|
|
Er fødevarer for dyre?
Højst usædvanlig opfordrer Forbrugerrådet til at man køber udenlandske produkter for at presse prisen på danske fødevare ned. Konkurrencestyrelsen beskylder supermarkeder, mejerier og melmøller til at hæve avancen.
Køb tysk mælk, svensk smør og få andre brødvaner. Sådan lyder det fra Forbrugerrådet. De mener, at man skal presse butikkerne til at sætte priserne ned. Trods prisfald på råvarer er priserne på fødevarer stigende.
Øgede avancer?
Konkurrencestyrelsen har netop offentliggjort har netop offentliggjort en rapport, der viser, at prisen på mælk, smør og brød ligger betydelig over priserne i august 2007.
For en række produkter er prisstigningerne højere end i forbrugerprisindekset. Således er prisen på smør og Kærgården steget med 20 – 21 pct. I samme periode steg prisen på mæl med 3 – 11 pct. Prisen på hvedebrød steg med 13 pct.
Konkurrencestyrelsen konkluderer at supermarkeder og melmøller har øget deres avancer. Når det gælder mælk og smør er det mejerierne, der har øget avancen. Prisstigningen på mælk skyldes for 85 pct. mejerierne.
Konkurrencestyrelsen har dog ikke fundet ulovlige prisaftaler.
Har supermarkeder det for let?
Selv om der er træghed og vanetænkning hos den danske forbruger, burde man tænke på importerede varer, siger man i Forbrugerrådet.
Og det betyder meget for konkurrencen, når forbrugervanerne ændrer sig. Det øger konkurrencen og holder priserne nede.
Både økologisk mælk og smør er steget langt mere end den generelle udvikling i forbrugerpriser, mens den billigste mælk er faldet.
Fra Fødevareøkonomisk Institut lyder budskabet, at supermarkederne har det for nemt, og at forbrugerne er blevet vant til høje fødevarepriser. Det er for lidt konkurrence på markedet og så har producenterne haft succes med at overbevise de danske forbrugere om, at brød simpelthen skal koste det, som de koster i dag,
En familie kan mærke ændringerne
En typisk dansk familie med to børn bruger 50.000 kr. om året på drikke – og fødevarer. Sidste år, da føde og råvarer pludselig sted i prisen, blev denne udgift forøget med 5.000 kr. Denne forøgelse er stille og rolig ved at forsvinde igen.
Konkurrencestyrelsen fastslår at en gennemsnitsdansker betaler 9.000 kr. mere årligt end en gennemsnits – europæer. Danmark har de næsthøjeste priser i EU – kun overgået af EU.
Danskerne betaler 10 pct. mere for brød – og kornprodukter end de andre forbrugere i EU. Det samme er tilfældet for kød, fisk, frugt og grønt samt mejeriprodukter.
Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer til skade for kundens pengepung er opgjort til 34 ud af 501 brancher.
Konkurrenceproblemer
Mange supermarkeder bruger mælk som slagtilbud. Det er en måde, at skabe opmærksomhed på. Og typisk taber de 1 kr. pr. liter.
En pakke Lurpak smør koster typisk 12 kr. Man kan få et produkt til syv kr., men mange betaler gene ekstra for at få det rette produkt. Det samme forhold er det med hensyn til Coca Cola. Man kan få en billig Cola fra Harboe, men det fleste vælger den ægte vare, selv om det er svært at smage forskel.
En branche i krise
En branche, der kan mærke kundernes ændrede forbrugsvane er bogbranchen. Her sagde man fra boghandler side, ja til frie priser på bøger. Det skulle man nok ikke have gjort. For ved siden af leverpostejen kan man købe bestsellers langt billigere end boghandleren.
Ofte lykkes det for de store kæder, at vinge bedre priser hjem ind boghandlerne kan få. Samtidig forlanger forbrugerne, at boghandlerne skal have det brede udvalg. Og har de ikke det, ja så farer kulturskribenterne på diverse medier til pennen og beskriver den laveste fællesnævner i bogbranchen. Samtidig bliver bogbranchen beskyldt for at brede sig for meget. Man koster sig blandt andet over, hvorfor bogbranchen skal sælge printerpatroner. Det mest hurtig voksende varegruppe inden for nogle af bogbranchens kædebutikker i øjeblikket.
Tjah – i sidste ende handler det om at være købmand. |
|
|
