Overvågning, Aflytning og Hacking (21)

Danskerne tror, at den stigende overvågning er til deres bedste. Lige så stille er vi på vej til en formynderstat, hvor retssikkerheden gang på hang bliver krænket. Hackere har lænset konti for 150 millioner kroner. Der er hul i teleselskabernes konti. Historikeren, Bent Jensen har fået destrueret sin computer af PET. De siger, at det var en fejl, men var det nu det? Danmark er nu rustet mod og til Cyberangreb. Pris: 467 millioner kroner. Politiet har nu fået scannere, så man automatisk kan scanne alle nummerplader. Rigspolitiet opbevarer fingeraftryk ulovligt. Og så har man måske udviklet det sikre betalingskort. Det og meget mere kan du læse her.

Danskere tror kun på det gode
Langt de fleste danskere tror stadig, at den stigende overvågning herhjemme er til deres bedste. De accepterer, at myndighederne nu har adgang til deres bankkonti og dankort. Vi udsender dagligt masser af digitale fingeraftryk. Vores sundhedsdata fra læger og hospitaler er til rådighed for mange. Flere hundrede tusinde kameraer følger vores færden overalt. Og hvis de lige misser os, så kan man da lige finde nogle GPS – data eller kigge DSB’s registrering igennem. Her finder myndighederne og andre både vores cpr – nummer, kort – nummer, konto – nummer, samt oplysninger om, hvor vi rejser hen og hvornår.

På vej til formynderstaten
Vi har accepteret, at myndighederne ved, hvor vi tager hen på ferie og hvordan vores økonomi ser ud. Vi ser al den overvågning som en beskyttelse. Vi opfatter det slet ikke som adfærdskontrol.

Skat smutter uden om overvågningskontrollen og har særlig tilladelse til at overvåge den enkelte borgers økonomi. Og så ser man stort på Grundlovens rettigheder i jagten på sort arbejde. 80 kommuner har systematisk overvågning af borgere. Og børn er blevet opfordret til at filme forældrenes omsorgssvigt. Langsomt indrulles vi i formynderstaten.

Rettigheder er blevet udvandet
Vores retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder er i det forløbende år blevet yderligere udvandet. I de seneste 10 – 15 år har myndighederne fået stadig flere beføjelser. Det gælder inden for overvågning, aflytning og udvanding af offentlighedsloven. Det barokke er, at love bliver vedtaget til et bestemt formål. Pludselig bliver lovene udvidet og gælder et helt andet forhold.

Menneskerettigheder og retssikkerhed bliver sjældent respekteret. Center for Cybersikkerhed får hele tiden udvidet deres beføjelser og skal ikke underkastes de almindelige tilsynsmuligheder, som gælder alle andre offentlige instanser.

Masseovervågning
Politiet har i 2014 har besluttet at indkøbe udstyr, der kan foretage automatisk nummerplade – genkaldelse. Udstyret vil blive installeret i politiets patruljevogne og skal scanne forbi kørende køretøjer. Det kan man da kalde masseovervågning.

Politikerne har den mening herhjemme, at kriminalitet vægtes højere end retten til privatliv. Det er også en stigende indskrænkning af ytringsfrihed, for det du udtaler dig om på de sociale medier bliver brugt imod dig.

Danmark på krigsstien
En ny cyberangrebs – strategi er vedtaget. Det er sket i forbindelse med forsvarsforliget. Den hemmelige spionagetjeneste har nu fået råderet over et offensivt angrebsvåben.

På cyberangreb – området har Danmark fået et problem, for i Grundloven står det at Kongen ikke uden Folketingets samtykke kan anvende militær magtmidler mod nogen fremmed stat. Men spørgsmålet er om anvendelse af cyberangreb er militært magtmiddel. Og et andet problem er, om sådan noget kan diskuteres i Folketinget for fuld offentlighed. Normalt er sådan en aktion dyb hemmeligt. Med andre ord, heller ikke politikere kan få mulighed for at stille spørgsmål om angrebsplanerne. Hvordan man håndtere dette problem, er det hvis ikke nogen, der ved.

Angreb er det bedste forsvar
Angreb er det bedste forsvar, ja sådan lyder en gammel militærstrategi. Hele 465 millioner kroner er det bevilliget frem til 2017, som skal sikre opbygningen af en dansk cyberangrebs – kapacitet. Vi skal ikke kun forsvare os, nej vi skal også kunne angribe.
Men hvorfor skal vi egentlig angribe et el – værk i Nordkorea, hvis de angriber vores el – forsyning? Hvad med de juridiske spørgsmål? Åbenbart er dette projekt overladt til militæret, sikkert med FE i hovedrollen.

Hele 8 ministerier har været inde i arbejdet. Og der skal tages 27 konkrete tiltag, der skal beskytte Danmark mod cyberangreb.

FE vil have direkte adgang
FE vil efter et lovudkast have mulighed for til enhver tid og uden retskendelse at få adgang til teleselskaber, når det sker ”med henblik på indsamling af oplysninger”.

Med andre ord FE (Forsvarets Efterretningsvæsen) vil have direkte adgang til danskernes kommunikation.

Var det virkelig en fejl fra PET?
Og så skal man nok lige overveje, hvad har man stående på sin computer af ting som myndighederne ikke bryder sig om. Således havde historikeren Bent Jensen fundet fem til nogle oplysninger under sine studier af efterretningstjenestens arkiver. Den rummede oplysninger, som historikeren siden 2007 brugte.

Men computeren blev låst inde i et skab hos PET. Og pludselig modtog Bent Jensen så et brev, hvori de beklagede, at ved en fejl var kommet til at destruere computeren. Ifølge PET vidste den pågældende medarbejder ikke, at den tilhørte Bent Jensen.

I flere tilfælde har PET nægtet historikeren og forskeren adgang til ønskede oplysninger. Dette medførte klager og offentlig debat. Således er det kommet frem, at PET’s chef forsøgte at ændre Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse.

Bent Jensen har ingen beviser på, at PET har ødelagt hans computer bevidst, men det er jo stadig tilladt selv at have en mening om dette.

Rigspolitiet har deres egne regler
For seks år siden dumpede Den Europæiske Menneskerettighedskontrol den måde, man i Danmark opbevarer fingeraftryk på. Rigspolitiet burde have slettet fingeraftryk fra personer, der er ikke er blevet dømt. Men der er ikke fjernet et eneste fingeraftryk. Nogle af fingeraftrykkene har været opbevaret i over ti år.

Det er igen en overtrædelse af grundlæggende frihedsrettigheder. Sådan som det er nu slettes ens fingeraftryk først, når pågældende er fyldt 80 år, eller to år efter ens død. Utroligt at politikere accepterer dette, og at vi skal finde os i dette.

Hvornår får borgerne medbestemmelse?
Det voksende antal private og offentlige registre af personfølsomme data, hvortil flere og flere får adgang øger muligheden for misbrug af disse. I dag har den enkelte borgere ikke mulighed for at afgøre, hvilken forskning, man vil medvirke til og hvilke data, man ønsker at afgive.

Det er som om politikerne ikke ved, hvordan de skal styre alt dette. For hvordan vil de i fremtiden håndtere alle vore data, og hvad vil de med disse. Hvem skal have adgang og hvor er begrænsningerne.

Hul i teleselskabernes systemer
Åbenbart er der et sikkerhedshul i teleselskabernes system. For nylig kunne IT – eksperter afsløre, at man ved hjælp af mobilnummeret kunne finde ud af, hvor telefonen opholdt sig, ligeledes kunne samtaler aflyttes. De fleste netværk har kun den mest nødvendige sikkerhed og det er langtfra nok. Man må nok sige, at dette er et voldsomt indgreb i privatlivets fred.

Ulovlig aflytning af regeringer
Både i Norge, Sverige og Finland er der fundet spor efter ulovlig aflytning af mobiltelefoner. Men herhjemme holder myndighederne tæt. Men vores naboer er blevet aflyttet i regeringskontorer og andre strategisk vigtige steder.

Falske basestationer har været opstillet. Og formålet har ganske givet været spionage.

Datatilsynet beskåret
Antallet af sager vokser. Vi har beskrevet en hel del af disse i vores artikelserie. Men det tilsyn, der skal kontrollere dette, får færre penge, at gøre godt med. Og der har været rigelig med sikkerhedsbrister. I 2009 havde Datatilsynet 4.800 nye sager. I 2013 var der tale om 6.100 sager. Foruden dette skal tilsynet også beskæftige sig med lovforberedende arbejde. Tilsynet har fået 800.000 kr. mindre end sidste år.

Hackere har lænset konti for 150 millioner
En række hackere har med avancerede metoder hacket diverse konti i østeuropæiske banker for 150 millioner kroner. Ligeledes er det lykkedes at bryde ind i salgs – systemerne i amerikanske og europæiske virksomheder. I virksomhederne har de forsøgt, at stjæle kreditkort – oplysninger.

Et sikkert betalingskort
Forskere fra Holland har fundet ud af, hvordan dit kreditkort kan blive sikrere end nogensinde. Kortet benytter sig nemlig af kvantefysik for at sikre, at betalingerne foregår, som de skal. Ideen er at fremtidens kreditkort i stedet for en magnetstribe eller en chip har en stribe med nanopartikler. Disse ultra – små partikler er alle sat i en bestemt orden. Men hele idéen er at skabe kaos i den orden. En laser bruger et tilfældighedsprincip. Det kræver en supercomputer for at løse dette problem.

Dette var 21. udgave af Overvågning, Aflytning og Hacking. Følg også med på vores FB, hvor vi løbende giver dig nyheder inden for dette område. Vi vender frygtelig tilbage med nye afsløringer i februar.

Find de andre 20 artikler inde i vores elektroniske arkiv – Brug søgefunktionen