Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Den Digitale Postkasse

Oprettelsen af denne postkasse har givet mange flere problemer end forventet. Det offentlige som sparer 400 mio. kr. årligt har været dårlig forberedt. Mange virksomheder er stødt på den digitale mur uden at kunne få support. Man må så håbe, at organiseringen er bedre, når de 3 millioner danskere, der endnu ikke har en e - boks skal på. Måske skal de også klare sig selv, fordi det ikke er nok kapacitet. Og så er E - boks ret så langsommelig. Hele syv trin skal det til, inden man har åbnet et brev fra det offentlige.

Har du husket at oprette digital postkasse
Som erhvervsdrivende skulle du inden den 1. november have oprettet en Digital Postkasse. Postkassen er gratis, og nu får du herigennem meddelelser om årsregnskab, sygedagpenge, straffeattester, indkaldelse til bilsyn og rykkere for årsregnskaber m.m. For dem, der endnu ikke har gjort, så gå ind her www.virk.dk/postkasse.

Det offentlige sparer 400 mio. kr.
Det er alle der har et CVR - nummer, der skal oprette denne postkasse. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil postkassen spare skatteyderne for knap 400 millioner kroner om året. Ja, og denne postkasse får juridisk samme status som en fysisk postkasse. Det vil med andre ord sige, at du er forpligtet til at tømme den og svare på informationerne, ellers vanker der ubehagelige overraskelser.
Du skal også lige huske, at det tager et par uger, for at få en NemId medarbejdersignatur, som er nødvendig for oprettelsen.

Man rammer "Den digitale Mur"
Men det er nu ikke gået lige let for alle, at få åbnet denne postkasse. Men Det Offentlige mener at systemet er tilstrækkelig gennemtestet.
Mange virksomheder har dog endnu ikke åbnet postkassen. Dette kan skyldes for meget bøvl. Mange har ramt den digitale mur. Og så let som Det offentlige havde forestillet sig det, er det åbenbart ikke. Og særlig i enkeltmandsvirksomheder er det et problem.

Der manglede 70.000 ved dealine
Ved deadline manglede der stadig 70.000 af de mellem 450.000 - 500.000 aktive CVR - numre at blive registeret.
Måske var det hele ikke så godt organiseret, som det burde. Det hotline, der skulle hjælpe virksomhederne var totalt overbelastet.

Kludder i organiseringen
Fra efterårsferien har supporten været total overbelastet. Kapaciteten har ikke været tilstrækkelig. Og selv om man havde fået tildelt en postkasse, havde man ikke nødvendig adgang til den.
Grunden til dette er manglende digital medarbejdersignatur. Og det var Nets, der skulle sørge for dette. Men her er der åbenbart gået kludder i koderne.

Et papirbrev første gang
Og for, at det ikke skulle gå helt galt, så fik mange virksomheder et papirbrev, første gang, der var brev i den digitale postkasse.
Digitaliseringsstyrelsen havde opfordret til, at man var varsomme med at sende elektronisk post ud, så længe der var kludder i systemet.

Tilvænning for de gamle
Snart skal alle almindelige danskere have elektronisk post fra det offentlige. Mange får det i forvejen. Men for mange især ældre bliver det lidt af en tilvænning. Man må så håbe, at Det Offentlige har fået mere styr på problemerne.

En langsommelig e - boks
Og E - boksen er i den grad langsommelig. Man skal med lethed kunne komme frem til den information, man får, men sådan foregår det ikke. Det tager en del tid, at nå frem til budskabet. Ja faktisk skal man gennem syv trin, fra man modtager en mail om, at der er ny post, til man kan få åbnet brevet.
Har man en langsom netforbindelse og som mange ældre ingen IT - erfaringer overhovedet, kan det virkelig blive tale om en udfordring.

Der mangler 3 millioner
1,6 millioner danskere har i dag sagt ja til at modtage offentlig post via e - boksen. Men der mangler trods alt ca. 3 millioner.
Epinion har spurgt 8.000 brugere om deres erfaringer med e - boks. 74 pct. synes, at det er let og 64 pct. synes, at det er overskueligt.

Sikkerheden skyld i de mange trin
Grunden til, at der er så mange trin, er at sikkerheden skal være i top. Folk skal indentificere sig, før de får adgang til deres post. Men det giver samtidig tryghed.
Nu kunne man jo kvalificere brevene, så nogle måske blev lidt lettere at få fat i.

Husk at checke - det kan koste dyrt
Både virksomheder og private skal med jævne mellemrum huske at checke postkassen. Ja hver femte overser faktisk vigtige beskeder, men det kan koste dyrt.

Man må så håbe, at når de sidste tre millioner skal på, at Det Offentlige er klædt bedre på, både når det gælder uddeling af signaturer og i support - afdelingen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16