Fra tid til anden har vi her på siden fokuseret på besættelsestiden. Og det er ikke nødvendigvis Nørrebro, vi fokuser på. Vi har hørt meget om Besættelsestiden. Men har vi hørt det rigtige? Ingen politikere blev dømt. Men det gjorde en masse ”såkaldte” værnemagere. Og hvordan agerede erhvervslivet under besættelsestiden? Vi kigger på trafikminister Gunnar Larsen og hans rolle i F.L. Schmidt og samarbejde med tyaskerne. Skulle han være blevet dømt? Se denne interessante artikel i samarbejde med www.dengang.dk Scavenius og mange erhvervsledere troede på den tyske sejr.
Ikke så mange husker ham
Vi har tidligere beskrevet en række politikkere og partier, der samarbejdede med tyskerne under besættelsestiden. Vi kan i dag sagtens være bagklog i dag. Men derfor skal vi stadig ikke glemme, hvad politikerne foretog dengang. Ingen af dem blev straffet, mens den lille mand nok skulle blive straffet. Jo, der er mange meninger om retsopgøret.
Måske er det ikke så mange, der husker Gunnar Larsen. Det vil sige, at der findes et foto, hvor han den 14. september 1941 skulle foretage de første spadestik til Fugleflugtslinjen. Ved den lejlighed knækkede spaden.
Det var ikke let med denne samarbejdspolitik. Man blev let straffet for at være landsforræder. Og det var hvad der skete for vores hovedperson. Fra 1940 til 1945 var han Scavenius højre hånd.
Det kan være svært at kritisere den førte politik ud fra et moralsk standpunkt. Men man kan altid kritisere, at man gik for vidt.
Scavenius troede på sejren
Som 38 – årig er han direktør for Fl. Schmidt – koncernen. Men samtidig bliver han minister. Og som sådan blev han en af hovedarkitekterne bag samarbejdspolitikken. Han vidste som virksomhedsleder, at hvis virksomheden skulle overleve og medarbejderne have brød på bordet, så skulle hjulene blive ved med at rulle. Og det var tyskerne, der kunne levere ordrene. I den situation handlede man ikke efter etiske overvejelser. Og dengang i 1940 så det ikke ud, som om tyskerne skulle blive taberne. Ja Scavenius udtalte:
- Ved de store Sejre, der har slaaet Verden med forbavselse o Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en Nyordning i politisk og økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave, herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt Samarbejde med Stortyskland.
Det var også Scavenius, der lagde linjen for Politikens skriverier, indtil han gik af som formand for Politikens bestyrelse. Men da han i et indlæg kundgjorde, at Churchill var en farlig Mand, ja så mistede Politiken 15.000 abonnenter på en uge.
Nathuer og Nikkedukker
Scavenius kunne finde på, at kalde sine ministerkollegaer for Nathuer og Nikkedukker. Gunnar Larsen var ikke bedre. Han fortalte, at det var ham, der havde forstand på udenrigspolitikken. Hvis de andre ikke ville forstå den, ville han ikke være med længere.
Gunnar Larsen var officielt fratrådt som direktør, men uofficielt fungerede han stadig som leder af den store koncern. Og det kunne jo have sine fordele. Han sætter en masse beskæftigelsesprojekter i gang.
- Udbygning af de vestjyske fiskerihavne
- Udvidelse af Kastrup Lufthavn
- Bygning af motorvej til Rødby
Brug for masser af cement
Alle disse projekter havde brug for en masse cement. Og det var jo det, som Fl. Schmidt gjorde sig i. I dag ville det ikke være gået med denne sammenblanding af politik og erhvervsliv. Ingen tvivl om, at han var en god erhvervsleder. Men som minister fungerede han bare ikke. Han informerede slet ikke sine ministerkollegaer. Og han brugte kontakter og private netværk som kollegaerne heller ikke kendte til.
Økonomisk samarbejde som et plaster på såret
Det blev et nej til en told – og møntunion mellem Danmark og Tyskland. Det var Gunnar Larsen, der skulle overbringe denne besked til tyskerne. Men for ikke helt at skuffe tyskerne, blev der nedsat et dansk – tysk udvalg, der skulle undersøge Mulighederne for øget økonomisk Samarbejde med Tyskland.
Nye muligheder
Efter tyskernes overfald på Sovjet øjnede Gunnar Larsen nye muligheder. Han øjnede blandt andet mulighederne for at få fat i en tidligere dansk cementfabrik i Kunda i Estland. Ja selv Hitler mente, at Danmark skulle deltage i Genopbygningen af Landomraaderne mod Øst.
Det skulle ikke betales med penge med vareombytning. Alt dette blev hold hemmelig for den danske befolkning. Men se - sagen om cementfabrikken i Kunda behandler vi i en artikel for sig selv. Her skal vi også tage det såkaldte Østrum – udvalg i behandling. Det var et udvalg, som Gunnar Larsen var initiativtager til.
Kapitalistisk Lakaj
Efter den 5. maj 1945 interneres Gunnar Larsen næsten et år af Modstandsbevægelsen. Måske skyldtes det, at kommunisterne så ham som en kapitalistisk lakaj, der kun gik ind i politik for at pleje egne interesser. Han kendes også skyldig i, at have yder økonomisk støtte til en geværbørstefabrik. Men han frikendes ved Højesteret i 1948. Han bor herefter i landejendom i Jylland. I 1954 bliver han direktør for en cementfabrik i Irland. Han dør i 1973 – 71 år gammel.
Hold øje med kommende artikler om Værnemagere, Tysklandsarbejdere, Danske entreprenører i Tyskland, Østrum - udvalget og så den føromtalte cementfabrik i Kunda på www.dengang.dk .
Her på www.norrebro.dk vender vi også tilbage til dette tema.
Kilde:
- Besættelsestidens Litteratur A – L (under udarbejdelse)
- Besættelsestidens Litteratur M – Å (under udarbejdelse)
- www.videnskab.dk
- www.leksikon.org
- Hvem var hvem 1940 – 1945 (Gad)
- Joachim Lund: Hitlers Spisekammer
- Niels Erik Hansen: Ro og orden – Danmark i 1940erne
- Hvis du vil vide mere:
- På www.dengang.dk er der nu 133 artikler fra Besættelsestiden.
|
