Vores madspild i Danmark koster hvert år 16 milliarder kroner. Detailhandlen står for 70 pct. af dette madspild. Daglig smides 3.000 indkøbsvogne fyldt med mad væk. Kunderne forventer fulde hylder i supermarkedet selv lige inden lukketid. De køber ikke æbler med pletter. Og supermarkederne beskydes af sundhedsministeren for at være kyniske, bare fordi de vil tjene penge. Vi giver nogle gode råd til, hvordan vi kommer madspildet til livs. Og så oplever supermarkeder m.m. hindringer, når de vil forære varerne væk til sociale institutioner.
Vi smider 540.000 tons mad ud – hvert år
Hvorfor har vi så stort et madspild? Ja det skal eksperter nu til at kigge på. Og en af måderne, at gøre dette på, er at kigge i folks skraldespande. Her kan man så finde ud af, hvilke varer, som vi bare smider ud.
Tænk at madspildet i Danmark hvert år udgør 540.000 tons. Og det er faktisk forbrugerne, der smider alt dette ud. Hele 261.000 ton pr. år.
Hvert år smider en typisk dansk husstand mad ud for 3.200 kr.
Hvad kan vi bruge gamle varer til?
Foruden forbrugeren, skal producenten, leverandøren og detailhandelen også kigge på årsagerne. Man vil også komme med anvisninger på, hvad gamle madvarer kan bruges til. Måske er vi også som forbrugere lidt sarte, når vi eksempelvis køber frugt. For vi kasserer rask væk et æble med pletter på. Og det er der egentlig ingen grund til.
Vi går efter de flotteste æbler og de mest lige gulerødder. Og det er ikke kun producenten, der er skyld i madspild. Det er så sandelig også os, forbrugerne.
Vi forventer et bredt sortiment
Vi forventer hele tiden, at det er et bredt sortiment, at vælge imellem. Det forventer de også, når de kommer sent om aftenen. Kunderne har ikke lyst til at komme til en tom butik. Og så kan man ikke forstå, at supermarkeder og købmænd hvert år smider 150.000 tons varer ud. Ja det svarer til, at der dagligt smides 3.000 indkøbsvogne fyldt med mad ud hver dag.
12.000 ton om året kommer fra specialforretninger som slagtere, fiskehandlere og grønthandlere.
Detailhandlen står for 70 pct. af madspildet
Kortlægningen viser, at detailhandelen står for omkring 70 pct. af madspildet i hele servicesektoren – mere end engroshandel, hoteller, restauranter, institutioner og kantiner tilsammen.
Mange butikker har indført det princip, at når varen nærmer sig sidste holdbarsdato, så nedsætter de prisen. Dette er med til at forhindre madspild.
Hvordan udnytter jeg varerne i køleskabet?
Vi skal have en bedre viden om, hvordan vi holder varerne friske. Således havde Super Brugsen på Nørrebrogade besøg af kokkeelever, der kunne fortælle kunderne, hvordan de kunne udnytte de varer, som de havde liggende hjemme i køleskabet.
Og det er heller ikke altid lige let, at give varerne væk til sociale organisationer. For eksempel må man ikke en pose æbler væk, hvor en af æblerne er stødt. Det er i strid med handelsnormerne. Så er det hvis også nogle afgiftsproblemer. Så mon ikke myndighederne skulle tage sig sammen, så hjemløse og andre trængende kunne få lidt større gavn af madspildet.
Det koster danskerne 16 milliarder kr. hvert år
Vores enorme madspild koster os hvert år danskerne 16 milliarder kroner.
Er detailhandlen kynisk?
Det kan godt være, at vores sundhedsminister kalder detailhandelen kyniske, når de forsøger at tjene penge. Men sådan er konkurrence. Når du går gennem et supermarked m.m. er vareopstillingen nøje gennemtænkt. Det er sortiment og priser såmænd også. Det gælder om, at tjene så mange penge som mulig. Det kan man vel ikke fortænke den enkelte butik i.
Der mangler et aspekt i undersøgelsen?
Og så kan de afsluttende gode råd, måske virke lidt teoretiske på en måde. I en husholdning er både far og mor sikkert på arbejde, og man bruger nok ikke tid hver dag til at købe ind. Ofte er det nok kun om lørdagen, man gør dette. Måske bør man i analysen af madspild også få det aspekt ind, nemlig:
- Hvor ofte køber du dine varer, og i hvor mange butikker?
Gode råd til at undgå madspild
På Rådhuspladsen havde vi så muligheden at få serveret gratis overskudsmad. Det var Miljøministeriet, der i samarbejde med Stop Spild af Mad, der havde fokus på overskudsmaden.
Og netop denne organisation giver os nogle gode råd til, hvordan vi undgår madspild:
- I supermarkedet: Indkøb kun den mængde, du har brug for
- Væn dig til at gennemtænke din indkøb og behov Inden du køber ind, så du undgår impulsindkøbte madvarer, du ikke når at få brugt.
- Når du køber mad ind: Køb kun det, du har brug for og brug dét du har købt.
- Hav altid en indkøbsseddel med, når du køber ind og planlæg dine indkøb hjemmefra.
- Køb ind med hovedet og ikke med maven
- Inden du falder for stykrabatter eller mængderabatter i supermarkederne. Vær sikker på, at du får brugt og spist al maden.
- I supermarkedet: Når du alligevel skal bruge og spise maden samme dag, kan du altid købe de fødevarer, der er tættest på udløbsdatoen.
- I Køkkenet: Tilbered kun den mængde mad du/I kan spise
- I køkkenet skal du blive bedre til at planlægge
- INDEN madlavningen.
- Gennemtænk hvor meget hver enkelt person i husholdningen spiser. Tænk over, om du ALTID laver for meget spaghetti, ris og kartofler osv. Og lav så mindre.
- Tænk over portionsstørrelser inden du laver mad.
- Har du købt større mængder kød, brød osv, kan du altid dele maden op i portionsstørrelser og fryse den ned.
- Efter et måltid: Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter.
- Det er vigtigt at få madrester hurtigt i fryseren eller i køleskabet. Hold styr på madresterne i din fryser ved hjælp af etiketter med dato og indhold.
- Tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter.
- Lav mad til flere dage – en hovedret kan blive til en forret dagen efter.
- Skab et bedre overblik over, hvad du spiser ved at lave en madplan
- Skær altid emballagen op for at smide de sidste madrester ud
- Opbevar maden rigtigt
- Hold orden i dit køleskab, de ældste fødevarer skal stå forrest.
- Til en middag eller en buffet: Lad være med at stille maden frem på bordet på én gang. Maden holder sig bedre og længere, når den opbevares i køleskabet. Der er for eks. Ingen grund til at stille den hele ost frem, hvis man kan nøjes med den halve – man kan altid tage den anden halvdel på bordet senere hen.
- Hvert år ved høsttiden går der desværre tonsvis af frugt til spilde, fordi ejerne ikke plukker eller opsamler dem. Vi opfordrer danske haveejere til at plukke og forære eller sælge overskydende frugt, så det ikke går til spilde.
- Fødevarestyrelsen oplyser at det er tilladt at sælge overskydende frugt. Ifølge Landbrug & Fødevarer produceres der årligt omkring 10. mio. kilo pærer og æbler i vores private haver – og at kun halvdelen bliver spist af mennesker. Resten svarende til en værdi af 50 mio. kr. omsat til priser hos dansk detailhandel – går til spilde.
|
