Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvad sker der i Apoteker – sagen?

Konkurrencestyrelsen, Coop, Matas, Dansk Supermarked, Forbrugerrådet og Dansk Erhverv raser. Sundhedsministeren mener ikke, at der skal sælges medicin som man sælger havemøbler i Jysk. Et nyt EU – direktiv kan give nye udfordringer for apotekerne. Matas øjner perspektiver i online – apoteker. Apoteker forhindrer syv indlæggelser hver dag. Der er fejl i 100.000 recepter hvert år.

En bredside mod apotekerne
Vi har gennem et stykke tid kigget på apoteker – sagen. Mange har været interesseret i, at apoteker – monopolet blev ophævet.

Således har Konkurrencestyrelsens chef rettet en ny bredside mod apotekerne. Herfra mener man, at monopolet koster forbrugerne dyrt.

Det er kun apotekerne, der må
Men det ser ikke sådan ud. Ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup skal det ikke være muligt at købe receptpligtigt medicin, når man er ude at købe mælk og rugbrød. Men det er noget som Dansk Erhverv ikke bryder sig om.

Ifølge fagbladet Farmakonomen er det kun apotekerne, der skal kunne sælge receptpligtig medicin. Undersøgelser viser ellers, at danskerne gerne så, at det lokale supermarked fik et apotek, mens detailkæder som Matas og Coop har meldt ud, at de er klar til at etablere apoteker som selvstændig shop in shop i deres butikker, hvis monopolet blev ophævet.

Til efteråret må apoteker oprette filialer?
Ifølge DR Nyhederne vil sundhedsministeren til efteråret fremsætte et lovforslag, der giver apoteker tilladelse til at åbne filialer. Ministeren mener ikke, at detailhandelen har de faglige kompetencer, der skal til. Til Dansk Handelsblad siger han:
- For regeringen er patientsikkerhed alfa og omega. Og der skal stadig være forskel på, om du i trygge omgivelser kan få den nødvendige rådgivning af faglært personale i forbindelse med medicin, eller om du er ude at købe havemøbler i Dyne – Larsen.

Denne besked er modtaget med beklagelse fra fødevaregiganten Coop. Her siger koncerndirektør Gregers Wedell Wedelsborg: 

  • Vi havde håbet, at der var politisk vilje til at afkorte køerne, køreturene og gebyrerne for at få fat i den medicin, lægen har udskrevet.

Også Produktivitetskommissionen havde anbefalet, at liberalisere salget af receptpligtig medicin.

Matas vil lave online – apoteker
Matas havde også håbet på at lave et online – apotek. Et EU – direktiv siger nemlig, at danske myndigheder skal gøre det muligt for kunder, at købe deres receptpligtige medicin fra udlandet over nettet, og som det nye, samtidig at være tilskudsberettiget. Og hvis nu Matas eksempelvis åbner et online – apotek i Sverige eller Polen, hvor danskerne baseret på dansk recept, får leveret medicinen fra en udenlandsk onlinebutik, vil Matas kunne levere det direkte til kundens dør.

Vi har ikke givet fortabt
Og Matas kæmper videre. Informationschef, Henrik Engberg Johansen har over for Ritzau Finans saft: 

  • Vi har bestemt ikke givet fortabt. Vi mener, det er en kæmpe fordel for forbrugerne og samfundet, hvis man får brudt apotekernes monopol. Og det er vi ikke ale om at mene.

Matas har ikke givet fortabt til trods for sundhedsministerens udmeldinger. Selskabet afventer i første omgang det konkrete lovforslag.

45 pct. interesseret i at købe via Nettet
Ifølge www.medwatch.dk viste en undersøgelse fra 2011, at 45 pct. af køberne, at være interesseret i at købe via nettet, men 85 pct. af danskerne ikke var klar over, at receptpligtig medicin kunne købes over apotekernes hjemmesider.

Man må sige, at de danske apotekere kommer i konkurrence med de europæiske apotekere. Nu er det sådan, at apotekerne tjener de fleste af deres penge på handel med cremer, shampoo og andre håndkøbsprodukter. Men den store kundestrøm, som receptpligtig medicin udgør, vil blive mindre.

Apoteker forhindrer 7 indlæggelser hver dag
Mange apotekere vil i dag gerne oprette filialer, men de får afslag. Årligt retter apoteker cirka 100.000 fejl i håndskrevne recepter. Danske Patienter frygter, at sådanne fejl ikke opdages i samme grad, hvis regeringen afskaffer apotekernes monopol. Apotekerforeningen mener, at de forhindrer syv hospitalsindlæggelser om dagen.

Hvordan er det med håndkøbsmedicin?
Men ifølge Sundhedsstyrelsen klarer detailhandelen sig bedre end apotekerne med hensyn til håndkøbsmedicin. Det fremgår af en rapport fra 2013.

Hvis du vil vide mere om apoteker – sagen så læs her: 

  • Piller til Folket (2011) 
  • Skal vi have flere apoteker? (2012) 
  • Matas og Apotekerne – lige nu (2013) 
  • Apotekernes Monopol – endnu engang (2013) 
  • Apoteker – krigen (2013) 
  • Apotek – dengang (2013)

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16