Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Kaos i Metroen

På byggepladserne har der været mangle på sikkerhed og eksempler på social dumping. Det er Københavns Kommunes ansvar, at Metroen er færdig i 2018. Derfor har politikere og embedsmænd manipuleret med den offentlige mening. Måske kunne alt kaos være undgået, hvis Lov om Cityringen fra 2007 havde været mere hensigtsmæssig udformet. Man kunne også have undgået kaos, hvis man havde overholdt nuværende lovgivning, i stedet for at gemme sig bag floskler som "Det er juridisk kompliceret. Men diverse advokater er glade. Fire indstanser har brugt dem. De har tjent styrtende med penge. Nu er det så vedtaget en nabopakke, der har frataget naboerne enhver klagemulighed. Det skulle da lige være domstolene.

En transportminister viser handling
Vi har i den grad fået en ny transportminister, der på en række områder har sat sig igennem på kort tid. En af de ting han har fået igennem, er den såkaldte Nabopakke. Og medierne fyldes med begejstring. Men ikke alle naboer er lige begejstret. www.norrebro.dk har igen besøgt nogle naboer til Nørrebroparken.

Hvem er skyld i det?
Man kan også spørge sig selv hvem der er skyld i den kaos, der er opstået i forbindelse med Metro - byggeriet. Er det ledelsen i Metroselskabet? Er det politikerne i Borgerrepræsentationen? Er det overborgmester Frank Jensen? Er det embedsmændene? Er det juristerne? Nu er det ikke os her på redaktionen, der har fundet på overskriften. Det er transportministeren, der har givet udtryk for, at der er kaos i Metroen. Og han har jo ganske ret. Vi har i en række artikler her på siden skildret byggeriet, og dets problemer. Tidsplan og økonomi har været ved at løbe af sporet. Og køen ved håndvasken er lang.

Man har ikke været opgaven voksen
En ting er i hvert fald sikker. Man har ikke været opgaven voksen fra starten. Det har betydet ekstra milliarder af kroner. Allerede nu kan man konstatere at det skrøbelige budget bliver væsentlig overskredet. Også tidsfristen for byggeriets færdiggørelse bliver væsentlig forsinket. Og nu vil selv ledelsen erkende det. Man kan så ikke blive enige om det bliver 1, 2 eller 3 år forsinket. Men hvem skal betale for de ekstra udgifter, for så vidt vi kan se på budgettet, så er det ikke plads til denne overskridelse.
Naboerne føler sig som gidsler. de mener, at Metroselskabets budget er alt for positivt, og at forsinkelser skydes over til naboernes klager. Naboerne mener ikke, at selskabet i højere grad har budgetteret med tekniske vanskeligheder.

Forarbejdet har været elendigt
Forsinkelserne betyder allerede nu, at byggepladserne er etableret over længere tid. Dette vil skabe yderligere miljø - og trængselsproblemer.
I over syv måneder har Miljø - myndighederne ændret rammerne for byggeriet. Alt i alt kan man konstatere at forarbejdet til Metro - byggeriet har været elendigt.

En snak med naboerne
De naboer, som vi har talt med er uenige i, om den nye lov er til fordel for dem. Nogle mener at deres rettigheder er frataget dem ved hjælp af penge. Andre mener, at man ikke kan smide dem ud af deres lejlighed. Andre mener at penge ikke kan erstatte sygdom. Og så er der nogle der taler om at magthaverne bare skal være færdig med deres byggeri, uanset hvad det koster dem.
Naboerne har levet med stor utryghed og usikkerhed. De har ikke vidst, hvad de skulle rette sig efter. Den ene afgørelse har ændret den anden afgørelse. Man vidste ikke, hvad man havde at gøre med.

Advokaterne er glade
Fra starten er det gået galt. Man har overtrådt diverse konventioner og rettigheder. Indrømmet juraen i dette byggeri er ret så kompliceret. Men det har diverse advokater så sandelig også tjent på. Fire offentlige instanser har betalt millioner og atter af millioner i juridisk bistand. Hvis man nu havde overholdt lovgivningen og undersøgt forholdene tilstrækkelig, havde det så ikke været mere gennemskueligt?

Indviklet kompensation
Den kompensation som naboerne nu får, er ikke så ligetil, at beregne. Der en maksimal kompensation beregnet efter størrelsen af lejligheden. Desuden kommer det an på, hvornår der larmes. Man må larme mere fra kl. 18 - 22, end fra 18 - 7.00. Og så regner man kompensationen ud i procenter alt efter, hvor højt støjen er.
Der betales dog ikke for skader på ejendomme.

Er man uenig, ja så træffer Kommissionen afgørelsen
På Metroselskabets hjemmeside kan naboerne så følge med i, hvor meget man må larme. Som noget nyt bliver det tilbud om genhusning. Denne ret er naboerne hidtil blevet nægtet. Men hvis nabo og Metroselskabet ikke er enige i den aftale, er det Ekspropriations - kommissionen, der tager afgørelsen. En anden ting, er at naboerne ikke mere får fradrag i offentlig ydelse, når der bliver udbetalt kompensation. i øvrigt er kompensationen m.m. skattefri.

Transportministeriet stævnet
Men Metronaboerne ved Marmorkirken har stævnet Transportministeriet. Man gav Københavns Kommune lov til at vurdere metroansøgninger uden en såkaldt VVM - redegørelse. Tilladelsen er stadig ugyldig selv om vi har fået en ny nabo - pakke. Metroselskabet skal overholde krav om forudgående miljøvurdering og offentlig høring. Både EU - retten og Århus - konventionen er blevet overtrådt, og det kan Nabo - pakken vel ikke gøre om på?

Hvad er VVM
Og disse retningslinjer er også indskrevet i den danske planlov.
Og hvad betyder VVM: 

  • VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet 
  • Det er en lovpligtig redeopgørelse for, hvordan bygge - og anlægsprojekter påvirker det omringende miljø 
  • Redegørelsen inddrager både påvirkninger af mennesker, dyr, natur, kulturarv osv. 
  • Redegørelsen skal i offentlig høring, inden bygherren kan få tilladelse til at påbegynde projektet. 
  • Vurderingerne er indført som konsekvens af EU's VVM - direktiv, og er skrevet ind i Planloven i Danmark.

Naboerne har kun domstolene tilbage
Man kan jo sige, at disse ting kunne man have undersøgt, længe før man gik i gang med Metro - byggeriet. Det havde så ikke betydet forsinkelser. Og åbenbart har man allerede fra starten planlagt døgnarbejde. Hvorfor man nu angriber både naboer og Miljøorganisationer og - myndigheder, synes lidt mærkværdig. Kunne man ikke have gjort forarbejdet noget bedre?

Naboerne har kun domstolene tilbage. Og det er meget dyrt at føre en retssag. Og den manglende klagegang er også et brud på den internationale Aarhuskonvensation.
Politikere og embedsmænd har foretaget mange krumspring
Pludselig finder politikerne så ud af, at lovgivningen ikke er god nok. En lovgivning, de selv har overtrådt. Man kan spørge sig selv, om politikere i Borgerrepræsentationen ikke skulle have truffet nogle andre valg. Allerede i 2007 blev Lov om Cityringen vedtaget i Folketinget. Man skulle så tro, at det havde været rigeligt af tid til at undersøge fælderne.
Denne lov er ikke særlig hensigtsmæssig udformet. Således er det Københavns Kommunes ansvar at Metroen skal stå færdig i 2018. Og diverse politikere og embedsmænd har foretaget mange krumspring i deres iver for at fastholde dette.

Man burde have meldt ud fra starten
Man kan da godt forstå, at Metroselskabet vil have faste rammer for byggeriet, men så burde man have meldt ud fra starten, at man ville arbejde i døgndrift.
Kommunens advokater fastslog, at når kommunen blev nødt til at efterleve deadline i 2018, ja så kunne man ikke efterleve Natur - og Miljøklagenævnet's afgørelser.
Og så gemmer man sig bag udtalelser som: 

  • det er juridisk vanskeligt

Den offentlige mening er blevet manipuleret
Mange af kommunens politikere har under sagen forsøgt at manipulere den offentlige meningsdannelse, og det har bestemt ikke klædt demokratiet.
Man kan undre sig, at bare man kan betale sig fra det, så kan man uanfægtet forurene og larme. Vi er trods alt en retsstat. Så det med nabopakken er nok ikke det sidste, som vi har hørt.

Klagemulighed fjernet
Den såkaldte nabopakke ventes at koste 300 millioner kroner. Den synes at have opbakning fra alle undtagen De Konservative, Enhedslisten og Liberal Alliance.
Samtidig fjernes metronaboernes mulighed for at klage til Natur - og Miljøklagenævnet
I arbejdstilsynets fokus
Selve byggepladserne har også haft Arbejdstilsynets fokus. Miljø - og arbejdsregler er overtrådt mange gange. Copenhagen Metro Team har fået masser af såkaldte strakspåbud. Masser af huller i den almene sikkerhed er også konstateret. Dampe af kræftfremkaldende stof har gang på gang overtrådt grænseværdierne.

Ingen tilsyn
Ved en ulykke i Nørrebroparken konstaterede man, at kranen var defekt, en klods var ikke fastgjort, og kranføreren anede ikke, hvad han lavede. Heldigvis kom ingen mennesker til skade. Men ulykken viser, at der er i den grad mangler tilsyn.

Social dumping
Politikere har gang på gang sagt, at der ikke foregik social dumping på Metro - byggepladserne. Men det er det nu mange eksempler på. 3 F har mange sager liggende. blandt andet fyrede man en polsk entreprenør, efter at det kom frem, at de snød de ansatte. Mange andre sager er dukket op.

Her på siden har du kunnet følge Metrobyggeriet fra starten. Brug søgefunktion og kig i vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16