Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En skrøbelig redaktør på Cykelstien

Vi har gentagende gange fået at vide, at vi i Nørrebro Handelsforening driver hetz mod cyklismen. Men der findes nok ikke en handelsforening i landet, der i så mange artikler har lovprist cyklismen Imponerende at 41 pct. af pendlertrafikken nu foregår på cyklen. Men hvordan forhindrer vi det stigende antal ulykker på cykelstien? Den nye bycykel skaber fornyet debat. Vi har afprøvet den. Københavns Kommune betaler for en lapning for nogle. Men de fjerner ikke årsagen til en punktering. Politikere mener, at bøder ikke ændrer cyklisternes adfærd. Flere og flere kører med ”bøffer” i ørerne. De mener, at de fuld koncentreret. Velkommen til de nyeste eventyr på cykelstien.

Fylder i statistikken
Velkommen til den nyeste udgave af eventyr på og i nærheden af cykelstien. Jo en klog herre ved navn Klaus Bondam fortalte forleden i et læserbrev, at det er dem over 60 år, der kommer hyppigst til skade på cykelstien. De har mere skrøbelige knogler end de unge. Der blev næsten sat lighedstegn ved, at det også var dem, der forårsagede de fleste ulykker. Statistik kan bruges til mange ting, og undertegnede er selv med i denne. I en alder af over 60 år, endte man på Bispebjerg, samlet op på cyklestien.

Et kommunalt hul var årsag til spiritusmistanke
Men årsagen var nu ikke, at man var skrøbelig, næh, det var et kommunalt hul man kørte i. Sygeplejersken fortalte, at jeg kunne godt spare mig og sørge om erstatning, når der ikke stod noget om det i politirapporten. I øvrigt troede de, at jeg var fuld. Gad godt nok vide, om der blev taget spiritusprøve. Jeg var væk og husker intet. Hvorfor står der ikke noget i disse statistikker, om dårlig afmærkning, parkering på cykelstien af offentlige biler, huller i vejbanen m.m.

Dem, der kører råddent kommer sjældent til skade
Åbenbart er det ikke dem, der kører råddent, der kommer til skade. Det er nemlig sjældent at cyklister i aldersgruppen 18 – 45 år kommer til skade.

Cyklister har være uopmærksomme
Vejdirektoratet har fundet ud af, at i 4 ud af 5 dødsulykker har cyklister være uopmærksomme. De kørte for stærkt, glemte at se sig for og viste ikke ordentlig af, da de skulle dreje. Manglende lys et hasarderet venstresving, en forkert placering og mere. Mange cyklister kører den samme vej hver dag. Vi kender ruten i søvne. Sker der noget uventet reagerer vi langsommere, fordi vi har tankerne et andet sted.

Sikkerheden bliver ikke bedre på cykelstien
Sikkerheden på vejene bliver bedre, men ikke på cykelstierne. Det skyldes i høj grad manglende opmærksomhed fra cyklisternes side. Og selv om cyklisterne ikke selv vil erkende det, så skyldes det at læse sms’er, tale i telefon og høre musik, mangel på opmærksomhed og koncentration.

Kodeordet er opmærksomhed
Det er ikke populært at sige det, men det ville hjælpe på det, hvis alle cyklister kørte mere forsigtig og holdt øje med trafikken. Og det gælder også forståelsen for den anden trafik omkring en. Måske kunne man på den måde, nedbringe de forfærdelige højresvingsulykker. Hvis bilister og cyklister kunne få bedre forståelse for hinanden vil det sikkert også hjælpe på sikkerheden. Ofte har man indtryk, når man befinder sig på cykelstien at begge parter er store egoister. Det er vigtigt at vide, at man er blevet set. Opmærksomhed er kodeordet.

Kan ulovlighed betale sig?
Godt nok må man sig, at vi cyklister er heldig stillet, for nu ryger der 50 p – pladser for at give plads til 3.500 nye cykelparkeringer. Og der ryger sikkert også 20 p – pladser på Vordingborggade, hvor cyklister i årevis er kørt igennem til Østerbrogade. Havde politiet stået der, ja så kunne der ansættes mange flere betjente, såfremt disse bøder gik direkte til etaten. Men ulovlighed betaler sig, for nu skal det gøre lovlig at cykle disse 50 meter. Man mener, at det er for meget, at cyklisterne skal stå af og gå de sidste 50 meter.

Chancen for ulykker skærpes med øreklapper
Det sker ofte, at de øvrige medier først reagerer længe efter, at vi her på siden har bragt et problem på banen. Og det er musik i ørene. Politiken har lavet en videnskabelig undersøgelse, der viser at en fjerdedel kører med musik i ørene. Blandt de unge mellem 18 og 29 år, er det hele 54 pct. Og de mener, at have styr på det.
Selv om øreklapperne ikke ses så ofte hos de 30 – 39 årige, så er det trods alt 41 pct. af de 30 – 39 årige og 17 pct. af de 40 – 49 årige, der hører musik mens de kører på cykelstien.

De tal man har, når man skal annalysere ulykker på cykelstien er nok væsentlig højere, for dem, der kommer lettere til skade bliver ikke registreret. Herhjemme mener man ikke, der er grundlag for at advare mod musik på cykelstien. I Holland derimod har man fundet frem til, at chancen for uheld er 30 pct. højere, for en cyklist, som altid bruger sin mobil og hører musik frem for en, der ikke gør det.

De mener selv, at de er dybt koncentreret
Men de unge, der kører med disse bøffer, mener selv, at de fuld koncentreret på cykelstien. Her troede den skrøbelige redaktør, at det var vigtigt at lytte til trafikken, og høre signaler fra medfabrikanter. Det har vel også noget med koncentration og opmærksomhed at gøre.

Vi ligner ikke alle Paul Nyrup
Og så er det stadig dumt at undlade cykelhjelm. Jo det handler om forfængelighed. Men når stressede cyklister tonser derudaf bliver man da så sandelig nødt til at beskytte sig. Man kommer til at tænke på Paul Nyrup. Men ifølge Rådet for Sikker Trafik ender 17.500 cyklister årligt på skadestuen. Nu kan man jo manipulere med statistikker, så det passer ind i ens filosofi. Men i hvert fald, på cykelstien har cykelhjelmen et kikset ry. Det er også bøvlet samtidig at have hørebøffer på samtidig med cykelhjelmen.

Kaos ved stoppestederne
En anden ting vi tidligere har været inde på for et par år siden, er kaos ved stoppestederne. Det har busselskaberne nu endelig også fået øje på. I en spørgeskemaundersøgelser i landets fem største byer, svarer 40 pct. af chaufførerne, at de inden for det seneste år, har set passagerer blive ramt af en cyklist. 71 pct. har oplevet det to eller flere gange. 89 pct. af chaufførerne har oplevet farlige situationer.
Som vi tidligere har nævnt så tyder det på, at hverken cyklister eller passagerer kender reglerne. Det er fint at Cyklistforbundet nu sammen med trafikselskaberne skyder en kampagne i gang. Vi har på vores facebook lagt en lille folder om reglerne:
Buspassagerer skal holde tilbage, hvis det er en helle. Hvis det ikke er en helle, skal cyklisterne holde tilbage for passagerne.

Bank med en paraply
Ja så enkelt er reglerne, men det er åbenbart så diskussion om, hvornår man må vade ud til bussen. Således oplevede den redaktør, at få bank med en paraply af en kvindelig pensionist, fordi hun mente, at da bussen var cirka 60 meter fra hende, kunne vade ud til bussen, hvorpå hun vandrede ud. Det mente undertegnede ikke. Resultatet blev adskillige blå mærker.

Razzia blev forlænget
Københavns Politi har gennemført en stor razzia mod byens cyklister. Lovovertrædelserne var så mange, at politiet besluttede at forlænge razziaen med en uge. Baggrunden var et stigende antal dødsfald blandt cyklisterne. Sidste år mistede 33 cyklister livet på cykelstien. Politiet kan ikke se en bedring af cyklisternes adfærd. Det koster trods alt 1.000 kr. i bøde for at køre over for rødt lys.
Dagligt udskrev politiet 200 bøder. Cyklisterne kørte på fortove, kørte over for rødt, kørte i fodgængerfelter og kørte uden lygter.

Politikkere: Bøder ændrer ikke på cyklisters adfærd?
Adskillige politikere mener ikke, at bøder ændrer på borgernes cykeladfærd. De mener, at det er en hel forkert måde, at opdrage borgerne på. De mener heller ikke, at det hjælper på trafiksikkerheden. De mener tværtimod, at løsningen er, at bilernes hastighed skal nedsættes til 30 km i timen i områder med mange børn, cyklister og fodgængere. De mener også, at politiet i stedet for at jagte cyklister burde fokusere meget mere på at kontrollere hastigheds – overskridelser. Men helt ærligt, er dette muligt i en by, der skal bruges af alle også af erhvervslivet?

Cykler blev fjernet ulovligt
Ja og så her et firma været rundt og fjernet cykler uden tilladelse. Firmaet kaldte sig Cykelstativet, og de mente at have tilladelse til at fjerne cyklerne. Man havde for halvanden år siden rettet en henvendelse til Københavns Politi for at høre om modellen holdt i byretten. Da man så ikke hørte fra politiet gik man i gang med at fjerne cyklerne. Og de kunne så afhentes mod udbetaling af 187,50 kr.
Men politiet havde aldrig givet tilladelse, men de har så åbenbart heller ikke svaret Cykelstativet, som handlede i god tro. Og der findes masser af cykler henkastet meget tilfældig og nogle ligner rustbunker. Ja det flyder med cykler i de københavnske gader. Mange ville sikkert gerne cykle direkte ind i butikkerne. Når det så ikke lader sig gøre smider man cyklen tættest på.

Skal vi lage tage færdselslovens paragraf 28: 

  • Standsning eller parkering må ”ikke ske på et sådant sted eller på sådan en måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen”.
    Ifølge paragraf 48 stk. 7: 
  • Henstillede cykler ”holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortvarig”.
    Og de københavnske politikere mener, at have fundet de vise sten, nemlig at nedlægge almindelige p – pladser, som fremover skal fungere som cykelparkering.

Men nu står det også i paragraf 92e: 

  • At justitsministeren kan tillade, at ”kommunen kan flytte en ulovlig parkeret cykel til et nærmere angivet område i nærheden, hvortil der er almindelig adgang”.

Og læser man videre, står det sandelig også, at 

  • Det kan ske uden meddelelse til cyklens ejer.

Endelig kom politiet på banen
Men det står ikke noget om, at private firmaer kan gøre dette som forretning. Langt om længe fandt politiet så frem til, at Cykelstativet overtræder straffelovens paragraf 293 stk. 2. Så nu fjerner firmaet ikke mere cykler i det offentlige rum.

Bycykler skaber debat
Bycyklerne har igen engang skabt debat på rådhuset. De 86 millioner kroner dyre bycykler skal få pendlerne til at stille bilen derhjemme. De nye cykler vejer 30 kg, og har både computer og skærm. Her er GPS – system, rejseplaner for offentlig transport og meget mere. Her har man mulighed for at opdatere fra de sociale medier. Dette koster så 25 kr. i timen. Man kan også betale en månedspris på 70 kr. og derefter seks kr. pr. time. Tophastigheden er 20 km i timen.

Siden 1. april har 250 bycykler været placeret 20 steder i København og på Frederiksberg. Målet er, at hver cykel skal lejes ud mindst tre gange hver dag. Men målet er langt fra nået.

Turister skal passe på
Problemet med turister på disse el – cykler er, at ikke alle turister er vant til at cykle. Og el – cykler accelererer hurtige end almindelig cykler.
Prisen for en enkelt bycykel er 46.236 kr. Og dem skal vi have 1.860 stykker af. Ja prisen er højere end Bjarne Riis´ Pinarello – vindercykel under Tour de France.

En test af bycyklen
Undertegnede har prøvet cyklen, og kan konstatere, at man nok ikke skal lide af en mavesygdom, når man kører over byens brosten. Cyklen virker tung, med en ikke særlig god affjedring. Hvordan man skal kunne gøre brug af cyklens mange tekniske detaljer, mens man kører, forekommer lidt mystisk. Og så var det lige mange oplysninger, man skulle indtaste, inden man kunne gøre brug af cyklen. Det var både for – og efternavn, kontonummer, mailadresse og betalingsoplysninger. Undertegnede tror ikke rigtig, at man har tålmodighed til dette, og da slet ikke turisterne.

Det burde være let nok at anskaffe sig en cykel
Man kan så spørge sig selv, om det offentlige skal blande sig i, om anskaffelse af cykler. Der har aldrig været så mange cykelhandlere som nu, så man skulle tro, at pendlerne let kan anskaffe sig en cykel. Og med det stigende antal cykelhandlere er prisen på cykler også dalende. Og hvorfor skal der være al den teknik på cyklen? Skal man ikke bare interessere sig for trafikken og sine medtrafikanter?

Var det ikke bedre at reparere årsagen til punkteringer?
Det er jo meget fornuftigt, at Københavns Kommune vil have flere op på cyklen. Men er det smart at sende cykelmekanikere ud til boligforeninger for at fikse borgernes cykler gratis? Er det virkelig en kommunes opgave, at lappe borgernes cykler? Men det har et flertal af politikere besluttet.

Var det nu ikke bedre, at man fik lappet alle de huller, der er på vejbanerne og cykelstierne, som er hovedårsag til alle punkteringer. Det samme gælder alle de plader, der er lagt på alle vejene. Man har godt nok forsynet disse med asfalt, men ikke særlig hensigtsmæssig alle steder.

En cykelsti til Christiania
Det er skønt, at vi får cykelstier overalt. Men det har nok været en udfordring for kommunen at føre en cykelsti gennem Christiania. Der har ofte været stilstand på arbejdspladsen. Og virksomheden bag anlæggelsen har modtaget trusselsbreve. Og det forlyder, at arbejderne er blevet bombarderet med stenkast og kanonslag. Jo, det kan sandelig være farligt på cykelstien.

På Christiania siger man, at de er et sted med mange bløde fabrikanter, hunde, heste, børn og turister. De mener ikke, at der er plads til en cykelsti med hurtigkørende cyklister. Spørgsmålet er, om Christiania er et friluftsmuseum. På Nørrebro var man også imod Supercykelstien, men det var så af andre grunde. Her blev arbejdet ikke indstillet, men politikerne sendte nærmest tudekiks til bydelens detailhandlere.

En fantastisk Cykelslange
Blandt nyhederne på cykelstien er den fantastiske Cykelslange. Det er en strækning på 230 meter, der forbinder Havnemolen/Bryggebroen med Kalvebod Brygge/Dybbølsbro. Det var en fantastisk oplevelse at cykle på den orange slange. Man skal bare ikke tænke på at slangen kostede den nette sum af 32 millioner kroner. Men prøv den. Krybdyret hæver sig cirka fem meter over vandspejlet. Tør du ikke, at prøve slangen, så gå ind på vores Facebook og tag en tur. I øvrigt har vi også her lagt nogle forslag til cykelruter rundt om i København samt lagt et interaktivt cykelkort.

Cyklister på fortovet
Nu har vi så hørt, at det er godt for os over 60 år med skrøbelige knogler, at gå meget. Men det kan stadig være lidt af en udfordring i København. For stadig er der mange cyklister, der slanger sig ind og ud mellem fodgængere på fortove, på stier og i parker. Man skulle så tro, at fortove var beregnet for fodgængere og cykelstier for cyklister, men sådan forholder det sig ikke i praksis. Masser af cyklister bruger også fodgængerfeltet.

Pas nu på – på Nørrebros Runddel
På de daglige cykelture oplever man gentagende gange, at både cyklister og bilister overtræder deres vigepligt. Mest farligt er, at busser og taxaer lige tror, at de kan nå over Nørrebros Runddel, inden det er rødt. Men de når det ikke, for det er allerede grønt for os cyklister. Så tro ikke, at der her er fri passage, når du ser det grønne signal. Kig lige til venstre en ekstra gang, hvis du har dit liv kært.

Millioner til forbedring af cykelkulturen
På landsplan er der bevilliget 200 millioner kr. til at forbedre cykelkulturen. Jo da, cyklen er er et fantastisk transportmiddel. Det giver en masse frihed fra kørerplaner og bilkøer. Det er i grunden også en billig transportform. Det er godt for miljøet, trængslen og for folkesundheden.

Staten vil have flere ud at cykle til og fra arbejde og uddannelse. Man vil gøre mere ud af cykelturisme, og så skal cyklisterne føle sig mere sikre i trafikken. Og så skal der anlægges flere cykelstier. Ja på nærmeste hold, går Københavns Kommune snart i gang med næste etape af Super – Cykelstien på Nørrebrogade.

Fremgang i København, tilbagegang i det øvrige Danmark
Mens cyklismen er i fremgang i hovedstaden er den generelt i tilbagegang i resten af Danmark. En af årsagerne er storcentre og handelscentre i byernes udkant. Her tilbydes gratis p – pladser til bilerne. Udviklingen er gået på, at placere handelscentre i forbindelse med indfaldsveje og motorveje. Hvis man vil fremme cyklismen må man tage hensyn til dette i byplanlægningen. Nu er det ikke alle, der lige er i form til at cykle 25 kilometer, som denne skrøbelige redaktør.

Skal bilismen begrænses yderligere
En af metoderne til at fremme cyklismen er at gøre det endnu dyrere, at være bilist. Måske kommer den kommende cykelstrategi til at indeholde tiltag til at begrænse bilismen yderligere.

Detailhandlen bliver ændret
I den forbindelse vil man også i bymidten i fremtiden kunne opleve en ændring i detailhandel – strukturen. Mon ikke vi vil se en stigning i caféer og restauranter. Selv fanatiske cyklister vil sikkert tage bilen, hvis der skal handles stort ind.

41 pct. af pendlertrafikken på cykel
Imponerende er det, at 41 pct. af den københavnske pendlertrafik foregår på cykel. Politikere drømmer stadig om, at frigøre Ladegårdsåen og ligge biltrafikken under jorden. Men de glemmer, at der også skal være plads til den nødvendige trafik. Det er håndværker og transport – trafikken. Mange politikere har den vision, at dette alt sammen kan foregå på en Christiania – cykel. Men den holder bare ikke, kære politikere.

Kører vi hetz mod cyklismen?
Vi har nu gennem adskillige artikler appelleret til en bedre cykelkultur på de københavnske cykelstier. Samfundet peger ukritisk på syndebukke. Det skaber i den grad grobund for irritation og ligegyldighed. Det er den gensidige ansvarsfølelse, som er forudsætningen for en tryg og sikker trafikkultur. Vi er i Nørrebro Handelsforening gentagende gange blevet beskyldt for at køre en hetz mod cyklisterne. Men er disse artikler ikke en afspejling af det modsatte synspunkt? Den skrøbelige redaktør vil fortsætte serien med oplevelser fra og omkring cykelstien – med cykelhjelm.
Her på siden har vi adskillige artikler om cykel – kulturen eller manglen på samme. Gå ind på vores søgefunktion og hent artiklerne i vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16