De mange anholdelser skaber ubalance. Banderne bliver stresset. Men nu er der ikke nogen, til at holde på soldaterne. Subkultur trives i udsatte boligområder. Man bruger begrebet Øje for øje – tand for Tand. Man føler fællesskabet i banderne. At deltage i krigen i Syrien skaffer prestige. 15 milliarder kr. bliver anvendt i arbejdet med de unge. Men pengene anvendes forkert. Der er for meget projektmageri. Når der er mørkt, er der vagter i visse områder af Nørrebro. Og medierne har igen aktiveret Nørrebro – knappen.
Nørrebro – knappen
Der bliver atter skudt på Nørrebro. Og knivstik er også hyppigt forekommen. Man kan aldrig vende sig til det. Og medierne er parat. Er det banderelateret? Selv det ellers fredelige Cafe Runddelen går ikke ram forbi.
- Hvordan kan du blive ved med at holde til det, ja sådan lød budskabet fra familien i det sønderjyske.
Bandekrigen foregår ikke kun på Nørrebro, men har spredt sig til hele København og omegn. Journalisterne har igen engang aktiveret Nørrebro – knappen. Det er åbenbart herfra alt ondskab udgår.
Øje for øje – Tand for Tand
Uroen i hovedstaden er et broget kludetæppe af rivaliserende bande – og rockergrupperinger, som plages af gamle stridigheder, interne opgør og hævntogter for hævnens skyld alene. Man skulle tro, at det var efter øje for øje – tand for tand princippet.
Kontoret for skudsikre veste
Men præsten fra Anna Kirke fortalte, at da konfirmanderne fra Varnæs syd for Aabenraa, skulle besøge kirken på Nørrebro kom til Hovedbanegården, spurgte et par af knægtene:
- Hvor ligger det kontor, hvor vi skal hente de skudsikre veste?
Det er lidt tragikomisk, nu hvor bandekrigen for alvor er brudt ud. Medierne har så sandelig gjort sit.
Forslag til forbedringer
Og det kommer mere eller mindre velmenene forslag fra politikere.
Et af disse kommer fra SF og R på Københavns Rådhus. Den går ud på, at give de unge bedre alternativer, at slutte sig til end banderne.
Endvidere forlanger de mere politi på Nørrebro. Det har man hvis nok bedt om i årevis. Men her peger man på en satellitstation og patruljerende lokale betjente. De skal blandt andet sørge for tryghed i området.
Der skal ske fysiske forbedringer i Folkets Park. Og så satser man på fornyelser i det lokale bibliotek og i kulturhuset.
I de forsømte og forladte dele af Nørrebro skal der skabes nye forretninger og caféliv. Man vil skabe nye praktikpladser til de unge. Endvidere skal der skaffes lærerpladser og tilskud til iværksætteri. Dette er bare nogle af eksemplerne, går på at forstyrre bandernes fødekæde. Nørrebro Handelsforening har dog ikke hørt noget konkret.
Vagter, når det er mørkt
Vi, der jævnlig færdes på Nørrebro, ved godt, at banderne om aftenen har vagthold. Hvis du ligner en rocker – type, er det nok visse områder af Nørrebro, du skal holde dig fra. Det bliver lagt mærke til dig, når du kører og går omkring Blågårds Plads og Lundtoftegade.
De kontrollerer almindelige menneskers færden i bestemte områder.
Ofte har bandemedlemmerne ikke noget klart billede af, hvem de rammer, når de skyder. Det er som om man hele tiden skal hævne det sidste skyderi. Man skyder op mod husmure, mod pizzeriaer og andet. Flere og flere tilfældige bliver ramt. Det er vel kun tilfældigheder, der har forårsaget at ikke flere er dræbt.
Mange unge er kriminelle
Da justitsministeren tiltrådte hævede han den kriminelle lavalder fra 14 år til 15 år. I de to år, som den kriminelle lavalder var 14 år, blev 1.343 unge idømt straffe, herunder 210 domme for personfarlig kriminalitet.
Der er heller ikke mulig mere, at overvåge de unge elektronisk fra kommunalt hold. Det er en overvågning af de unge, der er i farezonen og på vej til at blive opslugt af bander.
15 milliarder kroner
Egentlig står det sociale system magtesløs over for den hårde kerne. Begrebet – Uden pædagogisk rækkevidde kommer til sin ret.
Hvert år bruger staten 15 milliarder kr. på foranstaltninger over for børn og unge. Dertil kommer ekstra politi, socialarbejdere, retsvæsen m.m.
Mange af de udsatte unge er kastet rundt i samfundet.
Hvem skal lære den hårde kerne, at sætte grænser? De unge bliver fastholdt i deres forskruede opfattelse af samfundet. Det er som om, at de er blevet mere agressive og voldelige. Deres tiltro til de voksne ligger på et meget lille sted. De unge efterlyser konsekvenser af deres handlinger.
Vi har tidligere her på siden beskrevet at diverse projekter ikke bliver koordineret eller arbejder sammen. Hver især kæmper disse projekter om midler. De kører så en kort årrække for pludselig at standse igen, så er der ikke flere midler.
Stop integrationsprojekter på Nørrebro!
Og ikke overraskende ønskes banderelaterede udlændinge nu udvist af landet samtidig med at straffen for banderelateret kriminalitet skal skærpes.
Venstre har med et slag ønsket at alle integrationsprojekter på Nørrebro nedlægges. Og hvor er succes – undersøgelserne af alle disse projekter.
Skulle alle disse penge i stedet gives til erhvervslivet, så de unge kan få noget at beskæftige sig med?
Diskussionen har eksisteret i talrige år, uden at man er kommet videre.
Krig i Syrien
PET anslår, at 45 unge danskere har deltaget i borgerkrigen i Syrien. Den uformelle leder af Blågårds Plads Banden (BLG – LTF) skal således hele fire gange har deltaget i Syrien – krigen. PET er bekymret, fordi man kommer i berøring med islamisk ekstremisme. Man er også bange for, at de unge tager erfaringer om våben og sprængstoffer med hjem til bandekampene herhjemme. De lærer færdigheder, som de kan bruge på gaderne i bandekrigen. Det giver god status i egne række, at have været med til dette.
Man kan næppe fratage disse mennesker deres statsborgerskab, når de ikke lige støtter en terrororganisation. Vi straffer ikke før en forbrydelse er begået. Det må også politikere vide.
Man kan heller ikke straffe folk for at gå i skudsikker vest. Det er ikke ulovligt.
Men mange af oprørsstyrkerne i Syrien benytter sig af terrormetoder. Men de er åbenbart ikke terrorstemplet. Men al – Nusra bevægelsen er ved at etablere et kalifat i det nordlige og østlige Syrien. Og der er allerede oprettet sharia – domstole i de byer oprørshæren har indtaget. Så måske var det ikke så længe inden Danmark og resten af verden får et problem.
Banderne bliver stresset
Men når der opstår en anden lovgivende magt – et parralel – samfund i små enklaver må man råbe vagt i gevær.
Politiet har i talrige anholdelses - aktioner forsøgt at stresse banderne. Men episoderne stiger i antal og tilgangen til banderne er stigende. I øjeblikket har politiet registeret 1.647 bande – medlemmer. Det er blevet lettere for de unge, at blive en del af banderne. Man byder de unge fra andre områder velkommen i fællesskabet. Bandens sammensætning er blevet anderledes. Der er indført mere organiseret hierarki blandt medlemmerne.
Bandens idealer og æresbegreber tiltrækker de unge, der er opgivet af samfundet. Gadebanderne får fat i mange af de drenge, der er nederst i samfundets hierarki.
Subkultur på Nørrebro
I de udsatte boligområder opstår der værdier og subkulturer, der forstærker samhørigheden i bander. Man føler ikke samme solidaritet i forhold til at overholde loven. Det er gruppen, der er alfa og omega. Samfundet kan rende og hoppe.
Presset på dem er stor, når de er arbejdsløs og droppet ud af en uddannelse. Kravet til dem, her hvor de bliver voksne, er store. De får jo alligevel ikke en lærerplads. Pludselig finder man ligesindede fra gaden, man indgår i et fællesskab og bliver accepteret. Pludselig kan man tjene penge på kriminalitet, man får magt og indflydelse.
Ubalance hos banderne
Og det er som de mange anholdelses – aktioner skaber nervøsitet hos soldaterne. Det skaber en form for ubalance.
I øjeblikket er mere end 300 personer med relation til de kriminelle rocker – og bandemiljøer buret inde.
Der er beslaglagt våben, penge, smykker, guld, hash og hård narkotika. Også skarpladte pistoler er beslaglagt.
Vil frigivelse af hash løse problemet?
Bandekonflikten har fået Nørrebro Lokaludvalg til at protestere mod beslutningen at fjerne 200 betjente fra København. Og fra politiets side forlyder det, at de ikke til stadighed kan være massivt tilstede på Nørrebro.
Overborgmester Frank Jensen og talrige andre politikere mener, at man kan komme bandekonflikten til livs ved at legalisere hashen. Men kan man det? Finder de ikke bare andre veje? Læs denne problematik i en kommende artikel.
Hvis du vil vide mere: Læs her på siden:
- Bander på Nørrebro (2013)
- Afpresning frygtes i Erhvervslivet (2013)
- Stop, du skal visiteres (2013)
- Afpresning på Nørrebro (2012)
- Er Nørrebro tryg eller utryg (2012)
- Hash hykleri og handlingslammet (2012)
- Politiet: ”Vi prioriterer” (2011)
- Hot Spot, Nørrebro (2010)
- Bandevolden præger omsætningen (2009)
- Fokus på Bandekonflikten (2009)
- Skud på Nørrebro (2008)
- Goddag,det er Politiet (2008)
- Hvor er Politiet (2008)
|
