Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Gris på Gaflen

Mafia - metoder, organiseret menneskehandel og kriminalitet hersker i den tyske slagteribranche. Også Hells Angels er involveret. Østeuropæisk arbejdskraft bliver i den grad udnyttet viser en tysk Tv - udsendelse. Social dumping er international. Der er tale om menneskehandel. Er det det, de danske slagteriarbejdere skal kæmpe imod, ved at gå ned i løn? Det vedrører os alle og alle brancher. For hvad gør vi ved det? På den polske ambassade gives der vejledning i, hvordan man undgår de danske arbejdsmarkedsregler. Snart vil Danish Crown igen fyre 1.000 mand. Og social dumping og løntrykkeri breder sig i flere brancher herhjemme.

Man skal tilpasse sig
Slagteriarbejderne sagde nej til til at gå ned i løn for at redde deres arbejdspladser. Det var det mange, der beklagede. Nu har de så chancen for at miste deres arbejde. Meningen var, at der skulle oprettes en fond til en støtte af svineproduktionen.
Selv erhvervs - og vækstministeren er skuffet. Og som Danish Crown så smuk formulerer det: 

  • Man vil i den kommende tid tage stilling til, hvordan man bedst muligt tilpasser kapaticiteten til de antal slagtesvin, der nu og i den kommende tid skal slagtes i Danmark.

En af årsagerne til at det blev et nej, var, at slagteriets bestyrelse ifølge regnskabet for 2012 delte et honorar på fem millioner kroner, hvilket svarer til gennemsnitlig 333.000 kr. pr. mand.

Et stigende antal svin eksporteres
Men en stigende del af de danske svin bliver eksporteret til Tyskland. Her får man mere for sine svin. Udgifterne i svineproduktionen er væsentlig mindre, og hvorfor nu det?
Såkaldte eksperter fortæller så, at man kæmper mod lempelige miljøregler og lavere lønninger. På den måde kan det betale sig at sende smågrise til opfedning og slagtning syd for grænsen.

Fordele ved social dumping
Jo i EU's mægtigste land er det såkaldte kolonnearbejdere - østeuropæer, der arbejder under slavelignende forhold for underleverandører på slagterierne.
Her er lønnen mange gange under 60 kroner, mens en dansk slagteriarbejder typisk tjener mellem 180 - 200 kr. i timen.

Hos vores nabo er der absolut løndumpning. Men EU holder sig væk fra sociale og arbejdsmæssige forhold, også selv om det i dette som i så mange andre tilfælde giver masser af konkurrencemæssige fordele for storebror syd på.

Den lave løn bliver udnyttet
Dårlige arbejdsforhold, slaveløn og ringere miljøhensyn giver vores nabo i syd store konkurrencefordele. Den tyske regering har ikke reageret på klager fra Frankrig, Belgien og Danmark. Og det selv om at østeuropæisk arbejdskraft lever under umenneskelige forhold i Tyskland.
Giganten, Danish Crown har ifølge Stuttgarter Zeitung flyttet en del af deres produktion til Tyskland. Den lave løn skal udnyttes.

Gode arbejdspladser i Frankrig, Danmark, Belgien og Østrig nedlægges efterhånden inden for slagteri - branchen til fordel for de umenneskelige forhold i Tyskland. EU - Kommissionen er forlængst advaret.

Ingen mindsteløn i slagteribranchen
I Tyskland findes der ikke nogen mindsteløn inden for slagteri - branchen. De danske medier slog det stort op, at nu ville Danish Crown indføre mindsteløn i Tyskland. Man vil sikre anstændige vilkår, men det er langt igen. I flere år har man forsøgt at få ordnede vilkår.

Der findes nok ikke noget EU - land, der har så mange lavtlønnede, som vores mægtige nabo i syd. For at kunne klare sig, skal man næsten have jobs i lavtlønsgrupperne. Og den tyske stat forlænger pinslerne ved at give løntilskud.

Hells Angels involveret
I juni 2013 sørgede filmen Frygtelige jobs for billigt kød for stor opmærksomhed. Det var den tyske Tv - station NDR, der beskrev arbejdsforholdene i de nordtyske slagterier. Efter udsendelsen lovede alle store forbedringer. Men hvad er det sket, det satte TV - selskabet sig for, at undersøge.
Man havde lovet en løn på 8,50 Euro. Men det blev kun til 8,19 Euro i lønningsposen i juli. Branchen er stadig præget af en masse skuffeselskaber, som dækker over hinanden. Ja endda rocker - gruppen Hells Angels er involveret.

Timelønninger på 5 Euro
Tv - holdet fandt timelønninger på 5 Euro. Østeuropæiske arbejdere var samlet i barakker under umenneskelige forhold, hvor man selvfølgelig også skulle betale for logi. Pludselig kunne man midt om natten blive beordret på arbejde, når der var kommet svin. Og man blev kun betalt for den tid, man stod ved samlebåndet.
Det var ikke unormalt at få 600 Euro for 150 timers arbejde.

Nærmest spærret inde
Tv - holdet fandt dramatiske skæbner. Folkene kom fra Polen, Rumænien og Bulgarien. De var under falske forudsætninger blevet lokket til Tyskland. De fik lovning om en høj løn, socialforsikring og en god logi.
Men realiteterne ser hel anderledes ud. Efter en måneds hårdt arbejde har man i sidste ende kun få hundrede Euro tilbage. I deres dårlige logi var de nærmest spærret inde. De skulle stå til rådighed i døgnets 24 timer. Dem, der var blevet kvæstet eller blevet syg af det hårde arbejde blev fyret eller kunne frygte at blive fyret. Der er overhovedet ingen sikkerhedsnet. Hvis der var nogen, der kritiserede forholdene, så var der fyring eller advarsel.

Arbejderne var konstant overvåget, og der var indført masser af tåbelige regler, med eksempelvis fradrag i lønnen, når man glemte at lukke vinduet eller slukke lyset.

Limousiner, kontanter og folk i mørkt tøj
Slagteriarbejderne var fuldstændig udleveret til deres arbejdsgiver, da de ikke kunne sproget eller kendte deres rettigheder. Og dette forhold blev barsk udnyttet. Tv - holdet fandt folk, der først efter tre år kunne kvitte jobbet, psykisk nedbrudt.

Man oplevede, at ved lønudbetalingen, kørte sorte limousiner til udbetalingsstedet. Folk klædt i mørkt tøj åbnede bagerummet. Her befandt der sig hundrede af tusinde Euro i kontanter. med disse kontanter blev arbejderne betalt.

Som i en bananrepublik
Ja man skulle tro, at det var en bananrepublik. Slagterierne selv frakender sig al skyld. De oplyser, at de har fået deres arbejdere via andre selskaber. Men ofte er det slagterierne selv, der står for arbejdernes logier, der ofte bestod af barakker med pigtråd rundt om.
Men kigger man nærmere efter, så står slagterierne også bag mellemhandlerne i et forgrenet og indviklet net.
Vi så et eksempel på, at en arbejder måtte betale 400 Euro for en seng.
Skal en nyansat så i gang, ja så skal man betale for arbejdstøj, forklæde, redskaber m.m. Og for at hjælpe med at få arbejde, skal der betales 100 Euro, og er man heldig og få et job, så skal der yderlige betales 100 Euro.

Myndighederne har fået øjnene op
Man skulle tro, at de tyske skattemyndigheder ville interessere sig for disse selskaber. Og hvad med de sociale myndigheder? Og hvad med politiet? det var tydeligt, at vi havde med organiseret menneskehandel og organiseret kriminalitet, at gøre.
Told og skattemyndighederne er dog så småt begyndt at interessere sig for forholdene i de tyske slagterier. Således er man i gang med undersøgelser i ca. 25 slagterier.

Myndighederne er særdeles aktive på byggepladser. Her skal der føres dagbog. Hvorfor indfører man ikke den ordning på slagterierne.

Også de sociale myndigheder har fået øjnene op. Ikke på grund af de lave lønninger, men fordi slagterierne undlader at betale den obligatoriske Social - forsikring.

Mafia - metoder
En af arbejderne var en kvinde, fra en lille by i Rumænien. Hendes arbejdsgiver var et spansk firma, med en rumænsk arbejdsleder. Man havde lavet en arbejdskontrakt med et nordtysk slagteri. Men indehaveren af selskabet var tysker.

Fire rumænske kvinder måtte for en ret høj husleje dele et værelse. Vi hørte om en arbejder der bad om ferie, resultatet blev en fyring på gråt papir.
Folk, der klagede blev også truet med at de kunne blive kørt ned, når de endelig kom ud af deres logi.

Med skjult kamera har Tv - folkene været i Rumænien for at se, hvordan hvervningen foregik. Vi bliver her vidne til organiseret menneskehandel. Og det ikke kun til slagterier, og ikke kun til Tyskland. Også bordeller i Tyskland betjener sig af disse mafia - metoder.

Hvordan ser det ud i resten af Tyskland?
Det er i forvejen fortvivlede mennesker det drejer sig om. Og Tv - holdet befandt sig i området omkring Bremen. Men hvordan mon det ser ud i det øvrige Tyskland?

Mere om penge end mennesker
De forskellige arbejdsmetoder og selskaber bag kriminaliteten bliver mere og mere raffineret. Omfanget af den illegale handel er enorm og chokerende. I de tyske slagterier drejer det sig mere om penge end om mennesker.

I Danmark kender man forholdene
Ved at eksportere svin til tyskerne, støtter landbruget menneskehandel og organiseret kriminalitet. I 1940erne støttede landbruget også tyskerne.
Historien skal nødig gentage sig.

Det er dansk landbrug, der ejer Danish Crown. Hvorfor belåne store staldanlæg og så eksporte svin til naboen i syd. Man får måske et par kroner mere. Men man støtter indirekte de kriminelle forhold dernede.

Er det disse forhold slagteriarbejderne kæmper imod?
Men er det disse forhold de danske slagteriarbejdere skal kæmpe imod? Er det derfor, de skulle gå ned i løn. Skal de gå ned i løn, støtter de jo ligefrem den organiserede kriminalitet omkring de tyske slagterier.

Hvilke arbejdspladser?
Hvem siger, at de sikret arbejdspladser ved lønnedgang? Det er der ingen garanti for. I Tyskland vil den organiserede kriminalitet omkring slagterierne fortsætte, hvis der ikke gribes tilstrækkelig ind. Og noget tyder på, at dette ikke sker. Og så længe vil der tilbydes bedre priser for danske svin, end det som Danish Crown kan tilbyde.
Dette skyldes ikke de høje danske lønninger, men de forhold som vi berettet om.

Den sociale dumping er international
Den sociale dumping er blevet international? Det er ikke nok med at bekæmpe den i Danmark. Og det har vist sig, at det er man heller ikke i stand til. Se blot i transportbranchen. Eller se, hvad der sker i det københavnske metro - byggeri.

Arbejdsmarked på polsk
Ja på den polske ambassade gives der ligefrem vejledning i, hvordan man undgår det danske arbejdsmarkeds - system. Man har ligefrem fået udarbejdet en manual.

Den polske ambassade påstås desuden, for at anvende ulovlige metoder, når de vil have polske virksomheder til at aftale dansk løn. I manualen påstår man også også at fagforeninger bruger ulovlige midler for at tvinge polske entreprenører til danske overenskomster. Vi skal lige huske, at Polen er medlem af EU.
Det er på tide, at beskæftigelsesministeren reagerer. Der er fuldstændig uacceptabelt.

Manden bag manualen ejer fire firmaer i Polen. Han skulle ifølge Fagbladet 3F har snydt sine ansatte for løn gennem flere år. Og som den største entreprenør i Polen, har et tæt samarbejde med NCC.

Arbejdsmarkedet under pres
I bygebranchen er det udbredt, og det er også startet i detailhandelen. På Netto's hovedlager blev danske medarbejdere til 120 kr. i timen skiftet ud med polske medarbejdere til 60 kr. i timen. Vi ser åbenbart magtesløs til udviklingen. Flere og flere brancher oplever unfair konkurrence på løn og arbejdsvilkår. Løndumping og den sociale dumping sætter arbejdsmarkedet og fagbevægelsen under pres.

Også galt i Danmark
Udenlandske virksomheder glemmer at registrere sig. Udenlandsk arbejdskraft her i landet udfører opgaver under løn - og arbejdsvilkår, som er ringere end dem, der gælder for deres danske kollegaer.

Og hvis vi så tror, at det hele bare er bedre i Danmark, end andre steder, så tro om igen. I Skive fandt 3F fem bulgarer, der arbejde og boede under slavelignende forhold. De arbejdede syv dage om ugen til 400 Euro om måneden. Alle ugens syv dage arbejdede de 12 - 14 timer.

Se bare Metro - byggeriet i København. her arbejder udenlandsk arbejdskraft til langt under deres danske kollegaer. Og hvorfor var det næsten kun udenlandsk arbejdskraft på den sønderjyske motorvej fra Kliplev til Sønderborg?

Underbetalt arbejdskraft tilbydes
Alt imens arbejder den offentlige arbejdsformidling Workindenmark og EU's Eures, der formidler underbetalt østeuropæisk arbejdskraft til danske virksomheder.

I de kommende år er der planlagt store byggerier, blandt andet Fehmern Bælt projektet, Det store Tog - projekt m.m. Skal dette ske med underbetalt udenlandsk arbejdskraft?
Og hvornår kommer næste fyringsrunde i Dansih Crown?


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16