Erhvervsklimaet i København

Ambitioner og initiativer er der masser af i Københavns Kommune. Hele tre arbejdsgrupper er nedsat for at få en bedre erhvervspolitik. Men på næsten alle områder falder København tilbage. Der skal en helt anden kultur til fra kommunens side. Servicekultur kniber det med. For mange politikere finder ikke erhvervspolitik interessant. Det er mere populært at lytte efter almindelige beboere. Og her er der måske også flere stemmer at hente. Men andre konkurrerende storbyer gør det bedre end hovedstaden. Flere virksomheder og investorer vælger Stockholm frem for København. Og så er det for lidt samarbejde og for meget administrativt bøvl i den københavnske erhvervspolitik.

Velkommen i "Løvens Hule"
Vi har i tidligere artikler beskrevet, når vi i Nørrebro Handelsforening har haft møde eller diskuteret med politikere og fremført vores uforbeholdne bemærkninger. Nogle gange er det sket, at borgmestre, embedsmænd m.m. har vovet sig i Løvens hule. Og så vi skal da hilse og sige, at det er folk fra forskellige partier, der er dukket op.
Sidst var Anne Mee Allerslev på besøg. Og endda embedsmænd fra Københavns Erhvervs Center fik også nogle gode tips af Nørrebro Handelsforening.

København falder ned af rangstien
Vi stiller også gerne til rådighed med ideer og tips. Og noget tyder på, at politikere m.m. har brug for kreativ input udefra. Selv om ambitionerne er der, så dratter København ned af rangstien, når det gælder konkurrencen og erhvervsklimaet.

Er København for alle
Det kan godt være, at få den enkelte borger så er København en af de bedste byer at leve i. Og et flertal i Borgerrepræsentationen vil sikkert argumentere for, at med det vedtagende budget, så bliver det endnu bedre, at leve i byen. Men er København for alle?

Masser af initiativer og ambitioner
Erhvervslivet er nok ikke enig. Ingen tvivl om, at hovedstadsområdet er den største vækstmotor i landet. Men hovedstaden har svært ved at konkurrere med storbyregionerne i nabolandene. Og det har måske noget at gøre med vores administration. Vi har alt for meget bureaukrati. Vores erhvervspolitik er for ukoordineret. Nogle initiativer overlapper hinanden, og bliver ikke fulgt op. Egentlig er der en masse af initiativer og ambitionerne er der også. Men der mangler styring. Og det er det Københavns konkurrenter er bedre til.

Det kniber med samarbejde
Det kniber også med at tiltrække nye virksomheder og investeringer. Samarbejdet mellem de forskellige kommuner kniber det også med. Og det gælder også inden for turistorganisationerne. Javel, der er et stigende antal turister i hovedstaden, men de vil forsvinde, hvis vi ikke højner standarden.

Nummer 280 af 300 i amerikansk undersøgelse
København halter bagefter målt i vækst, investeringer og nye jobs. Således bliver København placeret på plads nummer 280 af 300 storbyregioner af den amerikanske tænketank The Brookings Instititution. Der er undersøgte parametre inden for vækst, beskæftigelse og en række nøgletal.

Fra en 2. til en 9. plads
Ser man på en anden liste, så er hovedstadsregionen længere fremme. Det er en undersøgelse om indbyrdes konkurrence i EU. Her ligger Hovedstadsområdet på en 9. plads. Men for få år siden lå området på en samlet anden plads. Så her er man raslet nedad. I denne undersøgelse sammenligner men 73 indikatorer. Og det er sådan noget som økonomisk stabilitet, innovation, infrastruktur, uddannelsesniveau, effektive institutioner, teknologisk parathed m.m.

Tilbagegangen skyldes, at produktiviteten er for lav, infrastrukturen halter m.m.

Stockholm fører sig frem
Stockholm ligger på denne rangliste på en fjerde plads. De har en årlig vækst, der er ca. en procent højere end i hovedstaden. Derfor er velstanden i Stockholm også 15 procent højere end i hovedstaden. Den svenske regering satser også meget på at udvikle deres hovedstadsregion, og det ser åbenbart til at lykkes. Således har man støttet den kollektive trafik markant. Mange store internationale virksomheder har valgt at placere deres virksomhed i Stockholm frem for København.

Vi skal bruge vores havnemiljø
Mens andre byer som Malmø og Hamborg i den grad har udnyttet deres tilknytning til vandet, så er København endelig klar med deres udspil. Eksperter inden for byplanlægning roser visionens rekreative tiltag, men kalder den værdiløs, fordi den ikke er mere konkret. Der er åbenbart ikke truffet så mange valg endnu, hvad man vil med sine 42 kilometer ud til vandet.
Private ejere skal høres. det samme gælder interesseorganisation, lokaludvalg, foreninger m.m.
Problemet er bare, at de konkurrerende storbyer allerede nu bruger deres havnemiljø i deres konkurrence.

Nummer 86 hos Dansk Industri
Dansk Industri har for fjerde år i træk målt det lokale erhvervsklima i landets 96 kommuner. Grundlaget er konkurrence, erhvervsfrekvens, skattesatser, om virksomhedernes tilfredshed med kommunen, sagsbehandling, den fysiske behandling m.m.

Københavns Kommune skraber bunden med sin histil dårligste placering i målingen som samlet nummer 86.
Der skal mere til end de task forces med repræsentanter fra erhvervslivet, som er nedsat. Det er igen den kommunale sagsbehandling, information og dialog med kommunen, samt den kommunale velfærdsservice, der trækker ned.

Næsten 6.000 erhvervsvirksomheder er blevet spurgt
Det er trods alt 5.690 erhvervsvirksomheder, der er blevet spurgt. De har overordnet vurderet kommunens overordnede erhvervsvenlighed, arbejdskraft, infrastruktur m.m.
Vi har tidligere her på siden med et konkret eksempel peget på den langsomme sagsbehandling omkring byggesager. Men også inden for sygedagpengesager og miljøområdet er det langsommelig sagsbehandling.

Tre arbejdsgrupper har været i gang
Hele tre arbejdsgrupper nedsat i Københavns Kommune har ikke kunnet ændre på dette. Det er måske på tide at kommunen ændrer fokus fra myndighedskultur til servicekultur. Det tager tid, inden Københavns Erhvervsservice bliver en succes.

84 forslag med til budgetforhandlinger
For at ændre denne tilstand havde overborgmester Frank Jensen hele 84 forslag med i tasken. Forslagene skal blandt andet resultere i flere jobs i små og mellemstore virksomheder.

Problemerne i København
Det kan godt være, at kommunen snakker med de store firmaer. Men de glemmer de små og mellemstore. Hver femte af disse er direkte utilfreds med deres kommune. De små firmaer oplever andre problemer end de store. Og så skal man nok være lidt hurtigere til de administrative, byggetilladelser m.m.
Det er som om serviceringen af erhvervslivet gennem årene har fået en lavere prioritering. Den må op, og det har man fundet ud af i København. Men det er endnu ikke nok.

Erhvervspolitik interesserer ikke så mange
Men det er som om, at erhvervspolitik ikke interesserer ret mange københavnske politikere. Det er mere populistisk og antagelig flere stemmer i at varetage den enkelte borgers interesse.

For at erhvervslivet skal føle sig godt til pas i København bliver man nødt til at skabe bedre rammer og en helt anden attitude. Og måske skal man lære at lytte til de små erhvervsdrivende, for dem er der flest af i København.

Der er masser af erhvervspolitik her på siden - gå ind i vores arkiv