De ledige er trætte af generaliseringer og løgnagtige historier fra politikere. Det har ført til, at hver tredje dansker mener, at de ledige selv er skyld i deres situation og sagtens kan finde arbejde. Det offentlige har deres eget retssystem, når det gælder bekæmpelse af socialt bedrageri. Sagsbehandlere kan bestemme, om man skal på slankekur eller have elektrochok. Ja de bestemmer også, om du er syg eller ikke. Mange har ikke råd til medicin. Jamen, så skal man under administration, siger politiker. Snart har 44.000 mistet retten til dagpenge.
Et dundrende ja
Man kunne jo selvfølgelig straks besvare spørgsmålet med et dundrende ja. Det er den måde det offentlige og ens medborgere ser på en. Vi skal i denne artikel gå lidt nærmere ind på ydmygelsen.
Hver tredje dansker: Der er masser af jobs
Historier i medierne om Dovne – Robert, der ikke gider at tage et skodjob, og Fattig – Carina, der ikke viste sig, at være så fattig alligevel har i den grad påvirket danskernes syn på arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere.
Således mener hver tredje, at arbejdsløse sagtens kunne finde sig et arbejde, hvis de gerne ville. Ikke alle har forstået, at der altid vil være ledighed, selv i opgangstider. Nogle forlanger, at ledige skal rejse til den anden ende af landet for at tage sig et job, om det så kun er for et par måneder.
Stigende generaliseringer
De ledige og kontanthjælpsmodtagerne skal lægge øre til stigende generaliseringer og bredsider mod dem. Den sociale sikring skrumper mere og mere. Utryghed, der er det som disse udsatte grupper hver dag oplever.
Social dumping er de lediges egen skyld?
De ledige skal hver dag finde sig i formuleringen, at østarbejdere er væsentlig mere fleksible og ikke nær så løntunge. De påtager sig job, som ingen danskere gider. Efterhånden udgør udenlandsk arbejdskraft herhjemme 6 pct. af arbejdsstyrken. Ja vi citerer mange gange Joachim B. Olsen. Han er nok ikke særlig vellidt blandt arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Han sagde blandt andet i en debatudsendelse på DR2:
- Danskerne er dovne, der er masser af jobs, og social dumping er de lediges egen skyld, for de gider ikke tage jobs til 120 kr. i timen.
Ja det er typisk, men nu er det sådan, at Danmarks beskæftigelsesfrekvens ifølge OECD er den fjerdehøjeste i EU (I 2012: 72,6 pct.). Vi er kun overgået af Holland, Sverige og Tyskland. Så hvorfor bliver politikerne ved med at kalde danske arbejdsløse for doven?
Ønsker de danske arbejdskraft?
Spørgsmålet er om, danske arbejdsgivere i disse tilfælde ønsker dansk arbejdskraft. Der er tusinder af eksempler på, at arbejdsløse har sendt over 500 ansøgninger uden resultat. Mange arbejdsgivere kan også hver dag finde op til 5 – 10 uopfordrede ansøgninger. Man orker ikke at svare dem alle sammen.
Aktionærerne skal have overskud
Under den økonomiske krise (2008 – 2013) er der forsvundet 18.000 danske arbejdspladser fra 23 af de største industrivirksomheder. Og det er sket selv om omsætningen og indtjeningen er vokset. Disse virksomheder har desuden skabt 62.000 jobs i udlandet.
Er det kun høj løn og vanvittige afgifte, der lægger gift for beskæftigelsen herhjemme? Hvor mange erhvervsvirksomheder har investerede i nye arbejdspladser i Danmark? Aktionærerne skal have noget igen for deres investeringer. Måske skal vi lige tænke dette igennem, når vi taler om de grådige danske lønmodtagere, der skal have meget mere i løn end polakkere og rumænere. Men den diskussion tager vi lige senere, når vi kommer ind på Social Dumping.
Den danske velfærdsmodel bliver skævridt
Liberal Alliance synes, at ulighed er en fordel for de fattige, og også, at Social Dumping er godt. Således udtaler Joachim B. Olsen:
- Danskerne er jo glade for at spare penge, for så kan de bruge dem andre steder, hvor de igen gavner samfundet. Det er det samme med østarbejdere, der arbejder billigt
Jo flere byggefirmaer, der skævridder den danske velfærdsmodel med underbetalt udenlandsk arbejdskraft og jo flere ledige, der piskes rundt i mangen til ingen penge, desto mere vokser frygten hos lønmodtagere for et ende som stigmatiserede – og desto lettere bliver det at forringe løn – og arbejdsvilkår, samt forholdende for de ledige og kontanthjælpsmodtagerne.
Du skal på slankekur
Sagsbehandlere på de danske jobcentre blander sig nu i de lediges fremtoning og hygiejne. Man kan godt regne med, at nu har en holdning til dit hår, dine pierceringer, tatoveringer og hygiejne. Måske er det noget der rammer de lediges selvværd og selvtillid, der måske for nogens vedkommende ikke er den stærkeste. Mange vil måske mene, at ens faglige kunnen, kvalifikationer, viden og erfaring talte mere.
Kommentarer om personlighed og fremtoning er måske ikke det den ledige eller kontanthjælpsmodtagerem har brug for. Det er ikke let, når man får at vide, at man er tvunget til en slankekur for at få et job.
Hvorfor skal det offentlige blande sig i dette? De ledige vil føle det som et krav, når han/hun bliver bedt om, at få håret klippet. En kvinde mistede hendes dagpenge på grund af overvægt. Og det var helt i orden, sagde Vestre Landsret. Jobcentre kan nu diktere, om du skal gå på slankekur eller lade dig operere. Følger du ikke henvisningen, mister du retten til dagpenge.
Vi skal se din medicin
Og et ny kontrol er medicingennemgang. På jobformidlingen forlanger de en medicingennemgang, for det kan jo være, at det er medicinproblemer, der holder dig uden for arbejdsmarkedet. Fra Silkeborg Kommune blev en 39 – årig mand presset til elektrochokbehandling, hvis han ville beholde sine sygedagpenge.
Man skulle så tro, at medicin var noget mellem den enkelte og lægen. Men sådan er det ikke mere.
DA ser ikke noget problem
Hos DA ser man dog ikke dette som et problem, men som en hjælp til at give et hurtigere job. Man ser det som en fordel, hvis man gør sig attraktiv til et job.
Det bedste ville være, hvis man kunne finde et system, der tog udgangspunkt i, hvad den enkelte og hvad virksomhederne havde brug for.
Sanktioner fra dag 1
I den ny jobreform er det lagt op til yderligere skærpelser over for modtagerne af offentlig hjælp. Sanktionerne skærpes og indføres fra dag 1.
Den nye jobreform bringer 800 job – i år 2020. Som en ledig kaldte det, En joke. En Akut – pakke blev lanceret. Den skulle give 12.500 jobs, men resultatet var bare 321 jobs. Og det er vigtigt, at der bliver mange flere jobs til rådighed.
Snart har 44.000 mistet deres understøttelse
Sidste år mistede 30.000 deres understøttelse på grund af de skærpede regler. I år ventes yderligere 14.000 at miste deres understøttelse. Det er især danskere over 50 år, der er ramt. Omkring hver tredje mistede dagpengeretten. Og så vil man gerne have de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Mon ikke vi lagde skal tage den op i en særartikel her på siden?
Og så skal det vel også lige med, at 10 gange flere danskere er røget ud af dagpengeretten, som regeringens første skøn i 2010.
Mange mener, at de ledige får for meget
De ledige skal hele tiden høre på, at de ligger på sofaen hele dagen og glor TV, og at det ikke kan betale sig, at tage på arbejde. De får lige så meget i understøttelse som hvis de var i arbejde, og folk som Joachim B. Olsen og andre af hans lidelsesfælder mener, at de ledige samt kontanthjælpsmodtagerne skal beskæres yderlige i dagpenge.
Kan det betale sig at arbejde?
Sandheden er, at i 1980erne var kompensationsgraden omkring 70 pct., men i dag er den nede på 60 – 61 pct. Faldet for kontanthjælpsmodtagere er væsentlig voldsommere. Så var det noget med, at transportudgifter ville udehule gevinsten. Man fandt frem til, at dette var gældende for 17.700 danskere. Man glemte så bare lige at fortælle, at 16.400 af disse er i arbejde.
94 pct. af kontanthjælpsmodtagerne tjener mere end 2.000 kr. om måneden ved at gå fra ledighed til arbejde. Det lyder måske ikke af meget for en vellønnet folketingspolitiker, men for kontanthjælpsmodtageren er det en fremgang på 20 pct.
Der er selvfølgelig altid en lille gruppe for hvem, der en mindre økonomisk gevinst for at gå på arbejde. Men hvorfor skal man underminere alle arbejdsløses levevilkår ved at få styr på dette. Vil politikerne virkelig have dagpenge og kontanthjælp ned på et niveau, hvor 20 eller 10 timers arbejdsuge vil give en gevinst?
Vi rammes stort set alle mindst en gang i vores liv af arbejdsløshed. Så mon ikke også forslag om nedskæringer, vil ramme forslagsstillerne på et tidspunkt?
Du skal stå til rådighed
Og så ligger de ledige og kontanthjælpsmodtagerne ikke på sofaen. Det er igen en frase. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage de jobs, du kan få. Hvis du takker nej, lukkes kassen. Du skal bevise, at du er aktiv jobsøgende. Og du må ikke sige nej til at komme på jobsøgningskursus, selv om du har været det fire gange før.
Tre – fire gange på det samme kursus
Danske arbejdsløse sendes gang på gang på de samme kurser. Hver anden arbejdsløs oplever mindst en gang, at blive sendt på det samme kursus en gang til, mange også en tredje og en fjerde gang. Ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen brugte man i 2012 hele 11,7 milliarder kroner på at få folk i job igen. Det er udgifter ud over dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster.
Aktivering for aktiveringens skyld
Det er aktivering for aktiveringens skyld. Man glemmer bare, hvad den enkelte har behov for. Og spørger man de ledige selv, så svarer blot 17 pct., at kurserne har givet dem nye kvalifikationer.
Selv om krav til et vist antal ansøgninger blev skrevet ud af loven i 2012, så fastholder mange a – kasser stadig dette krav. Det er nemlig op til den enkelte a – kasse at bedømme, hvilke krav der skal stilles til den ledige.
En hændelse fra det virkelige liv
Når det bliver indkaldt til møde, kan du ikke bare sige, at du er syg, (man ringer og melder afbud, det bliver senere nægtet, at man har gjort det), blive kørt over af en taxa, eller at posten havde leveret en indkaldelse til et møde hos naboen, der var på ferie. Selv om man kunne bevise påstandene, så blev de ikke accepteret. Ja dette er ikke noget, vi finder på. Vi har tidligere her på siden beskrevet sagen. Indsigt i sagen blev nægtet, forvaltningsloven blev overtrådt og den lediges retsstilling var tvivlsom. En klage over behandlingen forblev ubesvaret. Ja den ledige fik ikke engang skriftlig at vide, at hun var smidt ud af systemet. Det fik hun efterfølgende at vide på jobformidlingen. Og så blev hun ellers ladt i stikken. Hun følte sig i den grad ydmyget.
Da hun spurgte hedes fagforening i telefonen om, hvor hendes dagpenge blev af fik hun kynisk at vide, at hun er smidt ud. Begrundelsen var, at hun ikke havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun havde ellers indtil to måneder før, fundet et job. Der var hun i fire måneder, men blev fyret, fordi hun klagede over arbejdsforholdene.
Vedkommende orkede ikke mere. Det sjove er, at heller ikke jobformidlingen eller andre har meldt sig. Vedkommende er blevet glemt af systemet. Og sådan er det sikkert sket med mange andre.
Kludder i Københavns Kommune
Borgerrådgiveren i Københavns Kommune har undersøgt 59 tilfældige sager i perioden oktober – november 2011 fra hver af kommunens syv forvaltninger. Det er blandt andet sager om kontanthjælp og aktindsigt. Der var rod i 57 af 59 undersøgte sager. Mange dokumenter manglede simpelthen. Værst stod det til i Børne – og Ungdomsforvaltningen og Sundheds – og Omsorgsforvaltningen. Det er ikke så sært, at de svageste opgiver, at finde til bunds i deres sag.
Nyttejobs
Den arbejdsløse skal stå til rådighed for såkaldt aktivering af tvivlsom karakter. Det seneste skud på stammen er de såkaldte nyttejobs, hvor arbejdsløse sendes i et kommunalt arbejde på 37 timer om ugen for deres kontanthjælp, uden de rettigheder, der normalt følger af et job.
Arbejdsløshed bekæmpes ikke ved, at gøre livet surt
Og så skal dem på offentlig ydelse finde sig i den såkaldte dovenheds – syndrom. Man forkorter dagpengeperioden, og tror, at de arbejdsløse vil søge mere aktivt end de i forvejen gør, og derfor tror man, at flere ville komme i job. Men det ændrer jo ikke på, at der ikke bliver tilbudt flere stillinger.
- Arbejdsløshed bekæmpes ikke ved at gøre livet surt for de arbejdsløse, men ved at skabe arbejdspladser.
Det er i grunden bemærkelsesværdigt, at i 2012 fik 33 pct. deres job gennem venner og bekendte. Kun 7 pct. fik deres job gennem kommuner, a – kasser og jobcentre. (Kilde: Danmarks Statistik)
Forsørgerpligt
I det store antal af reformer, er der også indført gensidig forsørgerpligt. Samlevende kan ikke få samme fradrag som gifte. Og det virker underligt. Den gensidige forsørgerpligt er en del af kontanthjælpsreformen. Hvis samleveren tjener mere end 25.000 kr. ryger hele kontanthjælpen næste år. Dette har fået en del til at flytte fra hinanden.
Det offentlige går helt ind i soveværelset
Det er ikke altid, at kontanthjælpsmodtagere bliver behandlet med respekt. Således skal kærrester til samboende udfylde skemaer af stærk personlige spørgsmål. De får at vide, at kommunen vil indhente lønoplysninger uden vedkommendes samtykke. Og så skal man ellers dokumentere formueforhold, friværdi og meget mere. Man kan godt forstå at kontanthjælpsmodtagere føler sig uværdig og respektløs behandlet.
Offentlige myndigheder stikker i dag deres klamme snuder ind i soveværelserne hos ledige for at kontrollere, hvem der går i seng med hvem. De presser folk til at flytte fra deres familie, hvis de ikke vil miste deres kontanthjælp. Der drives i den grad klapjagt mod de arbejdsløse.
Der er således eksempler på, at man skal fremvise invitationer til fester. For kommunen er det meget vigtigt at vide, om begge står nævnt på indbydelsen. De skal have at vide, hvor ofte man sover sammen, hvor tit og hvorfor. Og så er det også vigtigt om parret går hånd i hånd, når de handler sammen.
Det laveste sociale sikkerhedsnet
Kontanthjælpen er nok blevet velfærdssamfundets laveste sociale sikkerhedsnet. Og problemet med gensidig forsørgelse kommer til at ramme cirka 12.000 kontanthjælpsmodtagere plus lige så mange samlevere og et stort antal børn.
Uligheden stiger voldsomt
Alle disse reformer har også fået uligheden og fattigdommen til at stige. Vi er raslet ned af denne liste med lighed, og er i dag Europas 14. mest lige land. Efter regeringens målestok, så er der i dag 48.000 fattige i Danmark og tallet stiger cirka med 1.000 om året. Fra 2005 til 2012 er uligheden steget mere end fem gange så meget som gennemsnittet for de såkaldte EU 15 lande. Danmark er det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest.
De ledige bruger penge til cigaretter og øl, inden børnene!!!
Den internationale Valutafond(IMF) og samarbejdsorganisationen OECD advarer mod den skadelige indflydelse på vækst og sammenhængskraft, som den stigende ulighed betyder.
Men ifølge tænketanken Cepos er der ikke fattige i Danmark:
Vi har ikke fattige mennesker i Danmark, som følge af lava offentlige ydelser. Man kan leve et fattigt liv, hvis man eksempelvis er alkoholiker eller narkoman.
I forbindelse med en debat på DR 2 omkring fattige børn, siger Joachim B. Olsen:
- Det giver ingen mening at tale om materiel fattigdom i Danmark, men det er rigtigt, at nogle børn lider afsavn, fordi deres forældre prioriterer forkert. De bruger pengene på hundemad, cigaretter og øl, før de bruger dem på deres børn.
Søvnløs, grundet pengesorger
Olsen bryder sig ikke meget om undersøgelser, der gennemhuller hans udsagn. Men TNS Gallup har for Nordea spurgt 1.577 danskere om seks områder, der indikerer, om de har styr på økonomien. 93 af de medvirkende i undersøgelsen var ledige, og de skilte sig tydeligvis ud. Ledige bøvler meget ofte med at få pengene til at stemme hver måned. De får ofte spoleret deres nattesøvn, fordi økonomien bekymrer dem. Således løber hver tredje tom for penge inden måneden er omme. Hver fjerde ligger søvnløs på grund af økonomiske bekymringer.
De rige bliver rigere, de fattige bliver fattigere
En undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at gabet blandt de rigeste og de fattigste er steget gennem de sidste ti år. Således er de 10 pct. rigeste danskere i den periode blevet godt 100.000 kroner rigere. De fattigste 10 procent er i samme periode blevet godt 13.000 kr. fattigere.
Ikke råd til medicin
Trygfonden har lavet en undersøgelse foretaget blandt 6.000 danskere. Den viser, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har måttet undvære deres medicin, fordi de ikke har råd. Medicinen mod forhøjet blodtryk, depression eller smerter må vente til næste måned. Og det er måske mere alvorlig, end vi tror. Problemet er, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har flere problemer med helbredet. Derfor har de større behov, for at kunne købe medicin. Men mange politikere udtaler, at kontanthjælp er en luksusydelse.
Hver tredje kontanthjælpsmodtager er psykisk syg
Antallet af kontanthjælpsmodtagere med en psykisk lidelse er stigende. Det skyldes blandt andet, at de er pressede og at det er langt sværere at få førtidspension.
På 8 år er antallet af kontanthjælpsmodtagere der i kommet i behandling for en psykisk sygdom blevet fordoblet. Hele 29 – 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er i dag i behandling.
De ledige skal under administration
Men Joachim B. Olsen mener overhovedet ikke, at det er noget problem, når man ikke har råd til medicin. Han mener, at de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne bruger pengene forkert og at de skal sættes under administration:
- Hvis en kontanthjælpsmodtager har brug for lægeordineret medicin og ikke selv kan finde ud af at prioritere, så kan kommunen tage et beløb og sætte til side.
Endvidere mener Joachim B. Olsen heller ikke, at kontanthjælpsmodtagere er under hårdt pres. Han siger, at undersøgelsens konklusion er noget sludder.
En ny sygedagpengelov
En ny sygedagpengelov er trådt i kraft den 1. juli. Denne betyder, at hvis du som 22 – årig kommer ud for en ulykke og nu har passeret sygedagpengetiden, så er der ingen hjælp at hente før du når pensionsalderen. I mellemtiden har kommunen overtaget dit liv. De skal finde ud af, hvor meget du kan, uanset hvor dårlig du er. Du kan risikere, at få et fleksjob en time om ugen, fordelt med 20 minutters arbejde pr. gang. Du kan blive sendt i endeløse arbejdsprøvninger.
Kassetænkning
Din læge bliver bedt om at afgive attest efter den anden. I sidste ende retter kommunen sig ikke efter den. Kommunen har ansat en læge, der oversætter lægesprog for sagsbehandlere. De ser dig ikke nødvendigvis, men kommer til den overbevisning, at du kan meget mere, end det, der står på papiret. Selv om dette ikke er lovligt sker der hver dag kassetænkning i landets kommuner. Den store gruppe er ikke registreret nogen steder.
Mange presses til at raskmelde sig selv
Sagsbehandlere stoler ikke altid på den praktiserende læges vurdering. Han/hun bliver betragtet som den sygemeldtes advokat, Det betyder, at det er vanskeligt for den sygemeldte med en uklar diagnose at forblive på sygedagpenge. Men har sagsbehandlere den lægelige indsigt til dette? Mange er blevet presset til at raskmelde sig selv. De sygemeldte oplevede, at der blev stillet spørgsmålstegn ved, om de reelt var syge eller blot ikke motiverede for at blive raskmeldte.
En historie fra det virkelige liv
Læserne vil sikkert påstå, at vi overdriver, men medierne har været fyldt med historier fra den virkelige verden. JH er 56 år, været gennem 33 strålebehandlinger, har ødelagt knæ, svær slidgigt i ryg og nakke og en blodsygdom. Han har gennemgået tre operationer for halskræft.
JH har ikke længere ret til dagpenge. Han kan heller ikke få kontanthjælp, da hustruens løn er for høj. Førtidspension kan han heller ikke få. I de sidste 15 måneder har han ikke fået noget fra kommunen ud over arbejdstøj. Dette tøj skal han bruge til arbejdsprøvning. Kommunen har bestemt, at han skal i arbejdsprøvning i et halvt år. Efter snart fem måneder kan JH kun klare tre kvarter. Kommunen har forlangt to timer tre gange om ugen.
Begrundet tvivl om overlevelse
I udkastet til den nye sygedagpengereform, stod der, at den høje dagpengesats er for syge, hvor der ”begrundet tvivl om overlevelse. Denne formulering blev dog fjernet efter kraftige protester fra patientforeninger.
Eget retssystem
Vi har tidligere omtalt den massive overvågning, der funder sted fra kommunerne. Man har nærmest et eget retssystem, der skal komme social snyderi til livs.
Ja kære læsere, vi kunne have fortsat. Vi ved godt, at velfærdssamfundet ikke har råd til det hele. Men behøver vi at ydmyge dem, der i forvejen ligger ned. Hvad for vi ud af det? Måske havner vi selv som arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager eller på sygedagpenge. Så vil vi også selv opleve den manglende respekt og generaliseringen. Liberal Alliance har opfordret til, at man ser ned på dem ”der nasser på samfundet”. Ja bedøm selv, hvem ”nasser” på samfundet?
Her på www.norrebro.dk har vi talrige artikler om fattigdom, ulighed, arbejdsløshed m.m. Gå ind i vores søgefunktion, derfra kommer du ind i vores elektroniske arkiv. |
