Den store Togrejse

En kæmpe investeringer på cirka 28 milliarder kroner, skal sikre bedre forhold for alle Danmarks pendlere i 2025. Men kan DSB levere varen? Finansieringen skal ske via investeringerne i Nordsøen. Men har den danske stat overvurderet de kommende oliepriser. Vil planen påvirke biltrafikken i København? Læs her om de spændende planer, som Venstre kalder for skattefråds. Og Dansk Folkeparti er ikke helt sikker på deres tilsagn.

Stor betydning for pendlerne
Det danske jernbanesystem har i årevis været langsom og dyr i drift. Planen er at bilisterne skal tage toget. Pisken bliver konstant brugt mod bilisterne. Og når vi nu har taget denne problematik med her på siden, skyldes det, at planerne har stor betydning for pendlerne.

28,5 milliarder kroner
Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden til 28,5 milliarder kroner. Pengene skal komme fra øget beskatning af Nordsøolien.
Udenlandske selskaber kommer til at betale efter samme regler som Dansk Undergrunds Consortium DUC, der blandt andet tæller Mærsk.

Trusler fra investorerne
i 2012 forpligtede det tyske olieselskab, Bayerngas til at investere flere milliarder kroner i at udvinde Nordsøolie i løbet af de næste år. men med regeringens udspil har disse forudsætninger ændret sig markant.
Bayerngas har således truet med at opgive deres investeringer. Og hvis dette sker, er forudsætningerne for Togfonden slået i stykker.
Selskabet har bebudet, at de fremover til satse på Storbritannien og Norges oliefelter.

Ingen uro hos den danske stat
Hos Nordsøfonden, der administrerer olielicenser til Nordsøen er man dog ikke urolig for, at de ændrede skatteregler for den store betydning for næste udbudsrunder af licenser til at udvinde olie i Nordsøen.
Grunden til den positive indstilling er at, at der er fundet interessante fund på den danske grund. Således mødte 31 selskaber op, da man i maj holdt informationsdag.
Men var det investeringsselskaber, eller var det teknikere og geologer?

Stor usikkerhed om priserne
En af de største kritikere af den nye beskatning er det amerikanske selskab, Hess. Men selskabet har haft et meget pænt overskud i deres olieaktiviteter.

Det er dog med stor risiko, at planen bliver til. Oliemarkedet forandrer sig i disse år. Mangel på olie er det ikke, så oliepriserne stiger derfor ikke. Man havde håbet på, at der ingen risiko var, ved at skrue armene om på investorerne.
Høje oliepriser er en forudsætning for at planerne om Togfonden vil lykkes. Således er den danske vurdering af oliepriserne i fremtiden 33 pct. over vurderingen fra Storbritanniens uafhængige budgetkontor. Det er deres tal, der danner baggrunden for den britiske finanslov.

Hos Bayerngas undrer man sig over, at lovgivningen er med tilbagevirkende kraft. Det er et brud på retsstatsprincipperne, og bevæger sig tæt på et grundlovsbrud, samt en krænkelse af den private ejendomsret.

Kan DSB levere varen?
Men er DSB i stand til, at levere varen? Kystbanen mellem Helsingør og København har i hvert fald ikke levet op til det, man kalder god togdrift. Folk har stået som sild i en tønde, afgange er blevet aflyst i et væk, timelange forsinkelser var mere regelen end undtagelsen.
Folk, der skulle være på et bestemt tidspunkt på et bestemt sted, havde for en sikkerheds skyld taget bilen i stedet for.
De 28 milliarder kroner skal komme alle til gode, men sporene skræmmer.

Hvad med de 45 tog?
i den storstilede plan har man ikke medtaget prisen for de 45 tog, der skal bruges. De koster 10 milliarder kroner. På den røde side, siger man, at det er normalt, at man ikke har medregnet disse. Man går ud fra at DSB anskaffer disse. Men på blå side, er man foraget, og kalder hele planen for manipulation.

Dødsstødet for Kattegat - forbindelsen
Den store togplan ser ud til at give en lynforbindelse over Kattegat dødsstødet eller som minimum udskudt langt ud i fremtiden.

Problemer med bro over Vejle - fjorden
En række borgmestre går imod forslaget om en ekstra bro over Vejle Fjord. Det er en bro til 4 milliarder kroner, og netop denne bro er vigtig for at nå målet for den såkaldte timemodel. Man mener, at der skal bygges en Lillebæltsbro nummer tre i stedet for. Men sådan en løsning vil dog koste 12 - 13 milliarder kroner.

Måske skyldes modstanden, at der i den storstilede togplan lægges op til, at der ikke gøres stop i trekantsområdet, der trods alt rummer 350.000 mennesker. Den nye bro skal ligge i fredede områder, og kun være 20 meter høj. ikke alle skibe kan nå under denne.

Der skal i den nye plan være ekstre hurtige forbindelser mellem København over Odense og Århus til Ålborg.
Jo, der skal noget. For hele 28,5 milliarder kroner skal Danmark bindes bedre sammen.

Glæde i Randers
I Randers er de glade. For her vil Superlyntoget holde. Det vil det så ikke i Skanderborg. Det er fordi, der skal laves en helt ny bane mellem Horsens og Århus.
Men planen er, at der skal laves en S - togs - lignende drift på strækningen fra Aarhus over Skanderborg mod Horsens til gavn for kommunens pendlere.

Mere plads på banen
Transportministeren ligger op til, at der bliver mere plads på den gamle bane med flere regionaltog. Som hun siger, så kan man ikke køre superlyntog på den gamle bane, så ville de ligge i numsen på hinanden.
Toghastigheden skal op på ca. 250 kilometer i timen. Danskerne skal bringes til storbyerne på en time.

Pendlerne i de små byer, forbigået?
Foruden den omtalte jernbanebro, skal jernbanenettet elektrificeres, og en helt ny bane skal bygges over Vestfyn og fra Hovedgaard til Aarhus.
Pendlerne frygter dog, at de små byer bliver fravalgt i de store planer. Og skal man så en tur fra en lille by til eksempelvis Nyborg, for at komme med det nye Superlyntog, så tager man bilen og kører selv den lange vej til København.

Dansk Folkeparti trækker i land
Men ak og ve. det gik ikke lang tid, inden Dansk Folkeparti sår tvivl om timemodellen. Nu skal det så åbenbart være en 70 minutters plan i stedet for.
Men regeringen har prioriteret 25 byer, som de togrejsende , med en maksimal ventetid på 10 minutter på timemodellens lyntogstationer, skal kunne komme videre til.
Desuden vil trafikken mellem timemodelbyerne stige med 50 pct., svarende til ca. 22.000 flere daglige rejsende. CO2 - udledningen vil mindskes med hele 220.000 ton om året. Og der vil skabes nye job.

Gevinst på 800 millioner kroner om året
Rent samfundsmæssigt vil den nye togbane skabe en gevinst på 800 millioner kroner om året, grundet øget mobilitet.

Rejsen mellem Odense til Aarhus bliver skåret ned til 55 minutter, mod en time og 33 minutter i dag. En pendler vil på en uge kunne spare seks timer og 20 minutter.

Hvordan går det med IC - 4 togene
I forbindelsen med jernbaneplanerne komme man uvilkårlig til at tænke på IC 4 - skandalen. Skal de allesammen skrottes? I 2025 skal der alligevel være elektriske tog i togdriften. DSB havde bestilt 83 togsæt. Af disse har 66 gennemgået en omfattende reparation. 45 af disse er efterhånden godkendt til drift, men kun 23 er indsat i den daglige drift.

Et IC - 4 kører blot 4.000 kilometer mellem hvert nedbrud. Dette skal ses i kontrast til IC - 3 togene, der kan køre 52.000 km mellem hvert nedbrud.
Og i forbindelse med IC - 4 togenes bremseproblemerne, har man fået besked om at nedsætte hastigheden fra 180 kilometer til 140 kilometer i timen.

Ønsker De at handle?
Det er muligt, at du ikke mere høre dette spørgsmål i Intercity - togene mere. For som en del af DSB's effektiveringsplan er det fra den 7. oktober slut med at handle slik, sandwich og blade fra salgsvognene.
Det har aldrig været muligt for DSB, at skabe en bæredygtig økonomi. Man vil i stedet undersøge muligheden for at opsætte automater i stedet.
Vælger man, at rejse på DSB'1 vil man stadig blive betjent på alle afgange.

Skattefråds?
Venstre er forlængst bakket ud af forhandlingerne. De mener, at projektet er skattefråds. De mener, at det er helt ude af propportioner at bruge så mange penge på noget, som kun få kan få gavn af. Man kan heller ikke lide finansieringen, som de synes er ensidig. De mener, at den er usikker, og vil koste arbejdspladser.

www.norrebro.dk indeholder en masse artikler om DSB, kollektiv trafik, infrastruktur og mangel på samme. Brug søgefunktionen og gå ind i arkivet.