Dette er femte artikel i serien om Besættelsestiden. Sammen med www.dengang.dk kigger vi på en tid, som 7.000 - 8.000 bøger med tiden, har beskæftiget sig med. Men har historikere fortalt os sandheden. En dag ringer en mand. Vi bliver nægtet aktindsigt. Pludselig bliver vi udnævnt til at være konspiratorer. Hvorfor skal historien være forvansket? Har vi ikke krav på sandheden? Landsforrædere blev udnævnt i flæng, deriblandt Tyskerpiger. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved, om vi har fået hele sandheden om en frygtelig tid før, under og efter besættelsestiden. Mange familier lever stadig i uvished. Sandheden findes i dokumenter, der er aldeles lukket for adgang og i dokumenter, der officielt ikke findes.
En mand ringer
En dag oppe i butikken ringede Kurt Jensen, om jeg kendte en person, der hed Asmus Jensen. Det gjorde jeg ikke, men det kom jeg til. Officielt blev han skudt af Den danske Brigade, men i lokalbefolkningen gik det rygter om, at det var modstandsbevægelsen.
Kurt kontaktede familien, og fik familiens fuldmagt til at undersøge sagen i arkiverne. I første omgang blev det afvist. Politiforeningen og PET klagede over dette, men Kurt gik videre til ombudsmanden og fik omstødt forbuddet. Efterfølgende er registeradgang nærmest blevet nægtet, selv om der ikke var klausuler på.
Men ret hurtig fandt vi ud af, at et eller andet var galt. Falske politiafhøringer og ting, der var forfalsket. Og hvorfor holdt man familien hen med løgne?
Der gået storpolitik i den
Vi var var så heldig at få nogle interessante anonyme kilder og fra familien. Et ret interessant billede tegnede sig nu af korrupte myndigheder, løgn - historier, brandattentat og meget mere. Det er en historie, vi lang fra er færdige med. Vi har nu søgt indsigt andre steder. Desuden har vi fået et andet vigtigt vidne, hvor vi ikke er afhængige af arkiver. Læs selv historierne Mord i Padborg 1 – 5 på www.dengang.dk. På FB - gruppe Dengang, er der lavet en opdatering - Det Mystiske Mord ved Grænsen.
Vi fik fat i begreber som dokumentfalsk, vildledninger løgn af offentligheden og familien. Sandheden måtte under ingen omstændigheder komme frem.
Det var storpolitik i sagen, kontraspionage og meget mere. Men hvorfor skal historien på den måde forvansket? En masse mennesker sidder inde med en viden, de ikke må fremkomme med. Det er kun et spørgsmål om tid, inden hele historien kommer frem her på siden.
Historie beskrevet ukritisk
Det var først den store interesse for jøder og de overlevende fra KZ – lejrene engang i 1970erne. Holocaust og jødernes overlevelseshistorie vakte nu ret meget interesse. Jo, det er rigtigt, at der næppe findes et andet emne en besættelsestiden, der er beskrevet mere i historien. Men ofte er det beskrevet meget ukritisk. De vigtigste emner, dengang var
- Overfaldet
- Passiv modstand – aktiv modstand
- Befrielsen og udrensning
Scavenius blev syndebuk
I de første år efter besættelsestiden var der et væld af legitimations – litteratur. Vi fordømmer Scavenius samarbejds – og forvandlingspolitik. Scavenius blev nærmest udstødt fra 1945 til hans død i 1962. Han blev i den grad gjort til syndebuk.
Men vi glemmer vores store landbrugs – og industrieksport til tyskerne på bekostning af englænderne, der var sat ud af spillet.
Modstandsbevægelsen og politikerne indgik en aftale, at ingen politikere skulle tiltales for landsskadelig virksomhed. Men en lille gruppe herunder Scavenius bliver udelukket fra det politiske liv.
En kommission – 8 år undervejs
Sandelig om, der ikke blev nedsat en kommission, der skulle undersøge forholdende omkring samarbejds – og forhandlings – politikken. Problemet var bare, at de fleste af dem, der sad i dette udvalg, også havde siddet i Folketinget under besættelsen og var medansvarlig for den førte politik. De var også både politisk og kollegiealt forbundet med de politikere, som de skulle undersøge. Efter hele 8 år med adskillige betænkeligheder og beretninger gik der yderligere et år med udvalg, før det endelig resultat forelagde.
Som aftalt med modstandsbevægelsen besluttede Folketinget, at der ikke skulle rejses tiltale mod nogen som helst vedr. 9. april 1940 eller under besættelsen.
Men helt så enig var man dog ikke med hensyn til 9. april. V og K pegede på en række kritisable forhold omkring statsminister Stauning, krigsminister Alsing Andersen og udenrigsminister Munch.
Det nære samarbejde mellem danske og tyske embedsmænd under krigen, interesserede ikke Folketinget.
Danskerne – de eneste rigtige
Danskerne beskrives som de eneste rigtige, og tyskerne som de absolut onde. Landssvigere beskrives som sociale afvigere. De har fysiske , mentale og sociale deformer. Vi er nok flere, der har undersøgt, hvor vores forfædre befandt sig, om det kunne have sin rigtighed, at de var landsforrædere. Og jeg er ikke den eneste, der har gjort dette.
Hvorfor har litteraturen ikke beskæftiget sig med, hvad der skete, da deres borgeligere rettigheder blev dem frataget. Og hvad med den fattigdom, som de skulle leve med?
Også de psykiske eftervirkninger fra krigen, var der mange, der var plaget af. Men det danske samfund mente, at de var selv skyld i det – de meldte sig jo selv.
Kongen og regeringen samtykkede.
Det min far fortalte, stemmer heller ikke altid overnes med det litteraturen fortalte. Hans historier ved flyvepladsen i Esbjerg eller kampen med med en Gestappo – officer i Hamborg er rene røverhistorier. Men da han fortalte i Tønder, hvad han så ved KZ – Ladegård, var der ingen, der troede ham.
Da de skulle hjem fra Oksbøl efter befrielsen, truede modstandsbevægelsen ham og hans ligesindede, med at de nok skulle finde omveje, når de tog hjem. De ville stå bag hjørnerne og skyde dem. Næste dag fik man far på Torvet i Tønder tilbudt et armbånd fra modstandsbevægelsen, så han kunne være med til at afvæbne tyskerne. Det sagde han godt nok nej til.
Min far fortalte også om store entreprenører, håndværkere, handlende m.m., der tjente store penge på tyskerne. De blev aldrig straffet, sagde han, men den lille, ham skulle de nok få straffet. Sagde far.
Min kloge far sagde, at de store holdt sammen. De tjente masser af penge. Og mange store entreprenører grundlagde deres virksomhed ved at samarbejde med tyskerne. Men den lille måtte betale for det. Og det konsekvenser for mange familier, mange år frem i tiden.
Konspiratorer
Modstandsbevægelsen beskrives på den ene side som den ene mand mod de mange, men også på den anden side med bred tilslutning. Vi hører om, at de lavede nogle enkelte fejl m.h.t. likvideringer. I litteraturen hører vi om, at i Sønderjylland tog de ikke fejl. I Kurt Jensens efterforskning er han stødt på 3 – 4 likvideringer, der ikke kan forklares i litteraturen, ja det bliver nærmest fortiet. Her kommer vi også ind på nærmere lidt senere. Og det sjove er, at såfremt man antyder, at noget er forkert beskrevet under besættelsestiden, ja så bliver man straks kaldt for konspiratorer.
Bevidst manipulation eller fortrængning?
Skal vi sætte billeder på besættelsen, ja så er det de tyske fly, frihedskæmpere og Montgommery i åben vogn. Vi husker også det opstillede billede fra Fårhus – lejren, hvor Fritz Clausen, den tidligere leder af DNSAP kører rundt med en tom trillebør.
Og det der fylder mest i besættelsestiden, er perioden fra folkestrejken i juli 1944 til 5. maj maj i 1945.
Var det bevidst manipulation eller fortrængning?
Det rette billede?
Den illegale presse havde 240 selvstændige redaktioner, der udsendte 26 millioner blade. I det sidste halve år udsendtes alene 70.000 blade. I disse blade kunne man følge med i tyskertøsernes gøren og laden. De blev kaldt Feltmadrasser og Syfilishopper, og blev ofte nævnt med navn og adresse.
Modstandsbevægelsen havde våben – monopol efter besættelsen, efter at tyskerne var forsvundet. Og politikerne ville gerne anerkendes sammen med disse, også dem, der tidligere havde fornægtet dem.
En heftig debat mellem de grupperinger udformede sig. Politikerne talte om, at de havde ført en politik, der skulle føre danskerne gennem besættelses nogenlunde helskinnet. Ja De Konservative talte om samhørighed. Andre udtalte, at den aktive modstand havde været betinget af statens beskyttelse. Parlamentarikerne forsøgte, at glemme, at de havde været imod modstandsbevægelsen.
Der blev udsendt opråb underskrevet af Buhl og Christian den Tiende, at indstille sabotage – aktiviteter. Opråbet var dateret den 21. august 1943. Tidligere havde statsminister Buhl opfordret danskere til angive sabotører og modstandsmænd.
Nu blev modstandsbevægelsen angrebet
Langt om længe var Danmark anerkendt som en aktiv og allieret nation. Og dette forhold fik politikerne til at fremhæve sig selv. Samtidig begyndte de at angribe modstandsbevægelsen for deres fejltagelser den 5. maj 1945. Det lykkedes politikkerne efter oktober – valget 1945, at få gensemskabt det tabte. Modstandsbevægelsen stillede også krav. De fik et hjemmeværn, som et antikommunistisk hjælpekorps for hæren. Deres vigtigste krav var dog udrenselasprocessen med tilbagevirkende kraft.
Og snart blev kommunisterne sidestillet med tidligere nazister, selv om det var dem, der startede den første aktive modstand mod tyskerne.
Det politiske overvågningssystem
Kommunister var tidlig blevet ofret. Regeringen havde sat grundloven ud af kraft og ikke overholdt aftaler indgået med kommunisterne. Trods alt døde der 150 danske kommunister under krigen. DKP var modstandsbevægelsens pionerer, men også de mest forfulgte næst efter medlemmer af Det Tyske Mindretal efter besættelsen.
40.000 danskere blev anholdt. Mange var blevet skrevet ned på et kort. Mange sad længe uden rettergang. Andre sad kun inde, grundet rygter. Men de 40.000 ledte opmærksomheden væk fra samarbejdspolitikken over mod den nazistiske kollaboration. Man fulgte folkestemningen.
Et fåtal blev dømt, men nu var det baggrund for udbygningen af det politiske overvågningsapparat.
Afskyelige og mindreværdige
Repræsentant for Det Tyske Mindretal, Hans Schmidt henviste til de næsten 3.000 tysksindede nordslesvigere, der havde fulgt deres tysksindede sindelag. Men hans argumentation vakte overhovedet ingen genklang, men nærmere forargelse i Folketinget.
Den danske befolkning blev via medierne opdraget til at tage afstand til landsforrædere, stikkere og faktisk alt, hvad der var tysk. Herunder også medlemmer af Det Tyske Mindretal. I tekst og billeder blev alle disse grupperinger i tekst og billeder fremstillet som afskyelige og mindreværdige.
Godt nok havde nazisterne ikke gjort noget strafbart. Men aktive nazister blev kriminaliserede. Og havde man skrevet en enkelt artikel, ja så var man dybt kriminel. Det at være nazist blev nærmest sammenlignet med at være landsforræder.
Sandheden frem for alt
Sandheden frem for alt, ja sådan var bladet Revisions motto. Bladet blev udgivet af Foreningen af 6. maj. Tidligere medelemmer af modstandsbevægelsen og det sønderjyske efterretningstjeneste kaldte bladet for nazistisk.
Det var det dog ikke. Foreningen talte de internerede og de fængslendes sag. Bladet udkom helt til 1972. Det kan dog godt være, der blandt abonnenterne var mange tysksindede og nazister. Sikkert har mange af historierne sikkert også været overdrevne. Men hvorfor har ingen andre medier undersøgt, nogle af de sager, bladet tog op. Også politikkerne holdt deres mund lukket. Således stillede bladet også spørgsmål om Asmus Jensen mystiske drab, uden reaktioner af nogen art.
Rædselshistorier om drab, ydmygelser og overgreb, der ofte var brud på menneskerettighederne skulle hurtig glemmes. Så var det lettere, at kalde bladet nazistisk eller løgn. Revisions største fjender var dog modstandsbevægelsen og kommunisterne.
Hvorfor siger man det ikke, som det er?
Bladets største fjender var kommunisterne og modstandsbevægelsen. Og bladet var måske ensrettet. Folkedrab og KZ – lejre var overhoveder ikke nævnt. og samarbejdspolitikikken blev beskrevet som meget tyskervenlig. Det var den måske også, men blev de tvungen til den, eller var det en nødvendighed for at skåne befolkningen, som Scanvenius udtalte det. Hvorfor siger man det ikke, som det er?
Rosctock – myten
Rostock – myten blev også beskrevet i bladet. Det blev beskrevet som en sandhed. Udenrigsminister Munch skulle have været i Rostock. Det var han hvis også, men for at hjælpe sin søn, der var blevet anholdt af tyskerne, antagelig fordi han var homoseksuel.
I 1976 udsendte Erik Haarest tidsskriftet, Ny – Revision. Det blev senere til Nationaltidende og Danske Tidende. Egentlig kom der ikke så meget nyt frem i disse tidsskrifter.
Kulørte Klat blev sammenlignet med nazister
I forbindelse med jubilæer og mindehøjtideligheder har modstandsbevægelsen stået som en slags pressionsgruppe, som politikerne ofte måtte bøje sig for, af den simple årsag, at de ville undgå avisskriverier.
Ved Befrielses - jubilæet 1985 talte Paul Schlüter. Men BZ – gruppen Kulørte Klat overdængede ham med æg, tomater og rådne æbler. Det fik Berlingske Tidende til at sammenligne Kulørte Klat med nazister. Deres tolerance var som Dr. Goebbels, fortalte avisen.
Et arrigt blik
Da vi boede i Padborg var jeg til en eller anden konference i Frøslevlejren. Jeg stillede daværende leder af Frøslevlejren spørgsmålet om, hvornår der kom et Fårhus – museum. Han kiggede ganske arrigt på mig. Det spørgsmål, skulle jeg nok ikke have stillet.
Det var herude, at man forsøgte sig med Ferienaufenhalt in der Vergangenheit. Der var nogen, der mente, at tyskerne skulle komme på et demokratisk opdragende ferieophold i den oprindelige tyske ferielejr. En brochure fortalte, at man ikke skulle glemme de fælles tysk/danske historie, selv om den var negativ.
Hensigten var at forene kommercielle interesser med ønsket om kulturel udveksling og historisk udveksling samt historisk forsoning på tværs af den dansk/tyske grænse. Og initiativet blev da så sandelig også omtalt i verdens førende medier. En vild debat udspandt sig atter engang.
Den danske selvopfattelse
I 1960erne udkom et cirkulære omhandlende tilgængelighed til Rigsarkivets arkivmaterialer, og denne tilgængelighed blev meget restriktiv. Og det er den vel stadig, når det kommer til stykket. Det har vi i hvert fald her på siden erfaret. Måske er dette også årsagen til den noget kludrede beskrivelse af besættelsestiden?
Måske er det også hensigten fra myndighedernes side? Mange punkter i besættelsestidens historie er fortsat mørklagt trods over 7 – 8.000 bøger om emnet.
Der er stadig kæmpe interesse for området. Men stadig er det ofte ensidige bøger, der udkommer. Den overvejende del beskriver besættelsestiden set ud fra modstandsbevægelsens synspunkt.
Den danske selvopfattelse skal det nødig røres ved. En meget stor del af udgivelserne er ens i indhold og form. Den patriotiske fortælling er dominerende.
Virkelighedsforfalskning
Vi har i vores arbejde lagt mærke til, at man ikke må anvende ordet virkelighedsforfalskning eller anføre, at historikere fremfører fejlfortolkninger. Angrebene kommer tilbage med forstærket kraft – konspiratorer.
Også Frode Jacobsen ønskede på et tidspunkt ikke mere at diskutere interneringer og stikker – likvideringer. Hans interesser både som modstandsmand og politiker er næsten aldrig blevet modsagt. Medierne slugte som regel hans ord råt og ukritisk.
Indrømmet Frihedsrådet har ikke mere kontrol med, hvad der bliver skrevet. Men i vores korte efterforskning er vi også stødt på alvorlige problemer med SOE og Det engelske Militær på den ene side og de danske myndigheder på den anden side. Særlig ved grænsen opstod, der nogle alvorlige problemer, som indtil nu er blevet fortiet.
Her på siden vil vi forsøge at få adgang til engelske arkiver, for at undersøge, hvad der egentlig skete. Myndighederne er åbenbart ikke særlig interesseret i, at sandheden kommer frem.
Se sandheden i øjnene
Tysk TV har netop vist Vore mødre og fædre. Det handler om historier om oplevelser i anden verdenskrig fra 1941 til 1945. Serien var hård for skuespillerne. Minderne har været voldsomme, og for mange vil helst fortrænge dem. Men de fleste øjenvidner, er ved at forsvinde. De er glade for bare at have overlevet, og vil helst glemme. Men det kan være vigtigt, at få vide, hvorfor denne grusomhed kunne lade sig gøre. Måske skulle man vise den tyske serie i Danmark for at få sandheden frem.
Vi beskylder ofte tyskerne for, at de ikke vil se sandheden i øjnene, men atter engang er disse beskyldninger gjort til skamme.
Sandheden kommer frem
Og i Kurt Jensens og undertegnedes jagt på sandheden ved grænsen er medierne også blevet interesseret. En udmærket tre siders artikel blev gengivet i Jyske Vestkysten ligesom Der Nordschleswiger flere gange har berettet om sagen. At Ritzau så misforstod det hele, er jo sikkert nok fordi, de ikke kunne tysk. Flere medier har vist interesse. Det sjove er, at medierne kun har gengivet den første del af vores spændende historie. De helt afgørende beviser er på vej. Det forudsætter uhindret arkivadgang. Anonyme og familiemæssige erindringer accepteres ikke hos historikere.
Men kære medier og andre læser, hav blot tålmodighed. Vi ved, at vores historie er rigtig. Således skrev en sønderjysk politimester til Folketinget i begyndelsen af 1970erne. Han var bange for at sagen igen ville skabe røre. Og det forstår man jo så sandelig godt, når man kender historiens rette sammenhæng. Og historien er jo grotesk.
Familien er blevet holdt hen
Under hele historien har vi underrettet den myrdedes datter og kone. Det har myndighederne ikke ment var nødvendig efter alle de år. De har bildt dem en løgn ind og holdt dem hen.
Kurt Jensens forskning har nu bevirket, at temaet er taget op på Landsarkivet. Og det varer sikkert ikke længe, før der kan føres afgørende bevis for vores påstande.
Vi har alle et ansvar
Vi har alle et ansvar for at bringe sandheden frem. Og her har medierne også et ansvar. Måske er sagen med Asmus Jensen ikke moden endnu? De beviser, der blev fremlagt dengang, kan de holde i nutidens retsal?
Man accepterer håndskrevne notater – uden datoer. Plantede notater i Asmus Jensen sagen blev accepteret. Her er det mærkeligt at medierne ikke har boret i sagen.
På eget initiativ fra den danske regerings side fragtede man tyske flygtninge over Østersøen til Østeuropa. Dette så man ikke med milde øjne på fra engelsk side. Og det gjorde man heller ikke på Asmus Jensen – sagen.
I stedet for at ligge os hindringer i vejen, burde man i stedet hjælpe os med at bringe sandheden frem. Og her burde historikerne også komme os i møde, i stedet for at beskylde os for at være løgnere og sensationslystne.
Vi får skyld for, at Asmus Jensen´s familie er gamle og ikke kan huske, hvad det skete. I stedet for skal vi tro på alle historikerne. Var historikerne selv til stede?
Kilde: (på www.dengang.dk)
Se Litteratur Besættelsestiden A – L
Se Litteratur Besættelsestiden M – Å
Artiklerne: Mord i Padborg 1 – 4
Du kan læse mere – Om Besættelsestiden m.m. på www.dengang.dk: Læs:
Under København:
Besættelsestidens fortrængninger
Da Krigen var forbi
Danmark var advaret – 9. april
De forfulgte jøder
Den Franske Skole – i bomberegn
Den franske Skole – nok engang
Dengang – det var alvor
Flugten over Øresund
SS – absurde grusomheder
Danskere i Tysk terrors tjeneste
Humor under Besættelsen
I Ondskabens skygge af Holocaust
Landsforrædere og Landsvigere
Overvåget – dengang
Stikkerdrab
Tyske Flygtninge
Tyskeluder og drageyngel
Buchenwald - Rædsler og Lidelser
Besættelsestiden - Skønhedsmaleri eller Glemsel?
Duckwitz - den gode tysker
Frihedsmuseet, Arkivet og Selverkendelse
Tyveri fra Arkivet
Werner Best
Under Østerbro:
Besættelsen på Østerbro 1 – 4
Drama i Vordingborggade (Øresundsgade)
Hagekorset i Parken
Mirjams Flugt
Mordet i Vordingborggade(Øresundsgade) 1942
Riffelsyndikatet på Østerbro
Sabotører og stikkere på Østerbro
Flere Sabotager på Østerbro
Under Nørrebro:
Besættelsen på Nørrebro 1 – 5
Likvideret på Nørrebro
Nørrebro, 9 dage i sommeren 1944
Nørrebro – flere sabotager
Nørrebrogade 156
Sabotage på Nørrebro
Varehuset Buldog på Nørrebrogade
Under Sønderjylland:
Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
Det Tyske Mindretal
En Stikker fra Sønderjylland
Holger Danske – afdeling Eigil
Holocaust – aldrig igen
Kampene – 9. april 1940
Mindretal i brændpunkt
Modstand i Kolding
Modstand i Sønderjylland
Opgøret efter 1945
Sheriffen fra Tinglev
Stikkeren – mord uden samvittighed
Tyskertøsser, Feltmadrasser og Horeunger
Vingeskudt på Mandø
Danskeren, der ville dræbe Hitler
Under Aabenraa:
Fritz Clausen – lægen fra Aabenraa
Modstandsbevægelsen i Aabenraa
Sabotage i Aabenraa
Fritz, Nazister og et Kartotek
Aabenraa - Maj 1945
Aabenraa - under de to krige
Under Padborg/Kruså/Bov:
Bov Kommune – under Besættelsen
Bov Sogn – mellem dansk og tysk
Dagligliv i Frøslevlejren
Dramaet ved Viadukten
En sønderjyde krydser sine spor
Frøslevlejren
Fårhuslejren
Harreslev – dengang
Mord i Padborg 1 – 4
Rønshoved, Hokkerup og Gaardeby
Straffelejren
To skæbner i Kiskelund
Sandheden om de hvide busser
KZ – lejr Ladelund
En villa i Kollund
Grænsen Dengang
Under Højer:
Baraklejren i Højer
Højer 1935 – 1945
Højer – minder (2)
Under Tønder:
Bombeangreb mod Tønder
Da Tyskerne kom til Tønder
Flygtninge i Tønder
Historien om Jeppe K. Christensen
Nazister i Tønder
Obersten fra Tønder
Sabotage i Tønder
Sønderjylland 9. april 1940
Tønder og Omegn 9. april 1940
Tønder under Besættelsen
Tønder – efter krigen
Tønder - maj 1945
Tønder – Marskens Hovedstad
På Facebook - Dengang:
- En dobbeltagent fra Aabenraa
- Det Mystiske Mord ved Grænsen
- Tyske Flygtninge i Nordslesvig
- Tilfældet Søren Kam
- Danskere i Tysk terrors tjeneste
- De Danske Nazister
- Nørrebro 1945 - to episoder
- En frihedskæmper fra Tønder
- En villa i Kollund - endnu mere
Efterhånden er der 112 artikler om Besættelsestiden på www.dengang.dk og FB - gruppe Dengang. |
