Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Kappestrid i 2006

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk

DEBATNOTAT

Kappestrid i 2006 om politisk bevågenhed om erhvervspolitisk fælles fodslaw.

Kommunesammenlægningerne byder i 2006 på en kappestrid om, hvor de kommunalt ansatte skal fastholdes eller flyttes hen. Kan ægtefæller flytte med og finde nyt arbejde eller kan det fungere familiemæssigt med at blive i det nuværende? Skal der samtidig findes ny bolig?

Derfor også problemer med fastholdelse af ægtefæller til forflyttede offentligt ansatte som medarbejdere i lokale produktions-, håndværks- og servicevirksomheder og i detailhandelen foruden i det offentlige.

Vi får også en kappestrid for eller imod stordetailhandelens medie- og politikerpres for at få lempet - nærmest afskaffet planlovens etablerings- og arealbegrænsninger for butikker - op til en revision af planloven sidst på året. Ændringer, der kan komme til at underminere eksistensgrundlaget for den fintmaskede butiksstruktur, vi har i dag. Vores helt unikke bredt dækkende provinsby- og bymidtekultur, misundt af mange andre lande, har der de sidste 10 år været en stigende kappestrid om om at styrke.

Det handler om lokale arbejdspladser, lokal erhvervsudvikling og fremtidige kundemuligheder i butikkerne. Om at kunne finde arbejdspladser til begge ægtefæller og dermed fastholde og sikre tilgang af dygtige medarbejdere i de mange mindre og mellemstore virksomheder ud over landet. Virksomheder, der trods alt er grundstammen i og fundamentet for det velfærdssamfund, vi har fået opbygget siden midten af 90`erne. De fleste placeret og vokset op i mindre og mellemstore handelsområder/kommuner med behov for størst mulig politisk opmærksomhed - politisk kappestrid om styrkelse heraf..

Det handler i høj grad i år om, at lokale erhvervsmæssige foreninger kender deres besøgelsestid og giver deres holdninger til kende - især nu i de kommende måneder med mange ordinære generalforsamlinger og holdningsbaserede beretninger med meldinger om visioner for fremtiden i det lokale erhvervsområde.

Medvinden i bymidternes udvalgsvarebutikker de senere år - sidste år med en fremgang på måske mere end 10% - må ikke blive en behagelig sovepude, hverken for butiksejerne eller for politikerne. Det er mere end nogensinde nu nødvendigt at tænke sig godt om i et lokal erhvervspolitisk samarbejde om den fremtidige beskæftigelses- og erhvervsudvikling.

Kommunerne kan få så overvældende travlt med kommunesammenlægninger og nedlæggelse af amter, at den lokale erhvervspolitik mod de politiske intentioner kan blive et "glemt" stedbarn i processen.

Derfor har mange byer, kommuner behov for et bredere fælles fodslaw erhvervspolitisk set mellem de lokale handelsstands-, city-, center-, håndværker- og erhvervsmæssige foreninger om fælles anliggender for ikke at ryge i den politiske glemmebog for længe. Det bliver let i 2006 en kappestrid mellem de, der bedst evner at råbe højst overfor de "nye uprøvede som gamle" politikere. Brug ordinære generalforsamlinger og beretninger til at kridte banen af til et bredere fælles fodslaw.

Det økonomiske mirakel i Danmark med svulmende overskud på handel med udlandet hviler på et skrøbeligt grundlag. Det er kun de høje oliepriser og fragtrater, der forgylder betalingsbalancen. Uden disse to poster ville der kun have været et beskedent overskud i 2005. Det viser beregninger fra den Danske Bank. Vi navigerer i farligt farvand. Det flotte overskud må ikke blive en politisk sovepude, siger Danske Bank i en kommentar.

Det maner til eftertanke og en politisk indstilling til, at forbrugsfesten nok vil og nødvendigvis nok også bør klinge lidt af her i 2006 for at undgå politiske indgreb som ved/ovenpå tidligere forbrugsfestperioder. Det maner også til lokalt sammenhold om lokalt aftalte fælles kampagner og fælles søndagsåbent i bymidternes detailhandel - og ikke en kappestrid om størst mulig uenighed.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16