Det er vel ikke ukendt, at Nørrebro Handelsforening bestemt ikke er enig med de fleste politikere i Borgerrepræsentationen med deres gøren og laden på Nørrebrogade. Og man frygter faktisk det bliver værre for den eksisterende detailhandel. Men at beskylde ”indvandrerene” for at fortrænge de eksisterende butikker og boder på Citytorvet er for meget. Hvorfor skal politikerne ødelægge så meget for detailhandlere uanset om det er danskere eller ”indvandrere”. Og så kan de samme politikere ikke forstå, hvorfor erhvervslivet i København ikke mener, at deres kommune gør det godt nok. Ja, og det er selv om, at København for tredje gang er blevet Verdens bedste by at leve i.
Når politikere blander sig
- København er Danmarks hovedstad og skal naturligvis også præges af danske værdier og traditioner, og her hører en multikulturel markedsplads ikke hjemme. Det er naivt at tro, at der kommer til at stå boder med flæskestegssandwich og halalslagtet kød side om side. Det bliver tale om et etnisk marked, som man kender det fra bazarer i ikke – vestlige lande, og det fremmer ikke dansk kultur.
Ja dette er sagt af vores kulturborgmester. Der er ballade om Citytorvet, en ny markedsplads næsten inden den er begyndt. Den er startet ved Lyngsie Plads. I starten skal der være 15 – 20 boder. Senere inddrages nederste del af Mimersgade, som lukkes for trafik. Fra september vil der være 80 – 100 boder. Fokus på markedet vil være gode råvarer og delikatesser.
Denne artikel handler om, at politikere nu åbenbart også vil gribe ind i, hvad detailhandelen på Nørrebro må udbyde af varer. I forvejen har de med deres beslutninger, skabt særdeles vanskelige vilkår for størstedelen af den bestående del af detailhandelen. Nye detailhandlere kan sikkert nå at omstille og tilpasse sig de bestående forhold.
Måtte ikke sælge ”Farverige aktier”
Nørrebrogade var engang Københavns bedste handelsgade. Det var her kunder fra hele København kørte til. Her kunne man få alt, selv de mest eksotiske varer. Nørrebro var et sted, hvor der var gang i handelslivet. Nørrebro Handelsforening var Danmarks største handelsforening. Sådan er det ikke mere.
På et tidspunkt markedsførte Nørrebro sig som en farverig og mangfoldig bydel. Handelsforening forsøgte at sælge ”Farverige aktier”, men det fik man forbud mod. Det måtte man skam ikke.
Politikerne fik en ide
Så fik politikerne den ide, at nu skulle der laves ting om på Nørrebrogade. Man fandt på forskellige argumenter for, hvorfor man skulle lave Nørrebrogade om:
- Bedre fremkommelighed for busser
- Bedre forhold for cyklister
- Mindre støj
- Mindre forurening
Politikkerne var begejstrede. Man fandt hurtig alle millioner. Halvanden måned efter, at man startede forsøg med delvis at lukke Nørrebrogade, iværksatte man undersøgelser. Man glemte bare lige at spørge detailhandelen. Det vil sige detailhandelen var inviteret med i diverse grupper. Men hver gang man herfra, kom med forslag, blev dette modargumenteret med, at man i Nørrebro Handelsforening var imod forbedringer af miljøet. Ja kære læsere, af denne hjemmeside. I har kunnet læse talrige historier om lige netop dette emne.
Flyt syv paller på et kvarter
Politikerne undrer sig over, at kommunen ikke er mere populær hos de erhvervsdrivende. En af årsagerne er, at politikerne griber ind i de forudsætninger, der skal være til stede, for at drive virksomhed i kommunen. Således stillede en p – vagt sig op med sit ur, og overvågede, at vores butik fik leveret syv paller varer. Da der var gået et kvarter fik vedkommende chauffør en p – bøde.
Man fandt hurtig ud af, at de beslutninger, man havde taget, var forkerte i hvert fald over for detailhandelen. Man burde måske have lyttet til handelsforeningen. Fremkommelighed er netop en af forudsætningerne for, at man kan drive detailhandel. Men i stedet for at stoppe udbygningen af Nørrebrogade, så fortsætter man. Nu er det snart Ydre Nørrebros tur. Gaden graves op, en bussluse ved højbanen opsættes. Hvordan skal bydelens kunder nu finde ud af labyrinten?
Skal København strømlines?
Gennem årene er der opstået diverse kvarter – og områdeløft. Der er foretaget mange undersøgelser af detailhandelens sammensætning på Nørrebro. Men det har politikerne lykkeligvis glemt. Disse undersøgelser har gennem årene vist, at detailhandelsstrukturen på Nørrebro har afspejlet befolkningssammensætningen i bydelen. Men dette forhold mener nogle politikere også, at der skal gribes ind over for. Mange ser fordelen i, at København skal strømlines. Åbenbart skal alle bydele til at ligne hinanden. Hvorfor?
Det må da også være spændende for en kulturborgmester, at bydelene skiller sig ud. Kultur skal også være kreativ, mangfoldig, anderledes og overraskende.
Vi var engang til møde i Nørrebros Teater. Her sagde den daværende direktør, Per Pallesen:
- Har man ikke råd til at tage på ferie i udlandet, kan man bare gå en tur op og ned ad Nørrebrogade og ind i de små sidegade. Her oplever man hele verden.
Kan man ikke få fadøl og smørrebrød på Nørrebro?
Og sådan er det da stadig. Men nogle af de kloge politikere mener, at man på Nørrebro ikke mere kan få et stykke smørrebrød og en fadøl! Vi vil gerne i handelsforeningen lave en guidet tur ti sådanne steder. Det har vi faktisk gjort før.
Et marked kan ikke erstatte nedlagte butikker
Nu har politikere så fundet ud af, at et multikulturelt marked skal erstatte alle de butikker, der i de sidste år er lukket, på grund af de samme politikeres indblanding i forudsætningerne for at drive erhvervsvirksomhed på Nørrebro. Ingen tvivl, nogle vælgere er sikkert blevet overbeviste. Men et sådant marked vil aldrig kunne erstatte nedlagte butikker. Og selv om kædebutikker minder om hinanden, så er det dem der i høj grad trækker kunder til. Flere af disse er lukket på Nørrebrogade.
Hvorfor skal politikere bestemme, hvad man må sælge?
- Hvorfor skal Nørrebros indvandrere glemme deres egen kulturer?
- Hvorfor skal de ikke åbne butikker med varer fra deres hjemlande ”på stribe”?
- Hvorfor skal politikere egentlig til at bestemme, hvad butikker må sælge, og hvad der må sælges på markeder?
- Hvad er det i vejen med afrikansk – og libanesisk mad?
- Det smager pragtfuldt, og det gør pakistansk mad i øvrigt også. Det har undertegnede fået mange gange i Mjølnerparken.
Skal vi have flere forordninger?
Og så siger vores kulturborgmester, at uanset om man slentrer en tyr på Nørrebro, Amager eller Brønshøj skal man kunne se, at man befinder sig i Danmark. Butikslivet har mange forordninger og retningslinjer at kæmpe med. Skal der indføres ny?
De mange ”indvandrerbutikker” har været der i mange år
De mange sharwarmabarer og pizzasteder, som kulturborgmesteren mener, at der findes i overflod på Nørrebro var der også inden butiksdøden for alvor indhentede Nørrebro. Og man må sige, at disse butikker kæmper for deres eksistens. Ja de lå der faktisk også for 10 år siden. Vi gennemførte i Nørrebro Park Kvarterløft en undersøgelse, der viste, hvor lidt overskud disse butikker havde.
- Så Hr. kulturborgmester, du kan ikke bruge argumentet med at disse ”udenlandske” butikker er ved at overtage Nørrebro.
Vi fik overtalt Nørrebro Park Kvarterløft til at indføre en butikskonsulent – ordning. Disse konsulenter hjalp indvandrerbutikkerne med at finde ud af de indviklede regler.
Der var mere handel i gamle dage
Vi kan hurtig være enige om, at der var mere handel på Nørrebrogade i gamle dage, men politikerne ville ikke lytte. De syntes ikke, at de ville bruge penge på en konsekvensberegning over, hvad der ville ske, hvis man lavede trafikchikane. I Nørrebro Handelsforening forudså vi katastrofen. Det kan vores høringssvar og vores undersøgelser bevidne.
Bliver danske boder fortrængt
At danske boder bliver fortrængt af udenlandske boder er også et barsk udtryk. Det handler om virksomhedskultur, som politiker ikke bør blande sig i.
”I manipulerer med sandheden”
At pensionister ikke kan få et stykke smørrebrød og en fadøl på Nørrebro er vel også en frase. Hvorfor bakker man ikke op om Citytorvet. Efter to år skal det hele vurderes. Det skal Nørrebrogade ikke. Her har politikerne taget butikslukningerne til efterretningen og fortalt offentligheden, at Nørrebro Handelsforening manipulerer. Og en del medier er fulgt med i politikernes fodspor. Man kan jo altid fortælle, at det er krisen, der er skyld i al elendighed på Nørrebrogade.
Vi hylder det danske i udlandet
Vi hylder det danske i udlandet, og viser udsendelser fra den danske by i USA, og ser derfra danske nationaldragter. De holder fast i traditionerne. Skal undertegnede også afskaffe sig sit sønderjyske og melde sig ud af den sønderjyske hjemstavnsforening i hovedstaden?
Kig ind på vores Facebook
Citytorvet åbnede den 7. juni. Planen er, at markedet skal holde åbent fredag – søndag året rundt. Erfaringerne fra Citytorvet vil indgå i opbygningen af en kommende bazargade ved Mjølnerparken.
Vi skal da også lige for retfærdighedens skyld nævne, at der da findes enkelte politikere, der jævnlig lytter til vores erfaringer på Nørrebrogade og Nørrebro i det hele taget. Og alle de andre kan gå her ind på vores side, og læse talrige artikler om detailhandelen her i brokvarteret.
På vores Facebook kan du gå ind og se nærmere detaljer. Her kan du også se priser, og hvordan du rent praktisk får en bod på Citytorvet. Og vi skal straks understrege, at Vi i Nørrebro Handelsforening ”ikke vil fortrænge nogen som helst”. |
