Anonyme kreditkortmodtagere kan sagtens findes. Nu kan du gå til en piercer og få indopereret en chip. Det amerikanske forsvarsakademi er blevet hacket. I Rigspolitiet vi havde DNA – register. Rigspolitiet vil genindføre overvågning af nettet. Nye fotovogne registrere bilisterne, både de lovlige og ulovlige syndere. Deres observationer vil Rigspolitiet have lov til at videregive. Myndighedernes sladrehanke modetager stigende anmeldelser. Mindst 747 gange har Skat overtrådt grundloven. Borgere skal bevise deres uskyld, når Udbetaling Danmark beskylder dem for noget. Det er omvendt retspraksis. Er det i orden?
Vi har stor tillid til embedsmænd
Vi tror i Danmark, at ingen overvåger vore skridt, forbyder vores holdning eller sætter grænser for vore bevægelser, så længe det ikke skader andre. Vi har stor tillid til embedsmænd. Men teknologien er i den grad blevet forbedret siden Stasi. Overvågning kan i dag foretages anonymt og automatisk. Derfor accepterer de fleste danskere det som acceptabelt.
Når snakken falder på terror – eller kriminalitetsbekæmpelse bliver privatlivets fred altid skubbet til side. Det er vigtigt ikke bare at overvåge bredt ene og alene, fordi myndighederne og teknologien er til det.
747 gange var Skat ligeglad med Grundloven
747 gange krænkede Skat grundloven og gik ind på privat grund under dommerkendelse. Skat skulle stoppe social dumping og stoppe sort arbejde. Samtidig accepteres social dumping i offentligt byggeri. Men regeringen har accepteret ordningen. Samtidig modtog Skat 8.000 anmeldelse fra andre danskere, og af dem var 4.000 anonyme.
Seks mand trænge ind i en have
Således oplevede en uskyldig, at seks mand trængte ind i hans have. Til offentlig beskuelse måtte vedkommende finde sig i tre timers forhør i haven. Under devisen, at vi alle er forbrydere fortsætter Skat dette arbejde. Og det er os, der skal bevise, at vi er uskyldige.
Loven må gælde for os alle
Ubekræftede forlydender vil vide, at Skat er gået forgæves i tre ud af fire gange. Men selv om hver fjerde besøg har ført til et eller andet, så burde loven også gælde for Skat. Loven må gælde for alle, ellers er det ikke noget, der hedder retssikkerhed.
Skats sladrehank er blevet genoprettet, efter at den tidligere skatteminister havde afskaffet den. Dette initiativ stimulere i den grad vores angiveri. Morten Østergaard brød sig ikke om, at borgerne skulle lure over ligusterhækken.
Flere breve fra Udbetaling Danmark
En borger i Sønderjylland modtog et brev fra det offentlige, fordi hun havde hængt en annonce op i den lokale SuperBrugsen, hvor hun tilbød, at passe andres hunde. Ganske gratis viste det sig. Men Udbetaling Danmark mistænkte borgeren for social bedrageri og sort arbejde. Det er jo ren chikane. Og det var ikke kun et brev, borgeren fik fra myndighederne.
I annoncen stod der:
- Det eneste, som jeg kræver til gengæld er, at du dækker eventuelle omkostninger til hundefoder, godbidder, hundelegetøj mv.
Er vi ikke ved at komme for langt ud? Er vi ved at blive et stikkersamfund lige som i Stasi – tiden? Ja det hævede den tyske tv – kanal ZDF for et par år siden.
Bygger på uvenskab, chikane og nabokrig
De sladre systemer, som det offentlige har opbygget, giver os omkostningsfri at stikke hinanden. Det kan være anmeldelser, der er bygget på uvenskab, nabokrig og ren chikane. Normalt skal man have beviser, for at en sag bliver til en sag. Men i dette tilfælde skulle den anmeldte bevise hendes uskyld.
Skal vi have nødret
Visse politikere har argumenteret for, at vi i Danmark skal have mulighed for at indføre nødret. Det gjorde vi også under krigen. 300 kommunister blev arresteret, halvdelen af dem blev sendt i KZ – lejre og 15 af disse omkom. Nogle af vore politikere flirter med, at begrænse vores demokratiske rettigheder. Det er i grunden ret så skræmmende.
Rigspolitiet vil videregive oplysninger
Vi har hørt meget om politiets anskaffelse af de mange fotovogne. Men det som vi ikke har hørt om, er at Rigspolitiet vil videregive deres oplysninger til andre offentlige myndigheder. Man har tænkt sig, at give oplysningerne til Udbetaling Danmark. Det er endnu et skridt i den totale overvågning. Systemet kan registrere 600.000 kørertøjer om dagen.
Man vil videregive oplysninger om personer, der hverken er mistænkte eller kendt skyldige i noget som helst. Det er dybt betænkeligt. Det er tale om borger, der færdes på offentlig vej. Både fastplacerede og mobile kameraer til politivogne vil kunne identificere nummerplader på biler. Oplysningerne gemmes i to år.
Danskerne synes at det er OK med DNA – register
Politiet vil gerne oprette et nationalt DNA – register over alle i Danmark. Oplysninger skal slå slettes om 10 år. Men spørgsmålet er, om de så bliver det. Rigspolitiet håndterer lovgivningen omkring fingeraftryk efter deres egen lov. 76 pct. af danskeren synes, at det er en god ide. Og når man har rent mel i poser er det vel ikke noget at frygte?
Rigspolitiet vil genindføre overføring på nettet
Rigspolitiet vil genindføre overvågning på nettet. De mener, at det er helt afgørende, at få oplysninger om hvem, der kommunikerer med hvem i hvilket tidspunkt, og hvor de pågældende var på det pågældende tidspunkt. Og det er uanset, om der kommunikeres via telefoni eller internettet, analogt eller digitalt.
Og man vil undersøge, om du læser berlingske.dk eller arbejderen.dk. EU har ellers afgjort, at det er i strid med grunkæggende rettigheder, at foretage en sådan overvågning. De europæiske borgere har ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Men alt tyder på, at vi herhjemme vil forøge mængden af data og overvågning. Det er grotesk, at man vil genindføre masseovervågningen og endda med forøget kraft. Her troede man så, at der i det danske demokrati var en nøje balance mellem overvågning og privatliv.
Det er lidt grotesk, at man nu genindfører den massive overvågning. Rigspolitiet havde adgang til 3,5 billioner registreringer årligt. De var komplet nyttesløse. Få detaljer er dog kendt, og vi får sikkert heller ikke mere at vide.
Den enkelte borgers rettigheder skal bevares
Det er da helt i orden, at politiet vil opklare forbrydelser eller forhindre forbrydelser. Men problemet er, at den login, som politiet vil have adgang til, ikke stiller nogen krav om mistanke, geografisk afgrænsning eller en bestemt personkreds. Det er altså overvågning, der rammer os alle. Tilsyneladende er Justitsministeriet positiv. Men det er al mulig grund til at råbe vagt i gevær.
Vi ved jo udmærket, at kriminelle i dag bruger telefoner og internet til at organisere kriminalitet. Derfor er det afgørende, at politiet har de rigtige værktøjer. Men det er grund til stadig at sikre den enkelte borgers rettigheder.
Men Rigspolitiet vil nu have at vide, hvor hver mobiltelefon befinder sig, hver gang der oprettes en datatransmission. Fremover vil der ske en nøjagtig kortlægning af samtlige smartphones bevægelsesmønstre.
Flere midler til PET
Politisk er det også flertal for at øge ressourcerne til de danske efterretningsvæsner. Desuden vil man forstærke indsatsen mod radikalisering. Derfor skal der tilføres flere midler til PET.
En række sager har desværre vist, at staten ikke er særlig gode til at sikre vore personfølsomme oplysninger. Og et DNA – register kan sagtens misbruges. Og igen viser danskerne at deres fascination overstiger faren ved misbrug. Og politikerne fremdrager nogle populære historier, og glemmer igen de etiske og moralske overvejelser.
Uden din samtykke kan informationer videregives
Myndighederne får lov til at samle og videregive private oplysninger. Modtager du eksempelvis folkepension, barselsdagpenge eller børnetilskud kan den selvejende kontrolmyndighed Udbetaling Danmark indhente og sammenkøre en række oplysninger om dig og din ægtefælle eller tidligere kæreste. Uden dit samtykke kan de sende ret private oplysninger videre til kommunerne. Man kan videresende oplysninger om formodede samlevere. Igen videregiver man oplysninger om personer, som man ikke har en konkret mistanke til.
Hver måned føjer Udbetaling Danmark flere hundrede danskere til en såkaldt Undrings – liste. Med andre ord igen skal du bevise din uskyld, hvis offentlige myndigheder beskylder dig for noget.
Antallet af borgerhenvendelser er stødt stigende. Og det offentlige opfordrer os til stadig at anmelde hinanden.
Bøden for manglende sikkerhed forøges
Men måske skal myndighederne i Danmark til at passe bedre på. Hidtil har bøden for manglende sikkerhed været på maksimalt 25.000 kr. Men den er kun sjældent blevet brugt. Nu hæver Europa Parlamentet det op til 100 millioner euro – baseret på forseelsens alvor og virksomhedens størrelse.
IS har hacket den amerikanske forsvarskommando?
Og så har det amerikanske efterretningstjeneste NSA meddelt, at opsamlede data fra danskere slettes efter fem år. Skal vi nu tro på det?
Den amerikanske forsvarskommando har været udsat for et hackerangreb. Angiveligt er det kun på Twitter og YorTube, man har angrebet. Det var Islamisk Stat, der stod for angrebet, og angiveligt var det for at vise, at de kan angribe hvor som helst.
- Der er ingen nåde, vantro, ISIS er her allerede. Vi er dine pc´er og i hver militærbase
Anonyme kreditkortsbrugere kan genfindes
Der bliver samlet data i massevis om os fra blandt andet kreditkort. For at sløre vores handlemønstre, videregives data i anonym form. Men forskere peger på, at det er let at afsløre, hvem de anonyme kreditkortbrugere er. I 9 ud af 10 tilfælde kunne man finde brugernes navn.
Uhindret adgang til Smartphone og mobilbrugere
Danskerne glemmer, at halvdelen (43 pct.) har en Smartphone, hvor der er uhindret adgang for alle til indholdet. Folk kan få uhindret adgang til SMS – beskeder, Facebook, mails og billeder. Man kan gå ind og stjæle din identitet.
Få en piercing med en chip
Og så har flere danskere fået indopereret en såkaldt NFC – chip hos en piercer. På den måde er det lettere at få døre op eller skabe kontakt til ens telefon. Der findes ikke lovgivning på området. Og med sådan en chips er det næsten uanede muligheder. Ja det er også uanede muligheder for at overvåge folk med denne chip.
Ja sådan kunne vi blive ved. Men i må vente til vores næste udgave i serien. I mellem tiden kan I via vores søgefunktion finde frem til de andre artikler i serien. |
