|
|
Hvilken ungdomsuddannelse skal det til?
Antallet af unge under offentlig forsørgelse stiger kraftig. Udgifterne til SU er også stærkt stigende. Og unge med SU er eftertragtet i butikssektoren. De skubber de faglærte ud. Men det er bestemt ikke det detailhandelen har brug for i krigen mod e - handel. Der lægges nu op til adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Men hvad sker der med dem, der ikke klarer dette? Andelen af dem, der tager en erhvervsuddannelse er faldende. Dette er en katastrofal udvikling. Og problemet med praktikpladser er ikke løst. Meget komplicerede regler hindrer erhvervslivet i at antage nye praktikanter. Så havner de unge i det kommunale arbejdsløshedssystem. Det kan ingen være tjent med.
Flere og flere faglærte ryger ud
Inden for butikssektoren bliver flere og flere faglærte skubbet ud på bekostning af unge ufaglærte på SU. De er mere fleksible, siger arbejdsgiverne. Og de unge må tjene endnu mere, uden at det går ud over deres SU. Det er en meget farlig tendens. Og det er bestemt ikke den udvikling, at butikkerne har behov for, snarere tværtimod som et værn mod den stigende e - handel.
20 pct. har kun en folkeskoleuddannelse
Men hvordan ser det egentlig ud i ungdomsuddannelsen?
Det er ikke så godt. Af en årgang, har hele 20 pct. kun en grundskoleuddannelse. Denne tendens har været rimelig stabil de senere år.
Og andelen af dem, der tager en erhvervsuddannelse er direkte faldende. I 2006 havde 35 pct. af de unge en erhvervsuddannelse, i 2012 var takket faldet til 30 pct. Andelen af dem, der så har valgt en videregående uddannelse er steget fra fem til otte procent.
Offentlig forsørgelse stiger
Men fremtidens arbejdsmarked har brug for håndværkere, designere og IT - teknikere. Men mange af de unge har en svær fremtid foran sig i det danske erhvervsliv.
Et andet tal, der bekymrer er antallet af mennesker i den erhvervsaktive alder, der er på offentlig forsørgelse. Den er steget med 5 pct. fra 2007 til 2012. I dag er den på 832.000.
Udgifter til SU stiger
Men fokuserer vi igen på de unge, så må alarmklokkerne nødvendigvis ringe hos samtlige politikere. Fra 2007 til 2012 er antallet af de unge steget med 50 pct. fra 61.000 til 92.000 personer.
Ligeledes er udgifterne til SU steget fra 6,7 mia. kr. i 2001 til 14,9 mia. kr. i 2011.
Kvindelige efterkommers uddannelse stiger
Hvis man analyserer disse tal, er det overraskende, at andelen af unge kvindelige efterkommere med ikke vestlig baggrund som har en uddannelse er vokset fra ca. 40 pct i 2004 til næsten 60 pct. i 2012. De nærmere sig med hastige skridt uddannelsesniveauet for kvinder med dansk baggrund. For de mandelige med ikke vestlig baggrund er tallet steget fra 30 pct. til 40 pct. i 2012.
95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Alle disse tal viser, at det er langt op til regeringens ambitioner om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Tallene viser, at der er en rest af hver ungdomsårgang på ca. 20 pct.
Hvad skal der ske med dem, der dumper?
Og nu har man så fundet ud af, at der skal indføres adgangskrav. Det skal så sikre, at eleverne bliver mere motiverede og give skolerne et bedre ry. Men var det ikke en ide, at undersøge, hvorfor de unge springer fra.
Har man tænkt på alternative tilbud? Og har man tænkt på, hvad der skal ske med de unge, der ikke klarer adgangskravet?
Erhvervsskolerne har i forhold til gymnasiet et dårligt ry. Måske er det derfor, at kun 19 pct. af de unge i 2013 har søgt optagelse på EUD i 2013, mens 70 pct. har søgt en gymnasial uddannelse.
Hvad blev det af praktikpladserne?
Var det ikke bedre at pålægge sociale klausuler ved offentlige tilbud. Således at der oprettes praktikpladser, som i den grad har knebet for de unge at få. Se blot hvor få praktikpladser, der er opstået ved Metrobyggeriet.
Både private, såvel som offentlige arbejdspladser burde åbne dørene for praktikpladser.
Og selv om emnet praktikpladser har været diskuteret til hudløshed, er der endnu ikke fundet en holdbar løsning. Mangel på praktikplads er et kæmpe problem, der burde være løst, inden man gik i gang med at diskutere en ny uddannelsesform.
Således har undertegnede kendskab til en person, der har taget tre uddannelser inden han fik en praktikplads. Det koster både økonomisk og psykisk.
Gør det lettere - rent administrativt!
Et lille firmas lyst til at anskaffe sig en praktikant, kan let drukne i skemaer og blanketter. Juridiske formaliteter hindrer jobformidlings - centrene, at hjælpe. Hvis alle dette papirarbejde kunne forenkles, vil der sikkert kunne ansættes flere praktikanter. Som lille forretningsdrivende har man nok af papirarbejde at se til, når det gælder det offentlige. Man kan med andre ord, siger, at det juridiske spænder ben for mange nye praktikpladser. Det er for mange en stor barriere, at komme gennem dette papirarbejde.
De seneste år har der konstant været mangel på konstant cirka 10.000 praktikpladser. Flere end 3.000 i Region Hovedstaden leder efter en praktikplads i forbindelse med deres erhvervsuddannelse. De har hverken held med at komme i virksomhedspraktik eller skolepraktik. Enden af det hele kan blive at man ender i det kommunale arbejdsløshedssystem. Og det er en aldeles kedelig start for de unges adgang til erhvervslivet.
Hvis man nu kunne få en dispensation fra de indviklede regler ved oprettelsen af en praktikplads, vil der straks blive etableret flere til glæde for ungdommen.
Flere består ikke folkeskole - eksamen
Når nu der skal være adgangskrav, så får den kommende folkeskole et stort ansvar. Ifølge en analyse foretaget af tænketanken Kraka, så havde hver femte af de unge, der forrige år afsluttede en erhvervsuddannelse ikke bestået afgangsprøven i dansk og matematik i hverken 9. eller 10. klasse.
Analysen viser også, at knap halvdelen af den årgang, der i 2002 afsluttede 9. klasse uden at bestå de to fag, i dag har taget en erhvervsuddannelse.
Man afskærer en del unge
Indrømmet i første omgang er adgangsfag fornuftigt, men kommer man ikke til afskære en del unge for en ungdomsuddannelse?
man kan åbenbart godt gennemføre en erhvervsuddannelse uden at bestå folkeskolens adgangsprøver i dansk og matematik.
Er det dansk og matematik i folkeskolen, der afgør, om man bliver en god håndværker?
DA og LO er enige
Men både DA og LO er enige om, at der skal indføres adgangskrav. På den anden side kan man se, hvad der sker i butikssektoren. Faglært arbejdskraft er på vej ud i butikssektoren.
Brug for mere og dygtigere arbejdskraft
Men erhvervsskolerne har et problem. De modtager også dem, som ikke var særlig motiverede i folkeskolen. Dette bliver et problem for arbejdsmarkedet, for de har i fremtiden brug for flere og dygtigere medarbejdere. Måske er det derfor, at indførelse af adgangskrav kan skabe en bedre erhvervsskole.
Misbrugsproblemer
Et ikke uvæsentligt problem i ungdomsuddannelserne er misbrug. Dette giver sig udslag i fravær, sløvhed og forsømmelser. Faglig opstår der også problemer.
På nogle institutioner er der nultolerance, her bortvises elever, der for eksempel gribes med en klump hash, øjeblikkelig. Andre steder udviser man en rådgivende og støttende holdning og andre steder igen ser man gennem fingrene med problemet.
I den seneste debat, har problemet overhovedet ikke været berørt. Det er som om problemet dysses ned.
På www.norrebro.dk finder du en masse artikler om uddannelse og arbejdsmarkeds - politik. Gå ind i vores arkiv og brug søgefunktionen. |
|
|