Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i april 2015

Vuggestuer og børnehaver er ikke fulgt med i åbningstider. Det giver problemer i familielivet. Færdigretter købt i discountbutikker gør dig fed og syg. Illegale slikbutikker lukker legale butikker. Apotekernes håndkøbssalg har mange fejl. Og så vil man beskære apotekernes muligheder for at tjene ved frivalgsvarer. For nogle af politikerne er det overraskende, at politiet ikke dukker op ved butikstyveri. Margarine må ikke mere hedde Margarine. Det har det ellers gjort siden 1893. Det siger EU. Vælgerne er kritiske over for afskaffelsen af planloven. Og så kigger vi på vindere og tabere i detailhandlen.

Detailhandelens vindere og tabere
Der blev langet flere ure, smykker, garn og kjolestof over disken i de danske butikker i 2014. Til gengæld faldt omsætningen inden for musik og DVD ’ er samt frugt og grønt. Samlet set steg omsætningen med 1,1 pct.

Fotoforretninger og butikker med børnetøj og babyudstyr havde også faldende omsætning.

Vælgerne kritiske over for Liberaliseringsplan
Megafon har for De Samvirkende Købmænd lavet en undersøgelse. Hvad er vigtigst for danskerne bopælsvalg? Ja fra 33 til 40 pct. svarede, at det er enten i meget høj grad vigtigt eller i høj grad vigtigt, at der lokalt er butikker, der sælger tøj, sko, isenkram m.m., børneinstitutioner, idrætsfaciliteter, kulturtilbud og skole.

48 pct. angav gode jobmuligheder, 58 pct. god kollektiv transport, 60 pct. læge og 61 pct. kort afstand til natur. Men den absolutte topscorer var adgang til dagligvarebutikker. Tallene for skole var 47 pct. og børneinstitutioner 53 pct.

Megafon spurgte også, om der skulle gives tilladelse til byggeri af flere storcentre og hypermarkeder. Her svarede kun 28 pct. ja.

En helt ny butikstype
En lukket pub på hovedbanegården genopstår nu som en helt ny butikstype. De 800 kvadratmeter omdannes til noget, der ikke kun er en dagligvarebutik. Det er Coop, der står for hemmelighedskræmmeriet. Man har sagt, at man vil vise det bedste på tværs af kæderne. Det bliver noget med kaffebar, bake – off og delikatesseafdeling.

Butikken vil sætte nye standarder for nytænkning i fødevarebutikker i Danmark. Ja man regner endda, at det bliver landets mest profilerede madbutik. Og åbningstiderne bliver fra klokken 6 morgen til klokken 22 om aftenen.

Ikke overraskende kom butikken til at hedde Mad Cooperativet.

I øvrigt bebuder Coop, at de flere end 1.200 butikker skal renoveres og opdateres. Trods en fordobling af overskuddet, så bløder Fakta – butikkerne stadig med et underskud på 100 mio kroner. Indtil for fem år siden kørte Fakta – butikkerne fint.

Coops mener, at discount – bølgen har toppet. Siden 2004 har discountbutikker haft en vækst på 7 pct. om året. Doscountbutikkerne har nu en markedsandel på 43 pct.

Margarine må ikke mere hedde margarine
Ifølge EU må margarine ikke mere hedde margarine. For hvis det skal kunne kalde sig det, skal det have et bestemt indhold af fedtstof, og det har den traditionelle margarine ikke. I Danmark blev margarinen lanceret i 1893.

Nu er det gået op for politikerne – eller?
Mange butiksejere anmelder ikke mere butikstyveri, for politiet kommer ikke. Det er personalet, der skal lege ”bussemand”. Det har vi tidligere skrevet en del om. Retsordfører hos Socialdemokratiet, Stine Bramsen giver nu udtryk for, at det må være tale om en fejl. Nej, Stine det er det absolut ikke. De har ikke flere ledige vogne, og politiet gør opmærksom på, at der findes en anmeldelsesblanket på nettet osv. Til gengæld er politiet hurtig til stede, når det er tale om røveri, hvor der har været vold med i billedet.

En undersøgelse viser, at politiet i 68 pct. af tilfældene om butikstyveri ikke dukker op. Stine Bramsen siger noget uvidende om de reelle forhold: 

  • Jeg kan ikke genkende, at politiet ikke skulle komme, hvis man står med en tyv.

Derfor vil jeg undersøge denne sag nærmere, for selvfølgelig skal politiet komme.

Vi afventer spændt Socialdemokraternes undersøgelser.

Apotekernes egne håndkøbsudsalg laver flest fejl
Mere end 4.200 steder i landet kan man købe håndkøbsmedicin. 550 af disse steder drives af apoteker. Her laves der åbenbart langt flere fejl end i de 3.700 butikker, som er detailhandlere, der sælger håndkøbsmedicin. I 2014 førte 11,9 procent af inspektionerne af apotekernes håndkøbsudsalg til politianmeldelse.

Både apotekeren og Sundhedsstyrelsens egne inspektører kommer på inspektion. Kun hver ottende håndkøbsudsalg klarede inspektionen uden anmærkninger. Det påfaldende er, at de håndkøbsudslag, der bestyres af detailhandlere, er blevet bedre.

Begrænsninger på Apoteket
Har du lagt mærke til, at apotekerne konstant udvider deres sortiment. Der kommer stadig flere produkter til. Men det vil regeringen nu sætte en stopper for. Det sker i forbindelse med den nye apotekerlov. Sundhedsministeren har bebudet, at varerne skal have relation til de lægemidler, som de sælger. Og det er man godt tilfreds med i Dansk Erhverv.

Apotekerne mener, at hvis medicinen skal være til at betale, så skal de have lov til, at sælge produkter uden om lægemidler. Disse varer er nødvendig for apotekets overlevelse, siger de.

Apotekernes salg af frivalgsvarer har været stigende, og udgør nu 1,7 milliarder kroner af en omsætning på 12 milliarder kroner. Og den udvikling har været medvirkende til, at priserne på lægemidlerne er raslet ned, siger apotekerne.

Detailhandelen og Forbrugerrådet Tænk er skuffet over, at regeringen vil fastholde apotekets monopol.

Hos Matas mener man ikke overraskende, at det vil være en kæmpe fordel for forbrugerne, hvis monopolet opgives.

Illegale slikhandlere lukker flere butikker
Det gør ondt på kæden Frellsen, at stadig flere illegale slikhandlere er poppet op i de senere år. Det er er butikker, der smugler slik, og ikke betaler den lovpligtige afgift,

Det samme problem har man inden for vin og spiritus. Således sælger 40 butikker ved grænsen det samme antal Baileys som 4.000 danske butikker.

Færdigretter gør dig fed og syg
Hvis man spiser færdigmad hver dag øger man sin risiko for at blive fed, få diabetes 2 og hjertesygdomme. Det fastslår et nyt belgisk forskningsstudie. Europæernes indtag af færdigmad er steget med 14 pct.

I den forbindelse har SøndagsAvisen kigget på færdigretter. Fødevarekspert Orla Zinck lægger ikke fingrene imellem. For at gøre varen billigere fjerner man noget af råvarerne og erstatter det med billigere alternativer. Det er typisk vand, fedt, fyldstoffer som kartoffelfiber og billige vegetabilske produkter. Og når det skal smage af noget, kommer man en masse smagsforstærker og aromastoffer i. Fjerner man den råvare, det skal smage af, kommer man mere madparfume i.

Således kan man opleve en lasagne, hvor der kun er 11 pct. kød i. Det meste er vand.
Det offentlige er ikke fulgt med
I en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for HK siger knap halvdelen af småbørnsfamilierne, at institutionernes åbningstider ikke stemmer overens med deres arbejdstider. Det skyldes, at børnehaver og vuggestuer slet ikke er fulgt med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er svært at finde en forretning, der lukker klokken fem i de store byer.

Mange er afhængige af familie og venner ellers kan de slet ikke få det hele til at køre rundt. Politikere og andre ønsker mere og mere åbningstid i butikkerne, men de stiller ikke samtidig krav til pasning af poderne.

Arbejdsmarkedet har ændret sig meget de senere år. Butiksansatte har efter lukkelovens ophævelse fået nogle helt andre arbejdstider. Kontoransatte skal være fleksible, har de fået at vide. De kan ikke bare smutte klokken 16.

I Danmark kan det koste 3.500 kr. om måneden for en vuggestueplads. Som forældre skal der hentes mange penge ind, for at få råd til at passe sit barn. De skæve arbejdstider kan få det til at knibe med familielivet.

Det var hvad vi havde udvalgt i denne måneds besøg i detailhandlen. Vi er tilbage i næste måned. Du kan gå ind i vores elektroniske database og finde alle andre artikler i vores serie Detailhandlen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16