Rejsekortet er praktisk, men kan ikke anbefales. Prissystemer er uoverskueligt. Rejsekortet mangler 250 millioner kroner i forhold til budgettet. Nu skal alle rejsende betale dette. Også dem, der ikke bruger rejsekortet. Statsrevisorerne har talt, og konkluderet at økonomien hænger i laser og ledelsen sejler. Problemerne er ikke slut. Alarmklokkerne har bimlet for længst. Hvorfor har diverse transportministre ikke for længst reageret. Den nuværende transportminister kalder dog rejsekortet for en skandale. Pendlerne i København skal pludselig betale mere, og de oplever dårligere service.
Praktisk, men kan ikke anbefales
Langt de fleste brugere af rejsekortet synes, at ideen med kortet er god. Praktisk er det, at man kan bruge det både til tog og busser. Men alligevel er det de færreste, der vil anbefale kortet i deres omgangskreds. Det viser en undersøgelse som Epinion har lavet.
For besværlig at bruge
Kortet er efter brugernes mening for besværlig at bruge, når der skal sættes penge ind på kontoen, eller når brugerne glemmer at stemple ud efter turen med den kollektive trafik.
Blandt dem, der bruger kortet regelmæssigt, vil blot halvdelen betegne det elektroniske rejsekort som en god ide. Tre ud af fire regelmæssige brugere forventede, at kortet skulle gøre rejsen lettere.
To ud af tre har glemt at checke ud
To ud af tre brugere havde glemt at checke ud efter deres tur. Hver tiende bruger havde glemt det mere end fem gange. Utilfredsheden med kortet steg da også i takt med denne forglemmelse.
37 pct. havde prøvet at tage en ven eller et familiemedlem med på rejsen. Halvdelen af disse følte, at rejsekortet var mere besværligt, hvis flere skulle rejse med det.
Hver femte ville ikke anbefale andre at tage kortet til sig. Fire ud af ti har ikke anbefalet kortet til andre.
Prissystemerne er uoverskuelige
Epinion kiggede også på den kollektive trafik i øvrigt. Det var ikke den store tilfredshed med prissystemerne. Mange er utilfredse med overskueligheden, når det gjaldt om at finde ud af de mange billettyper og rabatordninger til den kollektive trafik. Vejledningen fra kortsælgeren vakte ikke den store tilfredshed.
Alle skal til lommerne
Rejsekortet kan ikke mere finansiere sig selv. Transportministeren vil have at alle passagerer skal til lommerne også dem, der ikke bruger rejsekortet. Rejsekortet mangler i dag ca. 256 millioner kroner i forhold til budgettet. Og problemet er, at for få bruger kortet.
Hans ide er, at DSB og landets regionale trafikselskaber skal betale efter en fordelingsnøgle, som omfatter deres samlede omsætning og antal passagerer, uanset om passagererne benytter rejsekortet eller andre typer af biletter.
Økonomien hænger i laser og ledelsen sejler
Nu har statsrevisorerne også kigget på projektet. Og kort sagt, så mener de, at økonomien hænger i laser og ledelsen sejler. Foreløbig har kortet kostet 2 milliarder kroner. Statsrevisorerne siger, at man har brugt tiden til indbyrdes at bekrige hinanden i stedet for at gøre kortet brugervenlig. I dag er kortet seks år forsinket. Det er blevet dobbelt så dyrt som planlagt og kunderne holder sig væk.
Det siger Statsrevisorerne
Skal vi lige dukke ned i, hvad det er revisorerne siger:
- Det at rejsekortet er 6 år forsinket, betyder at det er langt mindre udbredt end beregnet. Derfor er indtægterne kun det halve af budgettet.
- De involverede har ikke i tilstrækkelig grad prioriteret at løse brugernes problemer.
- Først da Rejsekortet A/S var nær betalingsstandsning, foreslog Transportministeriet en mere holdbar finasiering. Ministeriet havde længe vidst at økonomien var uholdbar. Organiseringen var opdelt således, at trafikselskaberne havde ringe incitament til selv at løse problemerne
- Transportministeriet har ikke fulgt op på, at kapitaltilskud er overholdt. I 2011 var den større end forudsat. Det betyder, at DSB og Metroselskabet ”uden hjemmel” har lånt Rejsekort A/S penge.
Problemerne er ikke slut
Statsrevisorerne konkluderer i den skrappe rapport, at problemerne lang fra er slut. Således har Trafikselskaberne svækket rejsekortets økonomi ved at indføre mange andre billettyper, såsom mobilbilletter. Det ville have været smart, såfremt Rejsekortet havde haft en mobilløsning.
Alarmklokkerne burde have bimlet
Trafikselskaberne er tvunget til at ensrette deres takstløsninger, men det har de ikke haft lyst til. Transportministeren konkluderer, at det ved lignende opgaver bliver Transportministeriet, der fra starten går ind og leder arbejdet.
Det kan så undre, at diverse transportministre ikke er gået tidligere ind. Alarmklokkerne må da have bimlet.
Kunderne burde have været i fokus
I Forbrugerrådet Tænk synes man, at det er mærkeligt, at kunderne ikke er mere i fokus og at der ikke er nogen mål for kundetilfredsheden.
Transportministeren kalder det en skandale
Transportministeren har selv kaldt det hele for en skandale. Han må nu sørge for at rejsekortet blive lettere at bruge, samt at økonomien kommer til at køre på skinner. Det sidstnævnte bliver en meget svær opgave.
Pendlerne er ladt i stikken
Og når vi nu taler om den kollektive trafik, så er situationen lige så stille blevet forringet for pendlerne i hovedstadsområdet. De kommer til at stå med en ekstra regning på op til 2.350 kr. om året. Også servicen for pendlere er blevet dårligere. Således får de ikke mere automatisk tilsendt abonnementskort.
- Vi har tidligere beskæftiget os med Rejsekortet og talrige gange har vi beskæftiget os med den kollektive trafik. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv
|
