Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Den næste oversvømmelse kommer

Ingen glemmer den 2. juli 2011. En masse butikker på Nørrebro blev oversvømmet. I alt skete der 90.000 skader. Forsikringsselskaberne måtte af med 6 milliarder kr. Men mange butikker måtte efterfølgende lukke. Skaderne og tabet var for store. En fritlægning af Ladegården er et sympatisk projekt, men desværre glemte politikere at fremføre alle konsekvenser. Diskussionen blev lidt fordrejet. Læs her om andre planer i hovedstadsområdet. Der er mange interessante planer. En ting er sikker, man bliver nødt til at erkende, at de næste oversvømmelser er på vej.

Den 2. juli 2011
Den 2. juli 2011 er det vel de færreste butikker på Nørrebro, der glemmer. I løbet af få timer skete der i alt 90.000 skader. Forsikringsselskaberne måtte punge ud med seks milliarder kroner. I løbet af et par timer faldt der, hvad der svarer til to måneders regn.
Mange butikker måtte simpelthen lukke i en periode. Mange kunne ikke klare den lukning og andre havde ikke den rigtige forsikringsdækning. De åbnede aldrig igen efter oversvømmelsen.

Masser af regn
Fornylig var det ved at gå galt igen. Nogle stationer fik 60 millimeter i løbet af 22 timer. Hele majs nedbør ligger på 48 millimeter.

Projekt Ladegårdsåen
Vi fik at vide af diverse politikere, at en fritlagt Ladegårdså ville kunne løse problemet for Nørrebro og dele af Frederiksberg. Men det er ikke korrekt.

Vi fik også at vide, at det ville være for dyrt, at lave en tunnel til biler under åen, så bilerne selv måtte finde andre veje.

Andre politikere mener, at en fritliggende å, skulle prioriteres før en havnetunnel. Nogle gange virker diskussionen lidt absurd, fordi man taler om to forskellige ting. Havnetunnellen skal fjerne bilerne fra Indre By. Og hvis bilerne, der kører ind ad Åboulevarden skal finde andre veje, ja så sender man bare problemet videre til naboen.

Vi kan hurtig blive enige om, at ideen med fritlægningen af Ladegårdsåen er meget charmerende. Ikke uden grund fik planerne ibyen – prisen som Årets Vision.

Fem milliarder kroner
Men ak og ve. En boret tunnel til biler skal skal ligge meget dybt på grund af krav om sikkerhedsafstand til metroen. Kørebanerne bliver for stejle og tunnellen vil komme til at ligge så langt nede, at skybruds - vand ikke kan løbe fra af sig selv, men skal pumpes væk – og det er dyrt.

Det vil koste fem milliarder kroner, at lave den tunnel. Og det er ikke særlig meget skybruds – vand projektet vil kunne aflede.

Fem milliarder kroner vil ikke sådan lige kunne finansers gennem vandselskaberne med ekstra opkrævning fra borgerne.

Men trods dette kommer hver københavner nok af med mindst 50 kr. mere i vandafgift pr. måned.

En ordentlig diskussion udbedes
Historien om Ladegårdsåen viser, at vi bliver nødt til at have alle aspekter frem i lyset, og ikke kun de populære. Uanset hvad man foretager sig, så har ting konsekvenser. Men det glemmer, politikere at fortælle os, gang på gang.

Vandstigninger
Vi er blevet advaret gang på gang mod temperaturstigninger og smeltende poler. Men åbenbart kan forskerne ikke blive enige. Andre mener, at havene optager en del af denne temperaturstigning.

Katastrofescenariet er sat. Skader i milliardklassen og flygtende folk ud af København. Rådhuspladsen og Højbro Plads er under vand.

Men sandheden er, at kystbyer som København er udsat. Og vi har set en forsmag på det.

Vandstands - stigninger i havene er problemet, og det kan ikke bare klares med nye kloaker. Det skal tværtimod klares med diger og andre tiltag.

Århundredets storm i dag er måske ganske normalt om 50 år. Forskere forsøger ved hjælp af såkaldte klima – modeller, at finde frem til sandheden.

Indhug i kørebanen
Forskere mener, at der om 100 år er 2 – 3 grader varmere. Det betyder at vi om vinteren får 50 pct. mere nedbør og om sommeren hyppigere og kraftigere skybrud.

Før i tiden løb vandet naturligt ned mod søerne, men med Metro og andre underjordiske byggerier sker dette ikke mere.

Spørgsmålet er om vi skal have skjulte rør eller åbne kanalsystemer som ganske givet vil forskønne byen. Men disse åbne kanalsystemer vil gøre indhug i pladsen til bilkørsel. Og i forvejen er bilkørslen trængt i hovedstaden.

Ambassaden protesterer
3,8 milliarder kroner vil det over de næste tyve år koste for at skybruds – sikre København. Dertil kan det hurtig komme langt flere udgifter.

En af de mange problemer er Østerbro. Her er der forslag om en kanal i Dag Hammerskjölds Allé, der skal lede vandet fra Sortedams Sø til Østre Anlæg. Men her har Den Amerikanske Ambassade stillet nogle vanskelige krav. Man er ikke begejstret for et vildnis lige ude for døren. Det vil lette arbejdet for terrorister.

Sammen med Frederiksberg Kommune
Måske bliver vi nødt til at fjerne huse og bygge store vandreservoirer og pumpesystemer. Gennem længere tid har Københavns og Frederiksbergs Kommuner arbejdet med planer om en sikring af storbyen.

Park kan sænkes
Dele af Hans Tavsens Park ved Assistens Kirkegård på Nørrebro kan sænkes, således at Parken i tilfælde af skybrud bliver et vandbassin.

De brede boulevarder skal udstyres med åbne kanaler med træer og buske. Andre veje skal have vandbassiner med planter. De første tre af i alt syv detaljerede skybrudsplaner er netop blevet fremlagt.

Det handler simpelt hen om at aflede vandet, så hurtig som muligt, når kloakerne ikke kan tage mere. Om nødvendig så vil byens udseende blive ændret. Og byplanlæggere må i fremtiden se lidt anderledes på projekter.

Vandstanden skal sænkes
En af forslagene går på, at sænke vandstanden i Sankt Jørgens Sø, så søen er i stand til at modtage en større del af de enorme vandmængder. En del af søen skal således laves om til strandpark.

Vodrofsvej lige bag ved søen ligger 2,5 meter under det nuværende vandspejl.

Vejen var særdeles hårdt ramt den 2. juli 2011. Man kunne ikke lede vandet videre. Hvis vandet sænkes fra 5,8 til 2,8 meter vil søen kunne tage 40 millioner liter skybrudsvand. .

Men hvad med fremtidens vandkvalitet? Og hvad med søens fredning?

Skybrudsgader
Istedgade udpeges til skybruds - gade. Regnbede som grønne strøg langs gaden giver nyt liv og skal opsamle regnvand. Gadebelægningen skal ændres sådan at regnvandet fra et skybrud bliver opsamlet på tværs af kørebanen.

Grønne forløb og en opsamlingskanal etableres langs H.C. Andersens Boulevard. Grønne boulevarder foreslås også etableret på Gasværksvej på Vesterbro og Strandboulevarden på Østerbro.

En anden løsning er betonkanaler, som placeres under cykelstierne på hver side og lede regnvejret væk.

Hvis du vil vide mere:

  • Udsigt til skybrud
  • Skal Nørrebro genskabe en å
  • Sankt Jørgens Sø som strandpark?

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16