Vi kigger på nye trends i detailhandlen. Skal disse visioner virkeliggøres kræver det meget mere sammenhold på Nørrebro. Discountbutikkerne har udviklet sig positivt. Nemlig.com er langt fra bekymret trods underskud. Vi kigger på begrebet ”Service”. Skal planloven sættes ud af kraft, så er det fri adgang for storcentre? Skal der mere afgift på slik? Skal der tages hensyn til folkesundheden eller til erhvervslivet? Opsvinget i 2014 var på 1 pct. Er skuden endelig vendt?
Får vi så opsvinget?
Fremgangen i fjerde kvartal af 2014 var til at få øje på. Både husholdningernes forbrug, investeringer og eksporten var mere positive end tidligere år. Fremgangen for hele 2014 var på 1 pct. Tallene står i skærende kontrast til de to foregående år, der direkte havde tilbagegang. Forbruget udgør næsten halvdelen af vores BNP. Og det har stået i stampe i flere år.
Såkaldte eksperter taler nu om en fremgang på 1,5 – 2 pct. for 2015. Herhjemme er det en meget lav rente og olieprisen er historisk lav.
Men faren er, at vi får deflation, samt at vi endnu ikke kender udfaldet af Ukraine – krisen. Hvis vi får et egentlig opsving i 2016, kan det betyde mangel på arbejdskraft. Men på den anden side er det ikke en masse, der står og venter i arbejdsløshedskøen?
Ikke udsalg hele året
En københavnsk skokæde er blevet anmeldt til Forbrugerombudsmanden. Man må ikke holde udsalg året rundt. Og når tilbuddet er det samme dag for dage, er det ikke tale om udsalg. Man er på kant med markedsføringsloven.
Danskerne er meget fikseret på priser, så de kaster sig over tilbud hver dag.
Betal med mobilen i Føtex og Netto
Det bliver nu muligt at betale med Mobile Pay i alle Dansk Supermarkeds 566 butikker over hele landet. Men det bliver dog først virkelighed, når året er omme. Det falder meget naturligt med alt det, ens mobiltelefon efterhånden er i stand til. Og det er en meget kundevenlig løsning, som man har fundet frem til. Når ekspedienten har kørt varerne igennem er beløbet klar på telefonen. Man skal bare godkende ved at ”swipe”.
Vi køber alt for meget slik
Vi har før berettet om en masse snyd i slikbutikker med dårlig hygiejne og varer som man ikke kan dokumentere. Men nu ser det ud til, at dette problem vil vokse. Således er vi ved at skubbe finnerne af førstepladsen, når det gælder forbrug af slik pr. indbygger. Vi er lige så langsom ved at blive det mest slikforbrugende folkefærd i verden.
Vi spiser dobbelt så meget som gennemsnittet i Europa og mere end i fedmeepidemiens højborg, USA. Jo, det er nærmest et krav, at der skal spises usundt, når man hygger sig.
Det kan mærkes, når børnene møder i skole om mandagen. Hele weekenden har de været omgivet af slik. Diabetesforeningen har derfor foreslået at slikpriserne bliver sat op i pris. Foreningen gør opmærksom på, at i dag har 320.000 danskere allerede diabetes. Og ifølge en prognose vil det tal være fordoblet i 2025. Afgifterne skal derfor forhøjes.
Vores forbrug kan føre til overvægt, og det øger risikoen for type 2 – diabetes og hjerte – kar – sygdomme. Men i 2012 afvistes en forhøjelse med henvisning til erhvervslivet og grænsehandelen.
Utroligt, at vingummibamser er blevet smuglevarer. Over hele landet sælges slik mellem 5.95 og 6.95 pr. 100 gram. Det kan ofte lade sig gøre, fordi slikket importeres ulovligt fra Tyskland og Sverige.
Spændende er det om folkesundheden får slikafgifterne i vejret. Så får told og skat måske lidt mere at se til.
Fabriksmad kan føre til fedme
Når vi nu taler om det usunde, så har forskere fundet ud af, at tilsætningsstoffer i fødevarer fører til fedme. Og det er de såkaldte e- stoffer. Dette bruges ofte i fabriksmad.
Samarbejde med virksomheder
Det ser ud som om, at kommunale projekter er gået i samarbejde med virksomheder i såkaldte jobpraktikordninger. Det er masser af potentiale for at få mennesker uden for arbejdsmarkedet ind i virksomhederne. I en almindelig virksomhedspraktik er der meget fokus på arbejdsopgaven. Mange butikker på Nørrebro har deltaget i disse projekter.
Megavarehuse truer de gamle bymidter
Venstre vil give frit spil for hypervarehuse. De enkelte kommuner skal bestemme selv. Hvorfor skal staten blande sig, hvad den enkelte kommune vil tillade, siger Venstre. Problemet er bare, at dette vil ødelægge den almindelige detailhandel. Disse varehuse vil spille kommunerne ud mod hinanden. Den enkelte kommune presses til at sige ja, for ellers vil nabokommunen gøre det.
Danskerne elsker storcentre, hvor de kan købe det hele i tøvejr. De elsker også at købe deres varer på nettet. Selv i København er det mange gabende tomme butikslokaler. Det skal selvfølgelig være lige så attraktivt at besøge handelsgaden. Men lige så meget som forbrugerne så bestemmer diverse politikere også detailhandelens udvikling. Og i København går de næppe med til at tilbyde gratis p – pladser som i storcentrene, snarere tvært imod.
Man tænker heller ikke på, at storcentre vil skabe mere forurening og trafik. Ja både mennesker og miljø vil tage skade, hvis det bliver en realitet. Ja, og det hjælper heller ikke på miljøet, når kunderne kører rundt i timevis omkring handelsgaderne for at finde en p – plads.
Men som de siger i Venstre, så er det i sidste ende, kunderne, der bestemmer, hvor de vil handle. Og nok engang får detailhandlerne så at vide, at de bare skal tilpasse sortimentet efter kunderne. Ja det fik detailhandlerne på Nørrebro også at vide, da bilisterne forsvandt. Nu skulle man bare tilpasse sig cyklisterne. Men de cyklede bare forbi.
Venstre mener også, at lukkelovens liberalisering har været positiv for hele detailhandlen. Men dette er det hvis delte meninger om.
Ikke flere bevillinger i Indre København, siger beboerne
I Nørre Kvarter og i Pisserenden har beboerne fået nok. Om aftenen og natten er Pisserenden overbefolket af barer og diskoteker. Politikerne har ofte erkendt, at mætningspunktet er nået. Beboerne har fået nok. De påstår, at de ikke er sarte. Men om natten står hundredevis af folk uden for barerne. Om morgenen må man zigzagge gennem bræk, pis og knust glas.
Indehavere af etablissementer peger på, at det ikke handler om antallet af de bevillinger, som man udsteder. Men det handler mere om kvalitet. I længere tid har der været en debat i gang om Københavns vilde natteliv.
Service er blevet ringere
Søndagsavisen laver mange spændende undersøgelser. Nu har de lavet en om serviceniveauet. Det er ikke kun i butikkerne, den er blevet dårligere. Tre ud af fire har fået dårlig service, og det har bevirket, at de ikke vil handle i den pågældende butik mere. Så problemet kan blive stort, for dem, der gerne vil tjene penge på tilfredse kunder.
Mange har skåret omkostningerne væk under finanskrisen, og det er gået ud over kundeservice. Mange steder bruger man ikke længere tid på at oplære nyansatte i at levere god service.
Det med dårlig service var noget som turisterhvervet oplevede. Det handler også om at give gode oplevelser. Selvbetjeningskasser og automater hjælper ikke på dette. Men 43 pct. af danskerne oplever disse servicemaskiner som en serviceforbedring. Digitalisering gør tingene lettere og mere smidige måske lige bortset fra Rejsekortet, der iukke altid fungerer efter hensigten.
I telefonen venter vi længst på Telia, Yousee og TDC. På restauranter kommer folk ikke tilbage, når de føler sig glemt eller mangler noget. Går kunder hjem med smil på læben, kommer de igen.
God service starter med personlig udstråling. Man når langt med personlig udstråling, smil og humør. Men man når også vidt ved at læse kundens ønsker. Jo god service giver glade kunder. Og det varmer jo også, når kunden siger, Tak for god service.
Hvor får vi Dårlig service?
1. Telefonselskaber 34 pct.
2. Internet - /TV – udbydere 22 pct.
3. Discountsupermarkeder 22 pct.
4. Banker 18 pct.
5. Fastfood – restauranter 17 pct.
6. Varehuse/ Supermarkeder 11 pct.
7. Håndværkere 10 pct.
8. Tøjbutikker 10 pct.
9. Elektronikforhandlere 8 pct.
10. Tankstationer/ Kiosker 8 pct.
Hvor får vi God Service?
1. Restauranter 47 pct.
2. Tøjbutikker 39 pct.
3. Banker 36 pct.
4. Varehuse/ Supermarkeder 26 pct.
5. Internetbutikker 21 pct.
6. Bilforhandlere 18 pct.
7. Tankstationer/kiosker 17 pct.
8. Discountsupermarkeder 16 pct.
9. Byggemarkeder 15 pct.
10. Flyselskaber 15 pct.
Dette mener vi er vigtigst for at få en god serviceoplevelse?
- At tingene fungerer, og at det går hurtigt 46 pct.
- At have personlig kontakt med hjælpsomt personale 43 pct.
- At det er digitale muligheder for selvservice 6 pct.
Kilde: YouGov 1.008 svar
Nemlig.com har voksende underskud
Der er ingen bekymringer at spore hos nemlig.com, trods voksende underskud. Sidste års underskud var således på 40 mio. kroner. Takket være Bestseller – milliardæren Anders Holch Povlsen bliver det investeret en masse penge i koncernen.
Dagligvarehandelen på nettet udgør stadig kun få procent af den samlende dagligvarehandel. Ifølge virksomheden nærmer omsætningen sig 1 milliard kroner. Væksten i salget sidste år udgjorde 150 procent. Den voldsomme vækst har sat virksomheden under pres. Men heldigvis for koncernen så opkøbte Holch Povlsen 49 pct. af aktierne. Og koncernen har et stort forspring frem for konkurrenterne.
Discountkæderne udvikler sig
Tænk at Aldi skulle kunne servere friskbagt brød og sælge friskværnet mel fra Gram Slot. Jo diverse discountbutikker har bevæget sig langt væk fra den traditionelle discountbutik i henhold til indretning, sortiment og kvalitet. Her er også en masse økologisk
Disse butikker udgør efterhånden 40 pct. af dagligvarebutikkerne. Man er gode til at tilpasse sig danskernes indkøbsbehov. Her er også masser af kvalitetsprodukter og specialvarer. Ja de går ikke af vejen for at præsentere lokale fødevarer. De nærmer sig mere og mere supermarkeder.
Mere kvalitet, service og indbydende og inspirerende butikker ses i branchen. Måske skyldes forandringerne, at danskerne er blevet mere kræsne som forbrugere. Særlig Lidl har sporet stor fremgang med forandringerne. De seks discount – kæder på det danske marked omsætter for 55 milliarder kroner årligt. De traditionelle supermarkeder har en omsætning på godt 80 milliarder kroner.
Nye trends for detailhandlen 2015
- Hurtigere levering af varer
- Gratis Internet i butikkerne
- Robothjælp til køb af varer
- Mere serviceorienteret personale
Af danske virksomheder, er det Bestseller, der indtager førstepladsen, hvad angår trends.
65 pct. af verdens befolkning vil i 2015 have en mobiltelefon, mens 83 pct. af adgangen til internettet sker via håndholdte enheder, som eksempel køb af en vare på iPad. Forhandlerne bør derfor tilbyde gratis wifi – internet i butikkerne og mere brugervenlige hjemmesider.
Handel skal være en oplevelse. Det handler ikke kun om køb af produktet. Der skal være:
- Underholdning
- Uddannelse
- Følelser
- Engagement
- Oplysning
Købsoplevelsen kan suppleres med
- Modeshows
- Musikfestivaler
- Sociale mediekampagner
Jo detailhandelen skal blive mere kreativ. Og det udfordrer i den grad detailhandelen på eksempelvis Nørrebro. For skal dette gå i opfyldelse så skal der meget mere sammenhold til.
Desuden skal detailhandelen eksperimentere meget mere med teknologien.
Det var, hvad vi havde valgt i marts 2015 inden for detailhandlen. Vi vender frygtelig tilbage i april. |
