Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Flere åbningstimer

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

Flere åbningstimer = måske færre personaletimer fremover?

I henhold til Danmarks Statistik var der i 1. kvartal 3.500 (omregnet til fuldtids) færre ansatte i detailhandlen. Nok overraskende for mange. I bymidter og centre er det med den nedlukkede lukkelov hos mange butiksejere blevet til flere åbningstimer med måske flere ansatte på deltid eller som vikarhjælp, men altså omregnet til fuldtids færre ansatte i hele detailhandlen.

Med markant opbremsning i stigning i forbrugerpriser blev det i 1. kvartal til tilbagegang på 2,3% i kroner ( -3.4% i mængder) i forhold til 1. kvartal sidste år for den samlede detailhandel. Inflationen (kun +0,8% i prisudvikling i april) nærmer sig det laveste niveau i mere end 40 år. Et signal om, at det bliver svært samlet set at opnå 0-vækst i detailhandlen i år med mindre forbrugerne begynder at holde igen med opsparing.

Det kan ikke undgå at resultere i endnu færre ansatte omregnet til fuldtidsstillinger.

Vi kommer nok til at opleve trods flere åbningstider en udvikling mod samme antal personaletimer – måske færre personaletimer - i mange butikker ud fra opskriften. Flexible deltids medarbejdere og periodevis brug af vikarhjælp.

“Mange forbrugere i den digitaliserede detailhandel forventer ikke mere den fuldbyrdede service i udvalgsvarebutikkerne som tidligere, da de på nettet har søgt oplysninger om det produkt, de ønsker at anskaffe. Mange oplever oftere, at kunderne samtidig ved mere end egne medarbejdere om de varer, butikken sælger” citat William Langkilde, Køge.

En udvikling, det må være svært at håndtere god nok i tide i mange udvalgsvarebutikker især i mindre og mellemstore bymidter/centre.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16