Hvad nu – med de Ældre

Landsretten har sagt og nu også Højesteret. Det er ud af klappen, når du er 65 år. Så kan du ikke mere stå i en A – kasse. Du er tvunget på pension, for du har ingen sikkerhedsnet. Men hvad med fremtiden. Politikerne har bestemt, at man skal blive langt længere tid på arbejdsmarkedet. Og hvad med nedslidningen? For mange grupper i samfundet er nedslidningen hårdere. Og hvorfor har man ikke diskuteret en fleksibel overgangsløsning? Det er overladt til den enkelte arbejdsgiver. Er det system rimligt?

Smidt ud som 65 – årig
Ja, hvad nu med de ældre på arbejdsmarkedet. Man vil så gerne have, at de bliver lidt længere. Men Højesteret har lige fastslået, at det er ok at smide dem ud af A – kassen, når de har nået pensionsalderen på 65 år.

Men hvad med EU’s beskæftigelsesdirektiv? Og ifølge EU er det også forskelsbehandling på grund af alder. Ja også disse to ting ignorerede Højesteret. Landsretten var kommet til samme afgørelse.

Et nederlag for seniorerne
Det er et stort nederlag for de ældre, der gerne ville arbejde efter pensionsalderen. Hvis man i dag falder ud af arbejdsmarkedet har man ikke andre muligheder end pensionen. Og det er stik imod det, som arbejdsgiverne ønsker.

Det er i dag 110.000 danskere over folkepensionsalderen på 65 år, der er i arbejde. Og så skulle man tro, at det var lige rettigheder, men det er det bare ikke. Det er et dårligt signal, som politikerne sender til seniorerne.

En markant nedgang i levefod
Hvis man ikke har en nævneværdig pensionsopsparing, som kan supplere folkepensionen vil man opleve en markant nedgang i levefod.

Men beskæftigelsesministeren mener, at det er helt naturligt med en grænse. Men hvad med fremtidens lønmodtagere. De er jo tvunget til at blive langt længere tid på arbejdsmarkedet.

Det ville jo være sund fornuft
Dette harmonerer slet ikke med ønsket om, at de ældre skal blive meget længere på arbejdsmarkedet, falder man i dag ud af arbejdsmarkedet, er man tvunget på pension. Her skulle man så tro, at rettighederne følger med op i årene. Det ville jo være sund fornuft, men sådan er det ikke.

Halvdelen af lønmodtagerne er bekymret/lidt bekymret
Mange håndværkere kæmper i dag som 58 – 59 årige med smertestillende medicin. De venter kun på efterlønnen. I en undersøgelse som Wilke foretog for avisen.dk er 20 pct. bekymret for, hvordan de sidste 10 år vil gå på arbejdsmarkedet. Yderligere 30 pct. er lidt bekymret.

Håndværker belastede
På en byggearbejdsplads er det tungt og belastende arbejde. Man går i støv, skidt og larm i al slags vejr. Det tærer på fysikken. Folk får ledskader, skulderskader, knæskader og rygskader. Det må man æde i sig.

På grund af efterlønsreformen kan mange først gå meget sent på efterløn. Og det er der en del, der er bekymret for. Håndværkere er modsat middelklassen og akademikerne af økonomiske årsager nødt til at holde ud til den bitre ende.

Tempoet er steget
Tempoet er steget på arbejdspladserne. Det er ikke sikkert man grundet slidtage kan fortsætte i samme tempo. Mange føler sig alvorlig presset af østeuropæer særlig på lønnen.

Vi burde have tilpasset arbejdsmarkedet
Og det er dem med det hårde fysiske arbejde, der må betale prisen for den højere tilbagetrækningsalder. Egentlig burde vi indrette vores samfund og arbejdsmarked anderledes. Og så burde man mere fokusere på arbejdsmiljø.

Den lille håndsværksmester har ingen mulighed
Nedsat arbejdstid i den sene alder, kunne også være en mulighed. Det er vel på tide, at politikerne finder en løsning på problemet. Som reglerne er nu, kan arbejdsgivere ikke tilgodese allerede ansatte med fleksjob.

Som det ser ud nu, er der ikke planer om fleksible løsninger eller nytænkning, hvis nedslidte skal holde på arbejdsmarkedet i længere tid.

For mange er en fleksibel tilbagetrækning ikke en mulighed, for hvem skal betale for det? Den lille håndværksmester har ikke muligheder for særordninger.

Er pensionen retfærdig
Op mod 3.000 nye pensionister får hvert år ret til de højeste pensionssatser, selv om de tilhører den halvdel af de erhvervsaktive danskere, der har de højeste indtægter i deres arbejdsliv. Det viser en analyse fra ATP. Tillægget var ellers tiltænkt folk med en lav indtægt, som ikke selv har mulighed for at spare op. Når disse højtlønnede alligevel får tillægget skyldes det, at de kun har sparet 20.000 kr. om året til deres pension.

Derved ender deres samlede opsparing med at være så lille, at de ikke alene får folkepensionens grundbeløb på 5.997 kr. om måneden, men også hele pensionstillægget på 6.251 kr. Systemet betragter dem så som økonomisk dårlig stillet.

På denne måde får man reelt andre til at spare op til ens pension. Man udnytter direkte reglerne på bekostning af dem, der egentlig havde brug for det.

Udbetalinger fra privat pension modregnes i en række ydelser såsom ældrecheck og folkepensionens tillæg. Er det retfærdigt?

Uigennemskuelig
Vores pensionssystem bliver beundret i udlandet, men for mennesker med en middelindkomst kan det ikke svare sig, at spare op. Alligevel er det mange, der gør det. Men hvis sammenhængen egentlig gik op for folk ville de nok kræve, at få de overenskomstmæssige pensioner udbetalt som løn i stedet for.

Hvad gør regeringen?
Ja, når det er noget selv politikere ikke kan gennemskue, så nedsætter man en kommission. Og denne kommission kommer først med en betænkning i 2016.

Beregninger
Cepos har beregnet, at hvis 25 – 65 årige opsparer 2.200 kr. pr. måned, vil det kunne give en livslang pension, der svarer til pensionstillæg og ældrecheck. Dem, der er yngre end 65 år skal have den indtægtsbestemte offentlige pension beskåret i forhold til, hvor lang tid, der er tilbage til pensionsalderen. For de 25 – årige vil den blive helt afskaffet.

Det kan så overvejes, om det offentlige skal indbetale 2.200 kr. om måneden til en pensionsordning for personer med lave indkomster.

Problemer
Der er dog to problemer i forslaget. For det første forudsætter det, at politikerne i 40 år skal holde fast i en bestemt kurs. Dette handler om politikkernes troværdighed. Det andet problem er, at nogle aldrig vil spare op. Kan man tvinge folk til at spare 2.200 kr. om måneden?

Det ville være den mest billige måde, at spare op på, hvis man tillod hver enkelt at spare 2.200 op til ATP hver måned. Det er den billigste og mest effektive måde at sikre sig en livslang pension. De kommercielle pensionsselskaber ville sikkert hade denne ordning, men hvis den blev begrænset til dette beløb, kunne de sikkert leve med det.

Hvad med bankerne og selskaberne?
Banker og pensionsselskaber har i den grad scoret kassen i danskernes opsparinger. For den enkelte er det fuldstændig uoverskueligt. Men der er hjælp at hente. Diverse hjemmesider kan hjælpe.

Vi har her på siden tidligere fokuseret på de Ældre på arbejdsmarkedet. Brug søgefunktionen og gå i vores elektroniske arkiv