, chokolade og mærkevare – sodavand i forhold til de danske priser.
Men inden vi kommer for godt i gang kan det altid betale sig, at få sine tænder og bil efterset sydpå.
Lastbiler forurener
Udstødning fra lastbiler koster hvert år op mod 2,8 milliarder kroner i helbredsskader alene i Danmark viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. Men i Dansk Transport og Logistik er man skeptisk over for undersøgelsen. Det er fordi, at miljøzoner i København har fået nedsat lastbil – trafikken med 40 pct. De enkelte lastbiler kan have flere varer med, og der er kommet partikelfiltre på de lastbiler, der kører i byerne.
Dette var, hvad vi havde valgt at bringe omkring Detailhandelen i Marts. Glæd jer til den tilsvarende side i April. |
