Vi kigger på næste etape af Nørrebrogade, og busslusen under Højbanen. Det kan give store problemer for Føtex og andre butikker. Nørrebro er den bydel, der har færrest grønne områder pr indbygger. Der var mange grønne ideer omkring det gamle DSB – terræn. Men her skal opføres en række bygninger, bl.a. et 26 – etagers højhus beregnet til studerende. Og så er planerne for en fritliggende Ladegårdså rykket nærmere. På Indre Nørrebro skal et områdeløft til 55 millioner kr. skabe mere tryghed. Der er også givet tre millioner kr. til Folkets Hus, men politikere er uenige om det er en hashbule eller et kulturhus. Der er problemer med trafikken i sidegaderne på Nørrebro.
Nørrebrogade
Snart vil der være adgang forbudt for almindelige biler under Nørrebro St. Når Citryringen åbner, bliver Nørrebro Station en af landets største stationer og et trafikalt knudepunkt i København. Til den tid vil bussernes fremkommelighed prioriteres frem for alt andet. For butikkerne vil tilkørselsforholdene blive ændret markant.
Nogle butikker får svært ved at få varer
Bilerne får meget lidt plads, og det bliver svært for mange butikker, at få deres varer. De skal fremover ad mindre veje som Lundtoftegade. Det bliver grund for beboerne der, at klage over mere trafik.
Problemer for Føtex
For Føtex kom både lastbiler med varer og kunder ad Frederikssundsvej. Men nu bliver det lukket af. Og i planen er der ikke en gennemkørsel fra Bycentret eller en direkte vej fra Tagensvej. Det bliver virkelig svært for bydelens absolutte største detailhandel. Butikken er så stor, at den også har en afsmittende virkning på andre butikker i området.
Stor forandring for mange butikker
For mange butikker, bliver det unægtelig en forandring. Og snart begynder man også en udbygning af cykelstierne på Ydre Nørrebro. Det kan også føre til konsekvenser.
Håber på bedre information
I Nørrebro Handelsforening håber man en væsentlig bedre information fra Københavns Kommune end den, der blev givet på Indre Nørrebro.
Det betyder planen:
Helt konkret betyder det, at
- Nørrebrogade lukkes for almindelig trafik mellem Hyltebro/Borgmestervangen og Lygten/Nordre Fasanvej.
- Mimersgades forløb mellem Nørrebrogade og Borgmestervangen lukkes
- Busslusen ved Aksel Larsens Plads nedlægges i samme omgang. Den oprettes så i stedet under Højbanen.
Problemer i sidegaderne
På Indre Nørrebro betyder trafikomlægningen ikke kun problemer for butikkerne, men også for beboerne i sidegaderne. Her føler man sig generet af en stigende trafik. Her er taxaer hele natten, lastbiler og gennemkørende trafik. Vejene er slet ikke beregnet til den tunge trafik. Problemet er, at butikker på Nørrebrogade skal have varer leveret. Og den stigende trafik betyder mere forurening. Mange tør simpelthen ikke, at åbne vinduerne. Nu har en Facebookside også fået nok af de sen stigende trafik. Den hedder Stop trafikken i Guldbergsgade.
Man er stolte af det, man har gennemført
Men de langt de fleste politikere er stolte af det, de har fået gennemført. Og nok en gang siger de, at problemerne i sidegaderne skal løses. Det har de sagt siden trafikreguleringerne blev færdige.
Biltrafikken halveret
På Nørrebrogade er biltrafikken halveret, og hele biltrafikken er reduceret med 10 pct. Hvor de andre bilister så kører hen, ja det interesserer åbenbart ikke alle politikere. Det kan da også godt være, at der er sket et fald i ulykker og mere plads til gående og cyklister. Men det er også blevet færre af de oprindelige butikker. Dette tilskriver politikere dog ikke trafikreguleringerne, men udelukkende finanskrisen!!!
En forening, der er manipulerende
Nørrebro Handelsforening har hele tiden gjort opmærksom på, at disse problemer kunne opstå, og har også i tidens forløb gjort opmærksom på det. Men gang på gang har foreningen fået at vide, at de er manipulerende.
Ladegårdsåen et skridt nærmere virkeligheden
Et anden drøm synes, at være kommet nærmere, nemlig nedgravningen af Åboulevarden. Både Københavns og Frederiksbergs Kommune er positive. I første omgang var den politiske vilje til at føre bilerne under en kommende å meget negative. Man ville hellere bruge disse udgifter på cykler.
Politikerne har netop bevilliget en undersøgelse af, hvad en tunnel egentlig vil koste. Alt tyder på, at det bliver billigere, end man hidtil har regnet med – såfremt der ikke dukker uventede problemer op.
Tre løsninger
Samtidig med åen, så bliver Nørrebro og andre områder også skybrudssikret med anlæggelse af åen. Men der skal rystes mange penge frem. Og hvor skal trafikken ledes hen i anlæggelsesperioden. Som det ser ud til, skal trafikken ledes gennem Frederiksberg.
- Hovedløsningen løber fra Søpavillonen til Hillerødgade og vurderes at koste 5,2 milliarder kroner.
- Det korte alternativ løber fra Søpavillonen til Ringbanen og Nordre Fasanvej og vil koste ca. 4,2 milliarder kroner.
- Et længere alternativ er fra Søpavillonen til Ring 2. Dette vil koste ca. 6,2 milliarder kroner.
Rambøl regner med at anlægsperioden vil tage ca. fem år udover tiden til projektering og dialog. Og i Teknik og Miljøforvaltningen håber man at projektet står færdig i senest 2024.
Kommunen håber, at sælge dyre grunde
Ja Københavns Kommune håber, at kunne rydde Bispeengbuen, så der kan tjenes store penge ved hjælp af grundsalg. Det kan så være med til at betale det dyre projekt.
Et 29 – etagers stort hus
For mange år siden blev der nedsat grupper. Der sad vi så, og skulle diskutere, hvad der skulle ske med DSB – grunden. Mange kreative forslag blev frembragt. Man var lidt uenige om grunden skulle indrettes til grøn område eller sportslig aktivitet. Nørrebro er det område i København, hvor der er mindst grøn område pr. indbygger.
700 studerende til Nørrebro
Det kan derfor overraske, at grunden nu skal bruges til massiv bebyggelse. 500 studieboliger til 700 studerende skal være klar i 2017. Der skal bygges et 29 – etagers højt hus og syv huse på 7 – 12 etager.
300 online – underskrifter mod byggeriet indløb. I bogstaveligste forstand vil bygningerne kaste en skygge over Nørrebro. Men positivt er det dog, at studerende får et sted at bo. Det er Danica, der står for administrationen.
Boligerne i de otte bygninger ved Nørrebro Station kommer til at variere fra kollegieværelser med fælleskøkken til etværelseslejligheder på 40 kvadratmeter og fireværelseslejligheder på 95 kvadratmeter. Boligudgifterne kommer til at variere fra 3.500 til 4.500 kr. om måneden.
Stenbroen skriger efter græs
Stenbroen skriger nærmest efter mere græs. Mens gennemsnittet i København ligger på 36 kvadratmeter grønt pr. indbygger må beboerne på Nørrebro nøjes med seks kvadratmeter.
Gode byrum
Jo Superkilen og Mimersparken har givet beboerne nogle gode byrum. Men skal det hele være så forkromet og designet? Man skal passe på ikke at overdesigne en bydel. Og en bydel som Nørrebro er ved at miste sin identitet. Mange sukker efter almindelige parker med græs, træer og buske.
55 millioner til Områdeløft
På Indre Nørrebro har man fået 55 millioner kr. som skal løfte Nørrebro med grønne oaser. Det er især Rantzausgade og Blågårdsgade – kvarteret, der skal gennemgå et løft. Man vil blandt andet bruge nogle af pengene til dyrkningsprojekter i fællesgårdhaver og udvalgte pladser i byrummet. Temaerne for områdefornyelsen er Tryghed, by – og handelsliv.
Handelsgaderne vil få et unikt udtryk
Nørrebro Handelsforening har ikke været inviteret, men det hedder sig i oplægget, at
- Handelsgaderne vil få hver deres unikke udtryk.
70 pct. af midlerne bruges til et fysisk løft. Resten går til kulturelle og sociale aktiviteter. Nu skal hele projektet så godkendes i Borgerrepræsentationen.
Det bliver spændende om man kan styrke livet mellem bygningerne og skabe tryghed og sammenhold. Og det er rigeligt at tage fat på. Mange pladser i kvarteret virker kedelige. En masse virker nedslidt og der er masser af sociale forandringer i vente.
Hashbule eller kulturhus?
I Folkets Park har frivillige kræfter netop ryddet op. Parken har i et par år været stedet, hvor der har været mere eller mindre åben mulighed for salg af hash og her har hjemløse ofte overnattet. Og Folkets Hus har også fået tilskud på 3 millioner kroner til at fortsætte som kulturhus, men i Borgerrepræsentationen er man lidt uenige om stedet er en hashklub eller et kulturhus.
Svenske medier: Ingen smørrebrød eller fadøl på Nørrebro?
I svenske medier har man ellers kunnet læse, at man på Nørrebro ikke kan få smørrebrød og fadøl. Dette skyldes sikkert vores kulturborgmesters udmeldinger. Såfremt Nørrebro Handelsforening havde midlerne til burde man nok fortælle, at Nørrebro er stedet, hvor man både kan få shawarma og gourmetmad. Og så kan man sandelig også få sig en fadøl og det dejligste smørrebrød.
En by uden biler – er en by uden erhvervsliv
De erhvervsdrivende skal nok ikke regne med flere p – pladser. En by uden biler er en by uden erhvervsliv. Det er upopulært, at sige det. Men sådan er realiteterne.
Håber igen på et variet butiksopbud
Vi har gennem tiden skrevet meget om Nørrebrogade. Mange studerende har brugt vores artikler. Så her har vi samlet nogle stykker. Som du kan se, har vi forsøgt at være konstruktiv i vores kritik, men som regel har det ikke hjulpet ret meget. Vi håber at udviklingen igen vil vende på Nørrebro, så vi igen får et varieret udbud af butikker.
Se nogle af de ældre artikler
Som det vil ses starter vi med en henvisning til Ladegården. Mange beboere ved ikke, hvad ordet indeholder. Vi vil senere her på siden gå tilbage i historien og beskrive forholdene i omkring Ladegården.
Men gå nu ind i vores elektroniske arkiv og bruge vores søgefunktion, så finder du blandt andet frem til følgende:
- Arbejdssky, fattiglemmer og sjovere på ladegården
- Lidelser på Nørrebro
- Trafikken på Nørrebro (2007)
- Nørrebros detailhandlere har fået nok (2008)
- Handelen på Nørrebro ramt på flere områder (2008)
- Detailhandelen på Nørrebro mister omsætning (2008)
- Høringssvar (1) vedr. trafikforsøget på Nørrebrogade (2008)
- Hvad sker der på Nørrebrogade (2008)
- Mød op til idemøde om Nørrebrogade (2009)
- Høringssvar(2) vedr. Trafikforsøget på Nørrebrogade (2009)
- Bliver Nørrebrogade forårsklar (2009)
- Fremtidens Nørrebrogade (2009)
- Skal Nørrebrogade være bilfri (2009)
- Nørrebro Handelsforenings nyere historie 1 – 2 (2011)
- Visioner for handelslivets fremtid på Nørrebro (2011)
- Gør man det rigtige – ved trafikken (2011)
- Bedre Information ønskes (2011)
- Ophørsudsalg på Nørrebrogade (2011)
- Nørrebrogades indvielse (2011)
- Hvorfor blander I jer ikke i trafikken? (2012)
- Får vi en bedre Nørrebrogade (2012)
- Nørrebrogade – næste etape (2013)
- Da Nørrebrogade blev cykelgade (2014) og mange flere
|
