Det er som om den nedladende holdning og hadet til dem, der får passiv forsørgelse er voksende. Et flertal af lønmodtagere mener også at ”ret og pligt” skal øges. Ja lønmodtagerne er godt hjulpet på vej af politikere og visse dele af medierne. Her kaster man rundt og manipulere med fakta. Således udtaler en politikere, at dovenskab og klynkeri kan true Danmarks eksistens. Et tv- program efterlader det indtryk, at arbejdsløse rask væk nægter at arbejde. Sidste år sagde kun 84 nej tak. Andre politikere mener, at danskere har krævementalitet. Men hvordan ser de faktiske tal egentlig ud. Ja kig engang her.
Hadet og den nedladende holdning stiger
Historien gentager sig. Dengang foragtede befolkningen også de fattige og de arbejdsløse. De var selv skyld i deres situation. Og sådan er det også i dag. De velbjærgede er sikker på, at alle på den såkaldte passive forsørgelse selv må gøre noget ved deres situation.
Hvorfor er så mange danskere så dovne, at de ikke kan løfte en finger for at få et almindeligt hæderligt arbejde i et land med 800.000 på passiv forsørgelse?
Hadet og den nedladende holdning til de svageste i vores samfund er stigende. Og politikerne og visse dele af medierne er med til at forstærke denne holdning.
Arbejdssky dovendidrikker
Ja man får indtryk af, at det eneste der hjælper er sanktioner og restriktioner. Sådan var det også dengang, da folk blev anbragt på Ladegården. Man får indtryk af, at bare de løftede sig fra sofaen of fjernbetjeningen så kunne de få arbejde i morgen. Danmark består åbenbart af arbejdssky dovendidrikker. Søren Pind (V) sagde det på den måde i Politiken:
- Hvordan i al verden skulle vi kunne klare os uden dem (udlændige), når for mange danske er for dovne til at løfte en finger i et almindeligt hæderligt arbejde. Når vi lever i et land med næsten 800.000 voksne i alderen 16 – 64 år på offentlig forsørgelse.
Dovenskab og klynkeri truer Danmarks eksistens?
Og så henviser Søren Pind til udsendelsen i DR ”Den dag, de fremmede forsvandt”. Det var i den grad en udsendelse, der fik fordommene til at vokse. Søren Pind fortsætter:
- Det er et problem med indvandring, som skal løses. Men ved siden af den danske dovenskab og klynkeri er det et mindre problem. Det sidste truer Danmarks eksistens mere end den første.
Minister mener, at danskerne har krævementalitet
Vores økonomiminister kritisere danskerne for krævementalitet. Studerende, ledige, ældre og indvandrere vil hellere modtage sociale ydelser end at yde. Og Venstre vil genindføre kontanthjælpsloftet.
Kun 82 sagde nej til et arbejde
Skal vi nu krybe sammen, fordi vi alle sammen har en dårlig moral. Skal vi gøre det som Morten Østergård roser 110.000 udlændinge for. Nemlig at tage et job, der tangerer social dumping. Er han ikke klar over, at mange er psykisk og fysisk nedbrudte, og slet ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er det måske ikke mere plads til i vores velfærdssamfund?
Nu er det sådan at ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet, så sagde kun 82 ledige nej tak til et arbejde i år.
Er det kun de svageste der afkræves moralsk ansvar?
Spørgsmålet er om det kun er de svageste grupper, der bliver afkrævet et moralsk ansvar for, at det danske samfund fungerer. De ressourcestærke kan få lov til at slippe. Se bare i folkeskolen. Hvis Ali ikke kan følge med, er det forældrenes skyld. Hvis det er, at Søren har problemer, ja så er det det faglige nivue hos lærerne, der er problemet.
Et flertal kræver ret og pligt
60 procent af de danske lønmodtagere mener, at dem på overførselsindkomst skal yde en samfundsindsats. Ret og Pligt – tankegangen er er slået igennem i vores samfund. Ofte er det sket ved at bruge manipulerende tal og analyser. Det er særlig FTF – medlemmer, der mener, at de arbejdsløse skal yde mere.
Fakta er andeledes
Fakta er nu lidt anderledes. Det er så let at manipulere med tal. En stor gruppe på 100.000 er i arbejde. De er i forskellige former for støttet beskæftigelse, for eksempel flexjob og skånejob. De modtager en supplerende ydelse fra samfundet, fordi de ikke har fuld arbejdsevne. Men derfor er de hverken dovne eller passive.
Hvordan forholder det sig med os – dovne danskere?
7.000 af de såkaldte arbejdssky dovendidrikker er i forskellige former for voksenuddannelser.
Omkring 63.000 er folk på sygedagpenge. Det vil sige beløbet er statistisk lagt sammen så det bliver en gruppe på 63.000. Det er ikke en statistisk doven gruppe, men en gruppe, der er syge.
Og cirka 50.000 er på barselspenge. De har en midlertidig orlovsperiode, og er forhåbentlig snart tilbage på arbejdsmarkedet igen. Her er der faktisk tale om familieforøgelse.
229.000 på førtidspension
Ja de 229.000 er på førtidspension. Det er de, fordi de ikke har nogen arbejdsevne. Mange af disse har fået et alvorligt handicap.
91.000 er kontanthjælpsmodtagere med tunge sociale problemer, som for eksempel misbrugsproblemer. De er ikke arbejdsmarkedsparate med ret så tunge sociale problemer.
Ja og så er det 150.000, der er på efterløn. Og den gruppe er blevet markant mindsket de senere år. Men her må politikerne nok til at tage sig sammen, hvis dette antal skal yderligere sænkes. Dette problem kan godt blive til en artikel i sig selv.
Tallet er ikke større end i andre lande
Man kan sige, at det reelle tal for dem, der er på passiv forsørgelse ligger et sted mellem 150.000 og 200.000. Og skal man tro på retorikken i befolkningen, så er vores tal langt større end andre lande. Men også denne fordom er forkert.
Vi er faktisk en af de lande, der er bedst til at få folk i arbejde. Ser vi på den procentdel af den voksne befolkning, der er i arbejde ligger vi i Top 5. I EU ligger vi i toppen.
Danskerne mener, at det er vores velfærdsydelser, der får os til at holde os væk fra arbejdsmarkedet. Men det er også forkert. Se bare USA med en langt dårligere social tryghed. De har langt dårligere bekæftigelsesgrad end Danmark.
Skal vi afskaffe – med tilbageværende kraft.
Vi har herhjemme valgt, at man kan få støtte, når man bliver ramt af sygdom, arbejdsløshed eller at få børn. Andre steder er man overladt til sig selv. Skal nogle af de politikers udtalelse, som vi hentyder til, tages til trone, må de tilbagekalde de love, vi nu engang har vedtaget.
Så skaf dog disse jobs
Det er ufatteligt at visse politikere og velbjergede danskere bliver ved med at pege fingre af disse 800.000. Man taler om, at reducere ydelserne. Men det bedste for samfundet var at skaffe job til de 150.000 – 200.000.
Man har meldt sig ud af samfundet
Er problemet ikke snarere, at vores arbejdsmarked er blevet mindre rummeligt? Private og offentlige arbejdsgivere skal pålægges et socialt ansvar?
Mange af de 800.000 der daglig bliver konfronteret med problemet er blevet så trætte af kontrol og restriktioner, at de har meldt sig ud af systemet. De har på deres egen krop oplevet at forvaltningsloven er tilsidesat. Deres retssikkerhed er i flere tilfælde blevet krænket. Selvbestaltede A – kasse og kommunale regler har fået dem til at opgive. Vi har glemt, at vores højt roste system har skabt
- Mennesker, der er gået psykisk til grunde
- Familier, der er blevet opløst, efterladt alene uden form for retslig hjælp
- Folk, der frasiger sig hjælp, fordi de ikke mere magter det offentlige
Har fagbevægelsen også opgivet?
Det er som om fagbevægelsen har opgivet, at kæmpe for de svage. De kører med på vognen.
Industrien har aldrig produceret så meget. Men arbejdet kræver mindre og mindre arbejdskraft. Robotter overtager. De behøver ikke at arbejde under overenskomst. Ok, der skabes masser af jobs i servicesektoren. Men her er der ofte ufaglærte, studerende og udlændinge. Disse grupper er sværere at organisere. Og her slår arbejdsgiverne til.
Arbejdsgiverne er blevet stærkere
Arbejdsgiverne er blevet stærke. Fagbevægelsen sakker bagud med interne modsætninger, og arbejdsgiverne har store muligheder for at udkonkurrere fagbevægelsens mindre forbund.
Fagbevægelsen griber heller ikke ind, når syge medlemmer bliver erklæret rask af kommunen. Reformen af sygedagpenge har fået kommunerne til i stigende grad at raskmelde syge borgere.
Syge og handikappede uden retsgaranti
Nye regler vil overlade mere og mere til kommunernes skøn og efterlade syge og handikappede uden retsgaranti. Borgerne får uden reel mulighed for at klage over afgørelser. Her er masser af besparelser for kommunerne.
Medier forstærker fordomme
Det må da også være deprimerende, når man gennem TV får at vide, at læger fabrikere falske sygemeldinger og løgnagtige udtalelser, er jo med til at forstærke negative opfattelse af folk på overførselsydelse. Man viser en sigøjnerfamilie, der får i poser og sæk, mens en anden må kæmpe for at overbevise hendes egen læge, at hun er syg. Taberne er dem, der virkelig har behov for samfundets hjælp.
Hvorfor skal de arbejdsløse blive ved med at finde sig i beskyldninger med, at de pjækker. Kommuner og andre offentlige instanser giver ikke folk på overførselsindkomst nogen form for ro. De bliver overvåget konstant. Man har ikke fred, før man igen er i arbejde.
Danskerne tror på historierne
Nu er medierne også gode til at highlighte det som et meget store mindretal forsøger sig med, nemlig at nægte at gå i arbejde, og danskerne tror på disse historier. For man skulle jo nødig selv ende dernede.
De finder arbejde, når datoen nærmer sig?
48.000 arbejdsløse har nu mistet retten til dagpenge efter, at de nye regler er trådt i kraft. Politikerne var hurtig ude med at fortælle, at når skæringsdatoen nærmede sig skulle man nok kunne finde et arbejde. Men det er kun lykkedes for en fjerdedel, nemlig 13.000, at finde et arbejde.
Fratræk i offentlige ydelser
Og politikerne påstår, at et fratræk i de sociale ydelser nok skal få indvandrerne i arbejde. Disse ydelser skulle også være skyld i, at integration er mislykket. Men det er ikke manglende motivation, der får indvandrerne til at være væk fra arbejdsmarkedet. Det er sprogbarriere, diskrimination og manglende kvalifikationer.
Ifølge Finansministeriet kunne det offentlige tjene 23 milliarder kroner såfremt indvandrere fra ikke – vestlige lande havde samme beskæftigelsesmønster som personer med dansk mønster.
Ulighed skaber ikke dynamik
En anden misforståelse er, at ulighed skaber dynamik. Men det er ikke rigtig. For de dårligst stillede samfundsgrupper har ringere mulighed for at sikre deres børn skolekundskaber og uddannelse. Og de dårligst stillede er ikke bare de fattigste, men hele de nederste 40 pct. af samfundspyramiden. Det er noget som OECD konkluderer. En analyse viser, at Danmark er det land i EU hvor uligheden steg mest fra 2008 – 2012. Og uligheden er steget under den socialdemokratiske regering.
Her på siden kan du finde masser af artikler om fattigdom, ulighed og arbejdsløse. Vi har mange gange beskrevet arbejdsmarkeds – forhold. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. |
