I øjeblikket oplever en del butikker omsætningsnedgang grundet omlægning af Nørrebrogade. Men andre mærker også konsekvenser af trafikreguleringerne på Nørrebro. Inden man har slikket sårene, barsler man så med projekt letbane på Frederikssundsvej og muligvis Nørrebrogade, For politikere er det at beregne konsekvenser af beslutninger ikke populært. Det scorer ikke mange bonuspoint. Og så skal man sandelig passe på skjult erhvervsstøtte. Man glemmer helt, at detailhandel er en del af det sociale, kulturelle og mangfoldige liv.
Konsekvenser og hvad så!
Uanset hvad man beslutter sig for, så får det altid konsekvenser. Det gælder i alle livets spørgsmål, og det gælder også, når man beslutter sig for trafikreguleringer. Det burde politikere og andre beslutningstagere vel efterhånden vide.
Men når man så påpeger de forventede konsekvenser, så bliver man viftet bort. Folk uden nogen form for erhvervserfaring træffer så beslutningen. Ofte har man indtryk af, at det gælder om, at score så mange popularitets – point som mulig. Så kan konsekvenserne være lige meget.
Det er da bare profit og kapitalisme
Og når modargumenter kommer fra erhvervslivet, så blander venstreorienterede ofte begreberne kapitalisme og profit sammen. Man glemmer, at erhvervslivet er del af det sociale og kulturelle liv. Erhvervslivet bidrager til mangfoldighed og tolerance. Sådan var det i hvert fald engang på Nørrebro.
Erhvervslivet har nogle behov
For at erhvervslivet kan drive deres forretning, har de nogle behov, ellers kan de ikke drive deres forretning. De skal have leveret deres varer, og deres kunder skal have mulighed for at kunne komme til deres forretning. Og butikkerne kan ikke påtvinge deres kunder, at de skal komme gående eller cyklende til deres butik. Hvis nogle vil komme i deres bil, bør de også have mulighed for dette. Og tage en karton med 5 pakker kopipapir eller tre dåser maling med i den kollektive trafik, kan godt være en udfordring.
Andre bydele scorer på Nørrebros bekostning
Dette behov er der sagtens nogle forretninger i andre bydele eller centre, der kan opfylde. Derfor kommer det næste moment også ind i problematikken – nemlig begrebet, ulig konkurrence. Med andre ord. De restriktioner, der er indført eller indføres på Nørrebro kan andre bydele drage fordele af.
Alt dette er argumenter, som Nørrebro Handelsforening for længst har gjort opmærksom på.
En konsekvens – medlemsnedgang
Den manglende succes med at få politikerne til at høre på handelsforeningens argumenter, har også ført til et medlemsfald. For hvorfor skal man være medlem, når handelsforeningen alligevel ikke får gennemført noget?
En ændret butiksstruktur
Håbet er, at det omsider vil give en gevinst, når hele arrangementet med Nørrebrogade er færdig. Første halvdel på Indre Nørrebro har desværre ikke været nogen gevinst. Vi vil nok i de kommende år se en helt anden butiksstruktur på Nørrebro. De store kædebutikker, der tiltrækker andre kunder og butikker er forsvundet. Der kommer nok ikke.
Det som kommer i den nærmeste fremtid er
- Flere restauranter
- Flere shawarmabarer
- Flere cykelbutikker
- Flere slikbutikker
- Flere grønthandlere
Alle skal inddrages – men det har en konsekvens!
Men nu er det ikke kun erhvervslivet, der er blevet ramt, af reguleringerne. Beboere i gader, der før ikke havde den trafikmængde som nu er også blevet ramt. Og køerne strækker sig efterhånden fra Tagensvej til Borups Allé.
Sjovt nok, så har politikere i årevis efterlyst en samlet plan for Nørrebro Stationsområde. Men det er jo en plan som diverse kvarter – og områdeløft har arbejdet på i årevis. Undertegnede har selv været med til dette for mange år siden. Men disse planer måtte opgives, da der ikke var penge til dette.
Politikerne taler ofte om at inddrage alle. Men ofte tilsidesættes erhvervslivets ønsker i den forbindelse, fordi deres ønsker vil ødelægge helhedsplanen. Det er fin nok, at man taler om, at inddrage alle. Men når alle blander sig, kan der hurtigt opstå modsætningsforhold.
Et godt samarbejde
I den forbindelse skal det siges, at Nørrebro Handelsforening har et fint samarbejde i Nørrebro Lokaludvalg, og at der her er stor forståelse for erhvervslivets særlige behov. Men det er dog også ofte, hvor man sidder som ene mand for at forsvare et argument.
Med Nørrebrogade – projektet ville man skabe bedre forhold for den kollektive trafik, cyklister og fodgængere. Har man så opnået dette?
Politikerne løbet fra aftale
For at bøde for de chikaner, ansatte kommunen en kvartermester. Denne skulle være med til at trække folk til området og skabe utraditionelle aktiviteter. Men inden man er færdig med Nørrebrogade – projektet har man ikke flere penge til dette projekt. Politikerne er simpelthen løbet fra en aftale.
Hvem og hvad skal have støtte?
Og et af de arrangementer, der har haft størst succes, som kvartermesteren arrangerede var shawarmamesterskabet. Dette arrangement har Nørrebro Lokaludvalg valgt at støtte. Men visse politikere betragter dette som skjult erhvervsstøtte. De mener ikke, at det er Københavns Kommunes opgave, at støtte at Nørrebro – borgere skal have smagsprøver. Arrangementet har de sidste par år været en kæmpe succes. Og det har i den grad trukket folk til Nørrebro fra mange bydele. Egentlig giver omtalen af arrangementet det omtalte tilskud mange gange igen – til glæde for hele Nørrebro. Og det omhandler vel ikke shawarmaer men hele Nørrebros mangfoldighed.
Hvad er hoved og hale idet?
Men hvad er i grunden hoved og hale i dette. Man ansatte en kvartermester for at skabe liv. Man fortsatte en af de store hits, der trak folk til. Og det er åbenbart forkert.
Nørrebro Handelsforening har valgt at afholde loppemarked yderligere to søndage om måneden, foruden hver lørdag. Også for at skabe mere aktivitet. Det er godt nok uden nogen støtte, men er det også forkert? Ja vi er så nogle, der også optræder helt gratis, for at skabe en aktivitet. Men ikke alt, der skaber aktivitet, kan fås gratis. Og støtte til kultur er mange ting.
Man giver rask væk støtte til musikarrangementer, festivaller og meget mere. Det næste vil så være, at man nægter, at give støtte til julebelysning på Nørrebrogade, og alene overlader det til den detailhandel, der er tilbage.
Det hele virker lidt absurd, når man tænker på, hvor meget Nørrebro Handelsforenings Loppemarked gennem 27 år har givet forskellige sociale og kulturelle institutioner på Nørrebro.
Et stykke natur og nul biler for 10 milliarder kr.
Ladegårds – å projektet har fået ny nærring. For hvis Nørrebrogade – projektet kan gennemføres, kan det vel også. Men her er vi så oppe i en investering på 10 milliarder kroner. Og egentlig kan man godt forstå, at beboerne hellere vil have en å, at se til, end en masse forurenede biler. Men handler det hele ikke om prioritering. For i endnu længere tid har man talt om en havnetunnel, der kunne løse trafikproblemerne i Indre København.
Det er da også rigtig, at en drøm for mange københavnere vil gå i opfyldelse med en å midt i København. Mange synes også, at det er alle de milliarder af kroner værd, som det koster. Men projektet får konsekvenser.
For mange miljøforkæmpere vil det være en kæmpe sejr at lade en 4. sals motorvej erstatte af en trafik under jorden. At Miljøpunkt Nørrebro har en plan om at genåbne en lille del af åen er ikke en ny ide. Også dette tema har været oppe at vende i Nørrebro Park Kvarterløft. Men denne gang kunne planen ikke gennemføres ifølge Teknik – og Miljøforvaltningen.
En letbane til Nørreport Station?
Endnu et projekt, har fået ny nærring – en letbane på Frederikssundsvej. Den kollektive trafik vil blive væsentlig forbedret og reducere støj – og luftforureningen på Frederikssundsvej. Og sådan bliver ideen vel også solgt. Så kan man være ligeglad med konsekvenserne. For også her kan politikere score billige point.
Ja nogle mener, at letbanen skal føres helt ind til Nørreport Station. Men så skal man måske lige har indskrænket de brede cykelstier igen.
Det er fint, at Bispebjerg Lokaludvalg kigger på konsekvenserne, som trafikafvikling, trafiksikkerhed og parkering. For en indsnævring af kørebanen vil uden tvivl skabe problemer for nogle.
Sidegaderne får mere trafik
Alle gennemførte og kommende trafikreguleringer har også fået konsekvenser for Nørrebros sidegader. Trafiksituationen i Guldbergsgade har udviklet sig kaotisk. Beboerne fik sidste år at vide, at en løsning kun var mellem få dage eller uger væk. Men der er endnu ikke fundet en løsning. Men nu er løsningen længere borte. Der skal findes 2,5 millioner kroner på næste års budget. Hvorfor blev disse penge ikke fundet i dette års budget? Løsningen vil gå ud på en diagonal spærring, så gennemkørende trafik ikke bliver muligt mellem Guldbergsgade og Møllegade.
Ifølge beboerne i kvarteret kører bilisterne meget aggressiv og der er store sikkerhedsproblemer for de bløde trafikanter. Således skulle børn fra en børnehave være blevet påkørt.
En fragtmand: Håbløst
Og spørg man så en fragtmand, der kommer med varer til butikken, så ryster han på hovedet og siger Håbløst.
Og nu er Guldbergsgade –kvarteret ikke de eneste, der har problemer på Nørrebro. Mange andre beboere i diverse sidegader beklager sig.
Omsætningsnedgang – og hvad så?
Og den konsekvens, at detailhandlere i byggeperioden, hvor den nye Nørrebrogade anlægges har en massiv omsætningsnedgang er ikke noget, der berører politikerne. Dette scorer nok ikke så mange popularitets – point.
Svaret er:
- Bare vent, bredere fortove og cykelstier og endnu mindre antal biler, vil give flere kunder
Følg med på vores hjemmeside. Vi har en masse artikler om Nørrebrogade, kollektiv trafik, infrastruktur – og mangel på samme. |
