Pas nu på Google og Facebook. De overvåger dig. det går det offentlige Danmark også i jagten på sociale bedragere. Vi gør bare vores pligt, siger de, og bruger alle midler. Og det digitale Danmark efterlader borgerne retsløse. Halvdelen af danskerne tror, at overvågningen vil os det godt. de tror, at deres data er i sikkerhed. Og så er de begejstret for digitaliseringen. NSA aflytter dig fuldt lovligt - efter amerikansk lovgivning. men de påvirker også produktionen, så de kan overvåge dig endnu mere. Og så har vi herhjemme en forsvarslov, som ingen ved, hvornår den skal bruges. Læs dette og meget mere.
Kommunen kom på besøg
I en lille by, fik en kvinde pludselig besøg af to unge mænd. De ringede på hendes dør, og præsenterede sig som værende fra Kommunen.
Hun frygtede, hvad de ville. Men de ville såmænd vide, om hvilke biler, hun havde set holde over ved naboen. Hvor længe havde de holdt der, og hvordan så passagererne ud. Hvor gamle var de, og hvilket tøj havde de på?
Dette er ikke en historie fra Stasi. Men en historie fra dagens Danmark.
De sociale myndigheder har åbenbart frit spil, når det gælder overvågning af danskere. At man så involvere naboer, gør det hele langt værre.
51 sider fra facebook
En kontanthjælpsmodtager blev i Kolding præsenteret for 51 sider fra hendes facebook. Kommunen havde for en anonym henvendelse fra en borger, om at omtalte kontanthjælpsmodtager have en kæreste, der solgte brænde, sort. Hun blev blandt andet spurgt om hvordan hun kunne bage boller og cykle, når hun var erklæret syg. Man havde også fundet et billede fra Argentina og spurgte til dette. Det var et kontanthjælpsmodtageren havde fundet på google.
Kommunen følger bare reglerne
Det offentlige Danmark håndhænder kriterier, der er vedtaget i Folketinget. Kommunen har ansvaret for at administrere de fleste sociale ydelser. Hvis forudsætningen for at udbetale disse ydelser ikke er til stede, skal kommunerne stoppe ydelserne og kræve tilbagebetaling. De skal godt nok godtgøre, at betingelserne ikke længere er til stede. og til det brug, bruger de deres egen lovgivning, som de to overnævnte eksempler viser. Flere kunne godt hentes frem. Kommunerne siger, at de blot gør deres pligt.
Hvor er brugernes retssikkerhed?
Og når vi taler om det offentlige. Fra 2014 skal al henvendelse til det offentlige foretages digitalt. Du skal sørge for at tjekke myndighedernes henvendelser. Men det offentlige har ikke pligt til at svare dig. Dette er en alvorlig trussel mod din retssikkerhed.
Senest har Udbetaling Danmark sendt digitale breve ud til enlige forsørgere. Blev de ikke besvaret, ja så kunne man miste store pengesummer. En enlig mor mistede af samme grund 21.000 kr.
Myndighedernes rettigheder er sikret, men ikke borgernes. Når en borger har besvaret en henvendelse burde det være naturligt, at der er også er retsvirkning den anden vej.
Facebook udnytter dig
Men du kan såmænd bare kigge på din facebook. Du har garanteret ikke læst betingelserne for at bruge dette sociale netværk:
- Du giver os ret til at bruge dit navn, profilfoto, indhold og information i forbindelse med kommercielt, sponseret eller relateret indhold /f.eks. et varemærke, du synes godt om)
Det betyder, at et hvilket som helst firma kan bruge dig og din profil i lanceringen af et produkt, uden at spørge dig.
Google indsamler en del information om dig. Hvis du for eksempel bruger Gmail, er der maskiner, der konstant læser dine e - mails.
Har du kigget på Google?
Når du accepterer Googles brugerbetingelser, som du næppe har læst, siger du ja til at Google kan gå ind på din smartphone og tjekke en del informationer på den uden at spørge dig. Under afsnittet Log - information siger du for eksempel ja til at Google må gemme informationer om
- Hvordan du bruger deres tjenester, og hvad du søger efterretningstjenester
- Telefoni - informationer som dit telefonnummer, tid og dato for dine opkald, SMS - informationer m.m.
- Hvilke IP - adresser du søger
- Hændelser i din enhed, lige fra system - aktivitet over hardware - indstillinger og hvilke browser, du bruger.
Aldrig har det været så let at overvåge
Overvågning er ikke af nyere dato. det har eksisteret lige så længe, der har været civilisation. For Nordens vedkommende startede det mere systematisk i 1600 - 1700 tallet.
Aldrig har det været så let at overvåge. Aldrig er der produceret så meget data, akkumuleret, gemt og analyseret af virksomheder og efterretningstjenester. Den teknologiske udvikling har øget datamængden dramatisk, mens prisen på at overvåge er styrtdykket.
Overvågning af kommunikation er blevet globalt og ureguleret. Retten til privatliv er sat under pres.
Forsvarsloven bliver udnyttet
NSA giver et andet land direkte adgang til deres data uden at sortere. Og dette land skal så omgå sit lands retslige love, for at checke de personer, der er blevet overvåget.
I Forsvarslovens paragraf 17 stk1, står der, at
- under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens paragraf 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation.
Problemet er bare, at det ikke er offentlig indsigt i, hvornår vi er i krig. Og ikke engang Folketinget får svar på, hvornår undtagelsen tages i anvendelse.
Man kan heller ikke få at vide, hvilke kriterier, der skal være til stede.
NSA kan fuldt lovligt aflytte dig
NSA har ikke uden videre adgang til amerikanske borgers datakommunikation. Men det kan nu let omgås, og det gør de. Med hensyn til europæiske borgere, så har de ifølge amerikansk ret, lov til at opsnappe alt det data og kommunikation, som de vil. Faktisk alt det, der tilflyder udefra har de lovligt adgang til. De er ikke underlagt nogle europæiske love. og de er desuden lige glade.
Når du logger på en hjemmeside, eller taler med din onkel, så må NSA gerne overvåge dig.
NSA påvirker også produktionen
Hvert år bruger NSA 250 millioner dollars til aktivt at involvere sig i amerikansk og udenlandsk it - industri til i det skjulte at influere og/eller åbenlyst påvirke deres kommercielle produktdesign for at kunne udnytte dem. NSA har målrettet modarbejdet sikkerhedsstandarder. Og det er gået ud over e - handelsindustrien. Men det er de handlende sikkert ikke klar over.
NSA har arbejdet på, at gøre krypteringsløsninger dårligere og mere sårbare. NSA har en speciel krypterings - database, med nøgler til alverdens systemer.
NSA får hjælp fra Google, Facebook og Microsoft
Enigma kender vi alle fra Anden verdenskrig. Det lykkedes for englænderne at afkode tyskernes informationer. NSA gør det samme. De har spioneret siden 1952. Det amerikanske Echelon - system blev også brugt til industrispionage mod Europa.
NSA har adgang til utallige store datasystemer og de får god hjælp af Google, Facebook og Microsoft.
Trafikken via kabel opsnappes
I det hemmelige samarbejde indgår også i høj grad Sverige. Den svenske efterretningstjeneste Försvarets Radioanstalt (FRA) giver NSA adgang til undersøiske kabler for datakommunikation. Dermed aflyttes også den norske datatrafik. Årsagen er, at omkring 80 pct. af data - og teletrafikken ud og ind af Norge går via Sverige.
Men egentlig kan alle efterretningstjenester opsnappe hele den trafik, der går gennem søkablerne. I Facebooks tilfælde er det så den danske, den britiske (GCHQ) og den amerikanske (NSA). Man har så troet, at hvis man sendte krypteret trafik så kunne efterretningstjenesterne ikke læse det. Men sådan er det ikke mere. De kan i dag læse alt.
Dobbeltmoral i Tyskland
Den tyske efterretningstjeneste BND har nu indrømmet, at de har stillet en masse data til rådighed for NSA. Åbenbart anvender man også i Tyskland et NSA - program, der tillader real time overvågning.
Man påstår, at man renser programmerne for tyske statsborgere, men det er der hvis inger, der tror på.
NSA har deres egen central i Bad Arbling i Bayern og Frau Merkel udtaler, at I det 21. århundrede burde man være i stand til at nå globale aftaler vedrørende overvågning!!!!
Skadet amerikanernes ry
Det er ingen tvivl om, at Edward Snowdens afsløringer har skadet USA's anseelse inde og ude. Selv venligsindede regeringer aflytter man. Når han vender hjem, kan han risikere mange års fængsel. Antagelig dømmes han for spionage. Lige nu har det russiske efterretningsvæsen glæde af ham.
Den danske dobbeltmoral
Danske politikere giver udtryk for, at de er forarget, samtidig med at de acceptere, at Danmark selv samler 900.000 millioner informationer over deres egen befolkning. De har samtidig afskrevet sig mulighed for at kontrollere deres egen efterretningsvæsen.
Danskerne: Overvågning vil os det bedste
De fleste danskere mener fortsat, at overvågningen vil os det bedste. Har jeg ikke gjort noget forker, har jeg noget at frygte. Problemet er, at ikke alle har samme indstilling til, hvad det er forkert, og hvad det er rigtigt. Det kan være forkert at have en bestemt hudfarve, et bestemt efternavn, have de forkerte venner eller komme fra et forkert land.
Bevares en del af overvågningen er både legitim og ønskværdig.
Danskerne begejstret for digitalisering
Danskerne er begejstret over at alle vitale personlige oplysninger digitaliseres, så som sygejournaler, medicinforbrug, bibliotekslån, bankforretninger, betalingskort, kriminalregister, løn - og skatteforhold og meget mere med vores cpr - numre. Vi bilder os ind, at det er udtryk for effektiv offentlig service. Et tryk på en knap og man ved alt om alle.
Halvdelen af danskerne stoler på data
Halvdelen af danskerne stoler på, at deres data er sikkert opbevaret. Kun 15 pct. føler sig utrygge. Store firmaer som opbevarer mange menneskers data på en eller anden måde, er ofte udsat for hackerangreb. Og disse hackere bliver dygtigere og dygtigere. På den måde er millioner af personers privatliv også i fare.
Danskere kan heller ikke være sikker på, at informationer, de lagrer hos et firma, bliver hos det firma.
Antiterror - lovgivningen giver stor magt til efterretningstjenester og retshåndhævede myndigheder. Man kan ikke få 100 pct. sikkerhed og 100 pct. privatliv i kamp mod terror.
I 2012 skete 37 pct. af alle datalæk hos datafirmaer. Men hele 35 pct. skyldtes uopmærksomme medarbejdere, mens 29 pct. skyldes systemfejl.
GPS bruges til overvågning
Arbejdsgivere bruger i stigende grad GPS til overvågning af deres medarbejdere. Og det vil sikkert føre til flere sager i arbejdsretten. Her er det vel på sin plads at LO og Arbejdsgiverforeningen finder en ordning. Den foreløbige ordning går ud på, at medarbejderne skal varsles seks uger før, at systemet tages i brug. Andre finurlige overvågningssystemer er på vej. Således tales der om droner på størrelse med insekter med indbygget kamera, der kan overvåge naboen.
Dette var fjerde del af vores lille artikelserie. Vi vender i næste måned tilbage med femte del af artikelserien. Men denne side indeholder flere artikler omkring overvågning. Brug søgefunktionen og vores arkiv. |